mindet i København - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

24 nr. 8/2007 ET MILITÆRT REKLAMEBUREAU: INFOOPS
Under sin tjeneste ved Combined Joint
Psychological Operations Task Force (CJPOTF)
i den afghanske hovedstad, Kabul, kom kaptajn
Nicolai Abildgaard tæt på lokalbefolkningen.
„25 dræbte, hovedparten uskyldige
kvinder og børn, der var ved at indtage
morgenmad“ til en international mediekoncern,
mindre end en halv time efter at
en hændelse med mulige (utilsigtede) civile
tab har fundet sted, så er det objektivt
muligt, at der i selve detonationsøjeblikket
ikke var andet end legitime militære mål
inden for den dræbende afstand af det pågældende
NATO-våben, men „sandheden“
er blevet til 25 dræbte kvinder og børn – og
den kan ikke påvirkes af en eller anden
monoton redegørelse fjorten dage senere.
Et effektivt militært værktøj
I denne informationsarena er Psy Ops-enheder
en meget væsentlig spiller, da man via
sine egne medier kan agere lige så hurtigt –
eller i hvert fald reagere med rettidige informationer
inden for de ca. 12 timer, det tager
at danne en national eller regional „sandhed“
om en enkelthændelse (Red.: Det tager
ca. 24-48 timer at danne en global „sandhed“).
Det væsentlige element heri er dog,
at de forskellige interessenter kan blive eni-
ge om, hvad man egentlig vil, og hvordan
budskabet skal præsenteres, hvilket ikke altid
er så ligetil endda (Red.: Der er to ret modsatrettede
opfattelser inden for NATO-Psy Ops –
den relativt aggressive angelsaksiske og den meget
åbne og moderate tyske skole).
Pointen her er dog frem for alt, at sandheden
er meget amorf (Red.: uformelig) og
tilhører den, der hurtigst skaber den.
Psy Ops kan med andre ord være et ekstremt
effektivt stykke militært værktøj (en
tidligere tyrkisk chef for ISAF-missionen,
generalløjtnant E. Erdagi, udtalte, at „ISAF
Psy Ops ækvivalerede titusind par støvler
på afghansk jord“), men det kan så sandelig
også være et ekstremt omkostningstungt
tidsspilde, og i værste fald kan det
virke skadeligt og direkte imod intentionen.
Mine egne kortfattede erfaringer vedrørende
effektivitet er, at man kan trænge
igennem med et effektivt og adfærdsændrende
budskab, hvis man:
- virkelig prøver at forstå (ja, måske endda
holde af) modtagerkulturen og særligt
dens begrænsninger,
- respekterer de enkelte mennesker og
under ingen omstændigheder taler ned
til målgrupperne – også selvom de måske
ikke kan læse og bor med deres dyr
om vinteren (Red.: Hvilket rent faktisk er
tilfældet mange steder i Afghanistan),
- udviser og anvender oprigtig og moderne
kreativitet indenfor både valg af medier
og budskaber,
- lytter til og accepterer modtagernes feedback,
- anerkender, at informationer leveret ansigt
til ansigt stadigvæk brænder igennem
alle andre medier.
Ikke så dyrt alligevel?
Ovenstående lyder som banaliteter, men
det er faktisk min erfaring, at det er ganske
svært at implementere i praksis; særlig den
individuelle accept af en fremmed kultur
og lysten til at møde den på fremmede præmisser
er meget svær for de fleste vestlige
mennesker (uden at lyde frelst eller bedrevidende).
Men kan professionelle udøvere af Psy
Ops efterleve den grundlæggende NATOdoktrin
og i særdeleshed de fem førnævnte
punkter, så er Psy Ops (underbygget af en
troværdig militær trussel) ofte én af de væsentligste
„drivers“ bag succésen for en
international militær mission – eller med
andre ord: en væsentlig „force mulitiplier“,
når der er knaphed af styrker på jorden.
Psy Ops er et effektivt værktøj, men det
er også et ganske omkostningstungt setup
at stable på benene – eller er det?
Et professionelt TV-kamera koster det
samme som ganske få stykker ammunition
til nogle af vores tunge våbensystemer, en
virkbar radiostation koster i omegnen af et
moderne stykke flyleveret ammunition, et
fotoredigeringsprogram og en Mac til kreativ
layouting kan købes for lommepenge,
og kreativitet behøver ikke at koste 950.000
kr. i årsløn (hvis man ikke tror mit ord, så
besøg www.youtube.com, hvor man kan
iagttage audiovisuelle produkter lavet af
danske soldater i deres fritid). (Red.: Uden
at forfatteren dog nødvendigvis er enig i
indholdet, men teknisk set er produktionerne
af en rimelig kvalitet).
Det bør med andre ord ikke være økonomiske
betragtninger, der afholder en nation
fra at være med fremme på informationskamppladsen.
Psy Ops-kapaciteter
en mangelvare i NATO
Kan Danmark og dansk forsvar gøre sig
stærkere gældende i informationsdisciplinerne?
(Red.: Denne tekst er skrevet i ferien efter
hjemkomst. Skulle de nationale prioriteter i
relation til Info Ops og Psy Ops have ændret
sig, så beder forfatteren om profylaktisk tilgivelse).
Mit indirekte svar skal være en serie observationer:
Stort set alle de små og mellemstore nationer,
vi normalt sammenligner os med,
satser markant på at indhente det forsømte
indenfor Info Ops og Psy Ops (Red.: Norge,
Sverige, Holland, Belgien, Østrig, Ungarn
og Portugal for nu at nævne nogle; andre
som f.eks. USA, UK, Tyskland, Polen og Rumænien
har allerede væsentlige kapaciteter),
herunder skal det bemærkes, at Holland
har haft meget stor succés i de afghanske
provinser Helmand, Kandahar og Uruzgan
med indsættelsen af taktiske Psy Opshold
(TPT), der hjemme i national konfiguration
er luftværnsmissilgrupper. For en lille
nation med begrænsede ressourcer er der
ingen tvivl om, at dual role eller multi role
er en brugbar løsning.
Dansk mentalitet er præget af en rimelig
grad af kreativt frisind blandet med en afbalanceret
og målorienteret pragmatik.
Derudover er vi som folk relativt åbne overfor
andre kulturer (det er man nødt til at
være, når man kvantitativt er ca. halvdelen
af New York). Disse nationale karaktertræk
er særdeles anvendelige inden for netop
denne følsomme metier.