4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

dforsk
OM fOrskning på århus universitetshOspital
4000 gravide gør
verden klogere på
influenza A
TEMA
EchoClip, flip-sonde, pilledispenser,
intelligente kanyler og lagner...
Resultaterne er mange, når ideer og
forskning bliver til gavn
udforsk · 1
2. halvår 2009

udforsk
Århus Univer si tets hospital
Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem
Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved Aarhus
Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og
følgende hospitaler under Århus Universitetshospital:
Århus Sygehus
Skejby
Aalborg Sygehus,
Risskov
Aalborg Psykiatriske Sygehus
Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov
Redaktionsudvalg
Århus Sygehus
Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t.
presseloven)
Kommunikationschef Eva Bundegaard
Journalist, MPH Anne Westh
Aarhus Universitet
Prodekan Else Tønnesen
Region Midtjylland
AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach
Skejby
Informationschef Lars Elgård Pedersen
Journalist Anne-Mette Siem
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll
Psykiatri og Social, Region Midtjylland
Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen
Aalborg Sygehus
Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen
Aalborg Psykiatriske Sygehus
Projektsygeplejerske Heidi Borup
Redaktør
Journalist Gudrun Haller
Tel: 75 75 40 11
txt@ghaller.dk
Øvrig henvendelse om bladet til:
Århus Universitetshospital
Tlf.: 87284436
Lay-out
Birgit Stenou
Kommunikationsafdelingen,
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus
Forsidefoto
Ole Hein Pedersen
Udgiver
Århus Universitetshospital
Oplag
4.700
Artikler må citeres med angivelse af kilde
Tryk
DeFacto
Tryksagen kan genbruges
2 · udforsk
Efter otte år med AUH Forskning og Klinik har vi fundet tiden moden til en fornyelse af
bladet.
Det er blevet til det blad, du sidder med nu. Dengang som nu er formålet at sætte
fokus på nogle af de resultater, der kommer ud af forskningen på Århus Universitetshospital
og vise, hvordan disse resultater omsættes til gavn for patienterne.
UDFORSK er det nye navn på dette blad – med god grund:
Videnskabsmænd har altid været draget af at udforske vores univers og dets love. De
har dog ikke altid gjort klogt i eller ønsket at bringe resultaterne ud til andres kendskab.
Galileo Galilei blev idømt livsvarigt fængsel og måtte afsværge sine observationer
af jordens bevægelser om solen. Isaac Newton opfandt differentialregningen og
grundlagde spektroskopien, men fortalte det først til andre 27-30 år senere. Han måtte
presses til at skrive sit berømte værk ”Principia”, og valgte at gøre det i et utilgæn-
geligt sprog. Han ville ikke plages af matematiske
”undermålere”. Astronomen Halley betalte for
udgivelsen af egen lomme, da hverken Newton, Universitetet
eller Royal Society ville ofre penge på dette!
Anne Thomassen
Cheflæge
Århus Sygehus
Forsk
– og ud med resultaterne –
til gavn!
Klinisk forskning fører
ofte til bedre, nemmere
eller billigere behandling
af en sygdom
Nutidens forskere er stadig draget af at udforske
nye sammenhænge og afprøve nye muligheder. De
brænder også for at offentliggøre resultaterne, men
må undertiden tøve lidt. Såfremt de har gjort en opfindelse, skal den nemlig anmeldes
til arbejdsgiveren, som vurderer nyhedsværdi, nytte og mulighed for kommercialisering
inden offentliggørelse. Det kan føre til patentering og senere salg af patent eller
licens for at nyttiggøre opfindelsen – en lang proces for et brugbart produkt.
Vejen fra forskning til anvendelse kan også være kort. Klinisk forskning fører ofte til
bedre, nemmere eller billigere behandling af en sygdom. Undertiden allerede under
forskningsprojektets gennemførelse. Men offentliggørelse og anden formidling er
nødvendig for at sprede den nye løsning til andre hospitaler og lande. Den endelige
nytteværdi øges også hvis brugerne, f.eks. lægerne, inddrages i udvikling af nyt behandlingsudstyr,
der undertiden straks produceres af opfinderen/brugeren.
Dette blad illustrerer mange veje fra forskning til gavn. Udforsk det!

4 Vil skaffe viden om graviditet og influenza A
Overlæge Rikke Bek Helmig forsker i influenza A’s
betydning for den gravide og barnet
8 MR-scanninger er en dansk eksportsucces
Professor Leif Østergaards metoder viser, om der kan
reddes hjernevæv efter en blodprop i hjernen
10 Fokus på akutte patienter
Danmarks første center for forskning i akutmedicin er i
gang
12 TEMA: Forskning Til gAvn
14 Håndværkeren og ortopædkirurgen
Ortopædkirurg Kjeld Søballe har opfundet et instrument,
som gør hofteoperationer nemmere
16 Fra ide til børsnoteret selskab?
Technology Transfer Office undersøger om ideerne er
bæredygtige og kan opnå patent
18 Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab
I T-forskning på Århus Universitetshospital, Skejby
udvikles løbende nyt effektivt udstyr
22 Den irsk-danske sonde
Samarbejde på tværs af landegrænser førte til udvikling
af en særlig målesonde
26 Lille clips med stor betydning
I Aalborg har to hjertekirurger gjort en revolutionerende
opfindelse af en lille clips
28 Børns uforklarlige smerter
Læge Charlotte Ulrikka Rask har fundet ny viden, som
hun nu deler med praktiserende læger
29 Nye forskningsresultater
36 Sammenhæng mellem virus og psykisk sygdom?
Ph.d.-projekt undersøger, om der er en sammenhæng
mellem virus og psykisk sygdom
40 Forskningsresultater i gang
42 Kort nyt
Bagside
Forskerportræt: Ebba Nexø
TEMA: Forskning til gavn
„Jeg havde overhovedet
ikke mærket
blodproppen komme“
Hjulpet af nyeste forskning
6
Indhold
”Det vil ikke klinge
godt i folks ører, hvis
de får at vide, at de
skal smøre en creme
med en komponent
fra HIV-virus på
huden”
Dødelig virus kan gøre nytte
24
Jette Kjølby Bohn
var en halv time
fra et liv i kørestol.
udforsk · 3

Gravide giver ny viden
Århus Universitetshospital, Skejby
udnytter unik mulighed for med et
tværfagligt forskningsprojekt at se
nærmere på betydningen af influenza
A (H1N1) for den gravide kvinde
og hendes barn.
Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen
På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y,
Århus Universitetshospital, Skejby beder
man alle de gravide, man er i kontakt
med, om at være med i et splinternyt
Overlæge Rikke Bek Helmig tager
blandt andet blodprøver fra moderkager
som led i forskningsprojektet
4 · udforsk
forskningsprojekt, der skal belyse betydningen
af pandemisk influenza A (H1N1)
under graviditet, fødsel og hos det nyfødte
barn.
Ambitionen er at skaffe sig en viden
om graviditet og influenza A, som man
mangler i dag, fortæller leder af forskningsprojektet
overlæge Rikke Bek
Helmig.
– Kombinationen af de gode danske
databaser og de oplysninger, vi vil få
ud af projektet, skulle gerne skaffe os
noget validt, som er interessant på
verdensplan, siger forsøgslederen, der
blandt andet gerne vil kunne svare på,
om det er influenzaen i sig selv eller den
høje feber, der følger med, der kan have
konsekvenser for nogle gravide og deres
børn.
Hvert år foregår der ca. 5000 fødsler
på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Y. På et givent tidspunkt af året er man
i kontakt med ca. 2500 gravide, som er
imellem uge 12 og uge 38 i deres graviditet.
Derudover indskrives ca. 400 nye
gravide hver måned til fødsel.
Spørger gravide om de vil deltage
–Alle disse kvinder er pr. brev blevet
informeret om, at de i følge Sundhedsstyrelsens
anbefalinger skal
opsøge egen læge for at få
foretaget podning fra svælget
og begynde antiviral
behandling med tablet
Tamiflu, hvis de opfylder
kriterierne for
influenza sygdom,
som er feber over
38 grader, mu-
skelsmerter og luftvejssymptomer. Men
samtidig spørger vi så, om de vil deltage
i vores projekt, fortæller overlæge Rikke
Bek Helmig.
– Vi spørger om tilladelse til at tage
en blodprøve fra moderkagen efter
barnets fødsel. Desuden beder vi om
en blodprøve fra kvinderne taget 2-3
døgn efter fødslen i forbindelse med, at
der tages en hælprøve (PKU) på barnet.
Serum fra disse blodprøver vil senere
blive undersøgt på virologisk afdeling,
Statens seruminstitut (SSI), København
for antistoffer imod influenza A.
Sideløbende er vi i gang med en spørgeskemaundersøgelse
blandt de gravide
angående influenza sygdom, fortæller
Rikke Bek Helmig. Med undersøgelsen
håber hun at skaffe værdifuld viden
om influenza A til gavn for gravide og
behandlere her og nu – og fremover.
Behov for viden om området
– Der er nemlig sparsom viden om den
aktuelle influenza A, idet den kun har
været i omløb i kort tid. Der er en enkelt
publikation fra Lancet juli 2009, som omhandler
de første 34 tilfælde af influenza
A eller mistænkt influenza A hos gravide
i USA. Disse sparsomme resultater indikerer,
at gravide er i mulig øget risiko for
komplikationer ved pandemisk influenza
A og anbefaler prompte antiviral behandling
ved mistænkt eller sikker influenza
A, oplyser Rikke Bek Helmig.
Hun fortæller videre, at den eksisterende
viden ellers baserer sig på
undersøgelser fra tidligere influenzapandemier.
Der har i de seneste 100 år været
tre store pandemier: Den spanske syge

om influenza A
(1918-20), Asiatisk influenza (1957) og
Hongkong influenza (1968).
Tidligere undersøgelser har vist, at
der er øget risiko for indlæggelseskrævende
luftvejsinfektion i forbindelse med
influenza i graviditetens 2. og 3. trimester,
angiveligt både på grund af nedsat
lungevolumen og ændret immunstatus
hos den gravide. I forbindelse med influenza
pandemien i 1957 og ved sæsoninfluenza
i 70’erne og 80’erne var antallet af
indlagte gravide op til 3-4 gange forøget
i forhold til kvinder i samme alder, som
ikke var gravide. Det kan skyldes sværere
sygdom hos den gravide, men det kan
også blot være et udslag af, at tærsklen
for indlæggelse af gravide er lavere,
påpeger Rikke Bek Helmig.
– Der er desuden fundet øget forekomst
af for tidlig fødsel under influenza
pandemi. Men der findes ikke sikre
holdepunkter for, at influenza virus kan
give misdannelser hos fosteret, men høj
feber har muligvis en sådan effekt. Nogle
studier har desuden foreslået en årsagssammenhæng
imellem influenzasygdom
i graviditeten og psykisk sygdom senere
i livet.
I første trimester er der angiveligt højere
risiko for spontan abort ved influenza
sygdom, men det kan være alene på grund
af febersygdom, siger Rikke Bek Helmig.
Det er nogle af disse uafklarede
spørgsmål det nye forskningsprojekt
måske kan afdække. Den aktuelle undersøgelse
løber frem til og med juli, når de
gravide, der deltager, har født.
Siden hen vil delundersøgelser
komme til. Blandt andet vil børnelægerne
følge de børn, hvis mødre får konstateret
influenza.
Forskningsprojekt godkendt
på rekordtid
Sædvanligvis kan det tage længere tid at få godkendt et forskningsprojekt
af Videnskabsetisk Komite. Men da komiteen fik ansøgningen
fra overlæge Rikke Bek Helmig, Århus Universitetshospital,
Skejby, om et projekt, der skulle undersøge betydningen af
pandemisk influenza A (H1N1) for graviditet, fødsel og det nyfødte
barn, handlede komiteen hurtigt.
– Forskningsprojektet blev sat i gang på rekordtid, og det skyldes
stor velvilje fra mange parter, fortæller forsøgsansvarlig Rikke
Bek Helmig.
– Vi begyndte kolleger imellem at tale om et eventuelt projekt
i august og skrev så anmeldelse til Videnskabsetisk Komite Region
Midtjylland ved formand, overlæge, dr. med. Hanne Berg Ravn.
Hun forstod straks, at hvis det skulle være, så skulle det være
NU, og ikke om et halvt år. Så så snart projektbeskrivelse og protokol
var sendt ind, blev der som noget ekstremt sjældent kaldt ind
til telefonmøde i komiteen med henblik på hurtig sagsbehandling.
– Projektet blev efter enkelte ændringer godkendt, og den 15.
september kunne vi sende breve ud til de første 2500 gravide, der
skal indgå i projektet. Det er skønt, at det kunne lade sig gøre,
siger en tilfreds Rikke Bek Helmig.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem følgende
afdelinger på Århus Universitetshospital, Skejby: Gynækologisk-
Obstetrisk Afdeling Y, Pædiatrisk Afdeling A, Infektionsmedicinsk
Afdeling Q og Klinisk Immunologisk Afdeling samt Virologisk
Afdeling, Statens Seruminstitut.
Få mere at vide om influenza A på Region Midtjyllands hjemmeside
www.rm.dk og hos Sundhedsstyrelsen på www.sundhedsstyrelsen.dk
Sundhedsstyrelsens Influenza A hotline har telefonnr. 72 22 85 22
udforsk · 5

Hjulpet af nyeste forskning
6 · udforsk
En halv time fra et liv
Jette Kjølby Bohn kunne være endt med en svær
hjerneskade, da hun som kun 34-årig fik en
blodprop i hjernen. Men takket være de nyeste
behandlingsteknikker er hun sluppet med et lille
handicap.
Af Anne Westh Foto Helene Bagger
De fire store hunde Bonni, Blackie, Balderine og Baronessen
hopper op og ned ad havelågen, da vi ankommer til det
hvidkalkede hus i Hammershøj mellem Randers og Viborg.
Jette skænder hjemmevant på den mest ivrige af hundene.
– Hold så op, Balderine.
Lidt halten på det ene ben er eneste synlige tegn på den
søndag nat i marts, som ændrede Jettes liv. Den nat, hvor hun
uden varsel fik en blodprop i hjernen.
et energiBundt
Jette Kjølby Bohn havde ellers altid været en energisk pige, der
aldrig fejlede noget. Hun passede sit arbejde som maler. Hun
passede huset og de to børn – Charlotte på 13 og Casper på 11 år.
Og hun passede familiens mange dyr, som både tæller hunde,
fugle, fisk og marsvin. Hun kunne aldrig sidde stille. Altid
skulle hun være i gang med et eller andet.
Den søndag nat i marts ville hun bare i seng for at sove, så
hun kunne blive frisk til at komme på arbejde næste dag.
Men midt om natten vågnede hendes mand Michael ved, at
Jette lå og slog med den ene arm og talte i vildelse. Først troede
han, at hun drømte. Men han kunne ikke vække hende. Han
prøvede igen, men så begyndte hun at kaste op.
– Til sidst gik det op for mig, at et eller andet måtte være
helt galt. Og så ringede jeg til vagtlægen, fortæller Michael.
Behandling i amBulancen
Vagtlægen sendte hurtigt en ambulance ud til hjemmet i Hammershøj,
og Jette blev kørt til Viborg Sygehus. Her konstaterede

i kørestol…
de med en CT-scanner, at hun havde en blodprop i et af de store
kar i hjernen. Nu skulle der handles hurtigt, for der var allerede
gået livsvigtige timer, siden Jette fik blodproppen.
Hun blev straks sendt i en ambulance til Århus Sygehus,
men allerede undervejs begyndte lægerne at give Jette den
behandling, man kalder trombolyse – d.v.s. en medicin, der opløser
blodproppen. Da Jette ankom til Århus Sygehus, blev hun
atter scannet. Denne gang med en MR-scanner, som er mere
detaljeret end en CT-scanner.
Her stod det klart, at man var nødt til at foretage en operation
på Jette i forsøget på at få blodproppen ud – en såkaldt
trombektomi. Lægerne førte et millimetertyndt kateter gennem
Jettes lyske op til blodkarrene i hjernen, og her lykkedes det
med en lille lasso at fange blodproppen og trække den ud.
Efter fire og en halv time havde lægerne genoprettet blodfor-
syningen til Jettes hjerne. Var behandlingen kommet i gang blot
en halv time senere, var Jette endt med en svær hjerneskade.
vågnede førSt efter flere dage
Men alt dette husker Jette intet af. Hun bare sov og sov. Og
husker først, da hun tre dage senere sad op i hospitalssengen og
fik besøg af sine børn.
– Jeg havde overhovedet ikke mærket blodproppen komme.
Og da jeg vågnede, sagde jeg godmorgen akkurat som om jeg
skulle af sted på arbejde, fortæller Jette.
Da hun vågnede, var hun helt lam i højre side og kunne
stort set ingenting selv. Efter at have ligget på Århus Sygehus
og Regionshospitalet Viborg i nogle uger, kom hun til genoptræning
på Regionshospitalet i Skive. Og her stod den på hård
genoptræning. Både fysisk træning, fysioterapi, ergoterapi >
udforsk · 7

