Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi 

(PTA) 

Leanne Langhorn 

Århus Universitetshospital 

Århus Sygehus 

Neurocenter 

Neurokirurgisk Afdeling

Goddag Jonas 

jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge 

hvordan din hukommelse er i dag 

• Hvad hedder du? 

• Hvor bor du? 

• Hvornår er du født? 

• Hvor er du nu? 

• Hvad hedder dette sted? 

• Hvilket år er det? 

• Hvilken måned er det? 

• Hvilken ugedag er det? 

• Hvad er klokken? 

• Hvilken dato har vi i dag? 

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Region Midtjylland

Post Traumatisk amnesi (PTA) 

Tidlig rehabilitering af patienter med post traumatisk 

amnesi 

Post traumatisk amnesi betyder manglende 

hukommelse som følge af slag mod hovedet 

En klinisk kontrolleret undersøgelse af effekten af et 

sygeplejeprogram i den tidlige pleje og behandling af 

patienter med traumatiske hjerneskader 


Introduktion 

• PTA er forbigående tilstand til en traumatisk 

hjerneskade og ofte diffus og afhængig af graden 

af hjerneskade 

• PTA er en akut funktionel forstyrrelse med 

konfusion og desorientering efter hjerneskaden 

• PTA karakteriseres som anterograd amnesi og 

andre intellektuelle funktionelle forstyrrelser 

• PTA kan vare fra minutter til måneder 

• PTA registreres fra skadetidspunkt til patienten 

igen er orienteret og har genvundet hukommelse 

Reference: Ahmed 2000. 


