Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
Noter til filosofi-pensum - Horsens HF og VUC
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
epræsenterer, <strong>og</strong> som hele den europæiske <strong>og</strong> kristne<br />
kultur udtrykker. Aktiv nihilisme er for N. ikke at fortvivle<br />
over, at "Gud er død", men at sige ja <strong>til</strong> livet i alle dets<br />
<strong>til</strong>skikkelser <strong>og</strong> under den tanke, at der i livet råder "en<br />
evig genkomst af det samme". N. advarer imidlertid mod<br />
den form for nihilisme, som synes at forestår, nemlig at<br />
der af indsigten i "Guds død", drages den konsekvens at<br />
"alt er <strong>til</strong>ladt". Som den passive nihilisme er den et udslag<br />
af en svækket magtvilje, der ikke længere formår at<br />
sætte nye værdier, give ny mening <strong>til</strong> <strong>til</strong>værelsen.<br />
Dyret, mennesket Det sunde dyr har sin instinkt-sikkerhed <strong>og</strong> naturlighed.<br />
<strong>og</strong> overmennesket: Det "sidste menneske", moralisten <strong>og</strong> nihilisten, er<br />
som et sygt, ondskabsfuldt <strong>og</strong> lumsk dyr, der handler ud<br />
fra hævn <strong>og</strong> had. Overmennesket har overvundet<br />
ressentimentet <strong>og</strong> nihilismen. Overmennesket skaber nye<br />
livsbekræftende værdier.<br />
4. SARTRE (1905-1980): Menneskets væren er frihed.<br />
Den centrale<br />
tanke: Mennesket er frit: "Hvilke omstændighederne end er,<br />
hvilken tid <strong>og</strong> hvilket sted det end drejer sig om, er<br />
mennesket frit <strong>til</strong> at vælge sig som forræder eller helt,<br />
som kujon eller sejrherre"<br />
Menneskets<br />
"væren-fri": Menneskets frihed er først <strong>og</strong> fremmest dets mulighed for<br />
frit at tolke dets situation. Fortolkningen <strong>til</strong>hører<br />
bevidstheden. At menneskets væren er bevidsthed vil<br />
sige, at den er en væren på afstand af det givne. Som<br />
bevidsthed løsriver mennesket sig fra det, som er. Vi<br />
lever i det imaginære.<br />
Subjekt/objekt: I <strong>og</strong> med bevidstheden kommer først skellet mellem<br />
subjektet <strong>og</strong> objektet - mellem det jeg der fores<strong>til</strong>ler sig<br />
n<strong>og</strong>et <strong>og</strong> det n<strong>og</strong>et som fores<strong>til</strong>les. For mennesket er<br />
skellet mellem subjekt <strong>og</strong> objekt ikke oprindeligt, men en<br />
følge af bevidstheden - kritikken af Descartes' dualisme.<br />
Bevidstheden<br />
i sig selv: I sig selv er bevidstheden tom, et intet. Den har ingen<br />
væren-i-sig-selv. Bevidstheden bliver først <strong>til</strong>, når den har<br />
n<strong>og</strong>et at tænke på (bevidsthedens intentionalitet). For<br />
mig findes der på en måde ikke n<strong>og</strong>et andet, end det som<br />
viser sig for min bevidsthed. Før tingene viser sig for<br />
bevidstheden, er den som et spejl i mørket, dvs ikke<br />
n<strong>og</strong>et spejl.<br />
8
Change language