Samfundsfagsnyt 173 - FALS

More documents

Recommendations

Info

sTudiereTningsProjekT 2008/2009 Livsverdensopgaver Skaber Ressource Kulturel reproduktion Mening Social integration Solidaritet Opdragelse socialisation Identitet Kilde: Pædagogik i sociologisk perspektiv, s 177. fremtvinges fra administrativt hold. Med livsverdenbegrebet opstiller Habermas altså en verden set fra deltagerperspektiv, der bedst karakteriseres ved indføring af ordene ressource og horisont. Således forholder det sig, at vi i livsverden spiller på sproglige, sociale og kulturelle ressourcer, inden for en tilsvarende sproglig, social og kulturel horisont, såfremt vi handler kommunikativt/forståelsesorienteret. Men hvad centralt er, at netop i det øjeblik den kommunikative handlen forestår, reproduceres livsverdenen, hvorfor denne selvsagt ej kan tage statisk form. Livsverdenens reproduktion af symbolske ressourcer (se skema) er vigtig og tjener det formål at skabe mening, solidaritet og identitet for og mellem aktører i livsverden. Som det fremgår af skemaet oven over foregår den symbolske reproduktionen med udgangspunkt i livsverdensbundne virksomheder – kultur, social integration, socialisation – som kun kan foregår i en horisont af forståelsesorienteret handlen. Nok kan systemet på rationel vis varetage reproduktionen af materielle ressourcer, men på det tidspunkt – og heri består Habermas kritik af velfærdsstaten – hvor vi forvildes til at tro, at systemet ligeledes kan forvalte symbolsk reproduktion, risikerer vi at forvolde meningstab og fremmedgørelse. Der er her tale om systemkolonisering. 2.5 systemets kolonisering af livsverdenen Det moderne samfund anses af Habermas for værende ufuldendt i sin nuværende forfatning. Funktionsfejl og krisetendenser tvinger systemet til at søge styringskapaciteten forøget, hvormed den kommunikative rationalitet må opgives til 18 samfundsfagsnyt februar 2009 fordel for en målorienteret. Systemets kolonisation af livsverden bliver her en realitet. Således ses i tilfælde af markedssvigt – arbejdsløshed, social ulighed, økonomiske/økologiske kriser mv. – at staten via egne styringslogikker må forsøge sig som kompensator for markedets skader. Problematikken her består imidlertid i, at styringsmedierne penge og magt blander sig i den symbolske reproduktion og herved suspenderer den forståelsesorienterede rationalitet. Resultatet af systemkolonisering og tilsidesættelse af livsverdenens reproduktion af symbolske ressourcer, viser sig således ved svækket sammenhængskraft, identitetsløshed og selvtilstrækkelighed. Habermas kritiserer i forlængelse heraf velfærdsstaten for at skabe patologiske tilstande i samfundet – i og med at velfærdsstaten alene angriber problemer på grundlag af instrumentel rationalitet. 2.6 delkonklusion I min redegørelse for Habermas’ system- og livsverdensteori er skellet mellem de to verdener præsenteret og tillige sat i relation til handlingsorienteringer og rationalitetsformer. I systemverdenen handles strategisk på baggrund af instrumentel rationalitet. Styringsmedierne penge og magt sikrer funktionalitet i marked og stat og udgør den centrale styringslogik i systemet. Livsverdenen derimod er kendetegnet ved den kommunikative handlen og muligheden for realisering af den ideale samtalesituation, den herredømmefri dialog, som forudsætter alles lige ret til deltagelse, og hvor kun ”styrken ved det bedste argument hersker”.
En anden væsentlig funktion ved livsverden er den symbolske reproduktion, som sikrer sammenhængskraft i det morderne samfund. Krisetendenser ved markedet har imidlertid bevirket, at systemet har måttet udvide sin styringskapacitet, hvilket er sket på bekostning af de symbolske ressourcer. Habermas tillægger i forlængelse heraf systemets kolonisering af livsverden stor betydning for bl.a. kunde- og klientgørelsen. Netop de kommunikative konsekvenser af dette vil løbende blive problematiseret gennem opgaven. 