Hjulpet af nyeste forskning
8 · udforsk
og talepædagog. Og da Jette blev udskrevet fra Skive lidt over
en måned efter blodproppen, fortsatte samme genoptræning
hjemme i lokalområdet. Og her træner Jette stadig flittigt hver
tirsdag, onsdag og fredag.
lang vej igen
I dag er lidt halten på det ene ben eneste synlige tegn på blodproppen.
Og nogle gange kan Jette få lidt besvær med at tale,
hvis hun bliver træt. Men selv om Jette stort set virker upåvirket,
så er tilværelsen slet ikke som før i hjemmet i Hammershøj.
– Folk siger til mig, at jeg har været utrolig heldig, at jeg
kom så hurtigt i behandling. Og at jeg er blevet genoptrænet
hurtigt. Det er også rigtigt. Men jeg orker stadig kun en lille del
af de ting, jeg lavede før blodproppen.
Til gengæld er der mere tid til andre ting nu. Familien er blevet
bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Bedre til
at lade støvet i hjørnerne ligge og lave noget sammen. Og bedre
til at sige nej til de ting, som de ikke har overskud til.
– Blodproppen har fået mig til at tænke over dagen. Vi har
det knap så stressende som før. Det har været rart for mig at
kunne være hjemme, når børnene kommer fra skole. Og hvem
ønsker ikke at kunne være mere for sine unger, siger Jette.
tilBage på arBejde
Næste store udfordring bliver at skulle begynde på arbejdet som
maler igen. Men bare det at skulle tage bilen og køre de 25 km til
arbejdet er en overvindelse. Kollegerne har været søde og forstående,
da Jette blev syg, men mester har haft svært ved at forstå, at
det kan tage så lang tid at komme sig over en blodprop i hjernen.
– Mester mente godt, at jeg kunne begynde på arbejde igen
efter tre uger.
Men mester blev klogere. Indtil videre har han undværet
Jette i seks måneder. Men nu synes Jette også, at hun er ved at
være klar til at komme i gang igen. Og Jettes ergoterapeut er
netop gået i gang med at undersøge, hvordan hun kan vende
tilbage på arbejdsmarkedet.
– Jeg vil i gang som maler igen. De kan lige vove på andet.
Og jeg satser på, at det kan blive i næste måned.
Professor Leif Østergaard har udviklet de metoder,
som bruges til at MR-scanne patienter med en
blodprop i hjernen. Nu er metoderne på vej til at
blive udbredt i hele verden.
MR-scanninger
Af Anne Westh Foto Helene Bagger
Det startede som en idé i Leif Østergaards
hoved, da han var ph.d.-studerende
på Harvard Medical School i USA. For
hvordan kunne man måle blodgennemstrømningen
i hjernen? Dengang var det
mest et matematisk og statistisk problem,
som Leif Østergaard tumlede med. Men
senere prøvede han teknikken af på data
fra patienter i USA og herhjemme. Og her
viste det sig, at den var meget velegnet
til at forudsige hvilke områder af vævet
i hjernen, der var i fare for at dø hos
patienter med en blodprop i hjernen.
Det er efterhånden over 10 år siden,
at Leif Østergaard sad som ph.d.-studerende
på Harvard Medical School. I dag
er han professor og leder af en stor hjerneforskningsgruppe
på Århus Sygehus
(CFIN – Center of Functionally Integrative
Neuroscience). Men hans idéer lever
videre og har vist sig at få meget direkte
betydning for de patienter, som skal
behandles for en blodprop i hjernen. For
i dag er hans MR-scanninger en fast del
af behandlingen, når patienter med en
blodprop i hjernen bliver bragt ind på
Århus Sygehus.
– Da man begyndte at indføre trombolyse-behandling
(blodpropopløsende
medicin, red.), handlede man nok en
smule i blinde. Man udelukkede kun, at
patienten havde en blødning i hjernen,
som behandlingen kunne forværre, siger
Leif Østergaard.
– Med de nye MR-teknikker blev det
muligt at se, om der rent faktisk var noget
væv at redde i hjernen, hvis man havde
fået en blodprop. Man kunne se, hvad

er en dansk eksportsucces
der var dødt, og hvad der var i fare for
at dø. Og på den baggrund kunne man
behandle patienter individuelt.
Senere udførte Leif Østergaard
videnskabelige studier i samarbejde
med Grethe Andersen fra Neurologisk
Afd. F på Århus Sygehus, som viste, at
anvendelsen af MR-teknikkerne markant
forbedrede behandlingen af blodpropper
i hjernen.
ekSpertiSe på århuS SygehuS
Århus Sygehus er det eneste sted i Danmark,
hvor MR-scanninger bruges som en
fast del af behandlingen ved blodpropper
i hjernen.
– Det kræver en særlig ekspertise,
fordi man skal kunne køre akutte MRscanninger
dag og nat. Her er Århus Sygehus
lidt speciel, fordi alt personale på den
neuroradiologiske afdeling er uddannet
til at kunne udføre disse undersøgelser.
Men andre steder i verden har man
også opdaget fordelen ved at kunne MRscanne
patienter med blodpropper i hjernen.
Så Leif Østergaards metoder bruges i
dag i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien og
Japan. Og gennem et EU-projekt og oprettelsen
af et firma er det nu meningen, at
metoderne skal udbredes til hele verden.
– Vi har udviklet software til MRscanningerne,
som har indbygget meget
af den viden, vi har opnået gennem vores
arbejde på dette felt. Det skal hjælpe
læger rundt omkring til at bruge metoderne,
selv om man ikke har ekspertisen
opbygget lokalt.
Successen med MR­scanninger breder sig – både på
Århus Sygehus og ude i den store verden. Her står
professor Leif Østergaard i kælderen under Århus
Sygehus, hvor der snart vil blive installeret en ny
MR­scanner, som bl.a. skal bruges til at behandle
patienter med en blodprop i hjernen
udforsk · 9

10 · udforsk
Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger
Danmark har grundlaget for at skabe
værdifuld forskning i akutmedicin. Alligevel
er de øvrige skandinaviske lande
og USA længere fremme, når det gælder
forskning omkring akutte patienter. Men
nu sker der for alvor noget herhjemme,
idet flere universitetshospitaler barsler
med selvstændige forskningsenheder på
området.
Århus Universitetshospital etablerede
sit Center for Akutforskning i maj i år.
Akutforskning er et nyt klinisk
forskningsfelt, som spænder over hele
forløbet fra et menneske bliver syg,
og der bliver ringet til vagtlægen, over
indlæggelsen og til patienten er ude af
sygehuset igen.
Fokus på
Akutte
pAtienter
– Det er et område, hvor der gennem
flere år er bedrevet glimrende forskning
på Århus Universitetshospital, men nu
får området sit eget forskningscenter,
og det er af afgørende betydning, siger
afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup
Hansen, der er ansat som forskningsleder
og nu har travlt med opbygningen af
centret.
– Det gælder om at skabe rammerne
og mulighederne, for forskerne har vi,
konstaterer han.
De to første forskningsårsstuderende
blev tilknyttet i august i år i samarbejde
med Harvard Medical School, og den
første ph.d.-studerende kom til i oktober.
Herudover tilknyttes en lang række
Danmarks første center for
forskning i akutmedicin er
kommet godt fra start
eksisterende og planlagte tværgående
projekter til centret, der baserer sig på
et tæt samarbejde med en lang stribe
kliniske afdelinger og forskningsenheder
på Århus Universitetshospital.
forSkning Sammen med akutmodtagelSe
Det nye forskningscenter har i øjeblikket
til huse i et kontor på 3. sal hos Medicinsk
Endokrinologisk Afdeling M på Århus Sygehus,
men Troels Krarup Hansen håber
hurtigt at få lokaler i tilknytning til Den
fælles Akutmodtagelse på Århus Sygehus
og senere midt i Akutcentret på Det Nye
Universitetshospital i Skejby. Her er det –

Forskningsleder afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen
sammen med Julie Mackenhauer, som er forskningsårsstuderende
ved Center for Akutforskning og Harvard Medical
School, Boston
med forskningslederens ord – vigtigt at få
videnskabsånden ind fra starten.
Formålet med at etablere Center
for Akutforskning er at opnå en bedre
behandling af akutte patienter, og Troels
Krarup Hansen finder, at det er af vital
betydning, at centret ligger i tilknytning
til Akutmodtagelsen.
– Centret skal jo bidrage med forskning
i alle led af det akutte patientforløb,
og det gør vi bedst ved at være en del af
helheden, påpeger forskningslederen.
Han er nu i gang med at opbygge en
forskningsbiobank, hvor grundlaget skal
være en blodprøve af hver eneste akutte
patient, så materialet er der til at bedrive
forskning. Desuden skal der opbygges en
akutdatabase, som kan opsamle og levere
de nødvendige data om akutte patienter
vedrørende blodtryk, puls og temperatur
under den præhospitale fase og ved selve
indlæggelsen.
Med disse grundpiller på plads skal
der forskes i fremrykket diagnostik og
behandling og i patientsikkerhed.
Center for Akutforskning vil satse
på forskning i den præhospitale indsats
for at bidrage til, at tiden i ambulancen
kan blive anvendt næsten lige så effektivt
som tiden efter ankomst til sygehuset.
Det handler om fremskudt diagnostik og
behandling, hvor der tages hjertekardiogram
og blodprøver, som kan analyseres
allerede i ambulancen. Vi skal finde ud
af, hvordan vi bedst får styr på patienten
inden for de første timer ved at få
analyseapparatet helt frem i døren, siger
Troels Krarup Hansen.
Desuden skal der forskes i, hvordan
data bedst følger patienten, så man kan
fjerne de risici for tab af data, der er,
når patienter flyttes mellem forskellige
afdelinger.
udtryktTove
Nilsson, cheflæge,
Aalborg Sygehus
Fra ”Amtssygehus” til Universitetshospital
Aalborg Sygehus har i mange år indtaget en særlig position. Frem til
2003 var sygehuset ikke et universitetshospital, og alligevel – bl.a.
ved at varetage en række landsdelsfunktioner og en pæn forskningsproduktion
– var det heller ikke et centralsygehus. I 1998 indgik Århus
og Nordjyllands amter og Aarhus Universitet aftale om, at Aalborg Sygehus
inden for 5 år kunne blive en del af Århus Univer sitetshospital.
Det skete 1. januar 2003.
At gå vejen fra amtssygehus til universitetshospital har budt på både
barrierer, men også masser af gode oplevelser. Spektret er bredt,
strækkende sig fra negative holdninger, animositet, ringe engagement
over manglende økonomi, humane ressourcer, trange fysiske
rammer til stort engagement, opbakning, anerkendelse og målopfølgelser
på mange områder.
Fra 2001, hvor der blev fokuseret og arbejdet målrettet for at opnå
status som universitetshospital, oplevede vi blandt sygehusets
ledere, de dengang relativt få professorer, kliniske lektorer og øvrige
medarbejdere et stort engagement og en tro på, at planen skulle
lykkes. Den store, politiske velvilje de første år var med til at sikre en
nødvendig økonomi til forskning og udvikling, bl.a. til etablering af
Forskningens Hus og oprettelse af forskningsstillinger. Samarbejdet
mellem den sydlige og nordlige del af universitetshospitalet bød indledningsvis
på udfordringer – berettiget eller uberettiget opfattede
mange afdelingsledelser i Aalborg sig som ”lillebror”. Det seneste
samarbejde i forbindelse med specialeplanlægningen og ansøgningen
til Sundhedsstyrelsen har imidlertid vist, at de nødvendige drøftelser
kan holdes på et professionelt plan, og der er vilje og forståelse
fra begge sider for nødvendigheden af et godt samarbejde.
I 2005 blev det besluttet, at Aalborg Sygehus kunne varetage 8. til 12.
semesters undervisning og eksamination, og i 2009 fik de første kandidateksamen
i Aalborg. Det har været motiverende for de kli niske
afdelinger, lektorer og professorer at varetage kandidat uddannelsen,
og for Sygehuset/Regionen har det vist sig at være en god investering
i en fremtidig rekruttering af læger. Desværre har Universitetet ikke
beføjelse til at anvise studerende ”udda r uddannelsespladser stiger i
takt med, at optaget ved Aarhus Universitet øges.
God og fokuseret forskningsledelse har betydet, at Aalborg Sygehus
siden 2000 har tredoblet såvel den videnskabelige produktion, som
den eksterne finansiering, der er rekrutteret forskningsaktive personer
og lysten til at forske er tændt og iværksat blandt mange allerede
ansatte og på tværs af specialer og faggrænser.
udforsk · 11

Forskning til
gavn
TEMA
12 · udforsk
Der forskes i alle hjørner af Århus Universitetshospital. Lige fra store
komplekse forskningsprojekter, der er mange år undervejs, til små
projekter, hvor et øjebliks undren kan omsættes til en hurtig ide.
Klinisk forskning har den fornemme opgave, at den skal komme patienterne
til gavn, og det er der talrige eksempler på den gør. Hele tiden.
Ideerne og opdagelserne bliver ofte til i samarbejde og samspil med
andre på tværs af fag, specialer og lande, men også blandt kolleger, der
finder, at dette og hint må kunne gøres bedre og mere effektivt.
Alt sammen fører det til udvikling af nyt udstyr, nye teknikker og ny
medicin til gavn for patienterne. >

udforsk · 13

TEMA: Forskning til gavn
14 · udforsk
Håndværkeren
Kjeld Søballes fortid som tømrer følger
ham i jobbet som ortopædkirurg. Den
har også hjulpet ham i forskningen,
blandt andet i udviklingen af Søballes
Instrument, som gør hofteoperationer
nemmere og hurtigere.

Af Vibeke Uldall Harder Foto Ole Hein Pedersen
– Det var faktisk meningen, at jeg skulle
have overtaget min fars tømrerfirma,
fortæller Kjeld Søballe. Men sådan gik
det ikke. Godt nok arbejdede han som
tømrer i to år, men i dag er 55-årige Kjeld
Søballe professor og overlæge ved Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus. Alligevel
er der paralleller at spore mellem
tømrerarbejdet og jobbet som ortopædkirurg,
hvor der også ofte bruges både hammer
og mejsel.
– Jeg valgte ortopædkirurgi netop
fordi, jeg også havde en interesse i det
håndværksmæssige, fortæller Kjeld
Søballe.
forSkning fangede intereSSen
Kjeld Søballes forskerkarriere begyndte,
da han skulle forberede sig på sit speciale
i ortopædkirurgi. Der blev ikke
uddannet ret mange ortopædkirurger,
og der var konkurrence om pladserne.
Og det var et krav, at man havde fået
publiceret nogle artikler. Så Kjeld Søballe
kløede på.
– Forskningen fangede hurtigt min
interesse. Jeg syntes især, det var sjovt at
arbejde med forsøgsdyr, og jeg udviklede
blandt andet en ny model, som kunne
! Flest kvinder opereres for hoftedysplasi
Hoftedysplasi er en medfødt tilstand, som rammer mellem 5 og 10% af befolkningen.
Den viser sig oftest i 20-40-årsalderen, og 80% af de opererede er kvinder.
Hoftedysplasi giver ofte invaliderende smerter, dårlig funktion af hofteleddet og medfører
ofte slidgigt i hoften tidligt i livet.
Patienterne kan – hvis diagnosen stilles tidligt nok, og der ikke er slidgigt – tilbydes
en operation, kaldet Ganz osteotomi. Her drejes hofteledskålen, og dermed kan leddet
bevares, smerterne afhjælpes og slidgigt forebygges.
Operationen blev introduceret i Danmark af Kjeld Søballe i 1996.
Kun ca. 50 kirurger i verden kan udføre denne operation, som nu varer ca. 1 time.
og ortopædkirurgen
sættes op i et hundeknæ. Ud fra den
kunne vi se, hvordan en protese også
ville opføre sig i et menneske, fortæller
han.
Slut med tidSSpilde
En stor del af Kjeld Søballes forskning
bærer stadig præg af, at han er meget
praktisk anlagt. For eksempel er hofteoperationsinstrumentet,
Søballes Instrument,
et resultat af, at hoftedysplasioperationerne
tog unødigt lang tid. Og så
handlede det om nogle vinkler, ligesom
håndværkerarbejdet også ofte gør.
– Under selve operationen går jeg
ind og mejsler hofteskålen fri og roterer
den rundt. Tidligere måtte jeg, hver gang
jeg havde roteret lidt, tage røntgenbilleder
for at se, om det hele nu sad, som
det skulle, forklarer han. Men al den
fotografering slipper han for med det
nye instrument, som monteres direkte
på patientens hofte, og som kan måle de
samme vinkler – men uden at han skal
vente på røntgenbilleder.
– Der er to vinkler, som er vigtige
under denne operation – og det er dem,
instrumentet lynhurtigt kan måle, fortæller
Kjeld Søballe.
tænker i løSninger
Søballes Instrument er et typisk produkt
af Kjeld Søballes forskning, hvor det
sjældent er svært at se fra ideen til det
færdige produkt.
– Problemstillingen var jo simpel:
operationen tog for lang tid. Og så er
det helt uundgåeligt, at jeg begynder at
tænke i alternative løsninger, siger han.
– Jeg tegnede lidt i hånden til at
starte med. Og da jeg havde en færdig
tegning, gav jeg den til en gammel
kollega, som er smed. Han fremstillede
en model, og efter et par finjusteringer
havde vi instrumentet klar, forklarer han.
Kjeld Søballe og en ph.d.-studerende
har desuden netop publiceret en videnskabelig
artikel. Her testede de instrumentet
kritisk og fandt en meget høj
præcision af målingerne.
De seneste par år har instrumentet
været brugt ved samtlige hoftedysplasioperationer
i Århus. Og nu er den gode
idé ved at sprede sig. Således har hospitaler
over det meste af Europa – og endda
et enkelt i Korea og et på Filippinerne
– købt instrumentet og sparer nu også
værdifuld operationstid.
udforsk · 15

