samfundsfagsnyt - FALS

samfundsfagsnyt 

Temanummer om efterløn 

181 » marts 2011 

foreningen af lærere i samfundsfag

Deadline: 

Blad nr. 182: 15. april 2011 

Redaktion: 

Marie-Louise Bach, 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

og Janne Bisgaard Wikman 

Redaktionens adresse: 

Marie-Louise Bach 

Christianslundsvej 14 

5800 Nyborg 

Tlf. 8620 1570 / 2070 7812 

Email: samfnyt@gmail.com 

Priser: 

Abonnement 300,00 kr./år 

Enkelteksemplar kr. 80,00 

Annonceekspedition: 

Forlaget Columbus 

info@forlagetcolumbus.dk og 

bodil@forlagetcolumbus.dk 

Annoncer: 

1/4 side kr. 500,00 

1/2 side kr. 1.000,00 

1/1 side kr. 2.000,00 

Bagsiden kr. 4.000,00 

Farvetillæg + 100% 

Udgivere: 

FALS og Forlaget 

Columbus Fond 

Produktion: 

Forlaget Columbus og 

Clemenstrykkeriet 

Manuskripter til Samfundsfagsnyt 

sendes pr. email 

(vedhæftet som rtf-fil) til 

samfnyt@gmail.com 

Forsidefoto: 

Polfoto 

2 

Indhold 

Fra bestyrelsen 

Nyt fra Redaktionen 3 

Nyt fra fagkonsulenten 4 

Nyt fra forlaget 6 

Artikler 

TEMA: Efterløn 9 

Regeringens ”Tilbagetrækningsreform”: 

Er afvikling af efterlønnen løsning eller blindgyde? 10 

De økonomiske ’eksperter’ er uenige 

også om efterløn og budgetunderskud 18 

Ydelser til de nedslidte – ikke til alle andre 25 

Kampen om efterlønnen 27 

The General Theory: Et hovedværk fylder 75 år 31 

Kurser 43 

Anmeldelser 51 

Bestyrelsen 57 

Øvrige adresser 58

nyt fra redaktionen 

”regeringen forslår derfor, at vi gradvist afskaffer efterlønnen. Vores mål er, at 

mere end halvdelen af danskerne skal arbejde” 

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2011 

Fejringen af det nye års komme var stadig frisk i 

erindringen da Statsministeren på årets første 

dag lancerede VK-regeringens plan om at afskaffe 

efterlønnen, som siden dens indførelse i 

1979 har været et af de mest populære velfærdsgoder 

i Danmark. 

Redaktionen af Samfundsfagsnyt har i gennem 

længere tid ønsket at sætte fokus på forskellige 

temaer, som har relevans for vores fag. 

Debatten om efterlønnen er således et oplagt 

emne at tage op i dette første temanummer, 

hvor der på de efterfølgende sider præsenteres 

såvel økonomiske som politiske vinker på efterlønnen. 

Formålet med dette og de kommende temanumre 

af Samfundsfagsnyt er at gøre artiklerne 

mere ”anvendelsesorienterede” forstået på den 

måde, at de kan bruges aktivt i undervisningen 

i faget, hvilket flere medlemmer har efterspurgt. 

Redaktionen er altid klar til at modtage 

forslag til kommende emner samt mulige skribenter 

på samfnyt@gmail.com . 

Næste deadline er d. 15. april 2011, hvor temaet 

bliver VALG 

I september nummeret (deadline d. 15. 

august 2011) sættes fokus på EU forud for Generalforsamlingskurset 

i november. 

På redaktionens vegne 

Marie-Louise 

samfundsfagsnyt marts 2011 

3

nyt fra fagkonsulenten 

af Bent fischer-nielsen 

skriftlige opgaver og skriftlighed 

Som resultat af et udviklingsarbejde om skriftlighed 

i samfundsfag, ligger der nu bl.a. på 

emu’en et nyt større materiale om de skriftlige 

opgaver og skriftlighed. 

Der er udarbejdet elevhandouts med korte 

elevvenlige beskrivelser af, hvad der kræves i de 

forskellige opgavetyper. Der er forslag til stilladsering, 

hvor man giver eleverne et skema 

med en struktur for besvarelsen og med starten 

af besvarelsen, og der er et større øvelsesmateriale 

til opgavetyperne. Find materialet på emu’en 

eller via links fra fagkonsulentens side på 

emu’en eller fra www.fals.info. 

lineær regression, chi-i-anden-test mm 

På fagkonsulentens side http://www.emu.dk/ 

gym/fag/sa/Undervisningsministeriet/Fagkonsulenten/index.html 

ligger der nu materiale med 

korte instruktioner i, hvordan regneark bruges til 

beregninger, diagrammer, lineær regression, 

multiplikatorvirkning og chi-i-anden-test. 

Materialet blev brugt på to konferencer om 

samfundsfag med matematik med over 100 deltagere. 

skriftlig prøve 2011 

For at gøre forsiderne på de skriftlige prøver i 

alle fag mere ensartede, vil der stå mindst muligt 

på forsiden. Beskrivelsen af, hvad man får kl. 

9.00 og kl. 10.00, og hvordan de enkelte opgaver 

vægter, flyttes til side 2 eller 3. 

De skriftlige prøver i samfundsfag er mandag 

den 23. maj og onsdag den 25. maj. Her af- 

4 samfundsfagsnyt marts 2011 

holdes både ordinær prøve og prøve med digitalt 

stillet opgave med adgang til nettet. Der er 

censormøde i Odense onsdag den 15. juni. Der 

vil blive udarbejdet bedømmelsesvejledninger 

til alle sæt inkl. it-sæt. 

mundtlig prøve 2011 

Læs grundigt læreplan og vejledning om de 

mundtlige prøver, således at misforståelser undgås. 

Til sommer går C-niveau-hold til prøve efter 

den ny læreplan. Efter den ny læreplan lægges 

alle trækningsmuligheder frem fra prøvens 

start (uden brug af evt. ”pakker” af spørgsmål 

til hver enkelt dag), og prøvematerialer må godt 

gå igen fra dag til dag. 

Prøvematerialerne skal tilsammen dække 

alle de faglige mål. Hvis denne forudsætning er 

opfyldt, er det som hidtil tilladt at anvende et 

prøvesæt tre gange. Men man er særdeles velkommen 

til kun at anvende prøvematerialerne 

to gange eller slet ikke lade prøvematerialer gå 

igen. Man kan også foretage større eller mindre 

variationer i spørgsmålsformuleringen eller i 

bilagene, således at de prøvematerialer, der går 

igen, ikke er helt identiske. Eksaminator og skole 

vælger inden for de givne rammer at tilrettelægge 

eksamen på den bedste måde. 

Hvis man lader prøvematerialer gå igen på 

C-niveau, anbefaler jeg, at man først lader eksaminanderne 

få mulighed for at få deres prøvemateriale 

ud fra eksamenslokalet, efter at prøven 

for hele holdet er slut. Det anbefales des-

uden, at man ikke oplyser eksaminanderne om, 

hvorvidt man lader prøvematerialet gå igen. 

A-niveau og B-niveau-hold i samfundsfag 

går til prøve efter gammel læreplan, hvor et prøvemateriale 

kun må gå igen samme dag. Rektor 

kan for samfundsfag B-niveau beslutte, at holdet 

skal til prøve efter ny læreplan. 

ny struktur i ministeriet 

Pr. 1. marts træder en ny struktur i kraft i Undervisningsministeriet. 

Gymnasieafdelingen har 

hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor 

og været en del af departementet. 

Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser, 

folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen 

Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen. 

Det nuværende indholdskontor 

bliver til et gymnasiekontor under Almen 

uddannelse, mens eksamenskontoret 

placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet 

oprettes Uddannelsespolitisk kontor 

tæt på ministeren. 

Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, 

hvad den nye struktur vil betyde. Men der kunne 

tænkes et tættere samarbejde mellem de 

gymnasiale uddannelser og folkeskolen. 

Strukturændringen sker samtidig med, at 

Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475 

årsværk til ca. 400 årsværk. 

Talentudvikling 

Talentfulde elever skal have bedre muligheder 

for at udvikle deres talent. Vi skal blive bedre til 

at give talentfulde elever udfordringer, hvor vi 

”hæver overliggeren”. 

Ministeriet har nedsat en række talentarbejdsgrupper, 

som skal komme med forslag til 

forløb, hvor talentarbejdet inddrages. Jeg har 

udpeget Lise Hansen, Egå Gymnasium, til at 

deltage i en af arbejdsgrupperne. 

På fagkonsulentens side på emu’en kan man 

se en præsentation med mine foreløbige tanker 

om, hvordan talentudviklingen kan foregå i 

nyT fra fagkonsulenTen 

samfundsfag. Der er forslag til, hvordan vi kan 

vejlede eleverne om, hvordan de kan levere en 

præstation til 12. Desuden er der forslag om at 

skabe kontakt til forskere og at lade eleverne 

forske og være innovative. Jeg hører gerne om 

erfaringer med talentudvikling i samfundsfag. 

kurser og konferencer 

y 15/3. Diskursanalyse. Odder Gymnasium. 

y 17/3. KS-konference på Fyns hf i Odense. 

Undervisningsministeriet. 

y 6/4. Samspil mellem samfundsfag og matematik. 

Lineær regression, multiplikatorvirkning 

og chi 2 -test. Regionskursus for begge 

faggrupper. Svendborg Gymnasium. 

y KS-kursus 12/4 i Nyborg, 26/4 i Aalborg og 

29/4 i København. 

y 8-9/9. Regionssekretærkursus i Horsens. 

y Efterår 2011: Undervisningsministeriet afholder 

konferencer om talentudvikling og om 

SRP bl.a. om opgaveformuleringer. 

y 10-11/11. Generalforsamlingskursus i Middelfart 

om EU mm. 

y 21-22/11. Fiskeripolitik. Samspil mellem 

samfundsfag, biologi og matematik. 

I foråret 2011 vil der være udviklingskurser om 

Diskursanalyse og Elevaktiverende pædagogik i 

samfundsfag. Det vil føre frem til kurser herom 

og materiale på emu’en. 

Hold selv øje med kurser på www.fals.info. 

Tilmeld dig fagkonsulentens nyhedsbrev 

Du kan du tilmelde dig Fagkonsulentens nyhedsbrev 

på min side på emu’en: www.emu.dk 

> Gymnasiale fag > Samfundsfag > Fagkonsulenten 

12.02.2011 

Bent Fischer-Nielsen 


5

nyt fra forlaget 

af anders Hassing, forlagsredaktør 

fleksible, mobile og elevaktiverende 

udgivelser 

Udviklingen indenfor digital publicering går 

stærkt og tilbyder nye og spændende muligheder 

– ikke mindst når det kommer til lærebøger 

i samfundsfag. På Columbus følger vi nøje udviklingen 

på den virtuelle front og tilbyder nu 

en række nye digitale undervisningsmaterialer. 

alle titler i elektronisk format 

Alle vore bøger vil være tilgængelige som pdf-filer 

i løbet af foråret med mulighed for at highlighte 

i teksten, skrive noter på siderne og navigere 

med interne og eksterne links. Bøgerne tilbydes 

med en licens på 1-3 år. 

mobilt og fleksibelt 

Specifikt rettet mod mobile enheder kan Den 

digitale håndbog til samfundsfag til iPhone og 

iPod touch hentes gratis i App Store, og den vil 

på sigt også kunne fås til Android. Den indeholder 

blandt andet økonomisk-politisk oversigt, et 

minileksikon, oversigter over eksamenskravene i 

samfundsfag på a-, b- og c-niveau, redskaber til 

samfundsfaglig metode og skriftlig samfundsfag. 

For 12 kroner vil man desuden få adgang til alle 

tabeller og figurer fra Samfundsstatistik. 

Politik ABC, Sociologi ABC og Økonomi 

ABC, der til sammen dækker kernestoffet inden 

for de tre områder fra c- til a-niveau, bliver tilgængelige 

som app til iPad. Det vil være muligt 

at købe enkelttemaer i bøgerne og på den måde 


skræddersy sit eget undervisningsmateriale til 

tavlecomputeren. 

elever som medproducenter 

Den klassiske og velafprøvede papirbog udgiver 

vi naturligvis stadig, men med stadigt mere udbyggede 

supplementer på nettet. Til den nye 

grundbog til samfundsfag c-niveau, Luk samfundet 

op!, har vi udviklet et omfattende website, 

www.luksamfundetop.dk, der blandt andet 

tilbyder film med politikere fra Folketingets 

partier, læsefokuserende spørgsmål til eleverne, 

øvelsesopgaver med forslag til supplerende 

materiale, detaljerede undervisningsforløb som 

inspiration med powerpoint og multiple choice 

tests. 

Som noget afgørende nyt udnytter www. 

luksamfundetop.dk nettets muligheder for at 

lade eleverne fremstille og dele faglige produkter 

i form af tekst-blogs og podcasts. Bogens 

hjemmeside skaber et virtuelt miljø, hvor elever 

formidler til en offentlighed og blandt andet inviteres 

til komme med løsningsforslag på aktuelle 

samfundsproblemer, der knytter sig til bogens 

kapitler. Samtidig giver det en mulighed 

for at arbejde med små skriftlige opgaver i timerne 

og udnytte potentialet i den nye skriftlighed. 

Alle der har købt bogen, får automatisk 

pr. mail tilsendt brugeradgang.

edskaber i hverdagen 

og til digital eksamen 

Med leksikonet Samfundsfag.dk giver vi elever 

og lærere et opslagsværk designet efter læreplanen 

i samfundsfag og samtidig en intuitiv indgang 

til det omfattende materiale i form af figurer, 

interaktive modeller på web og i regneark, 

der findes på Columbus Web. Samfundsfag.dk 

indeholder de 1600 vigtigste begreber fra samfundsfagsundervisningen 

og vil være et nyttigt 

redskab i vores fag, hvor begrebsforståelse og 

præcision står centralt. Det redigeres af Jacob 

Graves Sørensen, der blandt meget andet har erfaring 

som redaktør på Samfundslex. 

Forsøget med digital skriftlig eksamen har 

vakt international opsigt, idet det byder på nye 

muligheder – og udfordringer til eleverne. På 

Columbus Web – stedet på www.forlagetcolumbus.dk 

med supplerende materiale til undervisningen 

– har vi lavet en særlig sektion 

med hjælp og redskaber til besvarelse af de digitale 

eksamensopgaver. Det drejer sig både om 

hjælp tekniske og faglige udfordringer, fx omkring 

bearbejdning af talmateriale, filmklip, informationssøgning 

med mere. 

Tag kontakt 

Som samfundsfagslærernes forlag har Columbus 

et særligt ansvar for at udvikle nye undervisningskoncepter 

i tæt dialog med fagets undervisere. 

Det gør vi blandt andet via faste møder 

med FALS’ bestyrelse, men vi hører også altid 

gerne fra andre samfundsfagslærere med ønsker, 

krav og gode ideer. 

Din HånDbog til SAmfunDSfAg som iPhone App 

Alt om samfundsfag, alt hvad der ligger 

på CD i Samfundsstatistikken lige på din iPhone. 

Hent den i AppStore – søg på samfundsfag 

eller find stregkoden på vores hjemmeside. 

Du henter den gratis. 

Hvis du også vil have adgang til tabeller 

og figurer koster det kr. 12,- 

Så har dine elever det altid ved hånden. 

forlaget © columbus 


7

RÆSON introducerer 

gratis net-abonnement for 

medlemmer af FALS: 

RÆSON introducerer nu et særligt net-abonnement, der er målrettet undervisere 

i samfundsfag – og helt gratis for medlemmer af FALS. 

Opret dig på: www.raeson.dk/fals 

Abonnementet giver gratis adgang til: 

Udvalgte aktuelle betalingsartikler fra 

RÆSON på nettet, som vil være særligt 

relevante at bruge i undervisningen. 

Artiklerne er lige til at printe ud i klassesæt. 

Online-idékatalog fra RÆSONs redaktører og 

skribenter med forslag til undervisningsemner 

samt kilder til undervisningsbrug 

(opdateres løbende). 

Gratis adgang til RÆSONs arrangementer for 

undervisere. 

Medlemmer af FALS kan desuden tegne RÆSONabonnement 

med rabat (200 kr./året i stedet for 250 

kr.) 

Om RÆSON: RÆSON er et totalt uahængigt magasin om politik og samfund, skrevet af politikere, 

eksperter og journalister. Grundlagt på nettet i 2002 af tv-værten Clement Kjersgaard, i 2007 

lanceret som et trykt magasin, der udkommer halvårligt. Desuden producent af konferencer, fore-

Tema 

efterløn 

”regeringen foreslår, at efterlønnen 

afskaffes helt for alle, som ved udgangen 

af 2010 er under 45 år. for personer 

mellem 45 og 56 år ændres efterlønnen, 

så ændringerne er størst for de yngste 

og mindst for de ældste. og for alle på 

57 år eller derover og personer, der allerede 

er gået på efterløn, bliver der ikke 

ændret noget.” 

… vi kan jo ikke låne os til 

velfærd! - Regeringens forslag til 

tilbagetrækningsreform

Tema: efTerløn 

regeringens ”Tilbagetrækningsreform”: 

er afvikling af efterlønnen løsning eller 

blindgyde? 

af Henrik Herløv lund, økonom - cand.scient. adm. 

indledning. 

VK-regeringen har fremlagt et udspil til en tilbagetrækningsreform, 

der primært handler om at 

afvikle efterlønnen. Regeringens udspil består af 

følgende hovedelementer: 

1) Fremrykning af forhøjelse af efterlønsalderen 

med 5 år i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale” 

fra 2019 til 2014. 

2) Efterlønnen afvikles gradvist: For under 45 

årige afskaffes efterlønnen helt. For personer 

mellem 45 og 56 år hæves efterlønsalderen med 

½ år om året i perioden fra 2014 til ordningen 

er helt afskaffet. For 55-56 er efterlønsperioden 

uændret 5 år, men de kan gå på efterløn senere 

end i dag. Og for personer over 57 år er der ingen 

ændringer. 

figur 1: aftrapning af efterlønsperioden ifølge regeringens forslag 

Kilde: Regeringen: Jamen, vi kan jo ikke låne os til velfærd, s. 8. 


3) Fremrykning af forhøjelse af pensionsalderen 

også i forhold til den såkaldte ”Velfærdsaftale” 

fra 2024 til 2014. Levetidsindekseringen af folkepensionsalderen 

videreføres som besluttet i 

”Velfærdsaftalen”. 

4) Seniorførtidspension: Der indføres en såkaldt 

”seniorførtidspension” for de med mindre end 5 

år tilbage til folkepensionsalderen og med ”hurtigere 

og enklere adgang til fleksjob og førtidspension” 

og hvor der skal gives svar indenfor 

seks måneder. 

