mindet i København - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Værtskabet for de årlige møder i
SkanForum skifter mellem Danmark,
Norge og Sverige. I år var der samling i
Oslo, hvor militær ledelse i den ekstreme
situation var det overordnede tema.
Med sine forskellige ledelsesværktøjer, som bl.a. kendes fra civile
ledelsesteorier, vælger lederen den bedste ledelsesadfærd overfor
de mange kombinationer af kontekster eller den enkle kontekst,
han agerer i. Så i stedet for at sige, at der findes en egentlig militær
ledelse, mener vi, at den militære leder udøver sit lederskab i særlige
situationer, miljøer eller vilkår, og dette adskiller den militære
leders ledelse fra andre civile ledelsesformer og situationer. Herunder
spiller kompetencerne en særlig rolle, hvilket berøres nedenfor.
Hvad er ledelse i den militære kontekst?
På baggrund af vore fælles erfaringer og de foredragsholdere, der
har holdt oplæg på SkanForums samlinger, vælger vi at påstå, at
der findes nogle generelle faktorer, som skal være til stede, for at ledelse
udøves bedst muligt i feltet med høj kompleksitet og høj risikofaktor.
For det første mener vi, at opgaven skal være meningsskabende
for dem, som arbejder med den. En forudsætning for dette er, at der
eksisterer et fælles værdigrundlag. For det andet mener vi, at der
skal være etableret tillid i gruppen. Og for det tredje synes det at
være afgørende, at der er etableret den fornødne loyalitet til såvel
opgaven som mellem gruppens medlemmer.
Særligt i forhold til gruppen mener vi, at det er det meningsskabende
og det fælles værdigrundlag, som er grundlaget for et godt
sammenhold i en gruppe, og at lederen naturligvis har en opgave i
at etablere, vedligeholde og udvikle dette. Dette gøres ikke alene
ved at have den teoretiske viden om f.eks. grupper, relationer og
værdibaseret ledelse, men ved at have kompetencerne til at omsætte
teorien til praksis.
Lederens kompetencer er både udadrettede og indadrettede, og
foreløbig har vi identificeret følgende kompetencer:
- Identificere konteksten.
- Have en god impulskontrol/affektbevidsthed.
- Kunne udvikle andre.
- Kunne skabe mening.
- Kunne gå ind i relationer med gruppen og enkeltpersoner.
- Være tydelig i sin (leder-)adfærd.
SKANFORUM
nr. 8/2007
Artiklens forfatter, orlogskaptajn H.C.
Hansen, er til daglig chef for
Uddannelsesafdelingen på Søværnets
Officersskole.
21
Ovennævnte kompetencer er især nødvendige, dér hvor der er høj
risiko, hvilket i særlig grad kendetegner den militære kontekst, og
dér hvor opgaven især skal være meningsskabende. Hvis lederen
ikke formår at indeholde disse ting i sin ledelse, øges risikoen for
gruppen, samtidig med at fokus på løsning af opgaven mindskes til
fordel for fokus på egenbeskyttelse og overlevelse.
„Train as you fight“
Ud fra de forskellige militære konteksters mange kombinationer
synes det at falde naturligt, at visse ledelsesformer passer bedst ind i
nogle situationer, men visse kompetencer skal være til stede, især
hvor der er høj risiko.
I én situation kan styring være det rette valg, medens „mission
command“ kan være passende i en anden, og dermed kan vi ikke
identificere en egentlig definition på militær ledelse. Vi mener derimod,
at ledelse udtrykkes på forskellige måder, afhængig af hvilket
miljø den udøves i og med særlige kompetencer.
Afslutningsvis kan man diskutere, hvordan den militære leder
bibringes såvel den teoretiske viden som kompetencerne. Vi mener,
at foruden den traditionelle klasseundervisning må der også
anvendes en anden pædagogisk undervisningsform. Dette kan være
simulation, praktiske øvelser, eller „train as you fight“. Desuden
synes der at være et uudnyttet potentiale i uddannelse på tjenestestederne
og i missionerne. Ledelsesuddannelserne bør fortsætte efter
skolemiljøet og integreres i missionerne som en naturlig del af
tjenesten og løsning af opgaverne, dels til læring dér hvor opgaverne
løses, dels som læring som kan tilbageføres til uddannelsesmiljøet.