TEMA: Forskning til gavn
Cadovius bygningen i Finlandsgade i det nordlige Århus viser næsten med
sin facade, at den huser folk, der kan sætte en kurs og finde vej. Og det er
netop, hvad de ansatte i Technology Transfer Office kan.
Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen
Technology Transfer Office hjælper med
at overføre viden og ideer fra Aarhus
Universitet og Region Midtjylland til samfundet.
Dels ved at etablere forskningssamarbejder
og dels ved at søge patenter
og kommercialisere opfindelser.
Hvad opfindelser angår, står Technology
Transfer Office for processen med at
omsætte ideen i opfinderens hoved til et
kommercielt produkt, der kan overføres
til en virksomhed og ad den vej blive
produceret og finde vej til markedet.
Alle opfindelser, der gøres af ansatte
ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland
skal ifølge forskerpatentloven indberettes
til Technology Transfer Office,
tidligere Patent- og Kontraktenheden,
under Aarhus Universitet.
Flemming K. Fink er direktør for
Technology Transfer Office, som er sekretariat
for patentudvalgene ved Aarhus
Universitet og Region Midtjylland. Til at
hjælpe sig har han et team af jurister,
udforsk · 16
Fra idé til børs
som Anette P. Miltoft er leder af, og et
kommercialiseringsteam, der ledes af
Katrine Hvid Ellegård.
to måneder til at underSøge ideen
Når ansatte på Århus Universitetshospital
har fået en ide og indsendt indberetningsskemaet
til Technology Transfer
Office, har man her to måneder til at
undersøge, om ideen har opfindelseshøjde,
om ideen er ny, og om der
er et marked.
Kravet om nyhed skal opfindere
være særlig opmærksomme
på. Man må ikke have omtalt
opfindelsen til andre end de
allernærmeste arbejdskolleger
– hverken på fyraftensmøder,
i tidsskrifter eller i forbindelse
med en eksamen.
Direktør Flemming K. Fink,
leder af kommercialiseringsteamet
Katrine Hvid Ellegård og teamleder for jurister
Anette P. Miltoft arbejder med at omsætte ideer
til produkter. Men der er også behov for, at idemagerne
involverer sig i processen. Det er rigtig svært at få succes,
hvis opfinderen ikke selv er med i arbejdet, konstaterer de tre

noteret selskab?
Når det er på plads klarlægges, hvad
patentet skal dække i forhold til lignende
produkter eller metoder.
– Nogle opfindelser opstår i samarbejde
med andre. Er det tilfældet skal
samarbejdspartneren inddrages. Er
samarbejdspartneren en virksomhed er
der to muligheder. Virksomheden får et
eventuelt patent, eller vi beholder det,
og licenserer patentet til virksomheden,
forklarer Flemming K. Fink.
De beløb, der kommer ud af det,
deles i så fald i tre lige store dele, som
går til opfinderen (gruppen), afdelingen/
instituttet og universitetet/regionen.
patentudvalg vurderer Sagen
Om der skal gås videre med en ide afgøres
af patentudvalget efter indstilling fra
kommercialiseringsteamet.
Hvis opfindelsen ser lovende ud,
overtager Universitetet / Region Midtjylland
rettighederne fra opfinderen og
har så pligt til at kommercialisere
opfindelsen.
– Ved nogle opfindelser f.eks.
ny medicin er der lang vej til
markedet, og der kan gå mange
år og bruges mange millioner kr. før
opfindelsen er i brug. Hurtigere går det,
hvis det drejer sig om en ny metode til at
analysere et stof og endnu hurtigere, hvis
der er tale om medico teknisk udstyr,
forklarer Katrine H. Ellegård.
Flemming K. Fink supplerer: – Nogle
gange er en opfindelse ikke umiddelbart
salgbar, så kan vi arbejde på at bringe
den nærmere markedet. Blandt andet
har vi mulighed for at søge midler til at
afprøve konceptet, eller vi kan lade ideen
modne yderligere hos et venture selskab.
– Technology Transfer Office har også
mange værdifulde kontakter, hvor investorer
og forskere kan bringes sammen.
Og det kan der komme nye forskningsprojekter
ud af.
Et eksempel er University Technology
Network, som er et samarbejde mellem
Ålborg -, Syddansk- og Aarhus Universitet
om præsentation af teknologier
(patenterede opfindelser) til et netværk
af venture firmaer, innovationsmiljøer
og ikke mindst
store og små
firmaer, der er
interesserede i
at anvende opfindelser
i deres
forretning.
! Alle opfindelser skal indberettes
Ifølge Forskerpatentloven har ansatte pligt
til at indberette opfindelser til arbejdsgiveren.
Lovens formål er at sikre, at
forskningsresultater, der er frembragt ved
hjælp af offentlige midler, nyttiggøres for
det danske samfund ved erhvervsmæssig
udnyttelse.
En opfindelse er en ide, der kan opnå patent.
Det kræver, at ideen har nyhedsværdi,
opfindelseshøjde og er industrielt anvendelig.
Alle ansatte ved offentlige hospitaler
har indberetningspligt.
Opfindelser gjort af ansatte ved Århus
Universitetshospital skal indberettes til
Technology Transfer Office på:
www.au.dk/opfind
Technology Transfer Office afklarer årligt
mellem 50 og 100 ideer fra ansatte på
Aarhus Universitet/Region Midtjylland.
lang vej til BørSnoteret SelSkaB
Ønsket om at forskning skal komme små
danske virksomheder til gode kræver
imidlertid store og ofte internationale
kontakter, understreger Flemming K.
Fink.
– Ja, der er lang vej fra en ide på
universitetet til børsnoteret selskab,
konstaterer Annette P. Miltoft, og når det
drejer sig om nye lægemidler, er der stor
risiko for investorerne, og der skal rigtig
mange penge til.
– Men der er også succeshistorierne
som for eksempel NeuronIcon, det
århusianske biotekselskab, der blev
stiftet af forskere fra Aarhus Universitet,
og som efter en lang proces blev solgt
til Lundbeck. Her blev der i forbindelse
med salget indgået en samarbejdsaftale,
som sikrer fortsat grundforskning på det
pågældende område.
– Det er i øvrigt en af Technology
Transfer Office væsentlige opgaver at
sikre, at forskere, der laver opfindelser,
ikke bremses inden
for deres forskningsfelt.
Det gør vi ved
at lave aftaler, der
beskytter forskeren,
så han eller hun altid
kan forske videre, siger
Katrine Hvid Ellegård.
udforsk · 17

TEMA: Forskning til gavn
18 · udforsk
Professor i medicoteknik Hans
Nygaard (stående) sammen
med et par studerende på
Ingeniørhøjskolen
Læger og ingeniører i et
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen Grafik Ken Kragsfeldt
Det fører til nyt, effektivt udstyr, når
læger og ingeniører går sammen om
at udvikle teknologi til sundhedsvæsenet.
Ved T-forskning på Århus
Universitetshospital, Skejby arbejder
flere faggrupper sammen. De har
ikke mindst fokus på telemedicin,
som kan behandle og overvåge patienterne
i deres eget hjem.
I takt med at andelen af ældre stiger,
bliver der både flere med kroniske sygdomme
og flere demente. Men der er ikke
nok hænder til at passe dem, så regeringen
har over de næste seks år afsat tre
milliarder kroner til at investere i arbejdskraftbesparende
teknologi.
– Vi er nødt til i en vis udstrækning at
benytte os af teknologi, men folk skal stadig
have en værdig behandling. Det skal
ikke være Big Brother, men Big Mother,
siger Hans Nygaard.
Han er professor i medicoteknik ved
T-forskning på Skejby og er samtidig
leder af Videncenter for Sundhedsteknologier
i Hjemmet (SIH-centret). SIH-centret
blev oprettet på Ingeniørhøjskolen
i Århus i 2007. Han har således en fod i
både den tekniske og i den medicinske
lejr.
– Læger kan nå til et vist niveau med
at udvikle nye apparater og metoder,
men sammen med ingeniører kan de
løfte mere end dobbelt så meget. Det
kræver både teknisk viden og kendskab
til diagnoser, sygdomme og behandling

Forebyggelse af liggesår
Hver femte patient får trykskader under indlæggelsen. I
grelle tilfælde kan sårene ikke hele. Det giver ekstra indlæggelsesdage,
og patienterne får en dårlig oplevelse.
- Vi kan spare samfundet for millioner, hvis vi kan forebygge
skaderne, siger professor Hans Nygaard.
Der findes trykfølsomme lagner på markedet, men de
koster op til 70.000 kroner stykket. T-forskning vil udvikle
et prisbilligt og vaskbart lagen, der ved hjælp af et målesystem
kan vise trykpåvirkninger fra patienter på hospitaler,
plejehjem og i hjemmet.
- Man kan ikke se trykskader, før de er sket, så vores
system skal alarmere, når trykket i et bestemt område
overskrider en grænse, der erfaringsmæssig giver skader,
siger Hans Nygaard.
Forskerne er i gang med at teste teknikken og fastlægge
grænseværdierne og overvejer at søge patent på opfindelsen.
stærkt makkerskab
at kunne arbejde seriøst med sundhedsteknologi,
siger Hans Nygaard.
Der er 25-30 medarbejdere tilknyttet
T-forskning. Ud over læger og ingeniører
består de af ph.d. studerende, specialeog
afgangsstuderende på henholdsvis
kandidat- og bachelorniveau og studerende,
der tager et års orlov fra deres
medicinstudie for at forske.
– Sundhedsteknologi sikrer, at behandlingen
i mange tilfælde kan komme
til patienten, så han slipper for rejsetiden.
Det vil også i stigende omfang blive >
Trådløs overførsel fra hjertepatienter i
eget hjem
To adjunkter fra Ingeniørhøjskolen er ved at udvikle et lille
apparat, der kan følge variabiliteten i hjertepatienters hjerterytme,
mens de er derhjemme.
Fra to elektroder på brystkassen sender detektoren signaler til
en central server i hjemmet, hvorfra de sendes via internettet
til ambulatoriet. Her kan lægerne følge med i, om patienten
har for mange uregelmæssige hjerteslag.
Forskerne har testet prototyper af den bærbare detektor med
et godt resultat. Den kan overvåge patienterne i op til en
uge uden kontrol på sygehuset, og de to forskere forventer
en mere præcis måling af variabiliteten i hjerterytmen, end
eksisterende udstyr til overvågning af hjertepatienter giver
mulighed for.
Et system til at beregne Hjerte Rytme Variabiliteten (HRV)
ud fra EKG-signalet er under patentering. Målet er at samle
udstyret i en chip på størrelse med en ært.
Ældre bliver mindet om at drikke
Mange ældre glemmer at drikke. Det kan gøre dem så
konfuse, at de også glemmer at tage deres medicin.
Og uden medicin får de det dårligt. En ond cirkel er
skabt.
- Vi er ved at udvikle et lille, trådløst apparat, som
ældre kan bære på kroppen, så vi kan måle, om de er
ved at dehydrere. Hvis det er tilfældet, kan apparatet
minde de ældre om, at de skal drikke. Hos demente
kan alarmen sendes til hjemmesygeplejersken, fortæller
professor Hans Nygaard.
Apparatet bliver i øjeblikket testet på forsøgspersoner.
udforsk · 19

TEMA: Forskning til gavn
>
20 · udforsk
...Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab
muligt at være indlagt i eget hjem, siger
Hans Nygaard.
ideer opStår ud fra et Behov
Indtil for fire år siden arbejdede T-forskning
primært med hjertesygdomme. Nu
er telemedicin til hjemmegående patienter
også kommet i fokus.
Første gang, Hans Nygaard for alvor
hørte om telemedicin, var i 2006, da han
skulle bedømme en ph.d. afhandling,
som sygeplejerske Jane Clemmensen fra
Alexandra Instituttet havde skrevet om
fjernbehandling af diabetikeres fodsår.
– Jane havde udviklet en metode,
så hjemmesygeplejersken kunne sende
et billede via en videotelefon til lægen
på hospitalet, som så kunne rådgive om
såret, fortæller Hans Nygaard.
Der er sket meget siden da. Senest har
T-forskning fået prækvalificeret to projekter
af ABT-fonden, der støtter forskning
i arbejdssparende teknologi. I det ene
arbejder forskerne med en knæstrømpe
med sensorer, som kan måle kropsvæsken
hos patienter med hjertesvigt og hos
gravide med komplikationer. I det andet
udvikler de et billigt, trykfølsomt lagen,
så patienter på hospitaler, plejehjem og i
hjemmet kan slippe for liggesår.
– Lagenet er et godt eksempel på,
hvordan ingeniører, læger, sygeplejersker
og det private erhvervsliv kan samarbejde.
Sygeplejerske Anne Birgitte Vogelsang
fra Hjertemedicinsk afdeling B ser
det daglige problem, laver en masteropgave
om det og søger hjælp hos os til det
tekniske. Sådan opstår mange projekter,
fortæller Hans Nygaard.
Studerende Ser med nye øjne
Andre projekter opstår, fordi studerende
fra Ingeniørhøjskolen undrer sig, når de
er i praktik på Skejby.
– De får ideer ved at stille spørgsmål
til det, der foregår. For eksempel lagde
to specialestuderende fra Biomedicinsk
Teknologi mærke til, at lægerne på Intensiv
Afdeling I havde svært ved at ramme
pulsårerne hos børn, fordi de er runde og
glatte. De konstruerede en lille pen til at
finde pulsen med, så lægerne ved, hvor
de skal stikke, fortæller Hans Nygaard.
Professor Hans Nygaard
fortæller, at mange projekter
opstår, fordi studerende
undrer sig, når de er i praktik
på Skejby
Automatisk pilledispenser
En automatisk pilledispenser, der kan udlevere
medicin til ældre mennesker på de rigtige tidspunkter
og samtidig holde øje med, at de også
tager deres medicin. Det vil være til stor nytte
for mange ældre, lette plejepersonalet og gøre
de pårørende mere trygge.
Dispenseren blev udviklet i et afgangsprojekt
om it på Ingeniørhøjskolen i efteråret 2008.
Et afgangsprojekt på maskiningeniørstudiet så
samtidig på alternative mekaniske designløsninger,
så dispenseren nu både kan udlevere
pilleæsker og apotekernes nye dosispakker.
Opfinderne samarbejder om den videre udvikling
med IntelliCare-projektet, der udføres af
Syddansk Universitet, blandt andet sammen
med OK-Fondens plejecentre. Der skal også
private virksomheder med ind over.

Intelligent kanyle til hovedpulsåren
Hjemmestyret behandling af patienter med
hjertesvigt
Patienter med hjertesvigt har brug for vanddrivende medicin.
For hurtigt at kunne regulere medicinen hos hjemmegående
patienter udvikler forskerne på T-forskning en knæstrømpe
med indbyggede sensorer, som kan måle ændringer
i underbenets tykkelse. På den måde kan lægerne let holde
øje med mængden af væske i kroppen.
Strømpen kan også bruges til gravide med visse komplikationer.
– De skal helst ikke ind på sygehusene, hvor de risikerer at
blive smittet med infektionssygdomme. Det kan vi undgå ved
at holde øje med dem i deres hjem, fortæller professor Hans
Nygaard.
Strømpen udvikles i samarbejde med et privat firma, og i
øjeblikket prøves en prototype af på forsøgspersoner. Det går
så godt, at forskerne overvejer at søge patent på strømpen.
Pulsmåler til diabetikere
Lægerne mangler en optimal kanyle til at føre blodet
tilbage i kroppen, når de under en hjerteoperation
leder blodet ud gennem en hjertelungemaskine. Samme
behov har man ved dialyse i hjemmet.
Hvis blodet kommer ud af kanylen med for høj fart,
opstår der øget lokal hastighed, turbulente strømninger
og jetstrømme i aorta. Det kan føre til blodpropper, og
til at de røde blodlegemer bliver ødelagt. Men ud fra en
gammel fysisk teori fra forrige århundrede har to studerende
fra Ingeniørhøjskolen skabt en intelligent kanyle
med en tragt, der skal ned i aorta. Lægerne vil nødig
lave alt for store huller i aorta, men det har forskerne
også fundet en løsning på. Den er dog fortrolig, da den
er under patentering.
Alene i Danmark bruges der hvert år flere end 4.100
aortakanyler.
Diabetespatienter kan få komplikationer, som
nedbryder nervecellerne (autonom neuropati).
Ved at måle variationen i pulsen kan man sandsynligvis
få en indikator for, om cellerne er på vej
til at blive nedbrudt.
En ph.d.-studerende og en ingeniørstuderende
har udviklet et håndholdt måleapparat, som
er ved at blive klinisk testet på hjemmegående
patienter med diabetes. Hvis der ikke er variation
i pulsen fra hjerteslag til hjerteslag, er der noget
galt, og så kan lægerne optimere behandlingen.
Sundhedsteknologier
i hjemmet
Ingeniørhøjskolen i Århus fik i 2007 fem millioner kroner af
Undervisningsministeriet til at etablere Videncenter for Sundhedsteknologier
i Hjemmet (SIH). Det har også ført til en ny
uddannelse.
Centret udvikler trådløse teknologier, som kan bruges til at
overvåge og behandle patienter og ældre i eget hjem. Studerende
fra sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi skriver
specialer og afgangsprojekter ud fra erfaringer og problemstillinger
i virksomheder, der arbejder med telemedicin, biomedicinsk
teknik og sundhedsteknologier.
Medicoindustrien er den enkeltbranche i dansk industri,
der har haft den største vækst inden for de seneste ti år. Med en
andel af verdensmarkedet på fem procent producerer Danmark
mest medicoteknisk udstyr pr. indbygger.
Men intelligente sundhedsteknologier og brugervenlige
apparater gør det ikke alene, når patienter skal overvåges og behandles
i eget hjem. Teknologien skal også installeres, patienterne
skal lære at bruge den, og overførslen af data til lægerne
skal sikres. Det kræver, at man både kender til sygdomme, kan
undervise patienterne og har en stærk teknisk ballast. Derudover
skal man vide, hvordan man opfører sig i folks hjem.
Derfor har Ingeniørhøjskolen strikket en uddannelse sammen,
som kombinerer medicoteknik, elektronik og it- og kommunikationsteknologi
med en sundhedsfaglig viden og forståelse og
gør de studerende til diplomingeniører i sundhedsteknologi.
Det første hold med 17 studerende begyndte i august sidste
år, og endnu et hold med over 20 studerende er gået i gang i år.
Adgangskravene er som til det almindelige ingeniørstudie, og
de studerende kommer typisk direkte fra gymnasiet. Der er flest
kvinder på uddannelsen.
udforsk · 21

