Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
herunder <strong>og</strong>så planterne <strong>og</strong> dyrene - er underlagt<br />
rent mekaniske love, som mennesket i princippet kan<br />
erkende, formulere <strong>og</strong> udnytte. Dyret er således blot<br />
en kompliceret maskine.<br />
Mennesket<br />
<strong>og</strong> naturen: Mennesket bliver i sin selvforståelse naturens<br />
hersker. Den videnskabelige fornuft <strong>og</strong> den rationelle<br />
metode er menneskets særlige kendetegn <strong>og</strong> dets<br />
mulighed for at hæve sig over naturen, eller i det<br />
mindste hæve sig op <strong>til</strong> niveau med naturen <strong>og</strong> ikke<br />
blot blindt være underlagt den. Denne position er<br />
sikret <strong>og</strong> retfærdiggjort ud fra den klare <strong>og</strong> distinkte<br />
idé om sjælens eksistens, som en tænkende ting.<br />
(Mennesket besidder <strong>og</strong>så andre klare <strong>og</strong> distinkte<br />
ideer: ideen om Gud, ideen om at enhver begivenhed<br />
må have en årsag, ideen om udstrækning som<br />
legemets grundlæggende egenskab).<br />
Problemet: De menneskelige handlinger er som fysiske<br />
bevægelser underlagt fysikkens love <strong>og</strong> dermed<br />
underkastet en determinisme. Men som bevidste<br />
handlinger, forårsaget af en fri vilje, er de ikke<br />
undergivet de mekaniske love.<br />
Idehistorisk<br />
placering: Med sin dualisme forsøger Descartes at forene troen<br />
på en Gud - der på den ene side har skabt naturen<br />
(efter mekaniske love, bevarer dens eksistens<br />
gennem tiden, men derudover ikke tænkes at gribe<br />
"overnaturligt" ind i dens forløb (deisme)) <strong>og</strong> på den<br />
anden side mennesket (skabt i Guds billede dvs. med<br />
bevidsthed <strong>og</strong> fri vilje) - med den nye matematiske<br />
naturvidenskab. Mennesket indtager en særlig plads i<br />
forhold <strong>til</strong> naturen (antropocentrisme). Med sin<br />
tænkning i det videnskabelige arbejde "genskaber"<br />
mennesket naturens matematiske, geometriske <strong>og</strong><br />
mekaniske væsen.<br />
Det antikke, græske syn på naturen som et kosmos,<br />
en organisk helhed, hvis dele afspejler helhedens<br />
væsen er hermed radikalt brudt.<br />
Menneskets <strong>til</strong>værelse er ikke længere sikret ved<br />
dets naturlige placering i helheden, men må <strong>og</strong> kan<br />
sikres af mennesket selv gennem dets viden.<br />
2
Change language