samfundsfagsnyt - FALS

Tema: efTerløn
spiller usikkerhed en betydelig rolle både for
den enkelte beslutningstager og for de økonomiske
prognoser. Fremtiden er ontologisk usikker,
herom kan der ikke med rimelighed diskuteres.
Dette forhold bør være afspejlet i de analysemodeller,
der benyttes til at rådgive om
fremtiden. Her har de keynesiansk inspirerede
modeller det fortrin, at de tillader at usikkerhed
øver indflydelse på den makroøkonomiske adfærd,
ligesom der ikke antages generel markedsligevægt.
Herved muliggøres det, at denne
modeltype kan forklare bl.a. den vedvarende
høje arbejdsløshed i EU. 1
I dette perspektiv er det på grænsen af det
meningsløse at diskutere en efterlønsreform
uafhængig af den øvrige økonomiske politik
samt den generelle mellemfristede økonomiske
udvikling. Dette bør bl.a. ske i lyset af udviklingen
i den effektive efterspørgsel, se f.eks. Jespersen
(2010), som naturligvis kun kan skitseres
under hensyntagen til den betydelige usikkerhed,
der hersker ikke mindst i den aktuelle
situation.
mangel på arbejdskraft i fremtiden?
Afvikling af efterlønnen strækker sig i de fleste
forslag over 10-20 år. Det er uomtvisteligt, at
der i de kommende år vil være flere personer,
der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end
der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca.
5 til 4; men denne ubalance vil i lyset af det allerede
indgåede velfærdsforlig fra 2006 ophøre
med udgangen af dette årti. Alt i alt vil der være
tale om en reduktion af arbejdsstyrken på knap
3 pct. (beregnet af ’vismændene’) = ca. 80.000
1 Som et eksempel på, at denne argumentation ikke
bygger på lutter ’bagklogskab’ kan jeg bl.a. henvise til
min anmeldelse af Rockwwool Fondens rapport fra
2004, der havde overskriften ’fra mangel på arbejde til
mangel på arbejdskraft’. Jeg tillod mig at stille spørgsmålet,
hvor kommer jobbene fra, idet jeg gav anmeldelsen
overskriften ’Fra mangel på jobs, til fortsat
mangel på jobs’, se www.kritiskdebat.dk, 2004.
20 samfundsfagsnyt marts 2011
personer. Men også her gælder det, at denne beregning
er usikker, idet den baserer sig på tidligere
historiske erfaringer med relativt høj arbejdsløshed.
Hvis arbejdsløsheden derimod begynder
at falde, så er der andre historiske erfaringer
(2005-08), der peger i retning af, at
erhvervsfrekvensen selv for de ældre årgange
øges, altså i en situation, hvor der var mulighed
for at gå på efterløn.
Faldet i arbejdsstyrken frem til udgangen af
dette årti skal dog navnlig vurderes i lyset af
den aktuelle arbejdsløshed på ca. 180.000 personer.
I dette perspektiv er der ved uændret økonomisk
politik ikke udigt til mangel på arbejdskraft,
men snarere mangel på jobs, hvilket burde
være udfordringen til den økonomiske politik.
Et andet væsentligt forhold der ligeledes ofte
overses, når balancen mellem udbud og efterspørgsel
efter arbejdskraft diskuteres er betydningen
af de årlige produktivitetsvirkninger.
Det er ligeledes en rimelig robust historisk erfaring,
at den målte produktivitet pr. arbejdstime
stiger i de private erhverv år for år. Der kan naturligvis
være betydelige variationer fra år til år,
endnu fra tiår til tiår. I 1970erne diskuteredes
’den forsvundne produktivitet’ i dansk økonomi.
Den var nu ikke helt forsvundet, men lå
markant under niveauet for 1960erne. Produktivitetsstigningerne
vendte dog atter tilbage og
lå i en længere periode på ca. 2 pct. om året; for
så atter at dykke under højkonjunkturen 2005-
08. Antages det at produktivitetsstigningerne
vender tilbage til det tidligere leje, hvilket f.eks.
’vismændene’ ofte gør, så betyder det, at ved en
uændret produktionsniveau bliver ca. 40.000
personer overflødiggjort hvert år blot i den private
sektor (2 pct. af 2 mill. beskæftigede i den
private sektor, hvortil skal lægges effektivisering
i den offentlige sektor). Det summerer op
til 400.000 personer over en ti års periode, hvilket
skal ses i lyset af faldet i arbejdsstyrken på
ca. 80.000.