TEMA: Forskning til gavn
22 · udforsk
Den irsk-danske
Hvad der begyndte som et helt almindeligt ph.d.-studie,
der skulle undersøge spiserørets funktion, udviklede sig på
rekordtid til en opfindelse, der er på vej til at vinde indpas
på gastroenterologiske klinikker verden over.
Af Peter Friis Jeppesen Foto Line Bloch Jensen/Anita Kragsnæs
Under et besøg i Danmark for otte år siden
mødte den irske fysik-ingeniør Barry
McMahon den nuværende forsknings- og
innovationschef ved Aalborg Sygehus,
Hans Gregersen. De delte en fælles
interesse for at undersøge uforklarlige
symptomer i de indre organer. Og det
kom der noget helt nyt ud af.
– Jeg arbejdede på at finde nye endoskopiske
behandlinger til patienter, der
døjede med syretilbageløb i spiserøret. Et
ganske generende problem for en stor del
af befolkningen, og som i visse tilfælde
kan føre til kræft i spiserøret, fortæller
Barry McMahon.
– Hans Gregersen havde opfundet
et koncept, hvor man kunne måle og
beskrive et område ved hjælp af elektriske
spændinger. Det var lige sagen, for
denne metode kunne måske bruges til
at beskrive forholdene omkring den lukkemuskel
i spiserøret, der ellers skulle
forhindre, at syre løber fra mavesækken
op i spiserøret. Det var der nemlig ingen,
der på trods af talrige videnskabelige
studier vidste ret meget om på det
tidspunkt.
– Heldigvis var Hans Gregersen meget
positivt indstillet på samarbejde, og
et par år senere kom jeg til Aalborg for at
skrive min ph.d-afhandling.
Normalt behandles syretilbageløb
med lægemidler, der reducerer mængden
af mavesyre, men forskning viser,
at behandlingen har bivirkninger, og et
stigende antal patienter har ikke den
ønskede gavn af hverken medicinsk eller
kirurgisk behandling. Så hvis Barry
McMahon kunne finde en effektiv måde
at måle lukkemekanismen, ville et stort
problem være løst.
fra prototype til produkt på
rekordtid
Samarbejdet mellem Barry McMahon og
Hans Gregersen tog hurtigt fart, og som
en del af Barrys ph.d.-afhandling udviklede
de en målesonde, der ved hjælp af
en ballon og elektricitet kunne hjælpe til
at diagnosticere problemerne med spiserørets
lukkemekanisme. Sonden kom
til at hedde FLIP, der er en forkortelse for
”Functional Lumen Imaging Probe”.
– Sonden viste sig at give os utroligt
præcise målinger og hjalp os dermed
med at undersøge, om lukkemekanismen
fungerede som den skulle.
Efter to særdeles travle år var Barry
McMahon i 2005 færdig med sin ph.d.afhandling,
og han vendte tilbage til Irland.
Samarbejdet med Aalborg Sygehus
var dog langt fra forbi. De stod nu med
et koncept, som de vidste fungerede, og
som havde et kommercielt potentiale –
men endnu havde de kun hjemmelavede
sonder, og udstyret, som de brugte til
målingerne, var besværligt at bruge.
Udviklingen af sonden og det tilhørende
måleudstyr fortsatte et par år
endnu, og i 2008 kom så en aftale med
et irsk firma og den første professionelle
prototype. Allerede året efter var den
CE-godkendt. Det betyder, at sonden –
der nu havde fået navnet EndoFLIP – er

sonde
godkendt til salg i Europa, og en FDAgodkendelse,
som tillader salg i USA, er
lige om hjørnet.
– Det er gået utrolig stærkt, siger
Barry McMahon. – Den slags plejer at
tage årevis. Og vi har allerede aftale
med et stort firma i Holland om salg af
sonden.
ikke for pengene
Barry McMahon vurderer, at der er et
meget stort internationalt marked for
EndoFLIP-sonden. For omkring 5-7% af
verdens befolkning, som har alvorlige
problemer med syretilbageløb, vil bedre
diagnosticeringsværktøjer og behandlingsformer
være særdeles kærkomne.
Men selvom han har udsigt til at få en
lille andel, hver gang der bliver solgt en
sonde, vil han ikke holde vejret, til han
ser millionerne rulle ind på bankbogen.
– Det er slet ikke realistisk på nuværende
tidspunkt, men opnår vi bred accept
af sonden, og sælger 20 mio. på ver-
densplan med bare én krone i fortjeneste
for hver solgt sonde, kan det selvfølgelig
blive en indbringende forretning.
– For mig betyder den akademiske
anerkendelse, som vi har fået for
udviklingen af sonden, rigtig meget. Jeg
har lært nye ting, har lært spændende
mennesker at kende og fået nye idéer til
mere forskning. Det er succeskriterier for
mig, forklarer Barry McMahon.
har du lavet en ’flip’?
På samme måde som man i dag ’googler’
for at søge på internettet, har Barry
McMahon en stille drøm om, at EndoF-
LIP’en en dag bliver så udbredt, at læger
verden over vil ’flippe’ patienterne med
hans og Hans Gregersens sonde.
– Vi har et samarbejde med Northwestern
Memorial Hospital i Chicago. De
havde hidtil brugt røntgen-billeder, når
de skulle undersøge spiserøret, men har
nu helt forladt denne fremgangsmåde til
fordel for sonden. Den kirurg, som ope-
Fysik­ingeniør Barry McMahon med den sonde,
han har udviklet sammen med forsknings­ og
innovasionschef ved Aalborg Sygehus Hans
Gregersen
rerer spiserøret, insisterer nu på at vide,
om der er ”lavet en FLIP”, inden han
går i gang. Det er ret sejt, griner Barry
McMahon.
Inden for det seneste år har forskerne
fundet ud af, at sonden også kan bruges
til en række andre formål. Blandt andet
den type fedmeoperationer, hvor en del
af mavesækken snøres sammen. Her
kan den give en meget præcis måling af
størrelsen på den sammensnørede del,
hvilket er vigtigt for, at operationen har
den tilsigtede effekt. Andre anvendelsesområder
er til monitorering af operationer
for urininkontinens.
Der er således ingen tvivl om, at
sonden er anvendelig. Men den afgørende
faktor for at opnå stor udbredelse
er ifølge Barry McMahon at have det rette
netværk.
Barry McMahon mener, at samarbejdet
med forskerne i Chicago, som er højt
respekterede for deres forskning inden
for gastroenterologi, kan være med til at
sikre sonden bred anerkendelse.
udforsk · 23

TEMA: Forskning til gavn
Dødelig virus
kan gøre nytte
24 · udforsk
Tanken om at blive smittet med HIV kan skræmme enhver. Ikke desto mindre
kan det dødelige virus bidrage til et effektivt lægemiddel. Den prisbelønnede
HIV-forsker Martin Tolstrup er hverken bange for at tænke i nye baner eller for
at samarbejde med eksperter andre steder fra.
Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen
I sin jagt på at dæmme op for det aggressive
HIV-virus har Martin Tolstrup
identificeret og isoleret den lille komponent,
som får immunforsvaret til at
kollapse. Opdagelsen kan være et vigtigt
skridt mod en effektiv vaccine mod den
dødelige sygdom.
Men ved at tænke i helt andre baner
har den unge forsker også skabt basis
for, at komponenten kan hjælpe en helt
anden gruppe mennesker, nemlig inflammatoriske
patienter der på grund af et for
stærkt immunforsvar har for eksempel
psoriasis.
Ideen stammer fra samarbejdspartneren
Mogens Duch fra Molekylærbiologisk
Institut på Aarhus Universitet. Martin
Tolstrup kendte ikke meget til hudlidelser
og kontaktede derfor overlæge Lars
Iversen på Dermato-venerologisk afdeling
S på Marselisborg Hospital.
– Det viste sig, at de havde psoriasis
musemodel, som vi kunne bruge til et
pilotforsøg, hvor vi smurte dem med en
creme, som indeholdt den lille komponent
fra HIV-virus. Det virkede ret godt,
så nu har vi fået patent på cremen til psoriasispatienter,
fortæller afdelingsleder
Martin Tolstrup fra forskningsafdelingen
på Infektionsmedicinsk Afdeling Q på
Århus Universitetshospital, Skejby.
– Det vil ikke klinge godt i folks ører,
hvis de får at vide, at de skal smøre en
creme med en komponent fra HIV-virus
på huden. Derfor anvender vi en komponent
fra en retrovirus, der kun inficerer
mus, men som er analog med HIV, tilføjer
den 34-årige forsker.
vejen er lang endnu
Projektet har indbragt Martin Tolstrup
årets forskningspris på 100.000 kroner
fra forskningsrådet på Skejby. Pengene
skal han bruge til forsøg med doseringen
på musene på dermatologisk afdeling.
For der er endnu lang vej, før cremen kan
købes på apotekerne.
– Vi fik de første gode resultater i
februar og har siden gentaget forsøget for
at vise, at det ikke var en enlig svale. Men
mus har en meget tynd hud, så næste
skridt er at skaffe penge til forsøg, hvor
vi smører cremen på griseører. Hvis den
trænger ind i grisehud, vil den sandsynligvis
også virke på mennesker, siger
Martin Tolstrup.
Forskerne skal desuden igennem

Martin Tolstrup forsker fortsat i infektionssygdomme
på Skejby, men han kan arbejde med cremen
i sin fritid. Hvis det ender med et lægemiddel, er
der ikke HIV­forsker alene penge Martin Tolstrup at tjene. har Det idenkan
også komme
forskningen tificeret og tilisoleret gode, en siger lille han. komponent,
som ikke bare kan få betydning for HIVpatienter,
men også for patienter med
psoriasis
dyreforsøg for at påvise, at cremen ikke
er farlig for mennesker. Hvis det går
godt, kan de prøve den af på først en lille
gruppe patienter og derefter på 50 til 100
patienter. Her skal de ikke alene vise, at
cremen er ufarlig, men også at den har
god effekt på psoriasis.
I fase tre skal cremen prøves af på op
mod 2.000 patienter, og her er kravet, at
den skal være mindst lige så effektiv som
eksisterende lægemidler.
– Vores creme har sandsynligvis ingen
bivirkninger, da vi har komponenter
i vores arvemasse, som svarer til den, vi
bruger i cremen, siger Martin Tolstrup.
SamarBejde SkaBer Bedre
reSultater
Hvis alt går vel, er cremen på gaden om
fem år, vurderer Martin Tolstrup. For
en forsker er det relativ hurtigt, og det
tilskriver den unge forsker sin lyst til at
samarbejde med kolleger fra andre afdelinger,
hospitaler og universiteter.
– Nogle forskere beskytter deres ideer
og resultater, men efter min mening gør
protektionisme det svært for én selv at
se alternative løsninger. Når vi får en ide
på infektionsmedicinsk afdeling, vi ikke
selv kan håndtere, får vi eksperter fra
andre områder til at prøve den af. Hvis vi
skal lave alle forsøg selv, tager det meget
længere tid. Det første forsøg med mus
kostede kun nogle få tusinde kroner,
fordi forskerne på dermatologisk vidste,
hvad de skulle kigge efter, siger Martin
Tolstrup.
Forskere konkurrerer om de samme
penge, men grundlæggende handler det
om, hvorvidt man har tillid til folk, mener
Martin Tolstrup.
– Hvis jeg ikke havde kontaktet
dermatologerne, var den her creme aldrig
blevet til noget.
udforsk · 25

TEMA: Forskning til gavn
På Hjerte-lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital,
har to læger arbejdet på at udvikle en simpel, men sindrig plasticclips,
som skal revolutionere måden, man i fremtiden vil sikre kvaliteten
under bypass-operationer på.
Lille clips med stor
betydning
26 · udforsk
Hjertekirurg Niels­Henrik Staalsen
med den lille clips han har udviklet
sammen med Jan Jesper Andersen
Af Peter Friis Jeppesen
Fotos Michael Bo Rasmussen/Ole Hein Pedersen
Når hjertekirurger foretager en
bypass-operation, er det vigtigt, at de
sikrer sig, at blodet gennem den nye
omkørsel kan passere uhindret. Det kan
være vanskeligt, og i op mod hvert tiende
tilfælde er omkørslen faktisk lukket,
inden patienten forlader hospitalet.
Derfor satte hjertekirurgen Niels-Henrik
Staalsen sig sammen med kollegaen
Jan Jesper Andreasen for at udtænke
en anordning, der kunne give nøjagtige
ultralydsbilleder af kranspulsåren, og
dermed spotte de omkørsler, som ikke
er i orden.
– Normalt måler man blot
mængden af blod, der strømmer
gennem kranspulsåren, men det
er i virkeligheden ikke nogen
særlig god målemetode for, om
en omkørsel er i orden eller ej. Et
ultralydsbillede er meget bedre,
men det er svært at få
et godt billede, fordi
hjertet slår, og man
kommer meget let til
at trykke på kranspulsåren,
idet man
tager billedet, forklarer
Niels-Henrik
Staalsen.

De to læger fik den idé, at hvis man
kunne sætte en lille clips på kranspulsåren,
og ovenpå denne montere en
ultralydsprobe, så ville problemet med at
tage ultralydsbillederne uden at trykke
på kranspulsåren være løst.
enormt potentiale
De to læger døbte opfindelsen Echo-
Clip, og den oprindelige lille metalclips
blev efter flere prototyper og input fra
en håndværker i sygehusets tekniske
afdeling forfinet til en mere avanceret
holder lavet af plastik. Den sørger for, at
kranspulsåren ligger korrekt og holder
samtidig på den gel, der skal sikre den
audiologiske kontakt til ultralydsproben.
Undervejs har opfindelsen været
afprøvet på bypass-operationer på grise,
og resultaterne er nu så overbevisende,
at Niels-Henrik Staalsen ikke tvivler et
sekund på den lille clips´ enorme potentiale.
Han fremviser entusiastisk en serie
ultralydsbilleder, der med største tydelighed
viser tværsnit af kranspulsåren, lige
dér hvor omkørslen er lavet – noget som
ingen i verden har kunnet gøre før på et
levende hjerte.
Region Nordjylland har overtaget rettighederne
til opfindelsen. Det betyder,
at et eventuelt overskud skal fordeles
imellem regionen, sygehuset og de to
opfindere.
– Der går endnu et par år, inden vores
opfindelse rammer markedet. Men vi er
temmelig sikre på, at om ti år vil vores
EchoClip blive anvendt ved rigtig mange
bypassoperationer på verdensplan. Det
vil sandsynligvis betyde, at vi, Aalborg
Sygehus og Region Nordjylland kommer
til at tjene lidt for hver gang, den bruges
– men det er ikke det afgørende for os,
Bypass­operation på grise
har vist at clipsen medfører
fine ultralydsbileder
forklarer Niels-Henrik Staalsen. For ham
er det mere den medfølgende akademiske
anerkendelse, han håber på:
– Forskningsmæssigt vil jeg gerne
være ham, der overbeviste verden om,
at man skal bruge ekkokardiografi ved
bypass-operationer. Det er én af grundene
til, at der endnu ikke er nogen virksomheder
involveret i opfindelsen. Desuden har
Aalborg Sygehus en interesse i, at jo bedre
clipsens virkning er dokumenteret, jo
højere pris kan den formentlig indbringe.
en lang og Sej vej
Niels-Henrik Staalsen fortæller, at det
ikke altid har været lige nemt at få tænkehatten
til at forenes med lægekitlen.
– Det har været en meget lang vej
fra vi stod med problemet, til dér hvor
vi er i dag. Sygehuse er organisationer,
hvor alt, hvad man gør, sker ud fra nogle
faste rutiner og forskrifter. Det sikrer en
ensartet kvalitet i vores arbejde. Men det
betyder også, at systemet ikke er gearet
til, at nogen stiller sig op og foreslår en
helt ny arbejdsmetode.
– Men det er vigtigt, at arbejdspladsen
samarbejder og giver plads til, at
medarbejderne kan arbejde målrettet
med projekter som disse. For hvis ikke
der er mulighed for at blive købt fri fra
det kliniske arbejde, så kommer idéerne
aldrig videre end tegnebordet, påpeger
han.
Niels-Henrik Staalsen er derfor glad
for at være blevet frikøbt en uge hver måned
til at arbejde på opfindelsen. Men det
rækker langt fra, så en stor del af fritiden
går også med den lille clips.
– Det er ikke så afgørende. Jeg synes
det er spændende, fascinerende og
vigtigst af alt sjovt, og jeg har selvfølgelig
også en personlig og forskningsmæssig
interesse i, at det bliver en succes.
hjælp til kommercialiSering
Til at hjælpe med at få opfindelsen patenteret
og gjort klar til at komme ud på
markedet, har de to læger fået støtte fra
Aalborg Sygehus’ patentkontor og Idéklinik,
hvor man er vant til at håndtere den
slags sager.
– I første omgang var clipsen blot en
anordning, som skulle løse et problem
i min forskning. Men da Jan sagde, at vi
skulle have et patent på det, begyndte vi
at undersøge dens kommercielle potentiale,
fortæller Niels-Henrik Staalsen, og
tilføjer:
– Og her betyder det rigtig meget,
at vi kan overlade det til folk, der er
specialiseret i den slags. Man kan hurtigt
komme galt af sted, hvis man ikke får sikret
sine rettigheder korrekt, og vi er først
og fremmest læger og forskere – ikke
forretningsmænd.
udforsk · 27

TEMA: Forskning til gavn
28 · udforsk
Børns
uforklarlige
smerter
Af Finn Marsbøll Foto Ole Hein Pedersen
Mange danske førskolebørn klager ofte
over ondt i maven, i hovedet, i benene
eller andre steder i kroppen. I mange
tilfælde er smerterne uforklarlige eller
såkaldte funktionelle somatiske symptomer
(FSS).
Ny forskning af læge Charlotte
Ulrikka Rask, Århus Universitetshospital,
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,
viser nu, at FSS er meget hyppigt forekommende
hos børn i førskole-alderen.
At et barn har FSS kan indikere
mistrivsel, men de specifikke årsager
til symptomerne er ukendt. Der er dog
påvist en række betydende faktorer for
forekomsten og forløbet af FSS i barndommen
herunder karakteristika ved
barnet som høj reaktivitet på stress samt
dårlige miljømæssige og sociale forhold.
Endvidere er der nu undersøgelser, som
viser, at familiebaseret kognitiv adfærdsterapi
kan være en effektiv behandlingsform
til børn med svære former for FSS.
I foråret forsvarede Charlotte Rask sin
ph.d.-afhandling på Aarhus Universitet,
og siden har hun arbejdet på at formidle
sin viden videre.
Det er undersøgelsens resultater om
bl.a. forekomsten og typen af FSS hos
mindre børn samt viden om det kognitive
aspekt, som Charlotte Rask nu er ved at
sprede videre i sit lægefaglige netværk.
Hun underviser bl.a. på forskellige kliniske
afsnit herunder børneafdelinger samt
skriver artikler om emnet.
Der er offentliggjort artikler i Best
Practice, Journal of psychosomatic
Research samt i European Journal of
Epidemiology.
læger er meget intereSSerede
Charlotte Rask oplever en stor interesse
for undersøgelsen og et stort behov for
at vide mere om et område, der stort set
er uudforsket. Bl.a. er de praktiserende
læger meget interesserede i undersøgelsens
resultater, og der kommer i efteråret
en artikel i Månedsskrift for praktisk
lægegerning om funktionelle somatiske
symptomer hos børn.
Forskningsprojektet, som Charlotte
Rask har arbejdet med siden 2005, tager
udgangspunkt i en fødselskohorte på
6090 børn, The Copenhagen Child Cohort
2000 (CCC 2000). Arbejdet har bygget på
Læge Charlotte Ulrikka Rask fra Børne­ og
Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland
er i færd med at nyttiggøre sin forskning ved at
formidle resultaterne videre
en stor interviewundersøgelse af forældrene
til mere end 1000 børn fra denne
kohorte.
hyppigere forekomSt hoS piger
Hovedresultaterne viser, at FSS forekommer
hos hele 23,2 procent af børnene,
samt at FSS ses hyppigere hos piger end
hos drenge. Procenterne er henholdsvis
27,6 og 18,8.
4,4 procent af børnene viste sig at
have FSS med funktionspåvirkning. Det
vil sige symptomer, der gav børnene et
væsentligt ubehag, en forringet hverdag,
fravær fra skole og daginstitution og/eller
flere/mange kontakter med læger gennem
det seneste år.
Med de nye resultater vil det måske
være muligt ved tidlig forebyggelse og
intervention, herunder i nogle tilfælde
børnepsykiatriske ydelser og psykologiske
behandlingsmetoder, at hindre langvarige
undersøgelsesforløb og tiltagende
psykiske og sociale vanskeligheder hos
børn med sværere FSS og deres familier.
Gruppen af børn følges i øvrigt stadigt
intensivt, fortæller Charlotte Rask.

