Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC

Endelig er den uopfyldelig, hvad der følger af dens
radikale karakter.
De suveræne
livsytringer:
De kredsende
Under den etiske fordring kommer mennesket, når de
suveræne livsytringer svigtes eller udebliver. De
suveræne livsytringer er fænomener ved menneskelivet
som altid og allerede er til stede før mennesket erkender
og handler i nogen situation. Tillid, talens åbenhed,
oprigtighed, indignation og barmhjertighed er sådanne
ytringer. Som utvungne og mål i sig selv er de spontane.
Af sig selv kan de ændre enhver situation og som
sådanne suveræne. De er anonyme dvs. ingens eller
livets. Og endelig er de som ubetingede definitivt gode.
livsytringer:
Moralens
I modsætning til de suveræne livsytringers åbenhed står
de kredsende livsytringers lukkethed. I forurettelse,
misundelse, jalousi og had er mennesket lukket inde i sig
selv. De er definitivt onde.
grundlag: Moralens grundlag er de suveræne livsytringer. Hvorfor
den etiske fordring er fordringen, der dybest set burde
være overflødigt. Ligeledes må de moralske normer
betragtes som blot nødvendige - men ikke i sig selv
moralske - regler for samvær. Nødvendige da fordringen
er uopfyldelig og de suveræne livsytringer tilsidesættes.
Det sidste grundet i det forhold at for det moderne
menneske kommer behovstilfredsstillelsen først.
Skabelsestanken: Løgstrup indrømmer, at vi kan komme i situationer, hvor
det kan være nødvendigt, "at suspendere en livsytring".
Men ved konstant at underminere livsytringerne, som når
mennesket vil selv og vil være selvberoende, "går
tilværelsen til grunde". Omvendt må vi tyde de suveræne
livsytringers eksistens som noget der kommer ude fra, er
givet eller skabt med universet og menneskelivet.
Den religiøse
tydning: For det selvberoende menneske skylder vi os selv vores
tilværelse og naturen er omgivelser, reduceret til midler
for behovstilfredsstillelsen, (den moderne kulturs
illusioner). I den religiøse tydning er vi indfældet i et
univers, der er vort ophav, som ikke er os ligegyldigt, og
som har en orden, vi ikke selv har skabt. Endvidere må
der gives en magt som betinger, at der for en tid findes
noget snarere end intet. Men i denne magt - Gud - står
det også at tilintetgøre.
12