Forslaget om afskaffelse af efterlønnen søges af 

VK-regeringen, arbejdsgiverorganisationerne og 

borgerlige økonomer begrundet med en række 

argumenter og fortællinger:

y Efterlønnerne er ikke nedslidte dvs. der er 

IKKE helbredsmæssige grunde til efterlønnen. 

Og de få nedslidte, som måtte være, kan samles 

op af seniorførtidspension 

y Efterlønnerne er som os andre dvs. der er heller 

ikke sociale grunde til efterlønnen 

y Afskaffelse af efterlønnen vil øge beskæftigelsen 

med 70.000 i 2020 

y Og forbedre de offentlige finanser med 18 

mia. kr i 2020. Og vi har ikke råd til efterlønnen. 

I det følgende gennemgås i del I først spørgsmålet 

om, hvorvidt der ikke er helbredsmæssige og 

sociale grunde til at bevare efterlønnen? Dernæst 

ses i del II på de økonomiske aspekter af 

forslaget; Vil afvikling af efterlønnen øge beskæftigelsen 

og forbedre de offentlige finanser? 

del i. ikke sundheds- eller 

lighedsmæssige grunde til efterløn? 

VK – regeringen har afvist, at der skulle være 

særlige helbredsmæssige eller lighedsmæssige 

grunde til at bevare efterlønnen. 

En central begrundelse for forslaget om at 

afvikle efterlønnen er regeringens tilbagevis- 


ning af, at efterlønnerne er nedslidte. Og for de 

få, som alligevel måtte være det, vil regeringen 

indføre en såkaldt ”seniorførtidspension”. Endvidere 

har statsministeren understreget, at ”efterlønnerne 

er lige som os andre”. Dvs. at der 

heller ikke er grunde fx i ulighed med hensyn 

til tilbagetræknings og pensionsmuligheder til 

at bevare efterlønnen. 

1.1. er efterlønnerne ikke nedslidte? 

Regeringen hævder - ivrigt bakket op af arbejdsgivere 

og borgerlige økonomer – at efterlønnerne 

ikke er nedslidte. Men undersøgelser fra Statens 

Institut for Folkesundhed og Arbejderbevægelsens 

Erhvervsråd dokumenterer, at efterlønnerne 

er mere syge, rammes af en større 

dødelighed og har kortere levetid end jævnaldrende 

beskæftigede. 1 

Det må betegnes som mere end besynderligt, 

at regeringen vælger at lytte mere til økonomer 

end til egne eksperter i Statens Institut for Fol- 

1 ) For en længere uddybning heraf, se Lund, Henrik 

Herløv: Fakta og fiktion om afvikling af efterlønnen. 

www.henrikherloevlund.dk/artikler/Faktaogfiktionomefterloen.pdf 

figur 2: forventet levetidsreduktion for 60-årige ufaglærte efterlønnere sammenlignet 

med 60-årige beskæftigede med videregående uddannelse 

Kilde: Baadsgaard, Mikkel: Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere. AE rådet. 8. marts 2010. 


11


kesundhed. Økonomerne mener at kunne påvise, 

at efterlønnerne ikke fx bliver indlagt mere 

end beskæftigede, men det som de vel påviser 

hermed er, at efterlønnen virker, idet efterlønnerne 

får det bedre, når de i mere eller mindre 

nedslidt grad kan UDTRÆDE af arbejdsmarkedet. 

Økonomernes fejl er imidlertid, at de ikke 

har sammenlignet efterlønnernes helbred forud 

for efterlønnen med helbredet for de, som fortsætter 

i beskæftigelse. 

Regeringen mener, at det kun er rimeligt at 

forhøje tilbagetrækningsalderen, når levetiden 

stiger. Nu er det imidlertid sådan, at den især er 

højere for nogen for længerevarende uddannede 

end for kortuddannede. Men det er også en 

kendsgerning, at Danmark trods stigninger i 

dag har den korteste restlevetid i Vesteuropa for 

en 65 årig og dermed også det korteste otium. 

Så der er noget, som skal indhentes. 

Det vil danskerne imidlertid ikke få mulighed 

for, hvis det står til regeringen og dens bagland, 

for vil indføre Vesteuropas højeste pensionsalder 

på trods af, at vi uanset stigende levealder 

ligger i bund med levetid og otium. 

figur 3: Pensionsformue for 60 årig fordelt på a-kasse. 2009 

Jf. LO: Stor ulighed i de danske pensionsformuer. 26/1-11. 

Note: I pensionsformue indgår privatadministrerede og privattegnede ordninger. 

Kilde: Forsikring og pension 


1.2. er seniorførtidspension en udvej? 

VK siger så, at nedslidte efterlønnere selvfølgelig 

da IKKE skal arbejde, men vil blive tilbudt seniorførtidspension, 

hvis de har mindre end 5 år 

tilbage inden folkepensionen. Forskellen til en 

almindelig førtidspension er mindre arbejdsprøvning 

og medicinsk vurdering og en tidsgrænse 

på et halvt år til svar. 

Men så vidt man kan se, vil regeringen ikke 

ændre på arbejdsevnekravet fra den almindelige 

førtidspension, som betyder, at man kun kan få 

tildelt førtidspensionen, hvis man helt og aldeles 

er afskåret fra at kunne arbejde. Da efterlønnerne 

falder i et hul imellem et sådant mere eller 

mindre totalt tab af arbejdsevne og så på den 

anden at være så raske at man kan arbejde videre 

uden problemer, vil de heller ikke kunne få 

seniorførtidspension, hvis arbejdsevnekravet 

overføres fra den nuværende førtidspension. 

Og regeringen vil tilmed sikre sig, at kommunerne 

uddeler færre førtidspensioner fremover 

ved at nedsætte refusionsprocenten fra 35 

til 20 pct. Seniorførtidspension vil således ikke

sikre nedslidte efterlønnere mulighed for tidligere 

tilbagetrækning. 

1.3. Hvad betyder efterlønnen for 

tilbagetræknings - og pensionsmulighederne? 

Regeringen har hævdet, at efterlønnere blot er 

som andre og dermed søgt at nedtone uddannelsesmæssige, 

helbredsmæssige og også indkomst 

og pensionsmæssige forskelle mellem efterlønnere 

og andre. Realiteterne er imidlertid, 

at efterlønnerne ikke er som alle andre, men 

tværtimod repræsenterer den nedre del af samfundet: 

De med kortest uddannelse, mest belastet 

arbejdsmiljø og dermed ringest helbred og 

oveni de med laveste indkomster. 

Tilmed og nok så væsentligt gør der sig en 

kæmpeforskel gældende på efterlønnere og andre, 

hvad angår muligheder for tidlig pensionering, 

hvis efterlønnen ikke er der. For så har 

akademikere 3 til 5 gange så stor pensionsopsparing 

som en LO arbejder. 

Og en typisk LO-arbejder vil kun modtage 

en udbetaling på omkring 20.000 kr. om året 

fra pensionsopsparing, hvis han/hun fratræder 

som 65-årig, mens en Djøf ‘er, vil modtage 10 

gange så meget. 

Denne skævhed udlignes i dag af efterlønnen. 

Men afskaffes den, er realiteten, at de med 

længst arbejdsliv, dårligst arbejdsmiljø og dårligst 

helbred samt ikke mindst kortest liv vil 

have dårligst mulighed for så at trække sig tilbage 

tidligere, hvis helbredet skulle svigte. 

del ii: Vil afvikling af efterlønne øge 

beskæftigelsen og forbedre de offentlige 

finanser? 

2.1. regeringen: afvikling af efterlønnen vil øge 

beskæftigelsen med +70.000 personer i 2020? 

Kernen i regeringens argumentation for at afvikle 

efterlønnen er, at afskaffelse af efterlønnen 

vil øge beskæftigelsen 70.000 fuldtidspersoner i 

2020. Argumentationen fremlægges i forskellige 

versioner: 


1) Der kommer snart et økonomisk opsving, 

hvor den private sektor vil få brug for mere arbejdskraft. 

2) På grund af den demografiske udvikling med 

tilgang af mindre ungdomsårgange og afgang af 

store ældre årgange vil der snart blive arbejdskraftmangel 

på arbejdsmarkedet, hvis ikke efterlønnen 

afskaffes. 

3) Efterlønnens afskaffelse indrømmes IKKE 

umiddelbart at øge beskæftigelsen, men tværtimod 

arbejdsløsheden. Men det ses alligevel som 

godt, fordi det antages at ville bremse lønudvikling 

og forbedre dansk erhvervslivs lønkonkurrenceevne 

overfor udlandet og på sigt gøre det 

mere profitabelt for erhvervslivet at øge beskæftigelsen. 

Det er imidlertid som bekendt svært at spå, især 

om fremtiden. Det eneste vi med sikkerhed ved 

om 2020 er, at den økonomiske situation sikkert 

vil se meget anderledes ud end vi i dag kan forestille 

os. Hvem havde i år 2000 fx forudset finanskrisen? 

Derfor vil vi i det følgende belyse to 

mulige beskæftigelsesmæssige og statsfinansielle 

scenarier: 

1) ”I bedste tilfælde – scenariet” = hvis de arbejdsdygtige 

efterlønnere rent faktisk kommer i 

job som forudsat af regeringen. 

I relation hertil vil vi så undersøge, hvad udsigterne 

er til, at dette holder stik dvs. for at de fleste 

efterlønnere faktisk kommer i beskæftigelse? 

Hvis sandsynligheden IKKE taler herfor, får vi i 

stedet et 

2) ” I værste tilfælde – scenario” med ringe positiv 

beskæftigelsesmæssig og statsfinansiel effekt. 

2.2. regeringen overvurderer antal efterlønnere. 

Regeringen har som anført opgjort ”i bedste tilfælde” 

scenariet til en merbeskæftigelse på 

70.000 personer i 2020 og forudsætter her selvsagt, 

at alle arbejdsdygtige efterlønnere umiddelbart 

kommer i beskæftigelse. Under alle omstændigheder 

overvurderer regeringen imidler- 


13


tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter 

antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den 

samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke 

være 120.000, men 70 – 100.000. 2 For det første, 

fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10érne vil 

være gået på pension og der kommer nogle 

mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for 

det andet, fordi en faldende andel betaler ind på 

efterlønnen og dermed overhovedet kan komme 

i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således 

højst være omkring 55.000 i 2020 og ikke 

70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen. 

Hermed reduceres også den mulige forbedring 

af de offentlige finanser til omkring 2/3 

af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver 

et gevaldigt hul i den lovede forbedring af 

statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne 

KOMMER i beskæftigelse. 

2.3. regeringens argumentation for øget 

beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen. 

Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR- 

VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk 

kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne 

faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges 

af regering, arbejdsgivere og borgerlige 

økonomer i forskellige versioner: 

2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan. 2011 

figur 4: udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse 

Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år. 

Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s 63. 


Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk 

opsving i den private sektor i den nærmeste 

årrække, men tværtimod risiko for lavvækst 

i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed 

følgende afmattet privatforbrug, på grund 

af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende 

negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst 

for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen 

efter arbejdskraft heller ikke vokse 

i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen 

har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen, 

hvis der ikke skabes mange flere jobs. 

På længere sigt kommer der forhåbentligt og 

formentligt et opsving i sidste halvdel af 10 

érne. Men der vil være betydelig risiko for, at 

det giver jobløs vækst. Det hænger sammen 

med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet 

til at rationalisere og øget produktiviteten 

for at nedbringe enhedsomkostningerne i 

den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på 

finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse 

vil være særligt stærkt i Danmark, 

som i det seneste årti har haft en meget svag 

produktivitetstilvækst og dermed står med et 

gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med 

forstærket produktivitetsudvikling skabes der 

nok vækst, men ikke flere jobs – vi får jobløs 

vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.

Ad 2) Den demografiske udvikling de kommende 

år vil ikke i tilstrækkeligt omfang skabe 

behov for efterlønnerne på arbejdsmarkedet. 

Der VIL ganske vist være en betydelig bruttoafgang 

fra arbejdsmarkedet på et sted mellem 50 

– 100.000 personer, men en stor del heraf vil 

blive opvejet af et stigende uddannelsesniveau 

og heraf følgende mindre arbejdsløshed og senere 

tilbagetrækning, således at nettobehovet 

for arbejdskrafttilførsel vil være et sted mellem 

10 og 20.000 personer. 

Og der er som beskrevet ringe udsigt til, at 

den private sektor indenfor en overskuelig årrække 

KAN øge efterspørgslen væsentligt efter 

arbejdskraft pga. boligkrise og forbrugsstagnation, 

offentlige besparelser og fortsat international 

økonomisk lavvækst. Den offentlige sektor 

derimod kunne objektivt set nok bruge en hel 

del af efterlønnerne, fordi det især er her afgangen 

pga. pensionering rammer. Men den offentlige 

sektor MÅ ikke ansætte op til et stort 

antal efterlønnere pga. VK s nulvækst, som angiveligt 

nu skal videreføres helt frem til 2020. 

Der vil således være begrænset efterspørgsel 

efter efterlønnernes arbejdskraft og når der i 

forvejen er en betydelig beskæftigelsesreserve 

på op mod 200.000 bruttoledige. Forøges arbejdsudbuddet 

derfor voldsomt ved at tilføre de 

mange efterlønnere, vil nettoresultatet således 

figur 5: udvikling i lønkonkurrenceevnen siden 2000 

Kilde: Økonomisk Redegørelse dec. 2010, s. 160. 


blive en forøgelse af arbejdsløsheden med omkring 

100.000 personer. 

Ad 3) Realiteterne er nok, at alle de smukke 

argumenter om at øge beskæftigelsen ved afskaffelse 

af ef terlønnen således dækker over, at 

tilbagetrækningsreformen rent faktisk vil øge 

arbejdsløsheden: Men det ser arbejdsgivere og 

borgerlige økonomer ikke som et problem. 

Tværtimod mener de, at en større arbejdsløshed 

netop er et vigtigt middel til at bremse lønudviklingen 

for danske lønmodtagere. Man mener 

ligefrem, at der er behov for mange år ”løndvale”, 

idet der gennem de seneste mange år skulle 

være sket en udhuling af den danske konkurrenceevne. 

Og her ser man det ligefrem som godt at afvikling 

af efterlønnen øger arbejdsløsheden, 

fordi stigende arbejdsløshed vil bidrage til at 

lønningerne sænkes og ved at gøre det mere 

profitabelt for arbejdsgiverne medføre, at beskæftigelsen 

på sigt stiger. 

Formanden for Det Økonomiske Råd Hans 

Jørgen Whitta-Jacobsen har udtrykt det ganske 

klart: ”Afskaffelse af efterlønnen presser lønningerne 

nedad. Lavere lønninger bringer flere i 

beskæftigelse.” 3 

3) Jf. Information: ½-2011: Pres på lønnen, hvis efterløn 

fjernes. 


15


Tabel 1: effekt i 2020 på offentlig saldo af afskaffelse af efterlønnen i nuværende 

beskæftigelsessituation og uændret økonomisk politik 

Bortset fra det dybt asociale heri, vil det 

imidlertid ikke virke, for det kræver at danske 

lønmodtagere og den danske fagbevægelse accepterer 

5- 10 års fremtidig lønstagna tion. Men 

dette er ganske urealistisk og resultatet vil alene 

være en fastlåsning af situationen med vedvarende 

høj arbejdsløshed, øget statsunderskud 

og krig på kniven på arbejdsmarkedet. Og der 

er heller ingen udsigt til at 70érnes, 80érnes og 

90érnes øgede efterspørgsel efter arbejdskraft 

vil gentage sig, for den skyldtes udbygning af 

velfærdsstaten, som VK jo imidlertid nu vil afvikle 

igen. 

2.4. Vil afskaffelse af efterlønnen 

bedre de offentlige finanser? 

Hermed er vi kommet til kernen i regeringens 

begrundelser for at ville afvikle efterlønnen: De 

offentlige finanser. De to centrale argumentationer 

fra Regering, arbejdsgivere og borgerlige 

økonomer er her, at 


Mia. kr (afrundet) 

Sparet udbetaling af efterløn + efterlønspræmie til 80.000 fuldtidspersoner + 14,5 

Bortfald af egenbetaling (efterlønsbidrag) – 3,5 

Udgift til udbetaling af dagpenge for 110.000 personer - 13,5 

Udgifter til aktivering -1 

Udgifter til førtidspension til 7.000 -1,5 

Øget skatteindtægt ved overgang fra efterløn til dagpenge og førtidspension + 1,5 

I ALT MERUDGIFT – hidtidige dagpengeregler - 3,5 

Besparelse ved bortfald af dagpenge efter 2 år – efter skat +4,5 

Øgede aktiveringsudgifter til langtidsledige -1,0 

I ALT BESPARELSE – fremtidige dagpengeregler 0 

Kilde: Egen beregning. 

y afskaffelse af efterlønnen vil bedre de offentlige 

finanser markant, nærmere bestemt med 18 

mia. kr. 

y og at der ikke er råd til efterlønnen på grund 

af statsunderskuddet 

Hvad angår for det første de offentlige finanser, 

så regner VK – regeringen i 2020 med at forbedre 

de offentlige finanser med 18 mia. kr ved at 

afvikle efterlønnen. Forudsætningen er en forbedring 

af beskæftigelsen med 70.000 personer, 

hvorved det offentlige ikke blot sparer udgifter 

til udbetaling af efterløn, men også opnår en 

øget skatteindtægt fra de 70.000. 

Men der er også her er i høj grad tale om fiktion. 

Fakta er, at med en fortsættelse af den nuværende 

beskæftigelsessituation og økonomiske 

politik er der ringe udsigter til den omfattende 

jobskabelse, som vil være nødvendig for at beskæftige 

efterlønnerne og dermed vil besparelsen 

ved afvikling af efterlønnen opvejes af øgede 

udgifter til dagpenge, aktivering og førtidspension

Tabel 2: effekt af regeringens samlede skattepolitik 


Kilde: Skatteministeriet efter Pedersen, Troels: Skattelettelser på 59,5 mia. kr. til danskerne. Børsen 3/10-09. 

Ved hidtidige dagpengeregler vil resultatet i 

stedet for bedre offentlige finanser blive et underskud, 

men selv med VKO s halvering af dagpengeperioden 

kan det ikke forventes, at afvikling 

af efterlønnen vil forbedre de offentlige finanser, 

hvis den nuværende økonomiske politik 

fortsætter og der ikke skabes flere jobs. I så tilfælde 

vil der højst komme en nulløsning dvs. 

ingen forbedring af de offentlige finanser ud af 

det. 

Og hvad angår for det andet spørgsmålet, 

hvorvidt der er med statsunderskuddet er råd til 

efterlønnen, er svaret ifølge VK oplagt: Det er 

der IKKE, fordi de offentlige finanser presses af 

stigende udgifter og faldende indtægter. Igen er 

der igen tale om, at regeringen skaber en myte. 