Nye forskningsresultater
Hjerneforandring og depression
Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) , Århus
Universitetshospital, Risskov
Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger på, at små
karforandringer i hjernens hvide substans – de
såkaldte white matter lesions (WMLs) har en betydelig
indvirkning på hjernevævets tilstand, og at
der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden
af depressive symptomer, kognition og forekomsten
af WMLs i særlige nervebaner af betydning
for sindsstemning og tænkning.
Ph.d.-projektet har undersøgt hjerneforandringer
hos førstegangsdeprimerede over 50 år ved
hjælp af MR-scanning. Forskning har nemlig
vist, at WMLs forekommer hyppigere hos deprimerede
end raske, især ved depression opstået
efter 50-års alderen, og at disse WMLs forringer
patienternes behandlingsrespons og prognose.
Læsionernes indvirkning på nervebanerne struktur
og funktion er imidlertid ikke tilstrækkeligt
belyst.
Ved hjælp af avancerede MR-scanningsmetoder
har ph.d.-projektet undersøgt betydningen af
WMLs for hjernens hvide substans med særligt
fokus på læsionernes lokalisation. Der er bl.a.
benyttet en speciel MR-teknik, kaldet fibertracking,
til at undersøge hvilke nervebaner,
som rammes af WMLs. Projektet forløb i et samarbejde
med Center for Funktionelt Integrativ
Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus.
Læge Rikke Beese Dalby, tlf. 7789 3608,
rikkdalb@rm.dk
Forsvaret for ph.d.­projektet ”MRI­defined cerebral
white matter lesions in late­onset major
depression” finder sted i Søauditorierne, Bygning
1252, Auditorium 3, Aarhus Universitet fredag
den 27. november kl. 14. Alle interesserede er
velkomne.
Forbedret indsats for uhelbredeligt
syge
Hæmatologisk Afdeling og Forskningsenhed for
Klinisk Sygepleje, Århus Universitetshospital,
Aalborg
Et forskningsprojekt gennemført på Hæmatologisk
Afdeling på Århus Universitetshospital, Aalborg
har ført til en forbedret indsats for uhelbredeligt
syge og døende patienter med kræft i blodsystemet.
Formålet med projektet har været at sætte
fokus på eventuelle forbedringer af omsorg, pleje
og behandling af den gruppe af patienter, som
står uden mulighed for helbredelse. Som resultat
af projektet er der i afdelingen skabt større
bevidsthed om, hvor den enkelte patient er i sit
sygdomsforløb samt en bedre kommunikation
med patienterne og et forbedret samarbejde på
tværs af personalegrupper. Derudover har projektet
medført målrettede kurser i palliation for
læger og sygeplejepersonale samt særlige uddannelsestilbud
til nøglepersoner.
Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard,
kmd@rn.dk
Et forkalket hjerte pumper bedre under
rygmarvsbedøvelse
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus
Universitetshospital, Skejby
Forskerne målte effekten af rygmarvsbedøvelse
hos 15 hjertepatienter i forbindelse med en bypass
operation. Patienterne fik undersøgt hjertet med
ultralyd og TDI-vævsdoppler umiddelbart før
bedøvelsen i epiduralkateteret, og igen når bedøvelsen
havde virket i mindst 20 minutter.
Undersøgelsen viser, at hjertefunktionen hos
patienter med iskæmisk hjertesygdom forbedres
under epiduralbedøvelse, både når hjertet trækker
sig sammen, og når det slapper af.
Undersøgelsen er et led i en serie, hvis primære
formål er at finde den mest skånsomme metode
til bedøvelse af hjertepatienter, og resultatet
viser, at brugen af epidural kan være en af disse
metoder.
Overlæge Carl­Johan Jakobsen, tlf. 89 49 87 51,
cjj@dadlnet.dk
Fjernelse af milten hjalp to børn med
sjælden sygdom
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,
Skejby
Eksperterne er i tvivl om, hvad der er den
optimale behandling af den sjældne sygdom,
Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS).
Fjernelse af milten er en af behandlingsmulighederne,
men i den videnskabelige litteratur er der
er kun få beskrivelser af effekten.
To danske børn med ALPS, kronisk lav blodprocent
og fysiske gener af den store milt, blev fulgt efter
en ukompliceret fjernelse af milten. De opnåede
begge en højere blodprocent, forbedrede aktivitetsniveauet
og fik det alment bedre. Den yngste
patient fik desuden efterfølgende en vækstspurt,
og ingen af dem havde problemer med infektioner.
Forskerne konkluderer derfor, at hos udvalgte
patienter med forstørret milt og ALPS bør fjernelse
af milten overvejes som en behandlingsmulighed.
Reservelæge Mia Glerup miagleru@rm.dk
EKG’et gemmer information om hjertepatientens
prognose
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,
Skejby og Duke Clinical Research
Institute, Duke University, Durham, NC, USA
I undersøgelsen vurderede forskerne EKG’er fra
207 patienter med en større blodprop i hjertet.
Undersøgelsen viste, at tidlige forandringer i de
såkaldte ”T-takker” gav information om patientens
prognose. Informationen var dog i høj grad
afhængig af andre forandringer i EKG’et, og det
er nødvendigt med yderligere forskning for at
afklare, om man kan få mere robust og pålidelig
information fra andre dele af EKG’et.
Læge og ph.d.­stud. Jacob Thorsted Sørensen,
tlf. 89 49 62 34
Kombination af flere tests for
legionær syge giver hurtig og sikker
diagnose
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitets
hospital, Skejby og Department of Medicine,
University of Pittsburgh, Philadelphia, USA
I en ny undersøgelse blev 332 danske tilfælde
af legionærsyge gennemgået. Undersøgelsens
resultater viste, at legionella pneumophila serogruppe
1 var den hyppigste form for legionella
erhvervet under udlandsrejser. Urin-antigen
testen var særlig brugbar til diagnostik af disse
rejse-erhvervede tilfælde, da testen er bedst til
at påvise serogruppe 1. PCR var særlig brugbar til
diagnostik af ikke-rejse-erhvervede tilfælde samt
hospitalserhvervede tilfælde. Der gik ofte meget
lang tid, fra patienterne blev indlagt, til diagnosen
legionærsyge blev stillet.
udforsk · 29

Nye forskningsresultater
30 · udforsk
Undersøgelsen viser, at en kombination af flere
forskellige diagnostiske tests (urin-antigen test,
PCR og dyrkning) er vigtig for at sikre en hurtig og
sikker diagnose.
Læge Sanne Jespersen, sannejespersen@hotmailcom
Hjerte-lunge-maskiners vene-reservoirs
har forskellige evner til at fjerne luft
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital, Skejby
Det blod, som en hjerte-lunge-maskine pumper
ind i patientens hovedpulsåre under en hjerteoperation,
kan indeholde mikroskopiske luftbobler,
der bl.a. kan skade patientens hjerne.
Forskerne har vist, at der er markant forskel i
evnen til at fjerne luft for de tre afprøvede reservoirs.
Op til 33%. Videre frem mod patienten var
forskellen større, hvor luften i et tilfælde praktisk
taget var helt fjernet.
Der var en sammenhæng mellem niveauet af blod
i reservoiret og mængden af mikrobobler som
passerede. Jo lavere niveau, jo mere luft. Men
stigningen var ikke voldsom, sammenlignet med
andre variationer. Det viser, at det niveau, som
fabrikanterne angiver som minimum, er sikkert
i forhold til ikke at indpumpe større mængder
mikrobobler.
Perfusionist Peter Fast Nielsen, peterfast@city.dk
Kromosomforandringer hjælper med at
diagnosticere blærekræft
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus Universi -
tets hospital, Skejby
En ny undersøgelse af 16 prøver med forstadier til
ondartet blærekræft viser, at der findes kromosomforandringer,
som er typiske for den ondartede
form for blærekræft, også i tidligt stadium.
Resultaterne blev bekræftet ved en omfattende
undersøgelse af 48 højrisiko tumorer, og yderligere
ved undersøgelse af 77 andre højrisiko tumorer
med en anden metode.
Selvom typeinddelingen ikke direkte har konsekvens
for prognosen ved højrisiko overfladisk
blærekræft, vil den hjælpe med at identificere de
molekylære forandringer, som reelt kan forudsige,
om en polyp udvikler sig til blærekræft eller ej.
1. reservelæge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.
ziegler@ki.au.dk
Med eller uden hjerte-lunge-maskine?
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgiske afdelinger på
Ålborg Sygehus, Gentofte Hospital, Odense
Universitetshospital og Århus Universitetshospital,
Skejby
Gennem de seneste år har en alternativ bypass-operation
vundet udbredelse. Her udføres
operationen på hjertets kranspulsårer uden at
sætte hjertet i stå og uden brug af hjerte-lungemaskine.
DOORS-projektet er en lodtrækningsundersøgelse
af 900 patienter over 70 år, som er by-passopereret
i Gentofte, Odense, Skejby eller Aalborg i
perioden januar 2005 til november 2008.
Projektets formål er, at undersøge hvilken operation,
der giver færrest komplikationer, så patienterne
får et kortere sygdomsforløb og en højere
livskvalitet efter operationen.
DOORS-projektet er den største undersøgelse af
sin art i verden. Resultaterne af undersøgelsen
er ved at blive analyseret og ventes publiceret i
efteråret 2009.
Speciallæge, ph.d. Kim Houlind, kim.houlind@
ki.au.dk Se også undersøgelsens hjemmeside
www.doors­projekt.dk
Mikromolekyler kan bremse kræft
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus
Universitetshospital, Skejby
En forskergruppe ved Århus Universitetshospital,
Skejby, ledet af professor Torben Ørntoft har gjort
en ny stor opdagelse om blærekræft. Gruppen har
undersøgt nogle meget små molekyler – kaldet
mikroRNA i vævet fra blæresvulster og identificeret
én microRNA (miR 129), som forsvinder fra alle
blæretumorer. Dette medfører at kræftcellerne
bliver udødelige og kan overleve uendeligt. Tager
man dette lille molekyle og sætter ind i kræftceller,
dør de i løbet af 48 timer.
Dette kan få stor betydning, idet måling af miR-
129 kan bruges til at forudsige, om patienten vil
overleve sin kræftsygdom. Samtidigt kan man
bruge miR129 i behandling af blærekræft-patien-
ter, idet man kan sprøjte mikromolekylerne ind i
blæren, hvor de kan angribe kræftcellerne.
Professor Torben Ørntoft, tlf. 89 49 94 00/94 10
Nogle hjertepatienter har nedsat effekt
af hjertemagnyl
Hjertemedicinsk Afdeling B og Center for Hæmofili
og Trombose, Århus Universitetshospital,
Skejby
Resultater fra en ny undersøgelse viser, at virkningen
af hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) kan
måles på en blodprøve med et relativt nyt apparat
kaldet Multiplate.
I undersøgelsen deltog 21 raske mænd og kvinder
og 43 mænd og kvinder, som tidligere havde haft
en blodprop i hjertet. Blodprøver fra de raske
deltagere blev analyseret før og efter en uges
behandling med hjertemagnyl, mens blodprøver
fra de hjertesyge deltagere blev analyseret efter
længere tids behandling med hjertemagnyl.
Undersøgelsens resultater viser, at man kan
måle effekten af hjertemagnyl med Multiplateapparatet.
Undersøgelsen tyder også på, at den
blodfortyndende effekt af hjertemagnyl er mindre
udtalt hos nogle hjertepatienter, og at man kan
identificere disse patienter med Multiplateapparatet.
Læge Susanne B. Pedersen, sbendesgaard@hotmail.com
Bedre og mere korrekte svar om
medicin-resistens hos hiv-smittede
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus
Universitetshospital, Skejby
HIV-SNaPshot er en ny metode udviklet på Skejby
til påvisning af medicinresistens hos hiv-smittede.
Resultaterne fra et nyt studie viser, at metoden
er væsentlig bedre til at påvise mutationer
end de metoder, som anvendes i dag.
Undersøgelser på prøver fra 10 hiv-smittede
viste, at der var sammenfald i resultater mellem
HIV-SNaPshot og traditionelle Viroseq Genotyping
system. Dog viste HIV-SNaPshot metoden, at flere
af patienterne havde yderlige resistensmutationer,
der ikke blev påvist med den traditionelle
metode, hvilket skyldes den højere sensitivitet på
HIV-SNaPshot metoden.
Konklusionen er, at med benyttelsen af HIV-
SNaPshot metoden som supplement til de
nuværende diagnostiske metoder, vil man kunne
opnå bedre og mere korrekte svar på resistensanalyserne,
der foretages på hiv-smittede.
Post.doc, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen,
mrj@burnet.edu.au.

