Flot og folkelig - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Flot og folkelig - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Flot og folkelig - Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Af Svend Albrechtsen, „SAL“<br />
20 • nr. 08/2012 Militærhistorie<br />
Marinens Flyvevæsen 1912 -1940<br />
Danske søofficerer var de første militære piloter, der fløj herhjemme, <strong>og</strong> de var<br />
<strong>og</strong>så de første, der fløj i alle områder inden for rigsfællesskabet<br />
I år er det 100 år siden, at den<br />
militære flyvning i <strong>Danmark</strong> star-<br />
tede. Marinens Flyvevæsen var fra<br />
starten i têten <strong>og</strong> i b<strong>og</strong>staveligste<br />
forstand et hestehoved foran andre<br />
tilsvarende tiltag. Dette skyldtes først<br />
<strong>og</strong> fremmest Hans Christian Ullidtz,<br />
som allerede tidligt havde blik for det<br />
sømilitære potentiale, som flyvning<br />
repræsenterede. Ullidtz var søofficer,<br />
<strong>og</strong> hans interesse for flyvning var blevet<br />
vakt i forbindelse med Ellehammers<br />
forsøg mellem 1906 <strong>og</strong> 1910, hvor<br />
han i perioder delt<strong>og</strong> som assistent.<br />
Han havde studeret flyvningens udvikling<br />
i udlandet <strong>og</strong> var en <strong>af</strong> de mest<br />
ihærdige fortalere for luftfartens fremme<br />
i <strong>Danmark</strong>. Han var medstifter <strong>af</strong><br />
Dansk Aeronautisk Selskab i 1909 <strong>og</strong><br />
selskabets næstformand fra starten.<br />
Med selskabet som platform lykkedes<br />
det Ullidtz at sk<strong>af</strong>fe marinen det<br />
første fly. Således donerede grosserer<br />
Ludvigsen den 25. marts 1912 sit fly til<br />
marinen. Flyet fik navnet „Glenten“ <strong>og</strong><br />
var et „Henry Farman“ monoplan bygget<br />
<strong>af</strong> Robert Svendsen med vinger <strong>af</strong><br />
lærred <strong>og</strong> flystel i træ. Disse meget<br />
tidlige fly var i sagens natur primitive,<br />
de kunne lette fra jorden, lod sig<br />
i godt vejr kontrollere i luften, men<br />
herudover var det eneste, piloten var<br />
sikker på efter „Take Off“, at han ville<br />
komme ned igen.<br />
Den berømte Mågen-klasse<br />
Det egentlig gennembrud kom året<br />
efter, da man ansk<strong>af</strong>fede to franske<br />
flyvebåde bygget hos Donnet-Lévêque<br />
i Paris. Samtidig blev et antal officerer<br />
sendt til Frankrig for at blive<br />
videreuddannede. Frankrig var i flyvningens<br />
tidlige år i front med hensyn<br />
til konstruktion <strong>af</strong> fly <strong>og</strong> uddannelse<br />
<strong>af</strong> personel. Donnet-Lévêque spillede<br />
dengang en <strong>af</strong>gørende rolle, <strong>og</strong><br />
det var derfor l<strong>og</strong>isk, at man fra dansk<br />
side henvendte sig her. De to første<br />
flyvebåde blev ifølge maritim tradition<br />
navngivet <strong>og</strong> fik navnene „Mågen“<br />
<strong>og</strong> „Ternen“; de blev d<strong>og</strong> efter kort tid<br />
omdøbt til „Mågen 1 <strong>og</strong> 2“, <strong>og</strong> det er<br />
fra disse prototyper, at den berømte<br />
Mågen-klasse blev udviklet.<br />
Orl<strong>og</strong>sværftet kom ind i billedet allerede<br />
i 1914, <strong>og</strong> det var takket være<br />
n<strong>og</strong>le fremsynede ledere <strong>og</strong> højt kvalificerede<br />
ingeniører, at værftet kom til<br />
at spille en helt <strong>af</strong>gørende rolle under<br />
udviklingen <strong>af</strong> Marinens Flyvevæsen<br />
fra et eksperiment til en integreret <strong>og</strong><br />
effektiv del <strong>af</strong> dansk maritimt forsvar.<br />
Det lykkedes for orl<strong>og</strong>sværftet at modificere<br />
den franske flyvebådstype fra<br />
et kanolignende fartøj med to vinger<br />
<strong>og</strong> en ustabil motor til et funktionsdygtigt<br />
luftfartøj egnet til start <strong>og</strong> landing<br />
fra søen. Problemet med Donnet-Lévêque-flyene<br />
var, at de var konstrueret<br />
med et deplacementsskr<strong>og</strong>, der<br />
var egnet til at sejle gennem vandet,<br />
men uegnet til at plane på overfladen.<br />
Konsekvensen var, at fartøjerne havde<br />
Hawker Nimrod, bygget på Orl<strong>og</strong>sværftet.<br />
en tendens til at dykke forenden under<br />
start <strong>og</strong> landing. Franskmændene<br />
havde forsøgt at løse problemet med<br />
en kasseformet forende på flykroppen,<br />
som forbedrede opdriften på vand,<br />
men samtidig forøgede luftmodstanden<br />
under flyvning.<br />
Svigtende motorer<br />
Det lykkedes for orl<strong>og</strong>sværftets ingeniører<br />
at udvikle en skr<strong>og</strong>type med<br />
tilstrækkelig opdrift i den forreste<br />
ende <strong>og</strong> en langt bedre aerodynamisk<br />
profil. Svigtende motorer var i starten<br />
hovedårsag til de mange havarier, ikke<br />
alene ved marinen, men <strong>og</strong>så i hæren.<br />
Også dette alvorlige problem lykkedes<br />
det værftet at løse. Vitale dele blev<br />
udskiftet med komponenter med højere<br />
kvalitet, <strong>og</strong> motorerne blev gennemgribende<br />
r<strong>af</strong>fineret, hvorved såvel<br />
driftsikkerheden som ydelsen blev<br />
væsentligt forbedret. Det er endvidere<br />
markant for værftets betydning for<br />
dansk militær flyvning, at der faktisk<br />
i løbet <strong>af</strong> værftets levetid blev bygget<br />
flere fly end skibe på orl<strong>og</strong>sværftet.
Change language