Incidence 

• 12-15.000 patienter årligt i Danmark med 

traumatisk hjerneskade 

• 70 % af patienter med traumatisk 

hjerneskade oplever PTA 

• En tredjedel af disse har amnesi mere end 

28 dage 


Fakta 

• Ca. 700 personer med svære hjernekvæstelser, 

interkranielle blødninger, kraniefrakturer og 

subarachnoidale blødninger i Danmark 

• Ca. 250 vil befinde sig i gruppen af svært skadede 

med behov for specialiseret og centraliseret 

behandling 

• Ca. 20.000 lever med følger af en traumatisk 

hjerneskade 

Sundhedsstyrelsen 2000 


Risikogruppe 

• Ofte ulykker i forbindelse med trafik 

• Blandt de sværest skadede ses typisk unge mænd 

• Gennemsnitsalder på 24 år 


Prognostisk faktor 

• Længden af PTA er en af de faktorer, som bedst kan 

forudsige kognitivt, neurologisk og funktionelt 

outcome efter hovedtraume, dvs. sværhedsgraden af 

blivende følger efter hjerneskaden 

• PTA kan medføre et ringere outcome 

Tate 2001, De Guise 2005 

Crea et al. 2002 


Varighed af PTA som prediktor for outcome 

• Mindre end 5 minutter: meget mild 

• 5-60 minutter: mild 

• 1-24 timer: moderat 

• 1-7 dage: alvorlig 

• 1-4 uger: meget alvorligt 

• Mere end 4 uger: ekstremt alvorligt 

Marosszeky 1998 


Indikation for at måle PTA 

• Prognose 

• Kliniske beslutninger 

• Målrettet, individuel rehabilitering 

• Ressource fordeling af pleje og behandling 

• Samarbejde med pårørende 


Formål med dette studie 

At undersøge, om effekten af et systematiseret 

sygeplejeprogram i den tidlige pleje og 

behandling af patienter med traumatiske 

hjerneskader, vil påvirke varighed af PTA og 

dermed forbedre prognose og outcome 1 år efter 

ulykken 


Hypotese 

• Tidlig intervention med et systematiseret 

sygeplejeprogram, vil reducere varigheden af PTA 

med minimum 5 dage hos patienter med traumatiske 

hjerneskader og dermed forbedre prognose og 

outcome 1 år efter ulykken 

• Graden af hjerneskade vurderet ud fra CT scanning 

hænger ikke sammen med varigheden af PTA og 

outcome 


Quasieksperimentelt studiedesign 

• Interventionsgruppe på 

Århus Sygehus, 

Neurokirurgisk Afdeling 

• Antal patienter 35 med 


• Inklusions- og 

eksklusionskriterier 

• Ranchos Los Amigo Score 

RLAS 

• Galveston Orientation and 

Amnesia Test GOAT 

• Intervention 

• Kontrolgruppe på Ålborg 

Sygehus, Neurokirurgisk 

Afdeling 

• Antal patienter 50 med 


• Inklusions- og 

eksklusionskriterier 

• Galveston Orientation and 

Amnesia test GOAT 

• Sædvanlig sygepleje 


Intervention Reality Orientation 

• Ranchos Los Amigos Score, når patient er vågen 

• Galveston Orientation Amnesia Test (GOAT) dagligt 

• Hvis patient har PTA, anbringes en tavle på sengen 

• Patient orienteres min. 2 gange dagligt med reality 

orienteringssekvens 

• Døgnrytme skema med beskrivelse af aktiviteter og 

hvile 

• Ingen TV 

• Kommunikation med patient i korte sætninger 

• Konkret ordvalg og ingen ironi 

• Undgå konfrontationer og konflikter 

• Afled ved konfabulationer 

• Inddrag og samarbejd med pårørende 


Orienteringssekvens 

• Patientens navn 

• Den pågældendes navn og relation 

• Navnet på hospitalet og grunden til at patienten er 

indlagt 

• Ugedag, dato, måned og årstal 

• Klokkeslæt og angivelse af morgen, eftermiddag 

aften eller nat 

• Årsagen til at man er kommet 


Formål med Reality Orientation 

• At øge patientens bevidsthed om tid, sted og egne 

data 

• At øge relevansen af indtryk fra det omgivende miljø 

• At lede patienten til at forstå, at viden om sig selv og 

omgivelser vil være til gavn for at blive rask igen 


De tre koncepter i Reality Orientation 

• Omgivelser med tavle til orientering og kontrol af 

sansestimuli 

• Konsistens mellem de personer der er omkring 

patienten 

• Standardisering af orienteringssekvens efter protokol 


Forskning i rum og miljø 

• Der er betydelig evidens for, at de fysiske miljøer kan 

påvirke det funktionelle resultat af hjerneskaden i både 

positiv og negativ retning. Påvist i dyreforsøg 

• En vigtig bidragsyder til reorganisering i hjernens 

forskellige områder, er det miljø dyret opholder sig i, efter 

at hjerneskaden er sket 

• Studier med apopleksipatienter viser, at indlagte patienter 

mangler miljømæssige stimuli, som resulterer i inaktivitet 

• Det er nødvendigt med en progressiv og innovativ 

indretning af sygehusafdelinger 

• Arkitekter, ingeniører og de sundhedsfaglige brugere og 

ledere bør overveje, hvordan miljø kan understøtte 

patienternes behov 

Rasmus Sylvest Mortensen 2010 


Udfordring 

• Udvikle omgivelser og et miljø der både kontrollerer, 

observerer og samtidig skærmer patienten 

• Orientere og stimulere patienten (de fem sanser) 

syn, hørelse, lugte, smags og følesans 

• Mulighed for individuelle løsninger og stimuli 

tilpasset den enkelte patient 


Resultater 

• Studiet forventes at dokumentere en reduceret PTA 

periode og et bedre outcome hos patienter, der har 

modtaget tidlig intervention 

• Outcome vurderes ud fra patientens funktionsniveau, 

dagligt hjælpebehov, arbejdsstatus, sociale 

aktiviteter og fritidsaktiviteter, tilbagevenden til et 

normalt liv 


Præliminære resultater 

• De præliminære resultater tyder på at patienter der 

er introduceret til den tidlige RO har en kortere PTA 

og et bedre outcome samt et kortere 

indlæggelsesforløb 


Whiteboard med information til patient, 

personale og pårørende 


Information til Patient 



Interview med pårørende 

• Tavlen var uundværlig for både min kone og jeg 

• Tavlen var vores faste holdepunkt 

• Vi brugte tavlen hver dag til at informere og 

kommunikere omkring 

• Tavlen samlede vores opmærksomhed og virkede 

beskyttende for enden af sengen 

• Jeg brugte tavlen hver dag til at orientere min kone 

efter 

• Min kone var glad for tavlen. Den hjalp hende med at 

holde sig orienteret i tid og sted 


Yderligere oplysninger om PTA projekt 

Projektansvarlig: 

Leanne Langhorn: leanlang@rm.dk 

Klinisk sygeplejespecialist, Cand.cur., PhD studerende 

Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus 

Vejledere: 

Preben Ulrich Pedersen, Lektor, PhD 

Institut for Folkesundhed, Afdelingen for Sygeplejevidenskab 

Jens C. Sørensen, Professor, ledende overlæge, PhD, dr. med 

Neurokirurgisk Afdeling, Århus Sygehus 


Der ydes økonomisk støtte til projektet fra 

• Århus Universitetshospitals Forskningsinitiativ 

• Århus Sygehus 

• Neurokirurgisk Afdeling 

• Novo Nordisk Fonden 

• Den Humanitære Fond ved Loge nr. 73 Svend Fælding i 

Odder 


Tak for jeres opmærksomhed

Posttraumatisk amnesi (PTA)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?