Ny ultralydsmetode er brugbar til
vurdering af hjerte-funktionen
Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital Skejby, samt Klinisk Institut
ved Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i
Århus
En ny metode baseret på ultralyd – den såkaldte
Speckle tracking-teknik – er udviklet til at vurdere
hjertets pumpeevne. Den giver en vurdering
af, hvor meget de enkelte dele af hjertet trækker
sig sammen, når hjertet slår.
For at teste metoden har forskere fra Skejby
udviklet en model, som efterligner et pumpende
hjerte. Modellen indeholder et præcist referencesystem,
som resultaterne fra speckle trackingultralydsmetoden
kan sammenlignes med.
Resultaterne viste, at speckle tracking-ultralydsmetoden
meget præcist måler, hvor meget en
enkelt del i modellen trækker sig sammen. Dette
var muligt at måle med en bred vifte af indstillinger
på ultralydsskanneren og ved forskellige
forsøgsomstændigheder.
Forsøgene viste imidlertid også, at metoden svigter,
hvis den presses med ekstreme skannerindstillinger
og forsøgsomstændigheder.
Medicinstuderende Kim Sivesgaard, tlf. 40 79 67 44
Normal patologisk undersøgelse giver
tilstrækkeligt overblik over fjernede
lymfeknuder
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,
Skejby
Ved operation for fremskreden kræft i urinblæren
fjernes hele urinblæren samt lymfeknuderne i
fedtvævet omkring de store blodkar i bughulen.
Det er ikke afklaret, hvor omfattende denne lymfeknudefjernelse
bør være.
I dette studie anvendtes seriesnitning af fedtvævet
til påvisning af lymfeknuder, men der blev
kun fundet enkelte yderligere lymfeknuder.
Således var over 95% allerede påvist ved den
konventionelle patologiske undersøgelse. Den
normale patologiske undersøgelse vurderes således
som sikker i undersøgelsen af operationspræparater
efter operation for kræft i urinblæren.
Læge Jørgen Bjerggaard Jensen, jb@skejby.net
Rotteforsøg belyser diabetikeres dårligere
prognose efter en blodprop i
hjertet
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,
Skejby
Det er velkendt, at hjertet taber store mængder
af glutamat under en blodprop, hvilket anses for
at være kritisk, idet glutamat spiller en afgørende
rolle for genopbygning af hjertets energistofskifte.
Tilførsel af aminosyren glutamat beskytter det
raske hjerte efter en blodprop.
I undersøgelsen blev effekten af tilførsel af glutamat
undersøgt på hjerter fra overvægtige rotter
med type 2 diabetes, som var blevet påført en
blodprop.
Det viste sig, at de diabetiske hjerter skulle have
tilført en væsentlig højere mængde glutamat for
at reducere skaden på hjertet, og at de syge rotters
hjerter samtidig havde en nedsat mængde af
glutamat-transportøren EAAT1.
Jonas Agerlund Povlsen, jrp@ki.au.dk
Små mængder protein i urinen har
ingen betydning for risikoen ved
hjerte operation
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital, Skejby
Udskillelse af små mængder protein i urinen
betragtes som et tegn på beskadigede blodkar
og er en tidlig og samtidig stærk advarsel om, at
patienten kan være ved at udvikle en hjertekarsygdom.
Forskerne indsamlede blod- og urinprøver samt
information om en række andre kliniske faktorer
hos ca. 1000 patienter, som skulle opereres i
hjertet. Urinen blev analyseret for at bestemme
koncentrationen af protein (albumin) og stoffet
kreatinin. Oplysninger om komplikationer under
indlæggelsen og indtil 30 dage efter operation
blev indsamlet.
Undersøgelsens resultater viste, at patienter, som
udskilte små mængder protein i urinen ikke havde
større dødelighed eller komplikationsrate i øvrigt
indenfor de første 30 dage efter hjerteoperationen.
Martin Majlund Mikkelsen, majlund@ki.au.dk
Spørgsmål der aldrig bliver stillet
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,
Skejby
En dansk interviewundersøgelse beskriver familielivet
med et ekstremt for tidlig født barn på
længere sigt.
Til trods for perioder med angst og bekymring,
perioder med ængstelse og uro og for nogle
forældre en arbejdsbyrde, der ligger langt over
gennemsnittet, er beskrivelserne af børnenes
udviklingsforløb karakteriseret af en oplevelse af
udvikling og fremgang.
Ligeledes giver alle forældre udtryk for megen
kærlighed og glæde i forbindelse med deres barns
opvækst.
Undersøgelsen konkluderer derfor, at viden om
børnenes og forældrenes ressourcer og positive
oplevelser er vigtig både ud fra et forskningsmæssigt
synspunkt og for den information, der
gives til for tidlig fødte børns familier.
Speciallæge, ph.d. Hanne Lou, lou@ki.au.dk
Tarmblære til blærekræftpatienter giver
ikke større plejeproblemer end urinstomi
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,
Skejby
Ved operation for blærekræft, hvor kræftknuden
er vokset ned gennem blæreslimhinden, er det
oftest nødvendigt at fjerne hele blæren (cystektomi)
og skabe en ny mulighed for at opsamle og
komme af med urinen.
Hidtil har tarmblæren været forbeholdt de mest
friske og yngre patienter. Patienter, der i forvejen
har et stort plejebehov, har fået den mere simple
urinstomi for at skåne dem for ekstra problemer
med pasning af den mere komplicerede tarmblære.
Det er dog ikke tidligere undersøgt, hvorvidt
denne bekymring er reel.
Det nuværende studie har fokuseret på hjemmeplejens
problemer med pleje af opererede
blærekræftpatienter i de sidste levemåneder, hvor
plejen forventeligt vil være størst.
Spørgeskemaundersøgelsen har ikke kunnet
påvise større plejemæssige problemer ved patienter
med tarmblære frem for urinstomi hverken i
oplysninger fra patienternes praktiserende læge
eller hjemmesygeplejersker.
1. reservelæge Jørgen Bjerggard Jensen,
tlf. 89 49 59 20
Titanium protese kan bruges til rekonstruktion
af brystbenet efter kræftoperation
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital, Skejby
Ved knoglekræft i brystbenet består behandlingen
i en operation, hvor kræftsvulsten fjernes, hvilket
ofte betyder, at kirurgen også må fjerne størstedelen
af brystbenet.
Man har forsøgt at stabilisere brystkassen ved at
transplantere noget af patienternes eget knogleeller
muskelvæv eller at indsætte proteser efter
fjernelse af brystbenet, men alle anvendte
materialer har begrænsninger, som kan give
komplikationer og et utilfredsstillende resultat for
patienten.
Kirurger på Skejby har derfor forsøgsvis brugt en
ganske tynd titanium plade (Ley protese) til at
stabilisere brystbenet efter fjernelse af kræft på
udforsk · 31

Nye forskningsresultater
tre patienter, og det har vist sig at give udmærkede
resultater uden at medføre væsentlige komplikationer
eller gener for patienterne.
Læge og ph.d­studerende Thais Pedersen,
thais.a.pedersen@ki.au.dk
Betydningen af tiden fra blodprøvetagning
til analyse af INR
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og
Center for Hæmo fili og Trombose, Århus
Universitetshospital, Skejby
INR regnes for at være en god metode til
at monitorere behandlingen af patienter i
AK-behandling, men det er uvist, om det har
betydning for analyseresultaterne, at blodprøven
først analyseres efter 24 timer efter blodprøvetagning.
Formålet med dette studie var at bestemme
betydning af at vente i op til 24 timer med at
analysere aktiviteten af koagulationsfaktorer, den
hæmostatiske aktivitet ved at anvende trombingeneration
samt INR.
Konklusionen er, at tiden fra blodprøvetagning
til analyse ikke har betydning for aktiviteten af
koagulationsfaktorer samt INR, men det har en vis
effekt for resultatet af trombin-generation.
1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,
tdc@ki.au.dk
MR-skanning kan måle ændringer i iltindhold
hos fostre
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus
Universitetshospital, Skejby
I undersøgelsen blev otte gravide får skannet med
en særlig MR-skanning kaldet BOLD (Blood Oxygen
Level Depend). BOLD-MR registrerer ændringer
i iltmætning i fosterets organer. Moderfåret var
fuldt bedøvet under hele undersøgelsen, og iltindholdet
i indåndingsluften blev reguleret ved
hjælp af en respirator. Iltindholdet i fosterets
lever blev målt med iltmåler, der var indført
ultralydsvejledt.
Forsøget viste, at ændringer i BOLD-MR signalet
fuldstændigt afspejlede signalet fra iltmåleren,
når ilt tilførsel via respiratoren blev reduceret
eller øget.
Undersøgelsen viser, at BOLD-MR-skanning på
en nem og ufarlig måde kan måle ændringer
i fosterets ilt-indhold. Oplysninger der hidtil
udelukkende har været tilgængelige ved hjælp af
blodprøver fra navlesnoren.
1. reservelæge Anne Sørensen, anne.soerensen@
ki.au.dk
32 · udforsk
INR-værdien er stadig anvendelig
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og
Center for Hæmofili og Trombose, Århus
Universitetshospital, Skejby
INR er måske ikke optimal til at udpege de
patienter, som har særligt stor risiko for at få
komplikationer under behandlingen. Nye metoder
til dette synes derfor påkrævet.
Formålet med dette studie var at bestemme aktiviteten
af koagulationsfaktorer, som får blodet til
at størkne, samt at måle blodstørkningen ved at
se på trombin-generation og sammenligne disse
to parametres indflydelse på INR.
Konklusionen er, at INR er anvendelig til både
monitorering af AK-behandlingen samt potentielt
til at estimere en risiko for komplikationer under
behandlingen.
1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,
tdc@ki.au.dk
Risikoen for infektion er 4-5 gange
større efter et kejsersnit
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Gynækologisk-Obstetrisk
Afdeling Y, Århus Universitetshospital,
Skejby
En registerbaseret undersøgelse af urinvejsinfektioner,
blodforgiftninger og sårinfektioner
indenfor 30 dage efter fødsel viste, at 1,6% af
vaginalt fødende kvinder fik en eller flere af de
nævnte infektioner, mens antallet hos kvinder
der blev forløst ved kejsersnit var 7,6% (planlagt
kejsersnit 6,2%).
Infektionerne omfattede både infektioner, som
opstod under indlæggelse, samt infektioner,
som opstod efter udskrivning. 77% af urinvejsinfektionerne
og sårinfektionerne opstod efter
udskrivelse.
En stor del af forskellen på antallet af infektioner
hos de to grupper af fødende skyldes sårinfektion
efter kejersnit, men også urinvejsinfektioner
optrådte dobbelt så hyppigt efter kejsersnit som
efter vaginal fødsel. Antallet af blodforgiftninger
var mindre end 0,1,%.
Der var 50 procent flere kvinder, der fik sårinfektion
efter akut kejsersnit som efter planlagt
kejsersnit.
Rita Andersen Leth, tlf. 89 49 56 47
Antistoffer kan ikke bruges til at vurdere
effekt af behandling mod snegle feber
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus
Universitets hospital, Skejby
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af,
om man kan bruge måling af antistoffer mod
schistosomiasis (sneglefeber, bilharziose) til at
afgøre, om behandlingen mod sygdommen har
virket.
Undersøgelsen omfattede 104 patienter fra det
tidligere Århus Amt smittet med schistosomiasis i
tropisk Afrika i perioden 1984-2004.
Efter behandling kunne man i gennemsnit påvise
antistoffer i 10 år, og man kan derfor ikke bruge
påvisning af antistoffer til at vurdere behandlingseffekt.
Et overraskende resultat var, at hos 15% svigtede
behandlingen, som derfor måtte gentages.
Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07
Bedre sent end aldrig
Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,
Skejby
Akut ballonbehandling nedsætter risikoen for at
dø af blodprop i hjertet, men behandlingen tilbydes
kun til blodpropspatienter, der ved indlæggelsen
har haft symptomer i mindre end 12 timer.
10-40% af patienter med blodprop i hjertet har
imidlertid symptomvarighed på over 12 timer, når
de indlægges.
Forskere ved Hjertemedicinsk Afdeling B på Århus
Universitetshospital, Skejby, har undersøgt effekten
af akut ballonbehandling for patienter med
blodprop i hjertet og symptomer i henholdsvis
0-12 timer og 12-72 timer ved indlæggelsen. Alle
patienter fik præcis den samme akutte ballonbehandling.
Undersøgelsen viser, at jo hurtigere akut ballonbehandling
udføres, jo bedre resultat opnår
patienten. Men den viser også, at selvom man
har symptomvarighed over 12 timer, behøver det
ikke at være for sent at opnå effekt af den akutte
ballonbehandling.
Læge Martin Busk, martin.busk@ki.au.dk

Danske børn får igen kernicterus
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y og
Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,
Skejby, Epidemiologisk Afdeling, Aarhus
Universitet, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
En mindre del af de børn, der får gulsot efter
fødslen, udvikler så høje mængder af bilirubin
i blodet, at det kræver behandling for at undgå
kernicterus, som er en invaliderende hjerneskade.
I undersøgelsesperioden fra 1994-2003 var der
i Danmark ni børn der fik stillet diagnosen kernicterus,
heraf døde de tre af børnene inden to
års alderen. Fem af de resterende børn fik svære
invaliderende skader.
Gennemgang af mødrenes fødselsforløb viste,
at børnene havde normale fødselsforløb og ikke
havde symptomer på sygdom ved fødslen. En del
af børnene havde dog en fødselsvægt i den nedre
grænse eller den øvre grænse af normalområdet.
Generelt blev behandling iværksat for sent.
Rikke Damkjær Maimburg, rmai@soci.au.dk
Depression er under-diagnosticeret
blandt danske hiv-positive
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus
Universitetshospital, Skejby
I undersøgelsen deltog 205 hiv-positive, som
udfyldte et spørgeskema vedrørende faktorer af
betydning for depression.
Undersøgelsens resultater viste at 38% af de
adspurgte var i risiko for en depression, mens
26% havde en svær, behandlingskrævende
depression. Til sammenligning skønnes det, at
3-4% danskere har en depression, mens ca. 20%
på tidspunkt i løbet af livet vil få sygdommen.
Som hiv-smittet kan det få alvorlige konsekvenser,
hvis depressionen ikke opdages og behandles,
da det øger risikoen for, at den hiv-smittede
glemmer at tage sin medicin og dermed risikoen
for at udvikle resistens over for hiv-medicinen.
Udover dårlig livskvalitet medfører det på sigt en
dårligere overlevelse.
Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d.­stud. Lotte
Ørneborg Rodkjær, tlf. 89 49 83 29
Antistoffer kan ikke bruges til at
bestemme infektionstidspunkt hos
gravide
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus
Universitethospital, Skejby
Undersøgelsen fulgte to grupper, som var akut
smittede med toxoplasma, en gruppe ikkegravide
og en gruppe gravide. De gravide blev
behandlet med antibiotika efter gældende retningslinier,
de ikke-gravide blev ikke behandlet.
Resultaterne viste en signifikant langtsommere
udvikling af høj-avide IgG-antistoffer hos gravide
sammenlignet med den ikke-gravide gruppe.
Resultaterne understreger, at lav-avide antistoffer
kan ses i måneder hos gravide kvinder, og påvisning
af lav-avide antistoffer hos gravide derfor
ikke kan anvendes til at tidsbestemme infektionstidspunkt.
Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07,
joepeter@rm.dk
Afklarer tvivl om blodtilførsel til hjernen
efter ny operation mod hjertefejl
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T
og Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus
Universitetshospital, Skejby
I forbindelse med operation mod forsnævring af
hovedpulsåren, den såkaldte coarctatio aortae,
har man i de senere år udviklet en ny operationsteknik,
hvor kirurgerne syr en rørformet blodkarprotese
som en by-pass (omkørsel) uden om det
forsnævrede område på hovedpulsåren.
Hjertelægerne har imidlertid været usikre på,
hvordan blodstrømningen fordelte sig mellem
hovedpulsåren og by-pass protesen, og om blodforsyningen
til hjernen blev opretholdt i normalt
omfang.
Lægerne ved Center for Medfødte Hjertesygdomme
har derfor undersøgt fordeling af blodgennemstrømning
mellem øverste og nederste kropsdel
hos 7 by-pass opererede patienter og hos 7
jævnaldrende raske. Alle forsøgspersonerne blev
MR-skannet både i hvile og mens de lå og cyklede
i et særligt stativ under skanningen.
Undersøgelsen viste, at fordeling af blodgennemstrømning
til den øvre og den nedre del af
kroppen er den samme hos de by-pass opererede
patienter som hos normale både i hvile og ved
fysisk anstrengelse.
Professor, overlæge, dr.med. Vibeke E. Hjortdal,
tlf. 89 49 54 16, vibeke.hjortdal@dadlnet.dk
Komplikationer efter nyretransplantation
opdages hurtigt med ny teknik
Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,
Skejby
Forskere har undersøgt, om teknikken mikrodialyse,
der kontinuerligt kan måle det lokale stofskifte
i nyren, vil kunne bruges til hurtigt at konstatere
komplikationer efter nyretransplantation.
Der blev lavet en transplantation på 16 grise,
hvor grisens egen nyre blev taget ud og nedkølet
som ved transplantation på mennesker. Efter 2½
timer blev den sat ind igen og tilkoblet blodforsyningen.
5 timer senere fik halvdelen af grisene
afklemt nyrepulsåren for at efterligne lukning
med blodprop. I hele forløbet blev nyrens lokale
stofskifte overvåget med mikrodialyse.
En time efter nyrerne havde fået genetableret
blodforsyningen, var der et stabilt stofskifte. Da
nyrens kar blev afklemt, gav mikrodialyse en
advarsel om dette i løbet af 30 minutter, mens
der ikke sås ændringer i kontrolgruppen.
Anna Krarup Keller, læge, ph.d­studerende,
tlf. 89 49 55 08, anna.keller@ki.au.dk,
Operation mod utæt hjerteklap kan
blive bedre med ny teknik
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital, Skejby
Hos nogle patienter, der har haft en blodprop i
hjertet, bliver hjerteklappen mellem hjertets venstre
forkammer og hjertekammer (mitralklappen)
utæt. Standardbehandlingen af kronisk FIMR er
en operation, hvor hjertekirurgen syr en såkaldt
annuloplastik ring omkring mitralklappen.
I nye studier har man forsøgt at forbedre
behandlingen af kronisk FIMR ved at flytte papillærmusklerne,
der forankrer mitralfligene i venstre
hjertekammer, tættere på mitralklappen.
I dette studie har forskerne benyttet grise, der er
blevet påført for kronisk FIMR, og som har fået
en annuloplastik ring omkring mitralklappen.
Hos halvdelen af grisene genplacerede forskerne
desuden papillærmusklerne i retning mod mitralklappen.
3D MR-skanninger udført før og efter operationerne
viste, at genplacering af papillærmusklerne
førte til en generel forbedring i mitralklappens
form.
Cand.med., ph.d. Henrik Jensen, tlf. 89 49 54 86,
hjensen@dadlnet.dk
udforsk · 33