For fakta er, at det i høj grad er VK s fejlslagne 

økonomiske politik og navnlig skattestop og 

skattelettelser, som sammen med finanskrisen 

har skabt statsunderskuddet. Drænet i de offentlige 

finanser på grund af alene skattestop og 

skattelettelser udgjorde i 2010 op mod 60 mia. 

kr og heraf udgjorde i 2010 u – og underfinan- 

sierede skattelettelser omkring 40 mia. kr svarende 

til omkring halvdelen at statsunderskuddet. 

Det er også påfaldende, at borgerlige politikere 

har meget stor opmærksomhed på størrelsen 

af det offentlige tilskud, som ydes til efterlønnen 

og dermed primært til de lavere lønnedes 

pensionering. Mens man freder de også 

ganske store tilskud til de højere indkomsters 

(pensions)opsparing, som ydes til pensioner 

med løbende udbetaling samt navnlig til ejerboliger 

i form af asymetrisk beskatning af rentefradrag 

og i form af manglende beskatning af 

kapitalgevinster. 

Der er naturligvis ikke råd til alt og følgelig 

må der prioriteres i den økonomiske politik. 

Men når statsunderskuddet i høj grad skyldes 

VKO s skattestop og skattelettelser er det et prioriteringsspørgsmål, 

om skattelettelserne til 

samfundets velstillere skal opretholdes eller det 

skal prioriteres, at ældre lønmodtagere kan få et 

værdigt otium? 


17


de økonomiske ’eksperter’ er uenige 

også om efterløn og budgetunderskud 1 

af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet 

Sammenfatning: De samfundsøkonomiske konklusioner 

er bestemt af den analytiske tilgang, 

som anvendes. Den danske debat om de mere 

langsigtede økonomiske konsekvenser af strukturreformer 

er domineret af DREAM-modellen. 

Den er opbygget over en skabelon, hvor øget 

udbud af arbejdskraft automatisk fører til øget 

beskæftigelse, hvilket har en betydelig effekt på 

de offentlige budgetter. Hvis der i stedet blev benyttet 

en keynesiansk model, så ville effekten af 

strukturreformer ikke blive analyseret uafhængigt 

af den aktuelle konjunktursituation og forventninger 

til den øvrige økonomiske politik i et 

mellemfristet forløb. I Keynes-modellen er der 

ingen automatik, der sikrer fuld beskæftigelse. 

Disse to modeller fører til afgørende forskellige 

resultater med hensyn til effekten af at afvikle 

bl.a. efterlønnen, samt af andre tiltag, der angiveligt 

har til formål at forbedre de offentlige 

budgetter. 

de økonomiske ’eksperter’ er uenige 

Debatten om efterlønnen er stærkt politiseret. 

Økonomiske argumenter og milliard-beløb flyver 

gennem luften ofte med den tilføjelse, at det 

mener de økonomiske ’eksperter’. 

Nu er der det for politikerne bekvemme, at 

de økonomiske ’eksperter’ er stærkt uenige om, 

hvilke samfundsøkonomiske effekter efterlønnen, 

herunder en (delvis) afvikling af efterlønnen 

over en ikke nærmere specificeret periode, 

egentlig har. 


I den danske debat er der to markante grupperinger 

blandt de økonomiske ’eksperter’, når 

strukturreformer diskuteres: 

Markeds-ligevægtsøkonomer, der benytter 

DREAM-modellen, repræsenteret ved bl.a. Velfærds- 

og Arbejdsmarkedskommissionerne 

’Vismændene’og Finansministeriet. 

Keynesianerne, internationalt bedst repræsenterede 

ved Paul Krugman og Joseph Stiglitz 

– herhjemme vil det være naturligt at rubricere 

den alternative velfærdskommission og formentlig 

også AE-rådet (selvom det hænder, at 

resultater fra DREAM-modellen inddrages 

her). I det omfang modeller benyttes, er det i 

form af en modificeret udgave af ADAM-modellen, 

hvor kort og lang sigt ikke kan analyseres 

adskilt 

makroøkonomisk uenighed 

a. Markedsøkonomernes (DREAM-modellens) 

perspektiv 

Dream-modellen er en simpel matematisk model, 

hvori det på forhånd er antaget, at der altid 

er tilstrækkelig med jobs. Beskæftigelsen er udelukkende 

bestemt af udbuddet af arbejdskraft. 

Det bliver ikke forklaret, hvor jobbene skal 

komme fra – og den aktuelle arbejdsløshed er en 

anomali, som DREAM-modellen ikke kan 

håndtere. Regnestykker baseret på DREAMmodellen 

tager derfor altid udgangspunkt i ’fuld 

beskæftigelse’. Det vil sige, at hvis der er registreret 

et vist antal arbejdsløse, så må årsagen 

være manglende vilje til at tage sig et af de job, 

som ’står og venter’.

Skal beskæftigelsen i denne model øges, så er 

det udbuddet af arbejdskraft, der skal forøges; 

for jobbene er der. Da udbuddet er bestemt af 

det individuelle, personlige incitament, så er 

det enten overførselsindkomsterne, der skal reduceres, 

eller det er person- og forbrugsskatterne, 

der skal sænkes. Således er modellen konstrueret 

på baggrund af neoklassisk mikroøkonomisk 

adfærd, fuld forudseenhed og generel 

markedsligevægt. 

I DREAM-modellen vil det derfor antages at 

gælde, at når efterlønnen fjernes, så vil det forstærke 

efterlønsmodtagerne i de ældre aldersgrupper 

incitament til at udbyde deres arbejdskraft. 

I DREAM-modellen bliver den overvejende 

del heraf opsuget i de udlandskonkurrerende 

erhverv. Mekanismen i DREAM er en 

reduceret lønstigningstakt, der forbedrer (løn) 

konkurrenceevnen tilstrækkeligt til at opsuge 

(potentielle) efterlønnerne. I DREAM-modellen 

er eksport/omkostningselasticiteten høj, 

hvilket mindsker kravet om lønreduktion. Men 

disse forhold er ikke blevet bragt til en åben diskussion, 

idet sammenhængen mellem lønudvikling 

og nettoeksport ikke er grundigt empirisk 

belyst, samtidig med, at de i et 20-30 års 

perspektiv vil være under konstant forandring. 

Her er det blot antaget at eksportelasticiteten 

forbliver høj; for ’verdensmarkedet er stort’ og 

’dansk økonomi er lille og åben’. 

På denne modelmæssige baggrund antages 

det, at et øget udbud af arbejdskraft vil finde vej 

til privat beskæftigelse inden for den valgte periode. 

Hvilket forbedrer de offentlige budgetter 

markant. Af de 120.000 personer, der mister efterlønnen, 

øges beskæftigelsen i den private 

sektor med ca. 100.000 personer, idet omkring 

15 pct. antages at overgå til førtidspension eller 

lignende. Offentlige udgifter til efterløn ændres 

til private lønindtægter, der ydermere antages at 

være ikke ubetydeligt højere end efterlønnen. 

Det giver både offentlige besparelser og øgede 

skatteindtægter. Besparelsen på efterløn vil 


være ca. 16 mia. kr. (beregningen er usikker; for 

indbetalingen til efterlønsordningen vil også 

bortfalde, og den udgør i dag ca. 5 mia. kr.). 

Hertil skal så lægges øgede skatteindtægter af 

det som lønindkomsten overstiger efterlønnen, 

hvilket i høj grad afhænger af ’lønniveau i eksporterhvervene, 

hvor langt skal det ned, for at 

skaffe beskæftigelse til alle? Alt i alt en årlig forbedring 

på de offentlige budgetter på ca. 20 

mia. kr. 

b. Det keynesianske (ADAM-modellens) 

perspektiv 

I de keynesiansk inspirerede modeller er der ingen 

automatik, der sikrer, at et øget udbud af 

arbejdskraft automatisk finder beskæftigelse. En 

keynesiansk skolet økonom vil altid stille det 

spørgsmål, ’hvor kommer efterspørgslen fra’, 

idet en øget efterspørgsel er en nødvendig, men 

bestemt ikke altid tilstrækkelig betingelse for at 

opsuge et øget arbejdsudbud. I betragtning af, at 

den registrerede arbejdsløshed i EU i de sidste 

30 år har svinget omkring 10 procent, synes det 

keynesianske argument at have en betydelig empirisk 

support. Så er det rigtigt, at arbejdsløsheden 

i perioder har flyttet sig fra land til land bl.a. 

afhængig af omkostningsudviklingen, hvilket 

dog ikke har ændret ved det overordnede billede 

af høj og vedvarende arbejdsløshed. Et væsentligt 

ekstra forklaringselement i det keynesianske 

perspektiv bliver derfor også den økonomiske 

politik, der er planlagt for de nærmeste år. Det 

er en politik, der navnlig fokuserer på konsolidering 

af de offentlige budgetter gennem begrænsninger 

af offentlige udgifter – herunder 

pensionsudgifter, og i de fleste EU-lande en forhøjelse 

af beskatningen. En politik, der for EU 

under ét vil reducere efterspørgslen og dermed 

det samlede antal jobs. 

Desuden gælder det rent analytisk, at jo længere 

ud i fremtiden, der forsøges at lave prognoser 

(eller scenarier som det ofte kaldes), desto 

mere usikre bliver de. I den keynesianske optik 


19


spiller usikkerhed en betydelig rolle både for 

den enkelte beslutningstager og for de økonomiske 

prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker, 

herom kan der ikke med rimelighed diskuteres. 

Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller, 

der benyttes til at rådgive om 

fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede 

modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed 

øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd, 

ligesom der ikke antages generel markedsligevægt. 

Herved muliggøres det, at denne 

modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende 

høje arbejdsløshed i EU. 1 

I dette perspektiv er det på grænsen af det 

meningsløse at diskutere en efterlønsreform 

uafhængig af den øvrige økonomiske politik 

samt den generelle mellemfristede økonomiske 

udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen 

i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen 

(2010), som naturligvis kun kan skitseres 

under hensyntagen til den betydelige usikkerhed, 

der hersker ikke mindst i den aktuelle 

situation. 

mangel på arbejdskraft i fremtiden? 

Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste 

forslag over 10-20 år. Det er uomtvisteligt, at 

der i de kommende år vil være flere personer, 

der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end 

der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 

5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede 

indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre 

med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være 

tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap 

3 pct. (beregnet af ’vismændene’) = ca. 80.000 

1 Som et eksempel på, at denne argumentation ikke 

bygger på lutter ’bagklogskab’ kan jeg bl.a. henvise til 

min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra 

2004, der havde overskriften ’fra mangel på arbejde til 

mangel på arbejdskraft’. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet, 

hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen 

overskriften ’Fra mangel på jobs, til fortsat 

mangel på jobs’, se www.kritiskdebat.dk, 2004. 


personer. Men også her gælder det, at denne beregning 

er usikker, idet den baserer sig på tidligere 

historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed. 

Hvis arbejdsløsheden derimod begynder 

at falde, så er der andre historiske erfaringer 

(2005-08), der peger i retning af, at 

erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange 

øges, altså i en situation, hvor der var mulighed 

for at gå på efterløn. 

Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af 

dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af 

den aktuelle arbejdsløshed på ca. 180.000 personer. 

I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk 

politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft, 

men snarere mangel på jobs, hvilket burde 

være udfordringen til den økonomiske politik. 

Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte 

overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel 

efter arbejdskraft diskuteres er betydningen 

af de årlige produktivitetsvirkninger. 

Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring, 

at den målte produktivitet pr. arbejdstime 

stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis 

være betydelige variationer fra år til år, 

endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes 

’den forsvundne produktivitet’ i dansk økonomi. 

Den var nu ikke helt forsvundet, men lå 

markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne 

vendte dog atter tilbage og 

lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for 

så atter at dykke under højkonjunkturen 2005- 

08. Antages det at produktivitetsstigningerne 

vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks. 

’vismændene’ ofte gør, så betyder det, at ved en 

uændret produktionsniveau bliver ca. 40.000 

personer overflødiggjort hvert år blot i den private 

sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den 

private sektor, hvortil skal lægges effektivisering 

i den offentlige sektor). Det summerer op 

til 400.000 personer over en ti års periode, hvilket 

skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på 

ca. 80.000.

figur 1: arbejdsløshed og budgetsaldo 

Note: Skalaen for budgetsaldo er blevet løftet med 5 procent. 

Kilde: OECD: 

Den umiddelbare udfordring til den økonomiske 

politik består i ovenstående perspektiv i 

at hindre, at arbejdsløsheden ikke fortsat vokser 

i de kommende. Afhængig af hvorledes det går 

med den økonomiske vækst, vil der i et længere 

perspektiv muligvis være behov for ændringer i 

efterlønnen, så der i særlig grad bliver tilgodeset 

en fastholdelse af personer med kvalifikationer, 

der er efterspurgt ikke mindst i de udlandskonkurrerende 

erhverv. 

Hvordan fjernes budgetunderskuddet så? 

Den offentlige sektors budgetbalance er forskellen 

mellem indtægter og udgifter. Er der et underskud, 

så svarer indtægterne ikke til udgifterne 

– og der må spares! Sådan lyder det simple 

husholdningsøkonomiske argument, der gentages 

igen og igen i den politiske debat. Problemet 

med det argument er, at det ikke har samfundsøkonomisk 

gyldighed. 


Reduceret arbejdsløshed? 

Samfundsøkonomisk er det uden sammenligning 

arbejdsløsheden og dermed også implicit 

beskæftigelsen i den private sektor, der er den 

dominerende faktor bag udviklingen på saldoen 

på de offentlige budgetter. 

Budgetsaldoen bølger i takt med beskæftigelsen. 

Den bedste medicin mod et budgetunderskud 

er derfor en vellykket beskæftigelsespolitik. 

Populært sagt, kan man ikke i den samfundsøkonomiske 

husholdning ’spare sig til balance’. 

Der kan således være god grund til at 

erindre sig Keynes’ nu snart 80 år gamle råd, 

som han gav til Franklin D. Roosevelt ved dennes 

indsættelse som præsident: 

Look after Unemployment, and the Budget 

will look after itself, John Maynard Keynes, 1933. 

Når arbejdsløshedens dominerende betydning 

for udviklingen på budgetsaldoen er slået 

fast, skal det naturligvis tilføjes, at omfanget af 

det offentlige forbrug og beskatningen også 


21


spiller en ikke ubetydelig rolle for udviklingen 

på budgetsaldoen. 

Det aktuelt store budgetunderskud afspejler 

desuden, at der i perioden 2004-2010 er gennemført 

en stribe lettelser i indkomstskatten, 

der ikke alle har været fuldt finansieret. Hertil 

kommer, at skattestoppet er blevet finansieret af 

en betydelig stigning i olieskatten, der i et perspektiv 

af ti år stort set vil forsvinde. Endelig 

har det også haft betydning for budgetunderskuddets 

størrelse, at de offentlige udgifter er 

vokset som andel af BNP. Lægges hertil, at de 

demografiske forskydninger i form af et øget 

antal pensionister i fremtiden vil øgede de offentlige 

udgifter. Så er der et behov for budgetkonsolidering. 

Dream-modellen gør det alt for nemt for sig 

selv (og udbudsøkonomerne) blot at antage, at 

’udbud skaber sin egen efterspørgsel’. Når disse 

økonomer gås på klingen, må de indrømme, at 

jobbene kommer ikke af sig selv. Den forklaring 

som de tyer til, er, at det øgede udbud af arbejdskraft 

vil resultere i en lønafdæmpning, der 

er tilstrækkelig til at opsuge alle 80.-90.000 arbejdsduelige 

efterlønsmodtagere. Lønafdæmpningen 

forbedrer den danske konkurrenceevne, 

hvilket skaber de ønskede jobs i eksportindustrien 

med afledte virkninger på resten af den 

private sektor. Disse konklusioner bygger på 

meget optimistiske forudsætninger, både med 

hensyn til, hvad der bestemmer den danske 

eksport – en (formentlig) mindre lønafdæmpning 

tilvejebragt som et øget udbud af efterlønsmodtagere 

og pensionister lyder mildt sagt 

ikke ganske overbevisende. Men også optimisme 

med hensyn til hvilken omkostningsudvikling, 

der finder sted i udlandet – hvor arbejdsløsheden 

i gennemsnit er højere end i Danmark 

Keynes-modellen (ADAM) kræver at en eller 

flere eksogene efterspørgselsvariable ekspandere, 

som forudsætning for en øget beskæftigelse i 

den private sektor. Her ville det være oplagt 

med inspiration fra svensk økonomi at pege på 


en rentenedsættelse og et fald i den effektive valutakurs. 

En sådan politik kræver et opgør med 

den hidtidige fast-kurs politik; men er den mest 

sikre anvisning på, hvorledes varige arbejdspladser 

skabes i den private sektor. Der vil også 

kunne skabes nogen privat beskæftigelse gennem 

en målrettet offentlig investeringspolitik. 

Investeringer i vedvarende energi, infrastruktur, 

forskning og uddannelse skaber øgede 

vækstmuligheder; men vil indledningsvist belaste 

de offentlige budgetter. Denne strategi blev 

afprøvet med betydelig succes i perioden 1994- 

2001. Her arvede Nyrup/Jelved/Lykketoft-regeringen 

et offentligt budgetunderskud på ca. 3 

pct. af BNP. Uanset dette underskud valgte de 

at gennemføre en finanspolitisk ekspansion på 

ca. 1 pct. af BNP, en betydelig lempelse i de 

pengepolitiske reguleringer samt omfattende 

arbejdsmarkedsreformer. Alt i alt satte det gang 

i den private sektor svarende til knap 200.000 

varige arbejdspladser, der vendte budgetunderskuddet 

til et overskud i løbet af 4-5 år. 

Det er hævet over enhver rimelig diskussion, 

at den keynesiansk inspirerede økonomiske politik 

historisk set har haft en gunstig indvirkning 

på de offentlige finanser. Underskuddet 

blev vendt til overskud og gælden reduceret 

ganske betragteligt som andel af BNP. Heroverfor 

står hhv. Schlüter- og Anders Fogh-perioden, 

hvor arbejdsløsheden steg, hvilket havde 

en ugunstig effekt på de offentlige budgetter og 

efterlod regeringen med en større gæld ved udgangen 

af regeringsperioden sammenlignet 

med starten. 

Mindskede overførselsindkomster 

eller øget beskatning? 

Hvis arbejdsløsheden derimod forbliver på det 

nuværende niveau, så er der ingen vej uden om 

enten en skattestigning, beskæring af overførselsindkomster 

eller offentlige besparelser. 

Samfundsøkonomisk er skattestigning – 

hvis den er fornuftigt skruet sammen – det

mest effektive instrument til at mindske underskuddet. 

