samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
samfundsfagsnyt - FALS
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
kampen om efterlønnen<br />
kommentar af fhv. finansminister mogens lykketoft (s)<br />
Efterlønnen er et meget stort dyr i dansk politik.<br />
Ordningen har været en enorm succes siden<br />
indførelsen i 1979. Den har betydet meget stor<br />
livskvalitet for rigtigt mange danskere – og specielt<br />
hos de lavere lønnede, der ikke har haft<br />
store skattebegunstigede pensionsordninger.<br />
Mønsteret er stadig meget klart, og vil formentlig<br />
blive endnu mere udpræget i de kommende<br />
år:<br />
Efterlønsordningen er først og fremmest<br />
brugt af mennesker med kort uddannelse og<br />
med et langt arbejdsliv bag sig. Efterlønnerne<br />
har typisk et helbred, der er mere skrøbeligt end<br />
gennemsnittet, og de lever et par år kortere end<br />
andre.<br />
Derfor er der også elementer af gammeldags<br />
klassekamp i den strid, Statsminister Lars Løkke<br />
Rasmussen har åbnet med sin nytårsplan om<br />
totalt at afvikle efterlønnen. Dét kommer til at<br />
stå i et endnu skarpere lys, når man erindrer, at<br />
konservative og Liberal Alliance gerne vil bruge<br />
penge fra sparet efterløn til nye skattelettelser til<br />
dem, der tjener mest!<br />
Regeringen begrunder sit efterlønsforslag<br />
med, at der bliver brug for flere på arbejdsmarkedet<br />
i de kommende år.<br />
Socialdemokratiet og SF siger nej til at afskaffe<br />
efterlønnen, både fordi vi mener, at begrundelserne<br />
er vildledende og virkningerne<br />
asociale. Men herom mere nedenfor.<br />
Først lidt om udviklingen i efterlønsordningen.<br />
Det er en udbredt historieskrivning, at Nyrup-regeringen<br />
brød sine valgløfter ved at gen-<br />
Tema: efTerløn<br />
nemføre den første efterlønsreform i 1998. Men<br />
for os handlede indgrebet om at sikre efterlønnens<br />
fortsatte eksistens. Allerede i marts 1998<br />
var Venstre og Konservative gået til valg på efterlønnens<br />
totale afskaffelse, og der var kun et<br />
par hundrede færøske stemmer, der skilte partierne<br />
fra at få regeringsmagten. Vi ville forligsbinde<br />
de borgerlige til at bevare efterlønnen,<br />
men til gengæld justere og målrette ordningen,<br />
så mennesker med godt helbred og gode pensionsordninger<br />
brugte den mindre og senere.<br />
Derfor lavede vi modregning for pensionsopsparing,<br />
hvis man trak sig tilbage før 62 år, og vi<br />
indførte en skattefri præmie på nu næsten<br />
150.000 kr., der modtages, hvis man slet ikke<br />
trækker på sin ret til efterløn. Folkepensionsalderen<br />
blev nedsat til 65 år. Desuden blev indført<br />
et særskilt efterlønskontingent.<br />
Aftalen i 1998 blev indgået mellem den daværende<br />
S-regering og Anders Fogh. Det forhindrede<br />
ikke Fogh i hæmningsløst at bruge aftalen<br />
som argument for, at man ikke kan stole<br />
på Socialdemokraterne. Han grundlagde sin<br />
kontraktpolitik med løfte om altid nøje kun at<br />
gøre efter et valg, hvad han havde lovet før et<br />
valg.<br />
Virkeligheden blev ikke helt sådan: I 2006<br />
lagde Fogh-regeringen - uden at have varslet det<br />
for vælgerne i 2005 - op til en ny stor efterlønsændring.<br />
En ansvarlig opposition gik i forhandling.<br />
Det førte til den såkaldte velfærdsreform<br />
mellem regeringen, S, RV og DF.<br />
Det væsentligste indhold i velfærdsreformen<br />
var, at vi fra 2019 gradvis hæver både efterløns-<br />
<strong>samfundsfagsnyt</strong> marts 2011<br />
27
Change language