Nye forskningsresultater
34 · udforsk
Forskere finder mindre genetisk
ændring, som giver arvelig tyktarmskræft
Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus
Universitetshospital, Skejby
I enkelte familier med den arvelige form for
tyktarmskræft, HNPCC (Hereditær Non Polyposis
Colon Cancer) finder man kun mindre genetiske
ændringer og ikke nogle af de større kendte
genetiske ændringer, som med sikkerhed kan
siges at være sygdomsfremkaldende.
Forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling, Århus
Universitetshospital, Skejby har undersøgt 10
sådanne mindre genetiske ændringer fundet i
danske familier med tyktarmskræft. For en af
de 10 undersøgte ændringer fandt forskerne
bevis for, at denne genetiske ændring forårsager
tyktarmskræft i den HNPCC familie, hvor den er
fundet.
M.Sc., ph.d. Lise Lotte Christensen,
tlf. 89 49 94 16, liselotte.christensen@ki.au.dk
Hiv-smittedes risiko for at dø efter
lungebetændelse er faldet kraftigt
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus
Universitetshospital, Skejby
I undersøgelsen indgik 4.352 hiv-smittede fra
den danske hiv-database. Forskerne analyserede
oplysninger om de hiv-smittedes lungebetændelses-diagnoser
fra Landspatientregisteret.
Resultaterne viser, at risikoen for at dø i de første
90 dage efter indlæggelse med lungetændelse
faldt fra 22,4% i perioden 1995-1996 til 8,4%
i perioden 2000-2008, hvor hiv-behandling
var veletableret. Overdødeligheden blandt hivsmittede
med lungebetændelse sammenlignet
med dem uden lungebetændelse er godt fem
gange større i løbet af de første tre måneder efter
indlæggelse, og dødeligheden forbliver op til 62%
højere selv mere end et år efter lungebetændelsen.
Det viste sig, at stigende alder, lavt CD4-tal og
andre konkurrerende sygdomme var risikofaktorer
for død efter lungebetændelse blandt de hivsmittede.
Risikoen for død efter lungebetændelse
var ligeledes større, hvis den hiv-smittede havde
fået en AIDS-diagnose og hvis den hiv-smittede
aktuelt ikke modtog hiv-behandling.
Læge Ole Schmeltz Søgaard, tlf. 89 49 84 90,
olesoega@rm.dk
Gravide, som tager depressionspiller,
har øget risiko for at få børn med hjertemisdannelser
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus
Universitetshospital, Skejby
Forskerne har sammenholdt registreringer af
medicinforbrug under graviditeter med registreringer
af børn født med misdannelser fra
over 400.000 graviditeter. Forskerne har fundet
en sammenhæng mellem specifikke forskellige
former for SSRI-præparater (tidligere også kaldet
’lykkepiller’) og hjertemisdannelser.
Studiet fandt desuden den største forekomst af
hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede
fra et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat
eller anvendte mere end en type depressionspiller
af typen SSRI.
Læge, ph.d. Lars H. Pedersen, lhp@soci.au.dk
Styrketræning ved dissemineret sklerose
Neurologisk afdeling, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus og Institut for Idræt, Århus
Universitet
Et ph.d.-studie har undersøgt effekten af styrketræning
hos sklerosepatienter.
Studiet er en placebo-kontrolleret randomiseret
trial hos 38 patienter, hvoraf de 20 blev behandlet
med progressiv styrketræning tre gange
ugentligt gennem i alt 12 uger. Patienterne havde
alle bevaret gangfunktion og en moderat grad af
sklerose (EDSS-score 3-5,5).
Resultaterne viste, at intensiv styrketræning også
gavner sklerosepatienter, så de opnår bedre
styrke over knæet og et hurtigere gangtempo.
Patienterne blev efter studiet opfordret til at
fortsætte med at være fysisk aktive. Dog uden at
art eller niveau af aktivitet blev angivet eller der
blev tilbudt supervision. Det lykkedes på denne
måde at fastholde forbedringen af kraft og ganghastighed
i foreløbig tre måneder.
Det gennemførte studie rejser spørgsmålet om,
hvorledes vi får implementeret en behandling
med styrketræning til de godt 9.000 danske
sklerosepatienter og hvorledes vi kan sikre, at
behandlingen også virker udenfor den rugekasse,
som et kontrolleret forsøg i hospitalssammenhæng
nu engang er.
Cand. scient., ph.d. Ulrik Dalgas, dalgas@idraet.au.
Hjernedød gør organer uegnede til
transplantation
Anæstesiologisk Afdeling, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
Et nyt ph.d.-projekt fra Århus Universitets hospital,
Århus Sygehus viser, at specielt lungernes funktion
er påvirket efter hjernedød. Men med medicinsk
behandling kan man måske bevare lungefunktionen
hos flere hjernedøde organdonorer.
Der mangler organer til transplantationer i
Danmark. En af grundene er, at organer hos
donorer tager skade umiddelbart efter hjernedød
er indtrådt. Det gør, at organerne alligevel ikke
kan bruges, selvom donoren har sagt ja til at
være organdonor. Det er specielt lungerne, der
tager skade ved hjernedød, og faktisk har under
20 % af alle hjernedøde organdonorer lunger, der
er egnede til transplantation.
Projektet viser blandt andet, at blodkarrene i
lungerne ved indtrædelse af hjernedød bliver
utætte, således at der siver vand ind i lungerne.
Det gør dem ubrugelige til transplantation.
Men når man ved, hvad der sker med lungerne,
har man langt bedre chancer for at kunne give
medicinsk behandling, og dermed bevare lungefunktionen
hos hjernedøde organdonorer. På sigt
skulle det gerne betyde, at man kan tilbyde lungetransplantation
til flere lungesyge patienter.
Læge, ph.d. Anne Barklin, tlf. 89 49 28 52, barklin@ki.au.dk
Kemoterapi giver ikke ”kemohjerne”
Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus og Hammel Neurocenter
To nye forskningsresultater viser, at kemoterapi
ikke har kognitive bivirkninger.
Kemoterapipatienter behøver altså ikke frygte, at
de får hukommelses- og koncentrationsbesvær
efter behandling med kemoterapi.
Forskerne fandt ingen tegn på, at kemoterapi
skulle give ”kemohjerne”, som mange kræftpatienter
ellers synes at opleve.
I det ene forskningsprojekt blev i alt 72 tidligere
testikelkræftpatienter testet kognitivt. Halvdelen
havde fået kemoterapi efter operation, mens
den anden halvdel kun var blevet opereret.
Resultaterne af testen for de to grupper var ens.
I det andet projekt blev brystkræftpatienter
undersøgt før og efter behandling og sammenlignet
med hjertepatienter og raske. Heller ikke
i dette projekt fandt forskerne nogen tegn på
kognitive bivirkninger.
Forskerne peger på, at det muligvis kan være
forventningen om at få ”kemohjerne”, der kan få
kræftpatienterne til at opleve hukommelses- og
koncentrationsbesvær. Derfor mener forskerne,
at det er vigtigt, at patienterne på forhånd får af
vide, at der ikke er noget, der tyder på, at kemoterapi
har kognitive bivirkninger.
Professor, dr.med. Bobby Zachariae,
Psykoonkologisk Forskningsenhed, tlf. 89 42 66 27,
bzach@aarhus.rm.dk

Mikrodialyse er pålidelig til at overvåge
blodforsyningen i tyndtarms-segmenter
Plastikkirurgisk Afdeling Z, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus
Et ph.d.-projekt har undersøgt værdien af mikrodialyse
som metode til overvågning af blodforsyningen
til tyndtarmssegmenter.
Baggrunden for studiet er den problemstilling,
som opstår hos kræftpatienter, hvis den øverste
del af spiserøret efter resektion rekonstrueres
under anvendelse af et stykke af patientens egen
tyndtarm.
Efter rekonstruktionen er der risiko for at blodforsyningen
til tyndtarms-interponatet blokeres,
og jo mere intensiv kemo- og stråle-terapi,
der er givet før operationen, jo større er denne
risiko. Tyndtarmen er uhyre følsom for manglende
blodforsyning, og hvis det ikke opdages at
blodforsyningen er blokeret, så dør tyndtarmsinterponatet.
Et dødt tyndtarms-interponat
beliggende i hals-regionen er en akut livstruende
komplikation.
I dette projekt er det både klinisk og dyreeksperimentelt
vist at mikrodialyse er meget pålidelig
som metode til overvågning af blodforsyningen
til tyndtarms-segmenter. Med mikrodialyse som
pålidelig overvågningsmetode vil det fremover
være mere forsvarligt, at tilbyde patienter med
kræft øverst i spiserøret den ønskede kombination
af kemo- og stråle-terapi efterfulgt af operation.
Overlæge Hanne Birke Sørensen, Plastikkirurgisk
Afd., hanne.birke@aarhus.rm.dk
Prognostisk betydning af vedvarende
karforandringer
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus og Farmakologisk
Institut, Århus Universitet.
Ny undersøgelse har vist, at strukturelle forandringer
i små modstandsarterier forværrer prognosen,
selv om den blodtrykssænkende behandling
er optimal, når det drejer sig om blodtryk.
Der var tale om en opfølgning af 134 lav-risiko
patienter med nyopdaget essentiel hypertension,
som havde fået undersøgt karstruktur før
behandlingsstart og efter 1 års blodtrykssænkende
behandling – i perioden 1985-2001. Der
var signifikant flere kardiovaskulære hændelser
blandt patienter, som trods vellykket behandling
vedvarende havde fortykkede og forsnævrede
modstandskar.
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,
kentchri@rm.dk
Tilbagefald af leukæmi kan forudsiges
Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus
Et ph.d.-projekt har påvist, at tilbagefald af akut
leukæmi kan forudsiges helt op til et halvt år før,
at patienten får symptomer.
Akut myeloid leukæmi – kræft i knoglemarven
– er en livstruende sygdom. Behandles den ikke
med det samme, vil patienten dø inden for få
måneder. Og over halvdelen af alle patienter
oplever, at sygdommen bryder ud igen.
Derfor er det særdeles vigtigt at kunne forudsige,
hvornår en patient får tilbagefald af akut myeloid
leukæmi. Ved hjælp af såkaldte PCR-målinger kan
man holde øje med, om sygdommen bryder ud igen.
Med disse målinger kan tilbagefald opdages 3-6
måneder før patienten begynder at få symptomer.
Når man kan opdage sygdommen tidligere, kan
man også behandle den tidligere. Man kan
begynde at søge efter en knoglemarvsdonor
allerede, når den første PCR-måling viser, at
sygdommen er i vækst. Og på den måde kan vi
forhåbentlig allerede have en donor klar, før sygdommen
for alvor bryder ud.
På sigt håber man også, at der bliver udviklet
milde former for kemoterapi uden nævneværdige
bivirkninger, som man kan give til patienterne i
de helt tidlige stadier, når man første gang opdager,
at sygdommen er på vej tilbage.
Reservelæge, ph.d. Hans Beier Ommen, mobil 41
67 59 41, hans.beier.ommen@ki.au.dk
Blodtryksmåling og medicinsk behandling
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus og Farmakologisk
Institut, Århus Universitet.
I dette studie blev det observeret, at medicinsk
behandling (især betablokker-behandling) kan
påvirke patientens reaktion på en blodtryksmåling
i lægekonsultationen, således at der måles
falske værdier.
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,
kentchri@rm.dk
D-vitaminmangel hos kvinder med
brystkræft.
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C,
Radiologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk
Afdeling og Patologisk Institut, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus
Mere end 2400 århusianske kvinder har deltaget i
en undersøgelse af sammenhæng mellem mangel
på D-vitamin og risikoen for at udvikle brystkræft.
Alle kvinderne var henvist til en diagnostisk
mammografi-undersøgelse og fik forud for
undersøgelsen taget en blodprøve. Undersøgelsen
viste, at risikoen for at få konstateret brystkræft
var mindsket med 48% hos kvinder med et højt i
forhold til et lavt indhold af D-vitamin i blodet.
Andre undersøgelser har vist, at D-vitamin kan
være med til at hæmme de processer, som fører
til udvikling af kræft. Undersøgelsen fra Århus
Sygehus giver derfor anledning til at tro, at
mangel på D-vitamin kan være en medvirkende
årsag til udvikling af brystkræft. Forskerne bag
undersøgelsen opfordrer til, at der i Danmark
udføres et lodtrækningsforsøg hvor et stort antal
kvinder behandles med D-vitamin eller placebo
i en årrække for endeligt at afklare, om tilskud
med D-vitamin kan være med til at mindske forekomsten
af kræft.
Afdelingslæge, ph.d., dr. med. Lars Rejnmark, tlf.
23 32 91 35, rejnmark@post6.tele.dk
Forandringer i småkar ved meget let
blodtryksforhøjelse
Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk
Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,
Århus Sygehus og Farmakologisk
Institut, Århus Universitet
Dette studie viste, at strukturelle forandringer i
små modstandsarterier er meget udtalte, selv ved
ganske let blodtryksforhøjelse. Måling af blodtrykket
i sig selv er således ikke tilstrækkeligt til at
vurdere i hvor høj grad blodtrykssygdommen har
påvirket småkarrene og dermed organernes evne
til at forøge blodforsyningen ved øget behov.
Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,
kentchri@rm.dk
udforsk · 35
Fotos: Tonny Foghmar, John Christensen, Michael Harder m.fl.

Sammenhæng mellem
36 · udforsk
Af Mette Kristensen
Foto: Helene Bagger
vIRUS
PSYKISK
og
SYGDOM?
Af Mette Kristensen Fotos Helene Bagger
Omkring 30 procent af alle patienter med kronisk
hepatitis C infektion lider også af psykiske lidelser
og kognitive vanskeligheder. Om der er en direkte
sammenhæng, vides ikke.
Det vil to ph.d.-studerende nu søge at klarlægge.

Susanne 35 år er gift og har to børn på 3 og 5 år.
Hun er smittet med hepatitis C. Susanne havde i slutningen
af ungdomsårene et kortvarigt stofmisbrug, hvor hun prøvede at fixe
heroin 3 gange. Som 27-årig afsluttede hun sin uddannelse som social- og
sundhedsassistent og har haft fast arbejde siden.
Susanne er ikke blevet tilbudt behandling for hepatitis C, men hun går til fast kontrol.
Syv år efter smitten er konstateret hos Susanne, er der sket ændringer i hendes
levertal, og hun tilbydes derfor behandling.
Samtidig siger hun også ja til at deltage i et ph.d.- projekt, (omtalt i artiklen på næste
side) der skal undersøge om der er en sammenhæng mellem hepatitis C virus og psykiske
lidelser og kognitive vanskeligheder. For det er konstateret, at omkring 30 procent af alle
patienter med kronisk hepatitis C infektion også har psykiske vanskeligheder.
Ved den psykiatriske udredning i projektet, fortæller Susanne, at hun er meget træt, og at
hun længe har haft vanskeligt ved at varetage og overskue sine arbejdsopgaver. Hun fortæller,
at hun længe har følt sig ked af det, og hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har været glad.
Derudover har hun svært ved at koncentrere sig og glemmer ofte.
Det bliver konstateret, at Susanne lider af depression, som hun sættes i behandling for. Susanne er
selv meget overrasket over det og havde ikke selv tænkt, at hun led af en depression. Neuropsykologisk
finder forskerne opmærksomhedsvanskeligheder, der svarer til de vanskeligheder, man ser ved
depression, og som derfor må formodes at blive bedre. Susannes mand bliver lettet over at høre dette,
da han var bekymret for, om hun mon var ved at blive dement.
På MR-scanningen ses der ingen skader. Susanne fortæller, at hun siden stofmisbruget har været meget
bekymret for, hvorvidt hun havde skadet sin hjerne, og at dette derfor er en stor lettelse.
Da Susanne ses 8 uger efter, er hendes humør bedre, hun har mere energi og overskud.
>
udforsk · 37

Sammenhæng mellem
>
38 · udforsk
vIRUS
PSYKISK
og
SYGDOM
Susanne, som er omtalt på forrige
side, er en opdigtet person. Men
hun kunne sagtens være en typisk
deltager i ph.d.-projektet, som
skal afklare om der er en sammenhæng
mellem virus og psykisk
sygdom.
En tredjedel af alle patienter med
kronisk hepatitis C infektion lider
også af psykiske lidelser og kognitive
vanskeligheder. Men om der
er tale om en direkte sammenhæng,
vides ikke. Nu vil læge
Simon Hjerrild og psykolog Signe
Groth Renvillard imid lertid prøve
at besvare spørgsmålet.
Det er velkendt, at kronisk leverbetændelse,
hepatitis C virus (HCV), skader leveren.
Men virus er også fundet i hjernen
hos nogle HCV patienter. Tidligere undersøgelser
tyder på, at virus forårsager
en lille skade på hjernen, men om det er
årsagen til, at næsten en tredjedel af alle
HCV smittede patienter også lider af kognitive
vanskeligheder og depression, skal
et ph.d.-projekt på Center for Psykiatrisk
Forskning på Århus Universitetshospital,
Risskov, nu undersøge.
– Det er et komplekst studie, for der
er mange faktorer, der afgør om psykisk
sygdom udvikles. Tidligere studier har
overvejende fokuseret på lever og virus,
men man er nødt til at se mere overordnet
på problemstillingen, for at fastslå om virus
er en bidragende årsag til de psykiske
lidelser, forklarer læge Simon Hjerrild,
Psykolog Signe Groth Renvillard og
læge Simon Hjerrild leder efter
sammenhænge i deres pd.d.­projekt
der er den ene bag ph.d. projektet, som
er det hidtil mest grundige forsøg på at
klarlægge sammenhængen mellem HCV,
depression og kognitive forstyrrelser.
pSykiSk Sygdom giver dårlig
livSkvalitet
Den neuropsykologiske og psykiatriske
udredning i projektet udføres af ph.d.-

studerende og psykolog Signe Groth
Renvillard. Det er vanskeligt at klarlægge
forbindelsen mellem HCV og psykisk sygdom,
forklarer hun, for en overvejende
del af de HCV inficerede patienter er tidligere
eller nuværende stofmisbrugere, og
patienterne har ofte haft et svært liv med
mange traumatiske oplevelser og psykisk
sygdom i familien, hvilket også øger risikoen
for at udvikle psykisk sygdom.
– Af de patienter, jeg har udredt i
projektet, har halvdelen lidt af svær
depression og angst. Kun nogle få af dem
var allerede diagnosticeret og i behandling.
Ofte bliver patienterne meget overraskede,
når de får at vide, at de lider af
en psykisk sygdom, der kan behandles.
Den depressive tilstand, trætheden og
de kognitive vanskeligheder er blevet
normal tilstand for dem. Mange tænker
ikke, at de kan få en bedre livskvalitet,
siger Signe Groth Renvillard.
Hvis projektet viser, at virus i hjernen
er medvirkende til den høje andel af
psykiske lidelser og kognitive forstyrrelser
hos patientgruppen, er det muligt, at
den antivirale behandling skal begyndes
tidligere end i dag, hvor behandlingen
ofte først sættes i gang, når der er tegn på
fremskridende leverskade.
Behandling fremkalder depreSSion
Projektet har også til formål at optimere
behandlingen af HCV patienterne. Den
antivirale behandling kan helbrede
patienterne for deres virussygdom i
cirka totredjedele af tilfældene. Men
! Hepatitis C
Hepatitis C er den hyppigste blodbårne virussygdom på verdensplan.
Det skønnes, at der i Danmark er mellem 15 og 25 tusinde, der er kronisk hepatitis C
inficerede. På verdensplan vurderes tallet ifølge WHO at ligge på 170 millioner.
Smittede med hepatitis C virus kan gå med smitten i op til 20 år, før de får diagnosen.
Infektionen kan føre til udvikling af skrumpelever og leverkræft.
I Vesten er det fortrinsvis stiknarkomaner, der er smittede, men i udviklingslandene
breder virus sig ofte ved brug af urent medicinsk udstyr, ved blodtransfusion, piercing,
tatovering m.m.
behandlingen er meget dyr og kan give
alvorlige bivirkninger. En af de frygtede
bivirkninger er netop depression. Cirka
en tredjedel af alle psykisk raske patienter
udvikler en svær depression under
behandlingen. Udvikles der psykiske
symptomer under behandlingen øges
risikoen for, at den må afbrydes.
– For at optimere behandlingen er det
vigtigt at finde ud af, hvilke HCV patienter
der skal undersøges og efterfølgende
behandles for psykiske sygdom inden
den antivirale behandling sættes i gang.
På den måde vil færre sandsynligvis stoppe
behandlingen på grund af psykiske
symptomer. Ved en grundig udredning
af patienterne vil man også kunne fange
de mange ADHD-patienter, som vi ved,
der er blandt misbrugere og dermed også
blandt HVC patienter, siger Signe Groth
Renvillard.
– Vi håber også at finde nogle særlige
kendetegn for den tredjedel af de raske
patienter, der udvikler en svær depression
under behandlingen. Det kan f.eks.
være tilstedeværelse af virus i hjernen,
aktiveret immunforsvar eller tegn på
hjerneskade ved MR-scanning af hjernen.
Dermed vil vi kunne sætte ind med fore-
byggende depressionsbehandling inden
den antivirale behandling til netop de
patienter, der har en særlig risiko for at
udvikle depression under behandlingen,
forklarer Simon Hjerrild.
Bedre livSkvalitet
Simon Hjerrild og Signe Groth Renvillard
er enige om, at de fleste af deltagerne
i projektet har mange ressourcer, men
dårlige livsvilkår betyder, at de har det
svært.
– Selv om de er stoffrie nu og sat i
behandling for HCV, skal der ikke meget
modgang til, før deres tilværelse igen
tipper. Derfor er det vigtigt, vi får kortlagt
sammenhængen mellem virus, psykisk
lidelser og kognitive forstyrrelser, så
flest muligt kan blive udredt og behandlet
for eventuelle psykiske lidelser og derved
gennemføre den antivirale behandling,
forklarer Signe Groth Renvillard.
Projektet er et samarbejde mellem
Center for Psykiatrisk Forskning,
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby
Sygehus og CFIN – hjerneforskningscentret
på Århus Sygehus.
Det forventes afsluttet i 2012/13.
udforsk · 39