Det giver indtægter uden at øge arbejdsløsheden 

væsentlig. Her er pensionsområdet 

en åbenbar mulighed. Skattefritagelsen for 

pensionsopsparing kunne nedtrappes, beskatning 

af pensionsafkast kunne øges fra 15 pct. til 

25 pct. (niveauet for selskabsbeskatningen). 

Grønne afgifter, ejendomsbeskatning (med 

mulighed for indefrysning for små indkomster), 

arveafgift, formuebeskatning osv. kunne 

øges uden det ville få afgørende negative samfundsøkonomiske 

konsekvenser. Her er det i 

første række den fordelingsmæssige profil i forslagene, 

der deler de politiske vande. 

Fagøkonomisk er der dog uenighed om beskatningen 

påvirker arbejdsudbuddet (’lysten 

til at arbejde’). Som beskrevet ovenfor, er en 

evt. påvirkning af arbejdsudbuddet dog af mindre 

samfundsøkonomisk betydning, så længe 

der er en betydelig arbejdsløshed. 

Besparelser på overførselsindkomster har en 

anden fordelingsmæssig profil end skatteforhøjelser, 

og formentlig også en noget stærkere negativ 

effekt på det private forbrug, idet stort set 

alle indkomstoverførsler bliver forbrugt i modsætning 

til øgede skatter, der delvist finansieres 

ved at reducere opsparingen. 

Mindsket offentligt forbrug? 

Offentligt forbrug har både en velfærdseffekt og 

en fordelingseffekt. Det er trivielt at konstatere, 

at det vil være en fordel at begrænse unødvendigt 

bureaukrati. Det vil det være uanset, om der 

er overskud eller underskud på de offentlige 

budgetter. De velfærdsøkonomiske problemer 

opstår, når der skal spares på velfærdsydelser, 

der er efterspurgte af befolkningen omfattende 

sundhed, uddannelse, pleje og udbygning af infrastruktur. 

Bliver de ikke udbudt fra den offentlige 

sektor, så vil de blive efterspurgt i den 

private sektor i form af private skoler, hospitaler, 

plejehjem og energiforsyning mm. Der så 

skal betales ud af det private husholdningsbud- 


get, hvilket nødvendigvis må give anledning til 

en mere skæv fordelingsmæssig profil. Valget 

mellem private eller offentlige velfærdsydelser er 

således i sidste ende mere en politisk prioritering 

end et spørgsmål som fagøkonomer kan 

give et entydigt svar på. 

Øget arbejdstid? 

Ligger der alternativt en samfundsøkonomisk 

løsning på budget-underskuddet i forslaget om 

at arbejde én time mere om ugen? Hvis der er 

tale om én time mere til fuld løn, så vil den 

umiddelbare effekt blot være en stigning i arbejdsløsheden. 

Det er simpel matematik. En forøgelse 

af den ugentlige arbejdstid betyder ved 

uændret efterspørgsel at færre personer kan udføre 

det samme arbejde. Inden for den offentlige 

sektor er effekten umiddelbar, idet budgetterne 

vil være begrænsede de næste mange år. Konkurrenceevnen 

forbedres heller ikke, hvis der betales 

fuld løn for den ekstra time. Hvis der derimod 

var tale om én time mere uden lønkompensation 

– á la den tyske model, så ville det betyde en 

omkostningssænkning (ca. 2½ pct.). Det ville 

styrke eksportvirksomheder og ydermere muliggøre 

en større arbejdsindsats i den offentlige sektor 

uden at føre til afskedigelser. 

Udbetaling af efterlønsbidragene? 

Hvis efterlønnen skal afvikles, så melder spørgsmålet 

sig straks, hvad der skal ske med de allerede 

indbetalte efterlønsbidrag. De er blevet indbetalt 

til de offentlige kasser som bidrag til en 

kollektiv forsikringsordning. Det vil være vanskeligt 

politisk at argumentere for, at disse penge 

ikke skal udbetales. Men en udbetaling vil 

have en række negative samfundsøkonomiske 

konsekvenser. Den umiddelbare effekt vil være 

at ligne med en betragtelig skattelettelse, som 

man kan håbe på, at modtagerne vil spare op; 

men her om kan der kun gisnes. Hertil kommer, 

at en sådan udbetaling vil øge det offentlige 

budgetunderskud betragteligt i den pågældende 


23


periode og øge den offentlige gæld, hvilket vil 

bringe regeringen på kollisionskurs med EU- 

Kommissionen og dens krav om at begrænse 

underskuddet. 

Alene bortfaldet af de løbende indbetalinger 

til efterlønsordningen vil svække de offentlige finanser 

– og samfundsøkonomisk have en effekt 

der minder om en (mindre) nedsættelse af skatterne. 

De penge ville mangle i statskassen. Den 

årlige indbetaling til efterlønnen beløber sig til 

godt 5 mia. kr., hvilket efter skat ville øge de disponible 

indkomster med ca. 3 mia.kr. Penge der 

med langt større samfundsøkonomisk gevinst 

ville kunne benyttes til øgede offentlige investeringer 

i fremtidens arbejdspladser. 

nogle få konklusioner 

De fagøkonomiske konklusioner er snævert knyttet 

til den analysemodel, der benyttes. 

Et sæt konklusioner, der ofte benyttes af markedsorienterede 

økonomer, bygger på DREAMmodellens 

antagelse om fuld beskæftigelse. Disse 

analyser har en hypotetisk karakter, der gør 

dem vanskelige at applikere til en virkelighed, 

der med overvejende sandsynlighed vil være 

præget af arbejdsløshed inden for den tidshorisont, 

som skal anvendes ved løsning af bl.a. de 

offentlige budgetproblemer. 

Anvendes i stedet det keynesianske perspektiv 

nås afgørende forskellige konklusioner. En efterlønsreform 

vil ikke øge beskæftigelsen, men ændre 

sammensætningen af arbejdsløsheden. Her 

bør erfaringerne fra Sverige inddrages. Tilbagetrækningen 

i de ældre aldersgrupper er betydelig 

mindre; men omvendt er ungdomsarbejdsløsheden 

skræmmende høj, mere end 20 pct. 

En forøgelse af arbejdstiden vil på tilsvarende 

måde have den effekt at færre personer vil 

arbejde mere, hvilket endog vil øge arbejdsløsheden 

– med mindre lønmodtagerne er villige 

til at øge arbejdstiden uden lønkompensation. 

Problemet med det store offentlige budgetunderskud 

løses bedst ved at skabe flere jobs 


baseret på en varig vækststrategi, dvs. gennem 

en styrkelse af eksporterhvervene og en forøgelse 

af investeringer i (efter)uddannelse, forskning 

i bl.a. højteknologiske produkter og vedvarende 

energi, som vi ved har et positivt samfundsøkonomisk 

afkast. Disse investeringer vil 

– uden at komme i konflikt med EU’s stabilitetspagt 

- kunne finansieres af den opsparing, 

der foregår i de private/halv-offentlige pensionsselskaber. 

Sådanne investeringer kunne gives 

et delvist garanteret afkast, der blev afpasset 

den reale vækst i samfundsøkonomien. En idé 

som bl.a. ATP-direktøren for længst har luftet. 

Tillad mig derfor at gentage Keynes’ råd til 

Franklin D. Roosevelt i 1933: Look after Unemployment, 

and the Budget will look after itself 

og dernæst at konstatere, at dette råd ligger 

uden for DREAM-modellens analytiske ramme, 

hvilket formentlig forklarer, hvorfor dette 

vigtige perspektiv er fraværende i den økonomiske 

rådgivning. 

endnotes 

1 De fremførte vurderinger er uddybet i Bent Greve og 

Jesper Jespersen (red.) Den offentlige sektors økonomi, 

Hans Reitzels Forlag, 2011 

Efterlønsdiskussionen er på mange måder et ekko 

af den mere overordnede diskussion, der fandt sted op 

til ’velfærdsforliget’ i juni 2006, hvor såvel den af regeringen 

udpegede Velfærdskommission, der benyttede 

DREAM-modellen som Den alternative Velfærdskommission 

med en mere keynesiansk analyse deltog aktivt. 

Se f.eks. Bent Rold Andersen og Jesper Jespersen, 

Velfærdsdebat på Vildspor, Tiderne Skifter, 2006. I 

Nationaløkonomisk Tidsskrift, 2006 blev DREAM-modellens 

styrker og svagheder diskuteret af en række 

danske økonomer. Også dengang var uenigheden betydelig. 

Dette er ikke nogen ny diskussion. Tilbage i 1996 

udgav jeg ’Økonomi og Virkelighed’, Fremads Forlag, 

hvor jeg præciserede modsætningen mellem neoklassisk 

makroteori (’økonomi’) og den keynesiansk inspirerede 

analyse af ’virkeligheden’. Den blev fulgt op af 

min disputats, forsvaret i 2007 med titlen Makroøkonomisk 

Metodologi, Djøfs Forlag. Jespersen (2010) refererer 

til et endnu ikke publiceret paper, Principle of Effective 

Demand: Uncertain expectations, profitability 

and monetary circuit, Université de Bourgogne, Dijon

ydelser til de nedslidte 

– ikke til alle andre 

af Jacob Jensen, mf, finansordfører for Venstre 

Statsministeren har med sin nytårstale sendt det 

klare budskab til danskerne, at regeringen ønsker 

fortsat at udvise økonomisk ansvarlighed. 

Ved at prioritere de velfærdsydelser, som fællesskabet 

skal betale for, vil vi kunne få bedre råd 

til at stille gratisydelser til rådighed, for dem, 

som virkelig har brug for fællesskabets hjælp. 

Samtidig vil de nødvendige økonomiske reformer 

betyde en forbedret mulighed for at tiltrække 

investeringer og dermed indtjening til Danmark. 

Når der i de kommende år er færre aktive på 

arbejdsmarkedet, end der er modtagere af offentlige 

ydelser, så siger det sig selv, at prioritering 

og reformer er en nødvendighed. Når indtægterne 

fra Nordsøolien samtidig vil være faldende 

i de kommende år, vil det være økonomisk 

uansvarligt, hvis man ikke tager de 

nødvendige skridt til at fremtidssikre velfærdssamfundet. 

Vi har med genopretningspakken og finansloven 

for 2011 taget de sidste skridt til at bringe 

Danmark fri af krisen. Regeringens krisehåndtering 

har opnået anerkendelse rundt om i verden, 

og har da også betydet, at danskerne er 

kommet gennem krisen med færrest mulige 

menneskelige konsekvenser. Regningen fra krisen 

er betalt. Nu er tiden så kommet til at se 

længere fremad og sikre varig velfærd for kommende 

generationer. Det nødvendige politiske 

mod, har Statsministeren vist, at han har. Nu er 

så spørgsmålet, om venstrefløjen tør gå med, eller 

om de sidder fast i den samme rille med højere 

gæld, mere forbrug og øgede skatter. 


Mange i bl.a. fagbevægelsen og på den politiske 

venstrefløj argumenterer med, at førtidspension 

ikke er et alternativ til efterløn. Der argumenteres 

med, at det er svært at få førtidspension, 

da det kræver en lægelig vurdering af 

arbejdsdueligheden, mens efterlønnen er en 

rettighed. Ja, og det er lige præcis det, som er 

pointen med regeringens efterlønsudspil. 

Vi skal bruge de knappe ressourcer på de 

mennesker, som har størst behov. Reglerne om 

sygedagpenge for midlertidig sygdom og førtidspension, 

hvis sygdommen bliver mere permanent, 

er lavet for at hjælpe, dem, som lægefagligt 

er vurderet til ikke at kunne deltage på 

arbejdsmarkedet. Efterlønnen derimod tildeles 

som bekendt udelukkende på baggrund af personens 

alder uanset muligheden for fortsat at 

kunne deltage på arbejdsmarkedet. I en tid, 

hvor færre kommer ind på arbejdsmarkedet og 

flere går på pension, og hvor samfundet samtidig 

mangler indtægter, giver det meget lidt mening, 

fortsat at betale raske mennesker for at 

trække sig ud af arbejdsmarkedet før tid. 

Når man samtidig kan konstatere, at omkring 

80 pct. af alle efterlønsmodtagere kommer 

fra aktiv beskæftigelse, så er der ikke tale 

om en gruppe mennesker, der er ekstraordinært 

syge og nedslidte. For dem, som ud fra en lægefaglig 

vurdering vitterlig ikke er i stand til at 

fastholde et arbejde pga. nedslidning og sygdom, 

er der heldigvis regler om sygedagpenge 

og førtidspension at støtte sig til. Og med regeringens 

udspil om en seniorførtidspension bliver 

det endnu mere smidigt for dem, som står et 


25


par år fra at skulle kunne gå på pension. Ingen 

lades i stikken. 

Men måske fagbevægelsen hellere bakker S 

og SF’s forslag op om en ekstra ugentlig arbejdstime 

for den enlige mor, som i forvejen har 

svært ved at få dagligdagen til at hænge sammen, 

og en uge mindre ferie for de i forvejen 

stressede offentligt ansatte, og dem på flextid, 

etc.? 

I Venstre mener vi, at der skal være råd til at 

give ydelser, til dem, som virkelig har brug for 

hjælp. Uanset personens alder og uanset om 

man er blandt de 4 ud af 10, som har indbetalt 

til en efterløn eller ej. Samtidig er det vigtigt, at 

der er styr på samfundets økonomi. Ellers ville 

det betyde øget gældssætning og højere renter 

til skade for investeringer, aktivitet og dermed 

indtjening til velfærdssamfundet. 


En gradvis udfasning af efterlønnen er derfor 

en helt nødvendig prioritering af fællesskabets 

ressourcer. Hvis vi i fremtiden skal have 

råd til at hjælpe dem, som virkelig har brug for 

fællesskabets udstrakte hånd, så kræver det, at 

vi ikke betaler sunde og raske erhvervsaktive 

mennesker for at trække sig tilbage før tid. 

Når vi allerede har verdens højeste skattetryk, 

er det ikke løsningen som S og SF foreslår, 

at hæve skatterne yderligere. Det vil slå det spirende 

opsving ihjel, og få endnu flere arbejdspladser 

til at flytte til udlandet. Vi skal eksportere 

varer og tjenesteydelser – ikke arbejdspladser. 

Også derfor er en gradvis udfasning af efterlønnen 

på sin plads som alternativ til massive 

besparelser og skattestigninger, når samfundet 

årligt bruger omkring 16 mia. kr. på ordningen. 

Ikke mindst af hensyn til de nedslidte og svageste 

grupper i vort samfund.

kampen om efterlønnen 

kommentar af fhv. finansminister mogens lykketoft (s) 

Efterlønnen er et meget stort dyr i dansk politik. 

Ordningen har været en enorm succes siden 

indførelsen i 1979. Den har betydet meget stor 

livskvalitet for rigtigt mange danskere – og specielt 

hos de lavere lønnede, der ikke har haft 

store skattebegunstigede pensionsordninger. 

Mønsteret er stadig meget klart, og vil formentlig 

blive endnu mere udpræget i de kommende 

år: 

Efterlønsordningen er først og fremmest 

brugt af mennesker med kort uddannelse og 

med et langt arbejdsliv bag sig. Efterlønnerne 

har typisk et helbred, der er mere skrøbeligt end 

gennemsnittet, og de lever et par år kortere end 

andre. 

Derfor er der også elementer af gammeldags 

klassekamp i den strid, Statsminister Lars Løkke 

Rasmussen har åbnet med sin nytårsplan om 

totalt at afvikle efterlønnen. Dét kommer til at 

stå i et endnu skarpere lys, når man erindrer, at 

konservative og Liberal Alliance gerne vil bruge 

penge fra sparet efterløn til nye skattelettelser til 

dem, der tjener mest! 

Regeringen begrunder sit efterlønsforslag 

med, at der bliver brug for flere på arbejdsmarkedet 

i de kommende år. 

Socialdemokratiet og SF siger nej til at afskaffe 

efterlønnen, både fordi vi mener, at begrundelserne 

er vildledende og virkningerne 

asociale. Men herom mere nedenfor. 

Først lidt om udviklingen i efterlønsordningen. 

Det er en udbredt historieskrivning, at Nyrup-regeringen 

brød sine valgløfter ved at gen- 


nemføre den første efterlønsreform i 1998. Men 

for os handlede indgrebet om at sikre efterlønnens 

fortsatte eksistens. Allerede i marts 1998 

var Venstre og Konservative gået til valg på efterlønnens 

totale afskaffelse, og der var kun et 

par hundrede færøske stemmer, der skilte partierne 

fra at få regeringsmagten. Vi ville forligsbinde 

de borgerlige til at bevare efterlønnen, 

men til gengæld justere og målrette ordningen, 

så mennesker med godt helbred og gode pensionsordninger 

brugte den mindre og senere. 

Derfor lavede vi modregning for pensionsopsparing, 

hvis man trak sig tilbage før 62 år, og vi 

indførte en skattefri præmie på nu næsten 

150.000 kr., der modtages, hvis man slet ikke 

trækker på sin ret til efterløn. Folkepensionsalderen 

blev nedsat til 65 år. Desuden blev indført 

et særskilt efterlønskontingent. 

Aftalen i 1998 blev indgået mellem den daværende 

S-regering og Anders Fogh. Det forhindrede 

ikke Fogh i hæmningsløst at bruge aftalen 

som argument for, at man ikke kan stole 

på Socialdemokraterne. Han grundlagde sin 

kontraktpolitik med løfte om altid nøje kun at 

gøre efter et valg, hvad han havde lovet før et 

valg. 

Virkeligheden blev ikke helt sådan: I 2006 

lagde Fogh-regeringen - uden at have varslet det 

for vælgerne i 2005 - op til en ny stor efterlønsændring. 

En ansvarlig opposition gik i forhandling. 

Det førte til den såkaldte velfærdsreform 

mellem regeringen, S, RV og DF. 

Det væsentligste indhold i velfærdsreformen 

var, at vi fra 2019 gradvis hæver både efterløns- 


27


alderen og folkepensionsalderen i takt med, at 

danskerne faktisk typisk lever meget længere, 

end de gjorde i 1979. Man kan spørge, hvorfor 

vi ikke allerede i 1998 havde dette element med. 

Svaret er enkelt, der er først de sidste 10-12 år at 

levealderen i Danmark for alvor er begyndt at 

stige. 

Med aftalen i 2006 sagde alle deltagende partier, 

at vi havde lavet en langtidsholdbar reform, 

og vi understregede hvor vigtigt det er at give 

langt varsel til folk, når man laver store ændringer 

i noget så grundlæggende som reglerne for 

deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Lars Løkkes frontale angreb på efterlønsordningen 

her 4½ år senere er i direkte modstrid 

med de fælles erklæringer fra partierne i 2006. 

Da regeringens udspil blev udmøntet, viste 

det sig i øvrigt at de største besparelser i starten 

ikke sker på efterløn, men med ved hurtigere 

forhøjelse af folkepensionsalderen. I 2020 er der 

65.000 danskere, der må vente et ekstra år på at 

få folkepension. 

