Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
3. NIETZSCHE (1844-1900): Mennesket som vilje <strong>til</strong> magt.<br />
Viljen: Viljen anses for det grundlæggende i al tænkning, liv <strong>og</strong><br />
virkelighed. Viljen er for N. hverken et snævert<br />
psykol<strong>og</strong>isk eller biol<strong>og</strong>isk begreb. Det er et metafysisk<br />
begreb. Som den eneste kraft i <strong>til</strong>værelsen er der tale om<br />
monisme.<br />
Vilje <strong>til</strong> magt: Livets grundlæggende kraft er ikke selvopretholdelse,<br />
men en kraft, der vil mere liv, et mere levende liv, en<br />
højnelse <strong>og</strong> forøgelse af livet.<br />
Splittelsen: Over den virkelige verden, verden i sig selv eller<br />
verdensviljen, dannes en <strong>til</strong>syneladende verden, en<br />
"Hinterwelt" en skinverden af orden, harmoni <strong>og</strong> fornuft;<br />
men det er kun verden, som vi fores<strong>til</strong>ler eller ønsker os<br />
verden. Dannelsen af denne "Hinterwelt" er et udtryk for<br />
splittelsen mellem vilje <strong>og</strong> fornuft.<br />
Fremmedgørelsen: I den europæiske kultur <strong>og</strong> <strong>filosofi</strong> har fornuften,<br />
ved en illusion <strong>og</strong> omfortolkning af virkeligheden, løsrevet<br />
<strong>og</strong> selvstændiggjort sig fra viljen. Som ideer eller<br />
ideol<strong>og</strong>ier, har illusionerne fået magten over de<br />
mennesker, som er magtesløse uden.<br />
Historien N. omvurderer både natur- som kulturhistorien<br />
som <strong>til</strong>bagegang fra en udvikling (fremskridt) <strong>til</strong> en <strong>til</strong>bagegang:<br />
- dekadence: det er hverken de bedst egnede, (modsat Darwins teori),<br />
eller de bedste, (på trods af den europæiske<br />
selvforståelse), der har overlevet. Det er de svage <strong>og</strong><br />
svækkede, de syge <strong>og</strong> dekadente mennesker der har<br />
magten. De svage har sejret ved deres antal, men hvorfor<br />
der er blevet flere svage end stærke naturer besvarer N.<br />
ikke.<br />
Erkendelsen: Begreberne: "ånd", "materie", "rum", "tid", "årsag" osv.<br />
er en samling nyttige fiktioner, ikke navne på n<strong>og</strong>en<br />
realitet. Erkendelsen er en erstatning for mennesket, der<br />
mangler "horn <strong>og</strong> skarpe rovdyrtænder". Mennesket<br />
kompenserer dets naturlige mangel på "instinktsikkerhed"<br />
med erkendelse.<br />
Al erkendelse er en mere eller mindre nyttig fortolkning af<br />
virkeligheden. Enhver fortolkning af virkeligheden er et<br />
perspektiv <strong>og</strong> der gives intet centralperspektiv.<br />
Erkendelsens ”sandhed” ligger i hvem der udtrykker den,<br />
6
Change language