Når livet går - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

Af Anders Christian Hansen, Forsvarsstaben.
36 • nr. 6/2010 Debat
nelserne akkrediteres i 2010, hvilket bringer mig videre til nogle
kommentarer til artiklen „Forsvarets uddannelser skal ligestilles
med de civile“. Oberstløjtnant Henrik Holm fra Forsvarets Personeltjeneste
forklarer en række grunde til hvorfor – men er der
nogen, som har spurgt eleverne, om akkreditering har betydning?
Jeg har aldrig mødt en officer, som ikke ville have gennemført
officersgrunduddannelsen, videregående uddannelsestrin I eller
stabskursus, hvis ikke uddannelserne var (forsøgt) akkrediteret.
Jeg har aldrig mødt en officer, som var ærgerlig over, at den just
gennemførte uddannelse ikke var akkrediteret til et tilsvarende civilt
niveau. Og i forhold til erhvervslivet, som kunne være aftagere
af officerer, så oplever jeg, at der rekrutteres udpræget efter faglighed.
Og her kan en militær generalist med en master i military
science ikke i udgangspunktet og generelt set være valget, hvis
der eksempelvis kan vælges en master i public administration,
en master i business administration, en økonom, en cand.merc.,
en cand.scient.pol., en HD i supply chain management eller en
civilingeniør, som i højere grad passer ind i virksomhedens faglige
realitet.
Det militære metier er et håndværk
Det store fokus på akkreditering har fjernet opmærksomheden fra,
at den militære metier er et håndværk – med en stærk og indbygget
pragmatisk tilgang. Forsøget på at akademisere de militære
fag samt tilføre en række civile fag vil jeg påstå i nogen grad er
gået ud over effekten. Ved i stedet at lade officerer læse civile
uddannelser kan kompetencen til at håndtere komplekse (og akademiske)
problemstillinger udvikles. Se eksempelvis på det amerikanske
forsvars model.
Tusind tak for reaktionen i Danske Officerer nr. 4. Jeg beklager,
at jeg først returnerer et svar nu. Jeg er super glad
for, at du (L.G.) tog dig tiden og reagerede. Og særligt glad er
jeg, fordi vi ikke er enige. Jeg tror på, at forskellighed bringer os
længere i et udviklingsøjemed generelt set. Enighed er uinteressant.
Jeg oplever, at vi står i to forskellige positioner og betragter
emnet målbeskrivelser. Derfor giver det mest mening for mig – i
dette ‘korte’ indlæg -, at jeg primært forholder mig til de to positioner,
som jeg ser, at vi hver især repræsenterer.
Forsvarets ‘orange pakke’
Jeg er lige som alle andre i forsvaret også skolet i den eksisterende
(dominerende) militære uddannelsestradition, som primært
kommer til udtryk i den ‘orange pakke’ – „Undervisning i praksis“,
„Ledelse og uddannelse“ og „Forsvarets pædagogiske principper“,
herunder „Den uddannelsesteknologiske model“. Det betyder, at
jeg til fulde forstår dine mange forbehold og kritikpunkter.
Jeg mener, at den ‘orange pakke’ overvejende er behavioristisk,
Officersgerning som livsstil
Måske tilvælges et liv som officer i virkeligheden som en livsstil.
Måske er det særlige ved officeren, at vi opnår massive og
unikke ledelseserfaringer. Måske er det den særlige pragmatiske
og ledelsestunge profil som er interessant for erhvervslivet. En
profil, som kombineret med en civil akademisk uddannelse er det,
som forsvaret i særlig grad skal signalere i kampen om de små
årgange?
Derfor bør forsvarets uddannelser måske i højere grad rette
sig mod det pragmatiske på en moderne social læringsbaseret
facon, med kortere og flere uddannelser: Officersgrunduddannelse,
videregående uddannelsestrin – I, II, III, IV, V stykker – og en
række relaterede efteruddannelser som eksempelvis Pædagogisk
Efteruddannelse (som Forsvarsakademiet nu desværre har lukket
ned)?
Opdatering af officererne
Jeg mener, at opgaven med at opdatere officerer i forhold til udviklingshastigheden
i verden omkring, er en langt vigtigere udfordring
at tage fat på end akkreditering af uddannelsespuljen. I den
verden, vi agerer i, øges informationsmængden konstant med ny
viden, der forældes hurtigt. En måde at håndtere denne udfordring
på er at opdatere ofte og samarbejde udpræget om at konstruere
den fælles viden.
Læs også interviewet med specialkonsulent Jesper E. Hansen,
HOD, side 15 – 16 og interviewet med orlogskaptajn Kim Juhl,
side 17-19.
Krav, vilkår og kriterier – målbeskrivelser II
Indlægget er et svar på pensioneret oberstløjtnant L.G. Schuncks
indlæg i Danske Officerer nr. 4/2010
og over for denne står jeg i en anden position som overvejende er
socialkonstruktivistisk. En position, som eksempelvis gennemsyrer
forsvarets nuværende ledelsesgrundlag, herunder forsvarets
bedømmelses- og kompetenceudviklingssystem (FOKUS). Som
jeg ser det, er vi (også) i gang med en forandring i den måde, vi
tænker uddannelse, undervisning (pædagogik), målbeskrivelser og
målopfølgning på.
Men vigtigt er det også at sige, at jeg ikke afviser en behavioristisk
tilgang, der i særlige tilfælde kan have sin berettigelse.
Eksempelvis i forb.m. eksercits og forhold omkring materieltekniske
advarsler om særlig brug, der skal læres udenad for at undgå
skader på bruger og materiel.
Positioner og kontekster er unikke
En særlig udfordring i dette skifte er begreberne ‘kontekst‘ og
‘position’. Begge er grundlæggende begreber, hvor jeg står og
betragter verden fra. Position betyder for mig, at vi alle hver især
repræsenterer unikke oplevelser af verden. Forklaringen er, at vi
hver især oplever verden gennem med et „par briller“, som er byg-