Men på den helt korte bane laver regeringens 

forslag faktisk et kæmpe hul i kassen, fordi man 

er tvunget til at udbetale 30 mia. i opsparet efterlønskontingent 

til alle dem i de lidt yngre aldersgrupper, 

der nu mister retten til efterløn – 

og fordi man mister indtægten fra efterlønskontingent. 

I december fortalte Finansministeren Folketinget, 

at det var helt uacceptabelt i forhold til 

EU med store underskud i statskassen i 2012- 

13. NU siger Kommissionen, at det ikke er noget 

problem. Det er blot en illustration af, at Finansministeren 

- for at forsvare sin nedskæringspolitik 

og afvise vore krav om hurtig indsats 

mod arbejdsløsheden ved at fremrykke 

offentlige investeringer – forvanskede sandheden 

i december! 

Regeringens mål med angrebet på efterlønnen 

er hverken sympatisk eller realistisk. 

Usympatisk, fordi det rammer hårdest 

blandt dem, der har det længste og hårdeste ar- 


bejdsliv og derfor har stor risiko for at dø tidligt. 

Den kritik søges så imødegået med et forslag 

om senior-førtidspension, der skulle betyde, 

at folk over 60 år får lettere adgang til førtidspension. 

Dette forslag mangler enhver 

troværdighed. For det første er det urimeligt, at 

mennesker, der hidtil har haft en ret til tidlig 

tilbagetrækning, nu skal stå med hatten i hånden 

og ind i lang sagsbehandling. Og hvis de 

faktisk får tilbudt førtidspension, så risikerer de 

at få en meget lavere ydelse end efterlønnen, 

fordi deres ægtefælle tjener penge. Men tilbuddet 

er i øvrigt uden reelt indhold for de fleste. 

Det er det allerede fordi det er kommunerne, 

der skal tage stilling til om man er berettiget. 

De skal ud af deres betrængte økonomi betale 

80 pct. af regningen, mens efterlønnen i dag er 

gratis for den kommunale kasse! 

Værst er det, at regeringens påstande om 

fremtidens efterlønsmønster formentlig bygger 

på helt urealistiske forudsætninger: 

Langt færre vil gå på efterløn om 10 og 20 år 

- også selv om retten til efterløn ikke anfægtes. 

Vi ser det allerede nu, fordi de nye generationer 

af aldersgrupperne over 60 år er sundere og 

bedre uddannede end blot få år siden og slet 

ikke søger efterlønnen så meget og så tidligt 

som deres forgængere. 

Desuden er et voksende antal af de yngre slet 

ikke tilmeldt efterlønnen. 

Den anden side af sagen er, at mange af dem, 

der gerne ville, men efter regeringens udspil 

ikke får lov til at gå på efterløn, heller ikke i en 

eventuel højkonjunktur vil få tilbudt arbejde. 

Det er lettere for arbejdsgiveren at hente en 30årig 

arbejdsmand eller tømrer fra Polen end at 

fastholde en 60-årig, der er lidt nedslidt, men 

langt fra syg nok til at modtage regeringens ’tilbud’ 

om senior-førtidspension. 

Sammenfattende kan man sige, at en meget 

stor del af det, regeringen ønsker, sker uanset at 

efterlønnen bevares, og at en anden meget stor 

del aldrig sker, selv om efterlønnen afskaffes!

nu åbner sitet 

Luk samfundet op! 

y 72 film med politikere fra Folketingets partier 

y læsefokuserende spørgsmål til eleverne 

y øvelsesopgaver med forslag til supplerende 

materiale 

y detaljerede undervisningsforløb som inspiration 

med powerpoint og multiple choice tests. 

Som noget afgørende nyt udnytter www.luksamfundetop.dk 

nettets muligheder for at lade eleverne 

fremstille og dele faglige produkter i form 

af tekst-blogs og podcasts 

y i et virtuelt miljø, hvor elever formidler til en 

offentlighed og 


– samfundsfagslærernes forlag 

y blandt andet inviteres til at komme med løsningsforslag 

på aktuelle samfundsproblemer 

y giver mulighed for at arbejde med små skriftlige 

opgaver i timerne og udnytte potentialet i 

den nye skriftlighed. 

Pris: 3-årig licens til brug af hjemmesiden er 

indeholdt i prisen på bogen - kr. 130,- derefter 

10,- pr. år pr. elev. 

Alle der har købt bogen, får automatisk pr. email 

tilsendt et antal licenser svarende til det købte 

antal bøger. 

Eleverne logges ind individuelt og i den klasse de 

er del af.

Sociologisk SeT nu som iBog 

Sociologisk SeT tager udgangspunkt i elevernes hverdag og konkrete problemstillinger. 

Målet er at sætte eleverne i stand til at analysere aktuelle og vedkommende emner under 

anvendelse af forskellige sociologiske metodiske tilgange. 

iBogen er udvidet med to helt nye kapitler. Det ene ser nærmere på de sociologiske aspekter 

af "Det skæve Danmark" - hvilke konsekvenser har det set fra sociologien, at der er geografisk 

ulighed i Danmark? Det handler blandt andet om sammenhængskraft og medborgerskab. 

Det andet nye kapitel beskæftiger sig med "Krigere i det 21. århundrede" og ser nærmere 

på de sociologiske aspekter af at være i militæret - og fokuserer på, hvad der kendetegner 

de udsendte soldater, hvordan man får soldater til at slå ihjel, og hvilke udfordringer soldaterne 

i flere tilfælde står med. 

Bogen er rettet til samfundsfag på B- og A-niveau. 

Maria Bruun Bundgård, Evald Bundgård Iversen og Thomas Secher Lund 

Varedeklaration | sociologiskset.systime.dk 

80 øvelser | 3 forløbsbeskrivelser | ca. 210 sider 

Lærer/Klasselicens pr. bruger: 

½ år kr. 33,- | 1 år kr. 42,- | 2 år kr. 75,- | 3 år kr. 100,- 

Priserne er ekskl. moms og gælder ved køb hos Systime. 

iBog ® 

Læs systime.dk | Ring 70 12 11 00 | Skriv systime@systime.dk | Deltag lab.systime.dk

The general Theory: 

et hovedværk fylder 75 år 

af Jesper Jespersen, professor, roskilde universitet 

John Maynard Keynes, The General Theory 

of Employment, Interest and Money, 

Et af økonomiens absolutte hovedværker fylder 

75 år. 

Den 4. februar 1936 blev The General Theory 

udgivet. Forventningerne var store, der havde 

ligefrem dannet sig kø uden for The Economists’ 

Bookshop. Spørgsmålet er om forventningerne 

blev indfriet? Det er der delte meninger 

om - dengang, som i dag. Dog kan det ikke 

nægtes, at bogen stort set lige siden 1936 har 

været betragtet som et hovedværk, i hvert fald 

når teorihistorien skrives. En placering der er 

ubestridt, uanset at meningerne er delte om, 

hvori det enestående egentlig består. Jeg vil nedenfor 

give min vurdering af, hvorfor jeg mener, 

at denne bog er et absolut hovedværk inden 

for faget, der på afgørende vis har muliggjort en 

dybere forståelse af den makroøkonomisk teori 

og metode. 

Hvert fag har 

sine hovedværker. 

De er 

kendetegnet 

ved, at de indeholder 

nogle af 

grundlæggendeidéer, 

der 

udgør en 

del af det 

funda- 

ment, som faget bygger på. Disse værker giver 

en form for faglig selvforståelse og identitet. 

Men det er desværre ikke – som tiden går - nødvendigvis 

de originale værker, der bliver læst – 

og slet ikke når faget teorihistorie ikke længere 

er obligatorisk på økonomistudierne. Det er en 

farlig glidebane, at lade klassikerne ligge ulæste; 

for herved åbnes der for ensidige tolkninger, 

som kan skabe grobund for mytedannelse. 

Den skæbne er også overgået The General 

Theory of Employment, Interest and Money. 

Det der i moderne lærebøger forbindes med keynesiansk 

arbejdsløshed, som værende forårsaget 

af ’stive priser og lønninger’ er mildt sagt en 

karikatur af, hvad Keynes skriver i sit hovedværk. 

Faktisk skriver han det modsatte, at selvom 

alle priser og pengelønnen blev gjort fuldt 

fleksibel, så er der ingen garanti for, at det ville 

sikre en generel ligevægt. Tværtimod er der en 

risiko for, at en sådan institutionel ændring ville 

gøre det økonomiske system mere ustabilt, 

da det øger den usikkerhed, som de økonomiske 

aktører nødvendigvis må forholde sig til, 

når de træffer rationelle beslutninger. 

der er ingen vej uden om 

The general Theory 

Vi må have bogen ned fra hylden. 

Keynes lader ikke læseren i tvivl, at vi her 

har at gøre med en fagbog. Den henvender sig 

til ’my fellow economists’. Det er en teoretisk 

nyskabende bog, som Keynes forventer, at det 

vil tage måske op til 10 år, førend den har revolutionise 

the way the world thinks about econo- 


31

THe general THeory 75 år 

mic problems. Indtil da, forudsiger han, vil hans 

fagfæller vakle mellem at mene, at han enten 

tager fuldstændig fejl, eller ikke siger noget afgørende 

nyt. Heri fik Keynes så ganske ret, 

bortset fra at der ikke var tale om 10 år; men 

snarere 75 år og måske mere end det. At kollegerne 

reagerede så negativt, må Keynes delvist 

tage på sin egen kappe, idet tonen unægtelig 

ind i mellem er polemisk. Kapitel 1, der siger og 

skriver udgør én side, slutter han således med 

noget af et trut i trompeten: 

Mit hovedsynspunkt er, at (neo)klassisk teori 

kun kan anvendes på ét specialtilfælde [fuld beskæftigelse], 

der ydermere ikke er kendetegnende 

for den samfundsøkonomi, som vi rent faktisk 

lever i. Dette indebærer, at teorien er vildledende 

og direkte katastrofal, hvis vi forsøger at 

anvende den i praksis. (Keynes, 1936, s. 3, min 

oversættelse) 

Keynes’ pointe var, at den neoklassiske ligevægtsorienterede 

makroøkonomiske teori i bedste 

fald kan benyttes som en karakteristik af en 

økonomi med fuld beskæftigelse. Det er således 

en nødvendighed ved læsningen af bogen at 

lægge den generelle ligevægtsmodel til side. Keynes’ 

nye makroøkonomiske metode repræsenterer 

et så fundamentalt paradigmeskifte, at læsningen 

vil mislykkes, hvis man beholder ’ligevægts-brillerne’ 

på næsen. Den økonomiske virkelighed 

han ønsker at analysere gennem sin 

teoretiske model må antages at befinde sig i en 

tilstand, der bortset fra nogle få og tilfælde situationer, 

ikke er kendetegnet ved fuld beskæftigelse. 

Ikke fordi der er trægheder i pris- og løndannelsen; 

men fordi aktørerne træffer beslutninger 

under en varierende grad af usikkerhed. 

Uden denne forståelse af, at modelrammen er 

fundamentalt ændret, så fører læsningen netop 

til den konklusion, at der enten ’intet nyt’ er eller 

at Keynes bare ikke forstået, hvordan en ge- 


nerel ligevægtsmodel kører rundt, og altså har 

taget ’fuldstændig fejl’. 

Dette metodologiske paradigmeskifte var videnskabsteoretisk 

begrundet. Keynes tog udgangspunkt 

i det empiriske forhold, at britisk 

økonomi i hele mellemkrigstiden havde befundet 

sig i en tilstand af underbeskæftigelse, hvor 

arbejdsløsheden svingede mellem 10 og 15 procent. 

Et forhold der minder om den økonomiske 

situation de fleste EU-lande har befundet 

sig i lige siden begyndelsen af 1980erne med en 

arbejdsløshed, der har svinget omkring 8-10 

procent af arbejdsstyrken. I de skandinaviske 

og angelsaksiske lande har arbejdsløsheden 

være mere ustabil og varieret mellem 10-12 

procent og 4-5 procent. 

det er det metodologiske indhold, 

der er nyskabende 

Keynes’ søgte således med The General Theory 

at ændre den makroøkonomiske analyseramme. 

Allerede i 1934 havde han i et radioforedrag 

med titlen Poverty in Plenty retorisk stillet det 

spørgsmål: ’hvorfra ved vi (økonomer), at hvis 

blot priser og lønninger er tilstrækkeligt fleksible, 

så vil det markedsøkonomiske system af sig 

selv genetablere en ligevægt med fuld beskæftigelse?’ 

Han gav selv svaret: ’det er ikke noget vi ved, 

det er noget vi hidtil har antaget, og blot fordi vi 

har gjort denne antagelse igennem mere end 

hundrede år, behøver den jo ikke at være rigtig. 

Jeg (Keynes) hælder i dag [ikke mindst på baggrund 

af den økonomiske udvikling i mellemkrigstiden] 

nærmest til den anskuelse, at antagelsen 

(om det selvregulerende økonomiske system) 

ikke har gyldighed’, (Keynes, CWK, XIII: 

p. 486ff). 

Med dette udsagn åbnede han metodologisk 

for en helt ny analytisk forståelse af, hvorledes 

produktion og beskæftigelse bliver bestemt i et 

makroøkonomisk system. Når der ikke er en 

automatik, der sikrer generel ligevægt dvs. en

figur 1 det isolerede neoklassiske arbejdsmarked uden usikkerhed 


figur-note: 

Efterspørgsel efter arbejdskraft er bestemt af summen af profitmaksimerende virksomheders individuelt optimerende 

adfærd og derfor – alt andet lige – kun afhængig af lønniveauet. 

Udbuddet af arbejdskraft er bestemt af summen af nyttemaksimerende lønmodtageres individuelt optimerende 

adfærd – kurves form er anfægtet af empiriske studier, idet øget fritid ofte foretrækkes ved høje indkomstniveauer. 

Hvis lønnen (w) er for høj, så viser modellen, at udbud er større end efterspørgsel, hvilket registreres som arbejdsløshed 

(AB). Hvis lønnen derimod er fleksibel, så vil markedskræfterne (på modellens præmisser) sikre, at der skabes 

ligevægt (fuld beskæftigelse) i punktet E, hvor udbud af og efterspørgsel efter arbejdskraft er sammenfaldende. 

I modellen forsvinder arbejdsløsheden af sig selv, hvis bare reallønnen er fleksibel. 

Dette er næsten ord til anden Poul Schou’s beskrivelse af tilpasningen på arbejdsmarkedet i DREAM-modellen, 

’Mekanismen der sikrer dette, er at timelønnen falder i forhold til grundforløbet, hvilket får virksomhederne til at 

ønske at ansætte flere medarbejdere. I virkelighedens verden kan man forestille sig at denne proces vil tage noget 

tid sådan at ledigheden midlertidigt vil stige i forhold til hvad den ellers ville have været, men hvis tilpasningen sker 

i løbet af få år, har dette ikke store konsekvenser for de resultater der fokuseres på’. (Alt andet lige, Blog-indlæg, 

29. januar 2011) 

Det var denne models makroøkonomiske relevans som Keynes udfordrede. 

samtidig ligevægt på alle markeder, så kan de 

enkelte markeder ikke analytisk anskues uafhængigt 

af hinanden. Arbejdsmarkedet må med 

andre ord analyseres som en del af the economy 

as a whole. I neoklassisk teori begås der – efter 

Keynes’ mening - en såkaldt analytisk fejlslut- 

ning 1 , hvis konsekvenserne af f.eks. et ændret 

lønniveau isoleres til arbejdsmarkedet, jfr. figur 

1. Herved overses det bl.a., at ændringer i løn- 

1 I den metodologiske litteratur benyttes udtrykket 

atomistisk fejlslutning eller kompositions fejl, når der 

drages generelle konklusioner på basis af en for forenklet 

analyse, f.eks. når udviklingen på ét marked benyttes 

til at formulere udsagn om udviklingen i hele 

samfundsøkonomien. (Hvorved udviklingen på de øvrige 

markeder udelades). 


33


nen skaber usikkerhed med hensyn til lønindkomstens 

købekraft og dermed også i husholdningernes 

planlagte køb af forbrugsvarer. Det 

vil sige at efterspørgslen efter varer og tjenester 

må inddrages i analysen. En lavere løn betyder 

lavere produktionsomkostninger, men ikke 

nødvendigvis for alle virksomheder på et arbejdsmarked 

med individuel løndannelse. Også 

her skaber lønfleksibilitet usikkerhed – hvordan 

udvikler konkurrenternes omkostninger sig? 

Kan virksomhederne ikke få deres varer afsat, 

så skaber det yderlig usikkerhed, og de vil være 

tøvende med hensyn til at sætte ekstra produktion 

i gang. Selvom produktionsomkostningerne 

falder, så vil der være usikkerhed med hensyn 

til størrelsen af prisfaldet, hvilket også øver 

indflydelse på realværdien af virksomhedernes 

gæld. Keynes havde i hvert fald oplevet at krisen 

i 1930erne trak ud og arbejdsløsheden var stigende 

– på trods af et betydeligt løn- og prisfald. 

Det er det analytiske fravær af usikkerhedens 

betydning, der diskvalificerer figur 1, som en 

relevant analysemodel for tilpasningen på arbejdsmarkedet, 

der ikke kan anskues uafhængigt 

af the economy as a whole. 

Keynes argumenterede, at det makroøkonomiske 

system må anskues som et sammenhængende 

hele, hvor det gælder, at ændringer på et 

marked vil resultere i ændringer på andre makroøkonomiske 

markeder – ’alt andet’ kan med 

andre ord aldrig være ’lige’, når fremtiden er 

usikker. Et ændret lønniveau vil ikke kun have 

betydning for virksomhedernes omkostninger; 

men også for den købekraft som husholdningerne 

har til rådighed til at købe de producerede 

varer for. Ændres lønnen vil det uundgåeligt 

have betydning for lønmodtagernes forbrugsmuligheder, 

hvilket smitter af på virksomhedernes 

forventninger til indtjening og på deres 

investeringsplaner. På makroniveau kan de enkelte 

markeder ikke analyseres isolerede. Gøres 

det alligevel, er der – som nævnt - en overhæn- 


gende risiko for at begå den atomistiske fejlslutning, 

dvs. at slutte fra det specielle til det generelle 

niveau. 

monetær produktionsøkonomi 

til forskel fra landbrugsøkonomi 

Keynes’ makroøkonomiske ambition var derfor 

at udarbejde a general theory of employment, 

hvor beskæftigelsen er bestemt af hele det økonomiske 

system, hvor usikkerhed spiller en afgørende 

rolle, hvilket gør, at udbud og efterspørgslen 

efter varer og tjenester, kredit og valuta 

også bør indgå. Herved brød han med den 

hidtidige neoklassiske arbejdsmarkedsteori, der 

ukritisk havde bygget på ’Say’s lov’: at udbud (af 

arbejdskraft) skaber sin egen efterspørgsel (efter 

arbejdskraft) via løntilpasning. 

