Når livet går - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af journalist Laurits Holdt
Specialkonsulent Jesper E. Hansen forklarer, hvorfor det er et
væsentligt problem for forsvaret, hvis yngre officerer igen begynder
at forlade forsvaret, når de økonomiske konjunkturer
og mulighederne for at få et godt job i det civile bliver bedre.
Kompetenceudvikling og akkreditering
Mere kompetenceudvikling, tak
Hvis ikke forsvaret styrker udviklingen af officerernes kompetencer, vil afgangen af
unge officerer tage til, så snart den økonomiske situation og jobmulighederne i det
omgivende samfund bliver bedre, mener specialkonsulent Jesper E. Hansen fra HOD.
Han har en række forslag til, hvad der kan gøres
En stor gruppe af HOD’s medlemmer mangler muligheder
for at udvikle deres karriere, og for mange er det en stor frustration.
Hvis ikke der tages hånd om dette problem, vil forsvaret
på længere sigt komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, lyder
det fra Jesper E. Hansen, der er specialkonsulent i HOD.
- Der går kontinuerligt omkring 400 officerer rundt, som aldrig
bliver mere end kaptajn eller kaptajnløjtnant, og der går omkring
200, som bliver major eller orlogskaptajn, og som så ikke kan nå
længere. De er kvalificeret til at gå videre, men forsvaret har ikke
behov for dem længere oppe i systemet, siger han. Det store
spørgsmål, mener han, er, hvordan forsvaret kan fastholde og engagere
disse to grupper af officerer.
Fastholdelse
- For kort tid siden – inden der var recession i Danmark – var der
blandt andet fra det her niveau en relativt stor afgang. På det tidspunkt
kunne man lave nogle scenarier, der viste, at hvis afgangen
fortsatte, så ville vi komme til at mangle kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Man undersøgte så, hvad årsagen var til, at de afgik. Det
var manglende anerkendelse, det var for lav løn i forhold til indsats,
og så var det manglende udviklingsmuligheder.
Han prikker med en tusch på den planche, han netop har tegnet
for at illustrere nogle af sine pointer.
- Hvis du er sådan cirka 35-40 år og står her, og du ikke har en
synlig vej frem ad den vertikale søjle eller generalistsøjlen, hvad
så, spørger han retorisk.
- Indtil for halvandet år siden havde vi en afgang af yngre officer
på cirka 100 om året. Det var mere, end vi på daværende tidspunkt
producerede.
Det er et væsentligt problem for forsvaret, hvis yngre officerer
igen begynder at forlade forsvaret, når de økonomiske konjunkturer
og mulighederne for at få et godt job i det civile bliver bedre.
Ifølge Jesper Hansen er 40 procent af officerskorpsets 3.500 mand
over 50 år, så der er hårdt brug for de yngre officerer.
De 400 kaptajner og kaptajnløjtnanter og de 200 majorer og
orlogskaptajner skal kort sagt motiveres til at blive i forsvaret, og
derfor skal hele forsvaret – både organisationen og den enkelte –
nr. 6/2010 • 15
blive bedre til at udvikle de kompetencer og det potentiale, der
findes blandt officererne.
- Jeg ved da godt, at det ikke er alle, der vil udvikle sig. Nogle
vil have tryghed og søger stabilitet, dér hvor de er, men der er da
mange af dem, der gerne vil og kan udvikle sig, siger han.
Af største betydning
„En fælles forståelse af uddannelses- og kompetenceudvikling er
af største betydning for såvel Danmarks ageren i en globaliseret
verden generelt som for løsning af forsvarets opgaver, herunder
ikke mindst det internationale engagement specifikt“. Denne formulering
findes i et dokument, der er tiltrådt af UOK, underudvalg
vedrørende omstilling og kompetence, der er et underudvalg til
forsvarets hovedsamarbejdsudvalg.
- Jamen, så er forsvaret jo forpligtet. De siger det jo selv: Vi skal
fokusere på at gøre det her bedre. Det forpligter så til, at der skal
gennemføres kompetenceudvikling, siger Jesper Hansen. Men
hvordan? Han har fire forslag, som han mener vil kunne være
med til at styrke kompetenceudviklingen.
- Vi er også nødt til at sige til vores medlemmer, at de skal tage
ansvar for deres egen udvikling. Hvis ikke de gør det, så kommer
de ikke videre. Det kan så være, at forsvarets behov siger, at de
ikke skal videre, og så er det, at vi skal se på deres kompetenceudviklingsmuligheder.
Samordning
Det første forslag tager udgangspunkt i ovenstående citat, hvor
der tales om, at der er behov for en fælles forståelse af kompetenceudvikling.
Kodeordet er „fælles“, og her er der plads til forbedring,
mener han.
De tre værnskommandoer har hver især deres egne strategier
for kompetenceudvikling, men det er i tidligere nævnte UOK,
underudvalg vedrørende omstilling og kompetence, at den store
viden om området findes, forklarer Jesper Hansen.
- Det er mit håb, at værnskommandoerne vil indlede en dialog
med Forsvarskommandoen. For det, vi ofte ser, er, at man sidder
i sit eget glasbur og udfærdiger en mønsterfin strategi. Men har
fortsættes /////