samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tema: efTerløn<br />
tid her beskæftigelses-potentialet, fordi den sætter<br />
antallet af efterlønnere i 2020 for højt.. Den<br />
samlede bestand af efterlønnere vil i 2020 ikke<br />
være 120.000, men 70 – 100.000. 2 For det første,<br />
fordi de store efterkrigsårgange sidst i 10´erne vil<br />
være gået på pension og der kommer nogle<br />
mindre årgange, som kan gå på efterløn. Og for<br />
det andet, fordi en faldende andel betaler ind på<br />
efterlønnen og dermed overhovedet kan komme<br />
i betragtning. Beskæftigelsespotentialet vil således<br />
højst være omkring 55.000 i 2020 og ikke<br />
70.000 fuldtidspersoner, som forudsat af regeringen.<br />
Hermed reduceres også den mulige forbedring<br />
af de offentlige finanser til omkring 2/3<br />
af det, som regeringen regner med. Dvs. der bliver<br />
et gevaldigt hul i den lovede forbedring af<br />
statsunderskuddet, selv hvis vel at mærke efterlønnerne<br />
KOMMER i beskæftigelse.<br />
2.3. regeringens argumentation for øget<br />
beskæftigelse gennem afvikling af efterlønnen.<br />
Men det gode spørgsmål er som sagt, HVOR-<br />
VIDT alle arbejdsdygtige efterlønnere faktisk<br />
kommer i job? Argumenterne for, at efterlønnerne<br />
faktisk vil komme i beskæftigelse, fremlægges<br />
af regering, arbejdsgivere og borgerlige<br />
økonomer i forskellige versioner:<br />
2 ) Jf. LO: Efterlønnens betydning aftager. Jan. 2011<br />
figur 4: udviklingen i arbejdsstyrken inkl. uddannelse<br />
Note: Der er alene medtaget personer mellem 15 og 74 år.<br />
Kilde: AE- Økonomiske tendenser 2009, s 63.<br />
14 <strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
Ad 1) Der er tvivlsom udsigt til et økonomisk<br />
opsving i den private sektor i den nærmeste<br />
årrække, men tværtimod risiko for lavvækst<br />
i de kommende år. Fortsat boligkrise og dermed<br />
følgende afmattet privatforbrug, på grund<br />
af lavvækst i hele EU og dermed afsmittende<br />
negativ effekt på eksporten og på grund af nulvækst<br />
for det offentlige forbrug. Dermed vil efterspørgslen<br />
efter arbejdskraft heller ikke vokse<br />
i nødvendigt omfang. En afskaffelse af efterlønnen<br />
har således ringe udsigt til at øge beskæftigelsen,<br />
hvis der ikke skabes mange flere jobs.<br />
På længere sigt kommer der forhåbentligt og<br />
formentligt et opsving i sidste halvdel af 10<br />
´erne. Men der vil være betydelig risiko for, at<br />
det giver jobløs vækst. Det hænger sammen<br />
med, at virksomhederne generelt vil være tilskyndet<br />
til at rationalisere og øget produktiviteten<br />
for at nedbringe enhedsomkostningerne i<br />
den skærpede konkurrencekamp i kølvandet på<br />
finanskrisen. Og incitamentet til produktivitetsforøgelse<br />
vil være særligt stærkt i Danmark,<br />
som i det seneste årti har haft en meget svag<br />
produktivitetstilvækst og dermed står med et<br />
gevaldigt produktivitetsefterslæb. Men med<br />
forstærket produktivitetsudvikling skabes der<br />
nok vækst, men ikke flere jobs – vi får jobløs<br />
vækst og dermed ikke beskæftigelse til efterlønnerne.
Change language