I et industrisamfund er der ingen automatik, 

der sikrer, at enhver produktion kan afsættes. 

Et udbud af industrivarer genererer ikke – i 

modsætning til et fattigt landbrugssamfund - 

automatisk sin egen efterspørgsel. I industrisamfundet 

modtager arbejdskraften en pengeløn, 

der ikke nødvendigvis bliver forbrugt fuldt 

og helt. Tværtimod åbner pengeøkonomien 

mulighed for, at en del af lønnen spares op, 

hvilket reducerer efterspørgslen efter forbrugsvarer 

i den aktuelle situation. 

Det var blandt andet i erkendelsen af, at 

samfundsøkonomien havde ændret sig radikalt 

fra landbrugs- til industrisamfund, at Keynes 

udarbejdede sin nye makroøkonomisk kredsløbsmodel, 

hvor efterspørgslen og adgang til 

kredit var af afgørende betydning for udviklingen 

i produktion og beskæftigelse. Keynes måtte 

således vaske den makroøkonomiske tavle 

ren. Han ønskede at tilpasse den makroøkonomiske 

teori, så den bedre kunne beskrive den 

faktiske udvikling i industri- og forbrugssamfundet 

og derigennem give en realistisk begrundelse 

for, hvorfor der kunne forekomme 

perioder med vedvarende høj arbejdsløshed.

a. Effektiv efterspørgsel efter arbejdskraft 

Keynes undrede sig indledningsvist i 1936-bogen 

over, hvorfor efterspørgslen efter varer (og 

tjenester) som analytisk begreb ikke var en del af 

den neoklassiske makroteori. Han stillede sig 

som nævnt tvivlende overfor det neoklassiske 

argument, repræsenteret ved Say’s lov, at det 

udelukkende er udbuddet af produktionsfaktorer 

(navnlig arbejdskraft), der bestemmer størrelsen 

af nationalproduktet. 

Keynes kendte så udmærket den neoklassiske 

mikroteori fra Marshall’s lærebog Principles 

in Economics, hvor det netop på de enkelte 

markeder er samspillet mellem udbud og efterspørgsel, 

der bestemmer omsætningen. Burde 

dette så ikke også gælde på makroniveau? Denne 

udeladelse af efterspørgslen kan kun forklares 

ved antagelsen om generel ligevægt; for så 

snart markederne er uden for ligevægt vil efterspørgslen 

spille en væsentlig rolle. Det spørgsmål, 

som den makroøkonomiske teori derfor 

også burde kunne besvare var: hvad bestemmer 

produktion og beskæftigelse uden for generel ligevægt. 

Til besvarelse af netop dette spørgsmål udviklede 

han teorien om den effektive efterspørgsel 

(ED). Han begrundede heri, hvorfor der 

ikke er nogen garanti for, at enhver produktion 

altid kan afsættes, altså hvorfor Say’s lov ikke 

har generel gyldighed i en moderne økonomi 

med udbredt arbejdsdeling og en stor finansiel 

opsparing. 

Den effektive efterspørgsel er primært bestemt 

af virksomhedernes forventninger til afsætningen 

i den nærmeste fremtid. Hvis produktionen 

forventes med rimelig sikkerhed at 

kunne afsættes med et tilstrækkeligt overskud, 

så bliver der sat produktion i værk, og der bliver 

skabt arbejdspladser. Forventningerne til den 

fremtidige afsætning bliver naturligvis ikke grebet 

ud af den blå luft, men må – ud fra en erkendelse 

af, at fremtiden er usikker - bygge på 

hidtidige erfaringer, på politiske signaler om 


den økonomiske politik og på anden relevant 

information om konkurrenternes priser og omkostninger. 

Hertil kommer det mere subjektive 

element, der specielt knytter sig til den usikre 

fremtid eller til ’the state of confidence’, hvor 

optimisme og pessimisme blandes med de mere 

objektive forhold; for der skal jo løbende træffes 

beslutning om, hvor meget der skal produceres, 

og hvilke investeringer, der skal gennemføres – 

disse beslutninger kan ikke bare udskydes på 

ubestemt tid. 

Den effektive efterspørgsel efter arbejdskraft 

bestemmes således af, hvor stor en produktion 

virksomhederne alt i alt forventer at kunne afsætte 

i form af privat forbrug (C), af reale investeringer 

(I), og til den offentlige sektor (G) og 

endelig som nettoeksport til udlandet (Ex-Im). 

Disse fire efterspørgselskategorier udgør tilsammen 

den effektive efterspørgsel, der bestemmer 

nationalproduktet (BNP) og dermed 

også beskæftigelsen: 

(1) Forventet C + I + G + (Ex-Im) → Effektiv 

efterspørgsel → ’BNP’ → beskæftigelse 

Af ligning (1) fremgår det, at det er den effektive 

efterspørgsel, som i Keynes-modellen bestemmer 

produktionen og dermed også beskæftigelsen, 

i hvert fald så længe der er ikke fuldt udnyttede 

produktionsfaktorer (navnlig ledig arbejdskraft). 

Denne sammenhæng er flygtig og bygger 

på skiftende forventninger. Den kan under forudsætning 

af ’fikserede’ forventninger illustreres 

i form af en simpel ’Keynes-model’ til angivelse 

af virksomhedernes effektive efterspørgsel, der 

er bestemmende for, hvor stor efterspørgslen efter 

arbejdskraft, der kan forventes, jfr. figur 2a 

og 2b. Men dette er kun et øjebliksbillede, der 

skifter med forventninger, ydre vilkår og den 

økonomiske politik. Uanset disse forbehold, så 

ses det i figuren, at den effektive efterspørgsel efter 

arbejdskraft ikke kun – om overhovedet - er 


35


figur 2 arbejdsmarked med ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft 

kilde: 

Jespersen (2007) ’Kapitel 5’ og Mogens Hansen (red.) kapitel 2 

figur-note 

I figur 2 ses det, at den stiliserede fremstilling af ’effektiv efterspørgsel’ efter arbejdskraft L d er angivet lodret og 

derfor uafhængig af reallønnen. Herved afviger modellen markant fra den neoklassiske antagelse, jfr. figur 1, at efterspørgselskurven 

N d vil være faldende mod højre (jo lavere realløn, desto større efterspørgsel). Keynes tegnede 

ikke et diagram med den effektive efterspørgsel ud fra en erkendelse af, at der er mange og delvist modsatrettede 

kræfter i spil. Arbejdslønnen påvirker den effektive efterspørgsel dels som omkostning for virksomhederne, (det 

udbudsøkonomiske argument) og dels som lønindkomst og dermed købekraft for lønmodtagerne. Lønindkomsten 

er fundamentet for husholdningernes private forbrug, der er den største af efterspørgselskomponenterne, der indgår 

i den effektive efterspørgsel. 

36 samfundsfagsnyt marts 2011

afhængig af lønnens højde. Efterspørgselskurven 

er som en konsekvens heraf tegnet lodret. 

I figur 2 er analysen af beskæftigelsens determinanter 

blevet udvidet til at omfatte to integrerede 

markeder hhv. vare- og arbejdsmarkedet. 

Det er naturligvis kun en beskeden udvidelse, 

når kravet til en relevant makroanalyse 

er, at den omfatter the economy as a whole. 

Analysen burde derfor også have omfattet penge-, 

kapital- og valutamarkederne, for at kunne 

kaldes realistisk. Men det afgørende nye ’keynesiansk-inspirerede’ 

resultat er en påvisning af, at 

usikkerhed i kombination med blot to makromarkeder 

ændrer de analytiske resultater fundamentalt. 

Hermed ændres også de politikanbefalinger, 

der kan udledes på baggrund af denne 

forsimplede makromodel, der blot består af 

to markeder, der ikke a priori antages at være i 

en samtidig ligevægt. 

b. Den finansielle sektor 

Keynes’ makroteori er også banebrydende ved at 

fjerne skellet mellem den reale og den finansielle 

del af det makroøkonomiske kredsløb. Den 

neoklassiske teori knyttede i sin oprindelige 

form udelukkende én forbindelse: fra penge til 

priser 2 . Den gik fra penge og prisniveau og var 

forklaret i kvantitetsligningen. Her er det centralbanken 

og dens styring af pengemængden, 

der er bestemmende for prisudviklingen. Den 

finansielle sektors funktion er at overføre opsparing 

til investerings-formål. I neoklassisk makroteori 

er det ændringer i renten, der sikrer, at 

2 Som Birch Sørensen og Whitta-Jacobsen skriver i 

deres lærebog ’Introducing Advanced Macroeconomics’, 

s. 68 ’most economists think that in the long run 

money does not matter for real economic variables’. 

Hvortil de meget fornuftigt tilføjer ‘one should treat 

this statement with caution’; men konkluderer fem linjer 

længere need ‘most economists think that the exact 

level or growth rate of the nominal money stock or 

short term nominal rate of interest set by the Central 

bank, do not affect real variables such as GDP in the 

long run’. 


opsparing og reale investeringer altid er lige store. 

Det forklarer, hvorfor der ikke i neoklassisk 

makro- og vækstteori sondres mellem investering 

og opsparing; for i generel ligevægt er disse 

per definition lige store. 

Atter måtte Keynes stille spørgsmålet, hvorfra 

ved vi, at den finansielle sektor altid vil fungere 

på en sådan måde, at den private sektors 

opsparing automatisk transformeres til reale investeringer. 

For Keynes havde ikke mindst i perioden 

op til det store krak i 1929 kunnet observere 

en betydelig finansiel spekulation, der 

ikke blev kanaliseret over i produktive investeringer, 

da det havde en markant indflydelse på 

rentedannelsen. Keynes opstillede en liquiditetspræference 

teori for den finansielle sektors 

funktion, der var fundament forskellig fra den 

neoklassiske teori. For det første har banksektoren 

hos Keynes den vigtige funktion, at den 

skal sikre driftskreditter til erhvervsvirksomhederne, 

så produktion og reale investeringer kan 

gennemføres. Keynes ser bl.a. penge og kredit 

som nødvendige instrumenter for overhovedet 

at sætte produktion i gang. Det er ikke blot et 

’smøremiddel’. Bankkredit er en forudsætning 

for at produktion kan gennemføres. Her bygger 

Keynes videre på sin analyse fra A Treatise on 

Money (1930). En endogent bestemt pengemængde 

muliggør en at den effektive efterspørgsel 

kan omsættes til produktion og arbejdspladser.Derfor 

er Keynes mere end tøvende 

overfor den mekaniske sammenhæng mellem 

penge og prisniveau, der kommer til udtryk 

i kvantitetsligningen. Det er kun i de sjældne situationer 

med fuld beskæftigelse eller under 

ekstrem usikkerhed, at en øget pengemængde 

ukonditioneret fører til et øget prisniveau. Derimod 

blev det i 1930erne demonstreret, at for få 

penge kunne bremse produktion og skabe stigende 

arbejdsløshed – hvilket trak krisen i langdrag. 


37


Keynes havde også et fundamentalt andet 

syn på, hvorledes den lange rente bestemmes. 

Her spillede usikre og hos aktørerne forskellige 

forventninger til fremtiden en afgørende rolle. 

Renteudviklingen var den gang – som i dag - i 

langt højere grad drevet af spekulation end af 

opsparingens størrelse. Beholdningen af obligationer 

og aktier er mange gange større end den 

løbende opsparing. Når forventningerne til 

fremtiden skifter, så resulterer det i omfattende 

formueomlægninger, der vil dominere prisdannelsen 

på de finansielle markeder. 

Det afgørende nye er, at renteudviklingen 

primært er bestemt af forventningsdannelsen – 

præget af usikkerhed - i den finansielle sektor. 

Hos Keynes var der således ingen automatik, 

der sikrede, at den løbende opsparing blev 

transformeret til reale investeringer. Opsparingen 

udøvede derimod umiddelbart en negativ 

effekt på den effektive efterspørgsel, idet den repræsenterer 

den del af husholdningernes indkomst, 

der ikke straks bliver forbrugt. Opsparing 

trækker simpelthen købekraft ud af det 

økonomiske kredsløb. Den parkeres i form af 

indskud i banker eller i pensionskasser og må 

her afvente, at der kommer en investor forbi, 

der kan og vil betale den krævede rente. Bliver 

pengene ikke lånt ud, så vil opsparingen i stedet 

blive anvendt til køb af statsobligationer, eksisterende 

aktiver eller simpelthen placeret til lav 

rente i centralbanken, uden det har en positiv 

effekt på den effektive efterspørgsel. Navnlig i 

perioder med arbejdsløshed vil en øget opsparing 

have en direkte negativ indflydelse på konjunkturudviklingen. 

c. Hvorfor vedvarende arbejdsløshed? 

Keynes’ makroteori var i metodemæssig forstand 

revolutionerende; for han betragtede et 

makroøkonomisk system i konstant forandring 

som normaltilstanden. På arbejdsmarkedet var 

der ingen automatik, der sikrede fuld beskæftigelse 

(eller en naturlig arbejdsløshed som Fried- 


man senere betegnede (arbejds)markedsligevægten). 

Keynes forklarede mellemkrigstidens 

arbejdsløshed med en for lille effektiv efterspørgsel 

i den private sektor. Læsningen af The 

General Theory kræver, som allerede nævn, at 

det ikke a priori antages, at det makroøkonomiske 

system kan forventes automatisk at tilpasse 

sig til fuld beskæftigelse - uanset om priser og 

lønninger er fuldt fleksible. 

Disse nye makroøkonomiske konklusioner, 

viste det sig hurtigt, var ubegribelige for de af 

Keynes’ kolleger, der fortsat ræsonnerede inden 

for rammen af en generel ligevægtsmodel. Nogle 

af dem kunne med lidt god vilje formås til at 

acceptere, at arbejdsløshed kunne opfattes som 

et (midlertidigt) uligevægts-fænomen, der på 

grund af stivhed i reallønnen havde svært ved at 

forsvinde. Men det var i direkte modstrid med 

den neoklassiske ligevægtsmetode, at vedvarende 

arbejdsløshed kunne tolkes som en permanent 

tilstand (en i Keynes’ terminologi ’ligevægt’) 

– ligesom de anså det for et fejlræsonnement, 

at et fald i (real)lønnen ikke ville bidrage 

til at genetablere fuld beskæftigelse; for det 

fremgik jo klart af figur 1. De forstod derimod 

ikke betydningen af den effektive efterspørgsel 

og dermed ikke indholdet i figur 2. 

Ifølge Keynes indebærer betydningen af 

usikkerhed med hensyn til, hvad fremtiden vil 

bringe, at det økonomiske system (the economy 

as a whole) ikke kan analyseres inden for rammen 

af én selvregulerende ligevægtsmodel. 

Usikkerhed gør den generelle ligevægtsmodel 

ubrugelig til at forstå og analysere den makroøkonomiske 

virkelighed. Det var i en vis forstand 

den videnskabsteoretiske arv fra Newton, 

som Keynes ønskede at gøre op med i sit hovedværk. 

Denne bog indeholder netop en analyse 

af, hvorledes beslutninger træffes under usikkerhed, 

og hvilke (usikre) konsekvenser de har 

for den makroøkonomiske udvikling og for den 

videnskabelige erkendelse heraf. Det er denne

allestedsnærværende og uomgængelige usikkerhed, 

der får Keynes til at konkludere, at 

Den overvældende fejl ved det økonomiske 

system, som vi lever i, er dets manglende evne til 

at sikre fuld beskæftigelse og dets vilkårlige og 

ulige fordeling af formuer og indkomst (Keynes, 

1936: 372). 

stort set ingen politik-anbefalinger 

På trods af ovenstående konklusion indeholder 

The General Theory stort set ingen konkrete politik-anbefalinger. 

Det vil formentlig også for 

mange (nye) læsere komme som en overraskelse, 

at Keynes afstod fra at angive specifikke forslag 

til at løse beskæftigelseskrisen. Når Keynes’ 

navn ofte i debatten knyttes til en ekspansiv finanspolitik 

og budgetunderskud, så vil man 

lede forgæves efter en sådan direkte anbefaling. 

Keynes så primært krisen i 1930erne som forårsaget 

af for lave private investeringer, hvilket 

bl.a. kunne henføres til den finansielle sektor. 

Skulle han vælge, ville loddet falde ud til fordel 

for pengepolitik; men også dette var en usikker 

vej, da renten i den grad er forventningsdrevet. 

De politik-forslag, der dukker op ved læsningen, 

er primært knyttet til den problematik, der kan 

forbindes med eksistensen af fundamental usikkerhed. 

Hvordan kan usikkerheden og måske 

navnlig de negative konsekvenser af usikre 

handlinger reduceres. For usikkerhed har generelt 

en hæmmende indflydelse på virksomhedernes 

investeringsbeslutninger og husholdningernes 

forbrug. Kunne arbejdsløshedsrisikoen 

således mindskes og kunne det tilfældige element 

i indkomsternes fordeling reduceres, så 

ville det økonomiske system formentlig blive 

mere velfungerende og skabe færre ’overraskelser’. 

Keynes omtaler kun i beskedent omfang 

muligheden for at skabe større social sikkerhed 

gennem opbygning af velfærdsstaten. Det er 

ikke Keynes’ projekt. 

Keynes primære sigte med The General Theory 

var at give sine kolleger en mere realistisk 


og dermed relevant analysemodel til at forstå 

den makroøkonomiske udvikling, således at 

den økonomiske politik kunne tilrettelægges på 

et mere rationelt grundlag. Fraværet af eksplicitte 

politikanbefalinger fik Robert Skidelsky i 

sin storslåede Keynes-biografi til at konkludere: 

Keynes inddrog staten i sin løsningsmodel – ikke 

fordi han var begejstret for statslige indgreb, men 

fordi han så disse som den eneste mulighed for at 

afhjælpe makroøkonomisk ubalance. Han placerede 

sig herved som den sidste i rækken af store 

engelske liberale tænkere. (Skidelsky, 1992: 

xii) 

afslutning 

Her på 75 årsdagen for udgivelsen af The General 

Theory skal der derfor fra denne blog lyde en 

slet skjult opfordring til, at bogen bliver læst eller 

genlæst. Den er for det første en af den økonomiske 

teoris klassikere – vel kun overgået af 

Adam Smith’s Wealth of Nations. Det er en fornøjelse 

bare at give sig hen i læsningen, idet Keynes 

også var et sprogets mester. Men nok så 

vigtigt bogen indeholder også meget stof, der 

har relevans for forståelsen af den moderne makroøkonomiske 

udvikling. 

Ikke kun for den aktuelle økonomiske krise, 

men også for den mere langsigtede udvikling – 

hvad skaber betingelser for økonomisk vækst, 

og hvad er overhovedet formålet med fortsat 

økonomisk vækst? Her kan der med stor fordel 

suppleres med The Economic possiblities of our 

Grandchildren. 