3. undersøgelse En fiktiv, men i hovedtræk ofte forekommet samtale mellem sagsbehandler og bistandsklient forløber således: Sagsbehandleren spørger ind til situationen nu og her. Sindstilstand, afklarethed, motivation. Klienten ønsker arbejde. Graden af afklarethed er stor. Men jobtræningspladserne er fyldte og sagsbehandleren forsikrer, at et afklaringsforløb bestemt heller ikke er noget dårligt alternativ. Og bistand kræver jo aktivering. Mødet slutter her og klienten påbegynder afklaringsforløbet umiddelbart efter. Om end ovenstående er en smule karikeret, er det en sigende skildring af essensen af problemkomplekset i mødet mellem system og klient. Skelettet til sceneriet stammer fra en artikel bragt i Information, Sagsbehandlerne får for stor magt, i hvilken dengang bogaktuelle Annette Carstens, socialrådgiver og cand.scient. soc., udtaler sig problematiserende om sagsbehandlerens dobbeltrolle. På den ene side står sagsbehandleren som myndighedsperson og forvalter af love og regler i det socialpolitiske felt. På den anden side, og dette er jf. artiklen en ofte iboende forestilling blandt sagsbehandlerne selv, tilskynder jobbet til rollen som klientens ’uplettede’ hjælper. Professionens tvetydighed indeholder et ikke ubetydeligt magtparadoks, der senere i undersøgelsen vil blive taget op under antagelse af, at dette er af væsentlig sTudiereTningsProjekT 2008/2009 betydning for tilstedeværelsen af herredømmefri kommunikation. Med en aktiveringssamtale som case iværksættes indledningsvis en analyse af den retoriske argumentation. Med retorisk argumentation forstås argumenter med det praktiske sigte at føre til handling hvor uenighed foreligger. På baggrund af Stephen Toulmins argumentanalyse foretages således en undersøgelse af retoriske henvendelser fra sagsbehandler til klient, for heraf at eksplicitere de intellektuelle ræsonnementer der måtte ligge implicit i samtalen. Til slut vil jeg foretage en vurdering af argumentet ud fra rationelle og moralske kriterier. Herved bliver det enkelte arguments tankeindhold gjort til genstand for analysen. 3.1 Toumins argumentananalyse Case 1: Henrik er 27 år og uden helbredsmæssige påtegnelser. Han har en lang række uafsluttede uddannelsesforløb bag sig, og er efter godt tre måneder på kontanthjælp indkaldt til samtale på socialforvaltningen. Henrik har ingen reel erhvervserfaring. Han ønsker hjælp til at søge ind som maskinteknikker. På papiret er Henrik en velfungerende mand. Sagsbehandleren forklarer, at afbrudte uddannelser ofte blot kan tilskrives fejlvalg. Kort inde i samtalen står det dog klart, at Henrik har svært ved at redegøre for sit uddannelsesforløb. Dels mister han meget let overblikket, og dels har han sprogligt besvær med at udtrykke sig. Casen er autentisk og stammer fra en førstegangssamtale, hvorfor dialog-parterne ikke på forhånd kender hinanden. Samtalen er således præget af en smule nervøsitet. Dialogen mellem sagsbehandleren og Henrik er dog et tydeligt eksempel på retorisk argumentation, da samtalen tjener til udarbejdelse af en praktisk handlingsplan, hvis slutmål der imidlertid hersker en smule uenighed om. Et uddrag af samtalen er vedlagt som bilag 1. samfundsfagsnyt februar 2009 19
Page 1 and 2: samfundsfagsnyt fals på facebook n
Page 3 and 4: intet nyt er ikke godt nyt af micha
Page 5 and 6: styrkelse af sprog og naturvidenska
Page 7 and 8: Desuden foreslår Monsterudvalget,
Page 9 and 10: ny bestyrelse - vi er heller ikke a
Page 11 and 12: Ny frisT 01.05. Med lanceringen af
Page 13 and 14: muslimer dannede i sejrstriumf orga
Page 15 and 16: des er forholdet imellem dem og hvo
Page 17: strege, at visse principper ”alti
Page 21 and 22: autoritetens/myndighedspersonens ve
Page 23 and 24: 3.3 asymmetrisk magt i mødet melle
Page 25 and 26: offentlige sektor, betyder, at kun
Page 27 and 28: ganisering vil kunne udjævnes og l
Page 29 and 30: som minister i Fogh Rasmussen-reger
Page 31 and 32: Ny grundbog til B-niveau 200 sider
Page 33 and 34: Samfundsfag Udkommer april 2009 Glo
Page 35 and 36: Derimod skal der gøres noget ved d
Page 37 and 38: Bøger til anmeldelse Helt nye bøg
Page 39 and 40: Kurser Kurser Kurser kurser kurser
Page 41 and 42: 25. april: Dokumentation af folkedr
Page 43 and 44: egionalkursus i Hederegionen region
Page 45 and 46: Bestyrelsen Bestyrelsen i fals form
Page 47 and 48: Grundbøger til B-niveau Per Kongsh

Samfundsfagsnyt 173 - FALS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?