God læselyst 

litteratur 

Keynes-litteraturen er så omfattende, at det vil 

være en håbløs opgave her at angive, hvad der 

med fordel kan læses ud over The General Theory. 

Jeg har i et vist omfang givet en læsevejledning 

i min disputats J. Jespersen, Makroøkonomisk 

Metodologi, Djøfs Forlag, 2007. Dog kan 


39

the geneRAl theoRy 75 åR 

jeg ikke dy mig for at anbefale Robert Skidelsky’s 

Keynesbiografier. Det foreligger i forskellige 

udgaver og omfang. Trebindsværket fra 

hhv. 1983, 1992 og 2000 er uovertruffent; men 

en lille mundsmag er netop udkommet i form af 

Robert Skidelsky ’A very short introduction to 

Keynes’, Oxford University Press. 

Digitale udgaver 


Hansen, Mogens (red.), Krisens Økonomi, 

Gyldendal, 2010 – heri har jeg skrevet en længere 

afsnit, hvor den aktuelle økonomiske krise 

vurderes med keynesianske briller og hvor de 

over for benyttede figurer er mere grundigt forklaret 

Alle vore bogtitler kan snart fås som digitale 

udgaver. Kommer i løbet af foråret. 

De vil kunne leveres til pc som en password- 

beskyttet pdf, som en kopi af de trykte bøger, 

men med lidt interaktive muligheder. 

Desuden vil ABC-bøgerne kunne leveres til iPad 

og iPhone som Apps. 

Hvert af de 12 temaer kan købes separat, 

og du kan derved sammensætte den digitale 

udgave, netop som du ønsker. 

Hvert tema koster for 1 års licens kr. 10,- 

forlaget © columbus

Samfundsfag 

NYHED 

Uddannelse og 

samfund 

Af Kurt Johannesen og Jens Storm 

Ny temabog om det danske uddannelsessystem 

• Hvorfor vælger de unge de uddannelser, de gør? 

• Hvordan har globaliseringen påvirket det danske 

uddannelsessystem? 

Uddannelse og samfund er en ny temabog til samfundsfag, 

der berører sociologi, politik og økonomi i 

det danske uddannelsessystem. Bogen omtaler både 

samfundsfaglige teorier og går i dybden med økonomiske 

nøgletal og den samfundsøkonomiske betydning af det 

danske uddannelsessystem. 

Bogen fokuserer på mange af de livlige debatter om 

uddannelsessystemets rolle i det danske samfund og 

det diskuteres, om uddannelsessystemet er en succes 

eller om det er i krise. 

Se uddrag af bogen på 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Til A- og 

B-niveau 

Kr. 119,- 

ex moms 

- veje til viden 

www.gyldendal-uddannelse.dk 

Tlf. 33 75 55 60

KiNa 

– en grundbog i politik og økonomi 

Kina – en grundbog i politik og økonomi kan 

anvendes i samfundsfag, historie og almen 

studieforberedelse. 

Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske 

betragtninger og er derfor oplagt til tværfaglige 

projekter. 

Hvordan har Kina udviklet sig økonomisk over 

århundrederne? 

Hvilken rolle spiller kinesisk historie for landets 

nuværende økonomi og politik? 

Er der paralleller mellem kejserdømmet og 

etpartistaten? 

Hvordan er Kina opbygget politisk? Hvad er 

Kommunistpartiets rolle i den forbindelse? 

Hvad skyldes den dramatiske økonomiske 

vækst i Kina i de seneste tiår? 

Hvordan styres kinesisk økonomi? Hvordan 

fungerer de stadig flere store privatejede 

virksomheder i en (i hvert fald af navn) socialistisk 

stat? 

Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog 

forsøger at besvare. Spørgsmålene i bogen 

besvares med udgangspunkt i relevante politiske 

og økonomiske teorier om konfucianisme, 

nationalisme, planøkonomi, markedsøkonomi, 

hierarkiske organisationer osv., som præsenteres 

i undervejs. 

Til sidst i bogen findes en tidslinje over kinesisk 

historie fra 300 f. Kr. til i dag samt et minileksikon 

med begreber, navne og forkortelser. 

Peter Nedergaard | Bog 184 sider kr. 220,- 

| eBog 184 sider kr. 55,- 

Priserne er ekskl. moms og gælder ved 

køb hos Systime. 


kurser

fifth ‘dijon’ Post-keynesian Conference 

13.-14. may 2011, roskilde university, denmark 

The fifth Post-Keynesian conference at the Continent will be organized as a joined cooperation 

between the Université de Bourgogne, Roskilde and Aalborg University. The first four bi-annual 

conferences have been hosted by Université de Bourgogne every second year in December organized 

by Claude Gnos and Louis-Phillippe Rochon, Laurentian University. This time we will try 

another season of the year (May 2011) and another place (Roskilde, Denmark – close to Copenhagen). 

We have chosen three main interrelated themes for the conference: 

1. european economic crises in keynesian perspectives 

2. The general Theory after 75 years – a new paradigm in macroeconomics and its relevance 

for today: methodology, theory and politics 

3. Teaching keynes’s macroeconomics – why are mainstream textbooks not really helpful? 

Hence, what could be done? 

Keynes made an optimistic statement in a letter to George Bernard Shaw, dated January 1935 

‘that I am going to revolutionize the way we think about economics not immediately, but within 

the coming 10 years’. 

75 years on, we can see that Keynes was much too optimistic. Keynes’s approach has not penetrated 

the way mainstream textbooks present macroeconomic issues. The theoretical debates 

and the economic policies undertaken during the actual macroeconomic crises in Europe and in 

America have demonstrated that Keynes’s macroeconomic methodology has not (yet?) been 

understood. What are the obstacles – method, theory, politics and/or teaching? There will be 

sessions on the lack of success of Keynes’s macroeconomics in all four dimensions. 

The (macro)economic Consequences of: 

European Monetary System 

European banks and financial institutions 

European labour markets: unemployment, employment and income distribution 

European fiscal policies: Employment, income distribution and budget deficits 

European Environment and economic growth 

The general Theory after 75 years: 

Keynes’s methodology 

Keynes’s macroeconomic theory as distant from mainstream economics in all areas of relevance 

Teaching keynes’s macroeconomics: 

How to teach Keynes’s macroeconomics? 

What to do when textbooks are lacking? 

Proposals for a full session and/or for individual papers within these topics are especially welcome. 

They could either have a mainly political perspective related to the actual crises in Europe 

or they might focus on theoretical dimension, how to make a macroeconomic analysis in the spi- 


it of the General Theory. Within the latter category we think that a special session commemorating 

the original contributions by the late Wynne Godley would be timely. 

Submission should be send to professor Jesper Jespersen (jesperj@ruc.dk) not later than 1st 

February 2011, accepted papers and conference sessions will be announced on 1st March 2011. 

Full paper should be ready 1st May 2011 and will be made available at the home-page of the 

conference, 

Up-dated information and registration will currently be made available on Kienet just follow 

the link - http://www.ruc.dk/institutter/isg/forskningen/samarbejder-netvaerk/kienet/ 

The Conference is in English. 

Three main speakers (to be confirmed): 

The European Economic Crises seen from outside (James Galbraith) 

Economic policies in the spirit of the General Theory by (Mark Hayes, Cambridge University) 

Teaching Keynes’s Macroeconomics – why has it failed? by Marc Lavoie 

a panel discussion - 

75 years after the publication of The General Theory: where are we and where should we go? 

The organizing committee consists of: 

Jesper Jespersen, Roskilde Universitet, jesperj@ruc.dk, Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet, 

mom@epa.aau.dk, Louis-Philippe Rochon, Laurentian University, lprochon2003@yahoo. 

com, Claude Gnos , Université de Bourgogne, claude.gnos@u-bourgogne.fr. 

Papers will be considered for publication by Edward Elgar – if possible in two volumes: 1. European 

economics crises in Keynesian perspectives and 2. The General Theory after 75 years 3. 

Teaching Keynes’s macroeconomics – why is it so difficult? 

Conference fee: participation, lunches, dinner (Viking Ships Museum), coffee and fruit, 150 € 

Master & PhD-Students (with supervisor recommendation), 50 €. 

We have made a reservation of hotel rooms in Copenhagen and Roskilde (more information on 

Kienet) 


45

udfordringer i en økonomisk krise 

faglig dag på CBs for samfundsfagslærere 

De sidste par år er blevet et udstillingsvindue for, hvilke konsekvenser vores daglige handlinger 

har for verdensøkonomien. Økonomisk politik har efterhånden fået et nyt ansigt, og det medfører 

afgørende udfordringer for fremtidens velfærdssamfund. 

CBS inviterer samfundsfagslærere til en inspirerende dag i selskab med tre kompetente oplægsholdere, 

som vil give deres billede på krise-, vækst- og udviklingspolitiske aspekter. 

Denne dag vil give dig muligheden for at nuancere din generelle opfattelse af den økonomiske 

situation og de medfølgende samfundsmæssige konsekvenser. I løbet af dagen vil de tre oplægsholdere 

levere pointer og tanker, som du kan arbejde videre med i din egen undervisning. 

y Professor leonard seabrooke vil under titlen ’Everyday Politics and International Financial Crises’ 

diskutere den komparative kontekst for at forstå krisens indflydelse og forbindelserne 

mellem finansiering og velfærd. Han udforsker en række muligheder, som i øjeblikket overvejes 

til regional og international reformering og overvejer, hvordan disse tilpasser sig forskellige 

nationale velfærdsmål. 

y Professor Ove k. Pedersen vil beskrive, hvordan den danske velfærdsstat er blevet reformeret 

de sidste 25 år og hvordan en ny slags velfærdstat - konkurrencestaten - er blevet skabt. Han 

vil vise, hvilke udfordringer konkurrencestaten i dag står overfor, og hvordan disse sætter uddannelsessystemet 

i centrum for fremtidens vækst- og velfærdspolitik. Du kan også læse Ove 

Kaj Pedersens nye bog ”Konkurrencestaten”, som udkommer den 1. marts, 2011. 

y Professor svend e. Hougaard Jensen vil give en præsentation af den europæiske gældskrise. 

Han vil redegøre for krisens omfang, baggrund og mulige konsekvenser, ligesom han vil diskutere 

udformningen af et nyt finanspolitisk regelsæt i eurozonen. Oplægget vil til sidst komme 

ind på, hvordan konsolideringen af de offentlige finanser i Europa kan påvirke dansk økonomi 

og den økonomiske politik i Danmark. 

Tid og sted: Fredag den 29. april 2011, kl. 9:45-15:00, SP113 IBM Aud. Solbjerg Plads 3, 

2000 Frederiksberg. 

Tilmelding: Tilmeld dig på www.cbs.dk/samfundsfag senest fredag den 15. april 2011. 

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal pladser til arrangementet. 

Deltagelse er gratis, og der er forplejning under hele arrangementet. 

Program 

9:45-10:00 Kaffe og velkomst v. prodekan Sven Bislev 

10:15-11:15 Everyday Politics and International Financial Crises (på engelsk) v. professor 

Leonard Seabrooke 

11:30-12:45 Velfærdsstatens udfordringer og reformer v. professor Ove Kaj Pedersen 

12:45-13:30 CBS byder på let frokost 

13:30-14:45 Den europæiske budgetkrise: Hvor stor er den, og hvordan kan den håndteres? 

v. professor Svend Erik Hougaard Jensen 

14:45 Afslutning 

Vi glæder os til at se dig til en spændende og inspirerende dag. 

Venlig hilsen Copenhagen Business School 


forskningens døgn 2011: samf-ku har fokus på asien 

Bliv klogere på asien og dets rolle på det globale arbejdsmarked! 

Det handler om informations-teknologi og censur, kultur og konflikt og meget mere når Det 

Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet som led i Forskningens Døgn 

2011 afholder et arrangement med særligt fokus på Asien. 

Den primære målgruppe er gymnasieelever på A- og B-niveau i samfundsfag med særlig 

interesse i emneområdet. 

Programmet vil bestå af: 

y Et indledende oplæg ved professor Peter nedergaard med udgangspunkt i den politiske 

og økonomiske udvikling i Kina 

y Deltagerne vælger sig derefter ind på 3 af en række korte oplæg af forskere, der har fået den 

udfordring at præsentere deres forskning så spændende og klart som muligt på kun 10 min. 

Man kan således nå at blive klogere på emner som: 

- Nord-Sydkorea-konflikten 

- Kina, bioetik og reproduktion 

- Minoriteter og indfødte folk i Mongoliet 

- Informations- og kommunikationsteknologiens rolle i Kina 

- Japansk hip hop 

Herudover arbejder vi på at få oplæg om bl.a. Tibet på plads. 

Til de små oplæg bliver folk delt i mindre grupper á 20-30 personer mhp. at åbne op for dialog. 

y Mellem og efter oplæggene kan man opleve fakultetsbibliotekets særlige Asien-udstilling og 

lytte til traditionel japansk musik fremført ”live” samt tale med bibliotekets informationsspecialister 

om forskning, litteratursøgning m.v. 

Det endelige program og information om tilmelding – der sker i hold - er ved at blive udarbejdet. 

Al information vil være at finde på http://www.kb.dk/da/kub/fag/samf/ fra d. 10. marts. 

Arrangementet finder sted den 28. og 29. april kl. 12.30-15.30 på Det Samfundsvidenskabelige 

Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140, København K. Programmet er det samme for de to dage. 

Der vil være begrænset deltagerantal – 150 pr. dag – efter ”først til mølle-princippet” 


47

konference: eu i undervisningen – sådan! 

22. marts kl. 13-16.30 

Sted: Københavns Universitet, CSS, Øster Farimagsgade 5. 

Mød landets førende EU-eksperter og fagbogsforfattere, få inspiration til undervisningen og tag 

crash-course undervisningsmaterialer med hjem. Deltagelse er gratis. 

Oplæg fra bl.a.: 

Peter Nedergaard, Hans Branner og Rebecca Adler-Nissen 

Se program og tilmeld dig på www.deo.dk 

Arrangeret af: Oplysningsforbundet DEO, Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark, 

Center for Europæisk Politik og Foreningen af Lærere i Samfundsfag 


Temadag om ks 

– muligheder og udfordringer 

Historielærerforeningen, Religionslærerforeningen og FALS samarbejdede i 2010 om et udviklingsprojekt 

indenfor rammerne af Kultur-og Samfundsfagsgruppen (KS). 

Turen er nu kommet til at afholde en række regionalkurser under overskriften ”KS - muligheder 

og udfordringer” hvor der bl.a. vil blive sat fokus lektielæsning, skriftlighed og anvendelsesorientering. 

Tirsdag d. 12. april 2011: Middelfart Gymnasium 

Tirsdag d. 26. april 2011: Aalborg Katedralskole 

fredag d. 29. april 2011: Det Fri Gymnasium 

For alle kursusdage gælder følgende: 

Tidsrum 9.30-15.00 

Pris: 750 kr. 

Kurset oprettes kun, hvis der er mere end 30 interesserede. 

Tilmelding senest d. 22. marts 2011 til Marie-Louise Bach (ml@nyborg-gym.dk) Angiv venligst 

dato samt antal deltagere. 


49

Nye Udgaver på vej 

af SamfNU-BøgerNe 

Grundigt revideret og opdateret – 2. udgaver af: 

SamfNU – en grundbog til samfundsfag 

STX & HF C-niveau 


STX & HF B-niveau 


HHX C-niveau 


HTX C-niveau 


HTX B-niveau 

Den særlige profil på de forskellige niveauer og 

uddannelser er nu tydeligere. SamfNU er opdateret 

i forhold til de nye 2010-bekendtgørelser 

med mange nyskrevne tekster. 

Websitet samfnuwebsite.systime.dk er også 

opdateret og supplerer papirbøgerne med cases, 

præsentationer, opgaver mv. 

Varedeklaration | samfnuwebsite.systime.dk 

31 præsentationer | 40 videoer | 6 skabeloner | 11 spil 

| 44 cases 

Morten Winter Bülow (red) 

STX & HF C-niveau kr. kr. 160,- | STX & HF B-niveau kr. 

260,- | HHX C-niveau kr. 220,- | HTX C-niveau kr. 200,- 

HTX B-niveau kr. 300,- | Website: Lærer/klasselicens 

kr. 20,- | Skolelicens kr. 10,- 



anmeldelser

anmeldelser 

anmeldelser 

søren kolstrup 

Polske stemmer – 

Polske indvandringsbølger 

1882-2008 

Frydenlund 2010, 399 sider 

Søren Kolstrup har begået et solidt 

og velskrevet værk om de 

forskelligartede bølger af polsk 

indvandring til Danmark gennem 

de seneste godt hundrede 

år. Fremstillingen er tilgængelig 

for alle vore elever. Den er hverken 

teori- eller begrebstung, 

selvom bogen både indeholder 

teorier og begreber, men et malende 

begreb som f.eks. brødimmigration 

er umiddelbar forståeligt. 

Bogens synsvinkler skifter 

mellem de økonomiske, sociale 

og politiske kræfter, der skaber 

udvandring fra Polen, og de 

økonomiske, sociale og politiske 

kræfter i Danmark, som åbner 

og lukker døren for polsk indvandring. 


Kolstrup beskæftiger sig også 

med de forskellige indvandrergruppers 

integration eller snarere 

assimilation, og de virkninger 

henholdsvis ud- og indvandringen 

har på det omgivende samfund. 

Kolstrup søger her at afprøve 

den liberalistiske tese om 

en udjævning af forskellene i levevilkårene 

i de to samfund 

gennem arbejdskraftudbuds- og 

efterspørgselsmekanismen. 

Til tider synes der at være et 

muligt delvis belæg for tesen. 

Det burde nok være mere eksplicit 

formuleret, at forudsætningen 

for tesen er stærkt liberalistiske 

samfund. Kolstrup mener, 

at teorien ser bort fra de sociale 

og politiske kræfter og magtforhold, 

som indvirker på arbejdsmarkedet. 

Kolstrup inddrager 

og vægter dem på glimrende vis 

i sine historiske analyser. Aktørerne 

og deres gerninger er med 

og dokumenteres gennem flittig 

brug af arkivmaterialer. 

I analysen af assimilationsprocesserne 

anvender Kolstrup 

det efter min opfattelse meget 

frugtbare begreb akkulturation. 

Det gøres til en særlig betegnelse 

for den fase, hvor indvandrergruppen 

får fodfæste i det danske 

samfund ved i høj grad at 

tilpasse eller måske rettere at tilegnes 

sig det samtidig med, at 

den med stor energi holder fast i 

forskellige aspekter af den egenkultur, 

som den har rod i. Det 

sker gennem forskellige former 

for organiseringer og kulturelle 

aktiviteter. Egenkulturen er nu 

noget, der skal kæmpes for. Den 

er ikke længere noget, som bare 

er der, netop fordi gruppen i 

denne fase er på vej ind i det 

danske samfund. 

Bogen sammenfletter den store 

og den lille historie i form af 

personskildringer i udmærkede 

analytisk beskrivende afsnit. 

Inddragelsen af den lille historie 

gør bogen levende, - der er nogen 

at identificere sig med. De 

mange fotografier har samme 

funktion. 

Ved en samlet læsning af værket 

er de mange gentagelser irriterende. 

Det handler både om 

formidlingen af de rene livshistorier, 

efter de er blevet anvendt 

i de beskrivende analyser, og om 

gentagelser af tidligere konklusioner. 

Det, som forekommer irriterende 

ved en samlet læsning, 

er dog en stor fordel ved en 

brudstykkevis anvendelse af bogen 

i vores undervisning. 

Det er oplagt at anvende 

brudstykker af ”polske stemmer” 

til komparative analyser 

eventuelt i et samarbejde med 

historie. Levnedsbeskrivelserne 

inspirerer til at arbejde med andre 

indvandrererindringer og til 

interviews med andre indvandrergrupper. 

Den beskrivende 

analyse af de polske roe- og teglværksarbejdere 

og polsk-jødiske

tekstilarbejdere i begyndelsen af 

1900-tallet opfordrer til tilsvarende 

arbejder vedrørende nutidens 

markante indvandrer- og 

flygtningegrupper. Hvor er lighederne? 

Hvor er forskellene? 

Hvad er årsagerne til lighedstræk 

og forskelle? 

Behandlingen af Den kolde 

Krigs afhoppere illustrerer på 

fremragende vis dansk småstatspolitik 

i konflikten mellem 

Øst og Vest. Jeg tror, at småstatsbegrebet 

vil fremstå klart 

for eleverne med inddragelsen af 

dette case, fordi deres baggrund 

er, at flygtningepolitikken indgår 

i en diskurs, der kun handler 

om idealisme vs. snævre ma- 

anmeldelser 

terielle interesser i selv at holde 

på goderne. 

Giver man sig i kast med bogen, 

kan det anbefales, at starte 

med den afsluttende epilog, der 

over 10 sider giver et grundigt 

resume af værket. 

Per Bregengaard, Køge Gymnasium 


53

SamfNU som iBog ® 

SamfNU stx & hf C iBog | samfnustxc.systime.dk 

50 interaktive opgaver | 50 videoer | 40 cases | 80 tabeller | 15 skabeloner | 

20 præsentationer | 150 øvelsesopgaver | 230 læsefokusspørgsmål | 4 forløbseksempler 

| 130 illustrationer | 640 ordforklaringer | 250 siders tekst | 

8 kryds og tværs | 2 spil 


½ år kr. 26,00 | 1 år kr. 33,00 | 2 år kr. 59,00 | 3 år kr. 78,00 

SamfNU stx & hf B iBog | samfnustxb.systime.dk 




11 kryds- & tværser | 1 spil 



SamfNU hhx C iBog | samfnuhhxc.systime.dk 







SamfNU htx C iBog | samfnuhtxc.systime.dk 







SamfNU htx B iBog | samfnuhtxb.systime.dk 








SamfNU er blevet grundigt revideret og 

opdateret og udgives nu som iBog. 

I iBogen får du kernetekster, tematekster og 

cases, som danner grundlag for basal for- 

ståelse af samfundet. Tema- og casetekster 

giver mulighed for en nuanceret indføring i 

afgrænsede emner. 

Eleverne får i SamfNU mulighed for at arbejde 

aktivt med stoffet, bl.a. ved brug af video- 

øvelser, læsefokusspørgsmål, arbejdsspørgsmål 

og interaktive opgaver. 

Læsefokusspørgsmål 

PowerPoints 

Interaktive quizzer og spil 

Opgaver 

Video 

iBogen SamfNU udkommer i fem forskellige 

udgaver til hhv. C og B-niveau på de tre ung- 

doms uddannelser. 

Med iBogen følger en gratis eBog/pdf af den 

trykte bog. 

Morten Winter Bülow (red) 

iBog ® 


Bøger til anmeldelse 

Har du lyst til 

at anmelde en bog? 

Samfundsfagsnyt søger nye såvel 

som erfarne boganmeldere. Har 

du lyst til at anmelde en af de 

anførte bøger, kan du få tilsendt 

et anmeldereksemplar. Samfundsfagsnyt 

efterspørger alle 

anmeldere og det er ingen hindring, 

hvis du er ny i faget. Skriv 

eller ring til Janne Bisgaard Wikman 

på akatjb@akat.dk eller tlf. 

2825 7025. 

Helt nye bøger 

”Fold dig ud”, Per Henriksen og 

Torben Stener Nielsen, Columbus, 

2. udg. 2010, s 216, kr. 

190,25 inkl. moms, 109 excl. 

moms. 

”Excel i samfundsfag”, Christina 

Black Hansen og Per Henriksen, 

Columbus 1. udg. 2011, 

s 80, kr. 172,80 inkl. mons, 96 

excl. moms 

”Det nye Latinamerika. Økonomi 

– politik – kultur”, Niels 

Boel og Finn Rasmussen, 

Columbus 2010, s 192, kr. 230 

inkl. moms, 129 excl. moms. 

”Kultur og Samfund. En materialesamling 

til kultur- og samfundsfagsgruppen 

på HF”. Sofie 

Remick, Lene Madsen, Christina 

Black Hansen og Pernille 

Bødker Frank, Systime 1. udg. 

1. opl. 2011, s 266 

”Mediehistorier”, Kirsten Drotner, 

Samfundslitteratur 1. udg. 

2011, s 262, kr. 298 inkl. moms 

”Borger i tre verdener. Johannes 

Hohlenbergs økonomiske-politiske 

filosofi”, Erik Christensen, 

Syddanske Universitetsforlag 

2010, s 144, 148 kr. inkl. moms 

”Små og store forandringer. 

Danskernes værdier siden 1981”, 

Peter Gundelach, Hans Reitzels 

Forlag 2011, s 318,kr. 298 inkl. 

moms 

”Den amerikanske virus. 

Hvordan undgår vi næste 

CRASH?”, Reiner Hank, Ellekær 

2010, s 231 

øvrige bøger 

”Verdens 7 udfordringer – teorier 

om international politik møder 

virkeligheden”, Lars Søndergaard, 

Columbus, 1. opl. 1. udg. 

2010, s 176, kr. 190,25 inkl. 

moms/ kr. 109 excl. moms 

”Afghanistan, Taleban og det internationale 

samfund”, Hans 

Branner, Peter Dahl Thruelsen, 

Kaj Pintholt Jespersen og Finn 

Rasmussen, Columbus, 1. udg. 

1. opl. 2010, s 192, kr. 230 inkl. 

moms/ 129 excl. moms 

”Global politik”, Hans Branner, 

Columbus, 2. udg. 1. opl. 2010, s 

200, kr. 208 inkl. moms/ kr. 119 

excl. moms 

anmeldelser 

”Luk samfundet op”, Peter 

Brøndum og Thor Banke Hansen, 

Columbus, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 192, kr. 180 inkl. moms/ 

kr. 100 excl. moms 

”Håndbog til samfundsfag C”, 

Birgitte Prytz Clausen og Annemarie 

Lerche Sloth, Columbus, 

2. udg. 1.opl. 2010, s 197, kr. 180 

excl. moms, eBog kr. 45 excl. 

moms 

”Samfundsstatistik 2010 med 

den digitale håndbog”, red. 

Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen 

og Niels Knap, Columbus 

2010, s 154, kr. 174 inkl. 

moms/ kr. 98 excl. moms 

”Solidaritet, anerkendelse, retfærdighed 

og god dømmekraft”, 

Søren Juul, Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 454, 

kr. 387 inkl. moms 

”Ideologier og diskurser”, Kjeld 

Mazanti Sørensen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 152, kr. 

136,25 inkl. moms/ kr. 95,38 

excl. moms 

”Tyskland – Fra rødhætte til 

Ramstein. Om tysk national 

identitet”,Peter Knudsen, Bodil 

Munk og Lene Jeppesen, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 

160, kr. 216 inkl. moms/ kr. 120 

excl. moms 


55

anmeldelser 

”Hvordan fungerer den Europæiske 

Union. En grundbog om 

EU efter Lissabon-traktaten”, 

Peter Nedergaard, Columbus, 1. 

udg. 1. opl. 2010, s 150, kr. 174 

inkl. moms/ 98 excl. moms 

”Liv i Danmark. Grundbog til 

samfundsfag på c-niveau”, Benny 

Jacobsen og Ove Outzen, Columbus, 

2. udg. 1. opl. 2010, 

s176, kr. 159 inkl. moms/ kr. 89 

excl. moms 

”Klassisk og moderne politisk 

teori”, Lars Bo Kaspersen og 

Jørgen Loftager (red.), Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 1275, kr. 598 inkl. moms 

”Interview i praksis”, Jan Trost 

og Lise Jeremiassen, Hans Reitzels 

Forlag, 1.udg. 1.opl. 2010, s 

168, kr. 225 inkl. moms 

”Metoder i statskundskab”, Lotte 

Bøgh Andersen, Kasper Møller 

Hansen og Robert Klemme- 


sen (red.), Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, 470 s, kr. 498 

inkl. moms 

”Hvad forstår vi egentligt ved 

demokrati”, Jørgen Møller og 

Svend-Erik Skaaning, Hans 

Reitzels Forlag, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 304, kr. 348 inkl. moms 

”Ideologiens sublime objekt”, 

Slavoj Zizek, Hans Reitzels Forlag, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 299, kr. 

348 inkl. moms 

”Sociologi og socialantropologi 

– Mellem mennesker og samfund”, 

Elisabeth Brodtkorb og 

Marianne Rugkåsa (red.), 

Munksgaard, 2. udg. 1. opl. 

2010, s 320, kr. 299 inkl. moms 

”Danmark i dag. Samfundsfag 

C”, Hans Carl Madsen og Michael 

Boas Pedersen, Systime, 1. 

udg. 1. opl. 2010, s 186, kr. 180 

excl moms/ ebog 45 kr. excl 

moms 

”EU – økonomisk set”, Henrik 

Kureer, Systime, 1. udg. 1. opl. 

2010, s 85, kr. 80 excl. moms 

”Politik i Europa. Konflikter, 

samarbejde og institutioner i de 

europæiske politiske systemer”, 

Peter Nedergaard, Columbus, 

1. udg. 1. opl. 2010, s 172, kr. 

190,25 inkl. moms/ kr. 109 excl. 

moms 

”Mediekultur, mediesamfund”, 

Jostein Gripsrud, Hans Reitzels 

Forlag, 2. udg. 1. opl. 2010, s 

385. kr. 398 inkl. moms 

”Fremtidens stormagter. 

BRIKérne i det globale spil, 

Brasilien, Rusland, Indien og 

Kina”, Steen Fryba Christensen, 

Jørgen Dige Pedersen, Clemens 

Stubbe Østergaard, Mette Skak 

og Stig Thøgersen, Aarhus Universitetsforlag 

2010, s 285, kr. 

248

Bestyrelsen 

formand, fondsrepræsentant, 

netværkskoordinator 

Michael Bang Sørensen 

Det frie Gymnasium 

mbs@detfri.dk 

næstformand, kursusudvikler 

Jørgen Lassen 

Sct. Knuds Gymnasium 

Joergen.Lassen1@skolekom.dk 

kasserer, regionskoordinator 

Jon Urskov Pedersen 

Egå Gymnasium 

jp@egaa-gym.dk 

ansvarshavende redaktør af 

samfundsfagsnyt, fagligt forum 

(Hf), kursuskoordinator, netværks- 

koordinator 

Marie-Louise Bach 

Nyborg Gymnasium 

ml@nyborg-gym.dk 

anmelderredaktør af 

samfundsfagsnyt, 


Janne Bisgaard Wikman 

Århus Katedral Skole 

akatjb@akat.dk 

Temaredaktør af samfundsfagsnyt 

gfk-koordinator 

Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen 

Aarhus Katedralskole 

akatditte.k.n.nielsen@akat.dk 

Webredaktør, gfk-koordinator, 

fagligt forum (stx) 

Lisbeth Basballe 

Mariager Fjord Gymnasium 

lb@mf-gym.dk 

kursusudvikler 

Susan Pauli Petersen 

Egedal Gymnasium 

funny10sp@hotmail.com 

regionskoordinator, 


Jens Folke Harrits 

Aalborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

kursusudvikler 

Anders Hassing 

Ørestadens Gymnasium 

aha@oerestadgym.dk 


57

øvrige adresser 

regionsrepræsentanter 

nordjylland 

Jens Folke Harrit 

Ålborg Katedralskole 

fh@aalkat-gym.dk 

sønderjylland 

Ole Østergaard 

Alssundgymnasiet Sønderborg 

Ole.oestergaard@skolekom.dk 

Hederegionen 

Thomas Heegaard Sunesen 

Holstebro Gymnasium og HF 

ts@hogym.dk 

sydvestjylland 

Helle Merete Grøn 

Esbjerg Gymnasium og HF 

hg@egonline.dk 

århus 

Linda Petersen 

Odder Gymnasium 

lp@odder-gym.dk 

fyn 

Jannie Wilsted 

Svendborg Gymnasium 

jw@svendborg-gym.dk 

Vestsjælland 

Kasper Levring 

Slagelse Gymnasium 

kl@slagelse-gym.dk 

roskilde 

Erik Zinglersen 

Roskilde Gymnasium 

rgez@roskilde-gym.dk 

storkøbenhavn 

Jan Houmann 

København VUC 

jh@kvuc.dk 

frederiksborg 

Agnethe Dybro Pedersen 

Frederikssund gymnasium 

gap@frsgym.dk 


Bornholm 

Claes Ludvigsen 

Campus Bornholm 

claes@tdcadsl.dk 

fondsbestyrelsen 

Lone Bentzen 

Torvevej 20 

2740 Skovlunde 

Tlf. 44 84 48 69 

lone.bentzen@skolekom.dk 

Steffen Bruun Christensen 

Mylius Erichsensvej 11 

9900 Frederikshavn 

Tlf. 98 42 60 14 

sc@frhavn-gym.dk 

Mikael Frydlund 

MAQS 

Gutenberghus 

Pilestræde 58, 4.sal 

1112 København K 

Per Rasmussen 

Tonysvej 25 

2920 Charlottenlund 

Tlf. 39 64 19 02 

pr@forlagetcolumbus.dk 

Michael Bang Sørensen 

Stevnsgade 11, 4. th. 

2200 København N 

mbs@detfri.dk 

Anna Amby Frejbæk 

Sønderborg Statsskole 

anna@ambyfrej.dk 

Bente Sørensen 

Holstebro Gymnasium 

bs@hogym.dk 

Fondsbestyrelsen afholder tre møder 

årligt, januar, april og september. På 

hvert møde behandles indkomne ansøgninger 

til fonden. Se vores hjemmeside 

om, hvad man kan få støtte 

til, og hvordan man søger. 

øvrige 

Forlaget Columbus 

Østerbrogade 54 C 

2100 København Ø 

Tlf. 35 42 00 51 

Fax. 35 42 05 21 

info@forlagetcolumbus.dk 

opgavekommission 

Formand: Claus Just Andersen 

Per Henriksen 

Kirsten Krehan 

Peter Lundberg Thomsen 

Morten Hansen Thorndal 

fagkonsulent 

Bent Fischer-Nielsen 

Sølystparken 2 

2990 Nivå 

Tlf. 25 57 41 52 

Bent.Fischer-Nielsen@uvm.dk 

internetsider 

Samfundsfag: 

www.emu.dk/gym/fag/sa 

Forlaget Columbus: 

www.forlagetcolumbus.dk 

www.fals.info

FORLAGET COLUMBUS’ 

GAVE TIL 

SAMFUNDSFAG 

Sitet er først og fremmest tænkt 

som elevernes redskab og deres 

indgang til de mange materialer, 

der ligger på vores samlede site. 

Samfundsfag.dk er et netleksikon 

med samfundsfagslige ordforklaringer. 

1600 opslag og heriblandt 

et par hundreder i kort og lang 

version. 

Leksikonet har interne henvisninger 

mellem artiklerne. Hvor 

det er relevant, er der links til alle 

vores figurer, modeller og materialer 

fra de mere end 100 titler. 

Leksikonet er organiseret efter 

de 5 discipliner og sorteret efter 

de kategorier, der bruges i læreplanen. 

Redaktion: Jacob Graves Sørensen, 

lektor på Øregård Gymnasium, 

tidligere redaktør af Samfundslex. 

Har redigeret flere af 

vores bøger. 

Forfattere: Hans Branner, Gregers 

Friisberg, Per Henriksen, Kjeld 

Mazanti, Lars Søndergård, Torben 

Stener Nielsen, Henrik Arbo-Bähr, 

Allan Christensen og Niels Knap. 

Indtil 15. maj vil det være helt 

frit tilgængeligt. Derefter skal 

skolen tegne et årligt abonnement, 

der løber fra 1. august. 

Tegner I abonnement nu, rækker 

det næste skoleår med. 


– samfundsfagslærernes forlag 

Intropriser pr. år: 

Klasselicens kr. 400,- 

Skolelicens (op til 500 elever) 

i alt kr. 2.500,- 

Skolelicens (op til 800 elever) 

i alt kr. 4.000,- 

Skolelicens (over 800 elever) 

i alt kr. 5.300,- 

Eleverne får individuelt login, hvor 

brugerid bliver elevens email. 

Tildelingen af licenser administreres 

af skolen. 

Samme brugerid og login kan 

bruges på alle forlagets webtjenester. 

Sitet vil blive stadig vedligeholdt, 

udbygget og forbedret, 

herunder med flere links til andre 

og eksterne materialer.

Afsender: Samfundsfagsnyt 

Jon Urskov Pedersen 

Hybenhaven 23 

8520 Lystrup 

Returneres ved varig adresseændring 

Bøger i pipelinen 

Socialisation i forskellige lande 

af Kjeld Mazanti Sørensen, Finn Rasmussen, Kirsten 

Krehan, Sylviane Schelde, Sidsel Rastrup Magnussen, 

Marianne Bartholdt Westergaard, Birgitte Prytz Clausen og 

Peter Dahl Truelsen 

Socialisation i forskellige lande dækker det nye læreplansmål på 

samfundsfag b-niveau (stx, hf, hfe, hhx og htx) 

Globaliseringens tidsalder? 

Politisk, økonomisk og kulturel forandring 

af Lars Bo Kaspersen og Jeppe Strandsbjerg 

Når Gud bliver nationalist 

- civilreligion i USA og Danmark 

af Lotte Møller Bøtcher 

Integration 

af Morten Hansen Thorndahl 

Se ogSå 

annoncer 

om digitale 

produkter 

inde i bladet 


Tlf. 3542 0051 • Fax 3542 0521 • www.forlagetcolumbus.dk

samfundsfagsnyt - FALS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?