Forskning i gang
40 · udforsk
Forskning i gang
Kan blodtryksmedicin beskytte restnyrefunktionen
og hjertet hos dialysepatienter?
Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital,
Skejby
Når en patient starter i dialyse, har vedkommende
oftest fortsat urinproduktion i varierende
mængde, men denne aftager hos de fleste
patienter meget hurtigt, og patienternes sygelighed
og dødelighed stiger markant, når urinproduktionen
ophører.
En periode i dialyse forringer resultaterne ved
efterfølgende nyretransplantation, og optimal
beskyttelse af hjerte og kar er derfor vigtig i ventetiden
på en ny nyre.
Projektets formål er at afklare, om man ved
behandling med en angiotensin II antagonist
(irbesartan) kan reducere den hastighed, hvormed
hæmodialysepatienter taber restnyrefunktion, og
beskytte patienternes hjerte og kar og dermed
forbedre livskvaliteten og mindske sygelighed og
dødelighed hos patienterne.
Patienterne tildeles ved lodtrækning aktiv medicin
eller placebo og behandles på dobbeltblindet
vis i 1 år.
SAFIR er et multicenterstudie, som udspringer fra
dialyseafsnittene i Skejby, og som nu derudover
omfatter dialyseafsnit i Randers, Horsens, Viborg,
Aalborg og Fredericia.
Projektet forventes at løbe i ca. 2 år med afslutning
medio 2011.
Klinisk assistent Krista Dybtved Kjærgaard,
tlf. 22 32 43 21, krista@ki.au.dk
En potentiel ny kilde til oxidativt stress
og celleskader ved fedtforbrænding
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus
Universitetshospital, Skejby
Et nyt ph.d.-projekt søger at belyse en mulig
sammenhæng mellem arvelige fejl i ETF-QOproteinet,
oxidativt stress og udvikling af sygdommen
RR-MADD. I celler fra patienter med
RR-MADD og arvelige fejl i ETF-QO vil forskerne
måle mængden af reaktivt ilt og graden af oxidative
skader på cellens proteiner ved hjælp af et
avanceret massespektrometer, der tillader identificering
og kvantificering af mange 100 proteiner i
cellen på én gang.
Målingerne vil blive udført på patientceller
behandlet med høje og lave koncentrationer
af riboflavin for at eftervise, om riboflavin kan
mindske dannelsen af reaktivt ilt og dermed
reducere eller genoprette de cellulære skader.
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem
Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus
Universitetshospital, Skejby, Institut for Human
Genetik, Århus Universitet og Department of
Pediatrics, University of Colorado, Denver.
Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2010.
Ph.d.­studerende Nanna Conelius,
nanna.cornelius@ki.au.dk eller PostDoc.
Rikke K.J. Olsen, rikke.olsen@ki.au.dk
Kommer patienten hurtigere igang
efter operation ved kortere epidural
smertebehandling
Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus
Universitetshospital, Skejby
Standardbehandlingen af smerter efter operation
på aorta er epidural smertebehandling de første
fire døgn efter operationen.
I et pilotstudie på Karkirurgisk Afsnit T4, Skejby,
vil sygeplejersker undersøge, om en ændring af
smertebehandlingen med epiduralkateter fra 4
døgn til 2 døgn medfører, at patienten hurtigere
opnår normalt funktionsniveau. Erfaringer viser,
at patienterne mobiliseres hurtigere.
Forskernes hypotese er, at patienter, der får
epidural-kateteret fjernet på 2. dagen efter operationen
og overgår til behandling med det morfinlignende
oxycodon, hurtigere opnår normalt
funktionsniveau og har en kortere indlæggelsestid
end patienter, der får den nuværende behandling
med epiduralkateter til 4. dagen.
Det vil forskerne undersøge ved et pilotstudie af
100 mænd og kvinder i alderen 40-90 år, der
indlægges til operation for et aortaaneurisme eller
for at få indsat en bukseprotese. Efter lodtrækning
får 50 patienter den nuværende behandling,
og 50 patienter følger ny behandling.
Studiet forventes afsluttet i september 2011.
Sygeplejerske, cand.cur. Elisabeth Brammer
Jacobsen, tlf 89 49 54 18, elisjaco@rm.dk eller
sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Jensen,
tlf. 89 49 69 73, rikkejse@rm.dk
Gradvist ændrende sæsonvariation af
kardiovaskulære sygdomme
Kardiovaskulært Forskningscenter, Århus
Universitetshospital, Aalborg
Det er almindeligt kendt, at forekomsten af flere
kardiovaskulære sygdomme, såsom blodpropper
i hjerte og lunger, samt slagtilfælde, er afhængig
af årstiden. Om vinteren ses væsentligt flere tilfælde
end om sommeren. Hidtil har man antaget,
at dette mønster, kaldet sæsonvariation, er den
samme år efter år, hvilket er en grov antagelse,
idet behandlinger forbedres, og man opnår mere
og mere viden om sygdommene. Derfor er målet
med et nystartet ph.d.-studie at udvikle en statistisk
model, der kan beskrive sæsonvariationen
af kardiovaskulære sygdomme, hvor denne kan
ændres gradvist over en årrække.
Yderligere information: Ph.d.­studerende, M.Sc.
Anette Luther Christensen, anluc@rn.dk
Hvilken betydning har online kontakt
for mænd med prostatacancer?
Urologisk Afdeling og Forskningsenhed for Klinisk
Sygepleje, Århus Universitetshospital, Aalborg
Informations- og kommunikationsredskabet
Online Patientbog blev 14. september 2009 implementeret
i klinisk praksis. Redskabet består i en
hjemmeside med adgang til generel og personlig
information baseret på monolog og dialog mellem
patienter og sundhedsprofessionelle. Redskabet er
udviklet med inddragelse af eksperter fra klinisk
praksis og systemudviklere. Online Patientbog
anvendes som det primære informations- og
kommunikationsredskab i Urologisk Afdeling på
Aalborg Sygehus. Som 3. led i innovations- og
interventionsstudiet gennemføres evalueringsforskning.
Ph.d.­studerende, cand.cur Charlotte D. Bjørnes,
tlf. 99 32 17 26 / 50 92 55 75, chbj@rn.dk
Ny undersøgelse af Klinefelter syndrom
Medicinsk Afdeling M, Medicinsk Forskningslaboratorium,
Klinisk Genetisk Afdeling og Center
for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN),
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt
Center for Sjældne Sygdomme, Børneafdeling A,
Århus Universitetshospital, Skejby og Hammel
Neurocenter.
Projektet undersøger sammenhængen mellem
neuropsykologiske, neuroradiologiske, endokrinologiske
og genetiske aspekter ved Klinefelter
syndrom. Mere specifikt ønsker vi at belyse: 1. Om
Klinefelter syndrom er forbundet med ændringer
i den regionale hjernevolumen. 2. Om Klinefelter
syndrom er forbundet med en ændret hjerneaktivitet
i forbindelse med udførelse af en kognitiv
test. 3. Det genetiske grundlag for den ændrede
neuropsykologiske fænotype, de ændrede regionale
hjernevolumen og den ændrede hjerneaktivitet
hos mænd med Klinefelter syndrom. 4. Om
testosteronbehandling kan forbedre den kognitive
funktion hos patienter med Klinefelter syndrom
og påvirke deres hjerneaktivitet under en kognitiv
test.
Projektet forventes afsluttet december 2011.
Læge Anne Skakkebæk Jensen, tlf: 89 49 20 35,
asj@ki.au.dk

Protein-markører i serum hos patienter
med mulig lungekræft
Afdeling M, De Medicinske Forsknings laboratorier
og Lungemedicinsk Afdeling B, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus samt
Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Herlev
Sygehus
Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme,
og trods intensiv behandling er under hver 10. i
live efter 5 års forløb. Hovedårsagen til den høje
dødelighed er, at lungekræft først sent giver
symptomer. Projektet er i færd med at etablere
en biobank med serum, plasma og leukocyt DNA
fra 1000 patienter, der udredes for lungekræft.
Endvidere vil der på en mindre gruppe af patienterne
foreligge pleuravæske, der ligeledes sikres
til biobanken.
Biobanken skal anvendes til at teste nye, lovende
biomarkører, der kan bidrage til en tidligere
opsporing af lungekræft. Vi har 3 konkrete markører,
som der allerede nu er planlagt studier af.
Det drejer sig om vækstfaktorerne IGF-I og IGF-II
samt glykoproteinet YKL-40. Det vil være muligt
for andre forskergrupper at få adgang til biobanken
efter drøftelse i projektgruppen.
Inklusion af patienter forventes afsluttet ultimo
2010.
Ulrick Espelund, tlf. 8949 2161, uespelund@hotmail.com.
Sammenligning af tre forskellige teknikker
til at finde det bedste befrugtede
æg
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus
Universitetshospital, Skejby
I dette projekt vil forskerne undersøge hvert
befrugtet æg (embryon) før oplægning i livmoderen
med tre forskellige teknikker, som teoretisk
set kunne identificere det bedste embryon.
Efterfølgende vil man så kunne sammenligne data
på de embryoner, der førte til graviditet med de,
der ikke gjorde.
1. Genexpression. Undersøgelser på køer tyder på,
at der er forskel mellem embryoner, der giver,
respektive ikke giver graviditet i forhold til,
hvilke gener, der er „tændt“ og „slukket“ og i
hvilken grad, de er udtrykt.
2. Time-lapse. Ved hjælp af et helt nyudviklet
udstyr (fra Unisense A/S) kan man nu i stor
skala løbende fotografere det enkelte embryons
udvikling in vitro. Undersøgelsen vil bl.a.
registrere hastighed og synkroni af embryonets
deling.
3. Near infrared spectroscopy (NIR). Man kan nu
lave undersøgelser af dyrkningsmediet, som
fortæller om embryonets omsætning af kulhydrater,
proteiner m.v. ved hjælp af near infrared
spectroscopy (NIR). Foreløbige data tyder på
forskellige profiler fra embryoner, der fører til
graviditet sammenlignet med embryoner, der
ikke gør.
Det er håbet, at undersøgelsen kan bidrage til en
markant forbedring af resultaterne af ægtransplantationsbehandling.
Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem
Fertilitetsklinikken, Århus Universitetshospital,
Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Syge hus
og Syddansk Universitet, Unisense A/S, Fertilitetscentrum,
Gøteborg og Molecular Biometrics,
Massachusetts, USA.
Forventes afsluttet ultimo 2012.
Professor, dr. med. Jakob Ingerslev,
tlf. 89 49 63 17, jakob.ingerslev@skejby.rm.dk
udforsk · 41

Nyt om navne ...og andet nyt
42 · udforsk
Nyt om navne
Doktorgraden
Overlæge Jens Michael Hertz: ”Alport syndrome.
Molecular genetic aspects”.
1. reservelæge Trine Hyrup Mogensen, ph.d.:
”Pathogen recognition and inflammatory signaling
in innate immune defenses”.
Overlæge Jacob Geday: Functions of the medial
frontal cortex. A model of monoaminergic modulation”.
Lektor Esben Agerbo: “Epidemiological suicide
research. Based on Danish routine registers”.
Nye professorer
Overlæge, dr. med. Ole Bjarne Christiansen er blevet
ansat som klinisk professor i Gynækologi og
Obstetrik ved Aarhus Universitet med arbejdssted
på Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Aalborg
Sygehus – Århus Universitetshospital.
Overlæge, dr. med. Hans Jakob Ingerslev
er d. 1. september tiltrådt som professor i
Reproduktionsmedicin.
Overlæge Peer Christiansen kan nu kalde sig
Danmarks første professor i mamma- og endokrinkirurgi.
Århus Sygehus har nemlig oprettet et
professorat i dette særlige område, som beskæftiger
sig med operationer i brystet og de hormonproducerende
kirtler.
Ledende overlæge, dr. med., ph.d. Per Fink,
Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er pr. 1.
september 2009 blevet udnævnt til professor ved
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.
Allan Flyvbjerg, der er overlæge og professor i
eksperimentel medicinsk forskning, er pr. 1. juli
2009 udnævnt til klinisk professor i endokrinologi
ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus
Sygehus.
Overlæge, ph.d. Henrik Hasle fra Børneafdelingen
på Århus Universitetshospital, Skejby, er blevet
klinisk professor i pædiatrisk onkologi. Henrik
Hasle har særligt fokus på børneleukæmi.
Overlæge, dr.med. Jesper Hjortdal tiltrådte den 1.
september 2009 som klinisk professor i oftalmologi
ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige
Fakultet og Øjenafdelingen J, Neurocenteret, Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Speciallæge, ph.d. i pædiatri og overlæge på
Børneafdelingen på Skejby Sygehus, Henrik Hasle,
er netop blevet udnævnt til professor på Aarhus
Universitet.
Fysiker modtager fornem pris
Hospitalsfysiker Kari
Tanderup fra Århus
Universitetshospital, Århus
Sygehus, har modtaget den
såkaldte Jack Fowler-pris.
Prisen uddeles ved det, der
hedder 10th Biennial ESTRO
Conference on Physics and
Radiation Technology for
Clinical Radiotherapy.
ESTRO er den europæiske
stråleterapi-organisation og hvert andet år afholdes
denne fysikkonference, som er den største af
sin art i Europa og samler de førende eksperter
inden for stråleterapi.
Jack Fowler-prisen gives for det bedste abstract –
d.v.s. den bedste beskrivelse af et videnskabeligt
projekt.
Kari Tanderups vinderabstract omhandler strålebehandling
af livmoderhalskræft.
350 danske kvinder bliver hvert år ramt af livmoderhalskræft,
og ca. halvdelen af dem bliver
behandlet med strålebehandling.
Hæder til hjertespecialist
Overlæge Lars Romer Krusell, Hjertemedicinsk
afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby har
ved Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i oktober
fået tildelt Thiessens legat.
Legatet uddeles som en personlig anerkendelse
for en markant indsats indenfor dansk kardiologi.
Lars Romer Krusell modtog legatet sammen med
overlæge Steffen Helqvist, Rigshospitalet, for
deres indsats for en national etablering og optimering
af det såkaldte DRG-system, som er det
afregningssystem, der anvendes ved prisfastsættelse
af ydelser i sundhedsvæsenet.
Dronningen overrakte pris for banebrydende
gigtforskning
Den Internationale Gigtdag er en god dag at
hædre de mennesker, der gør noget særligt
for at fremme mulighederne for at forebygge
og behandle gigt. En af dem er professor
og ortopædkirurg Kjeld Søballe fra Århus
Universitetshospital, som har lavet et banebrydende
stykke arbejde inden for hoftekirurgien.
Han er blevet belønnet med Dronning Ingrids
Forskerpris på Amalienborg. Prisen uddeles hvert
år, og overrækkes af Gigtforeningens protektor
Hendes Majestæt Dronningen, som har videreført
sin moder Dronning Ingrids store engagement i
gigtsagen.
Kjeld Søballe modtog prisen for sit arbejde med
fiksering af kunstige led, som mange danskere
får i dag, når de fx får ”et nyt knæ” eller ”en
ny hofte”. Han har opnået fantastiske resultater
med at fastgøre kunstige led til knoglevævet, så
det holder bedre over tid. Kjeld Søballe har også
opfundet et helt nyt redskab i hoftekirurgien
kaldet Søballes instrument. Det kan måle hofteskålens
vinkel i forhold til lårbenet og dermed
erstatte en bøvlet røntgenundersøgelse under en
hofteoperation.
Skejbylæge formand for europæiske
specialister i graviditet og diabetes
Overlæge dr. med. Per Ovesen på Århus
Universitets hospital, Skejby, er blevet valgt til formand
for Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG),
som er en forening af europæiske fødselslæger,
der arbejder med gravide diabetikere og overvægtige
gravide. Valget fandt sted i oktober på
foreningens årsmøde i Dubrovnik i Kroatien.

Århusiansk forsker får formidlingspris
Overlæge og professor Allan Flyvbjerg har modtaget
en forskningsformidlingspris på 100.000 kr.
fra Aarhus Universitets Jubilæumsfond.
Allan Flyvbjerg er gennem årene blevet brugt i
forbindelse med især diabetesformidling af alt fra
diverse landsdækkende medier, over foredrag i
forskellige forsamlinger til debatter på gymnasier
eller folkeskoler. Prisen gives som støtte til hans
fortsatte arbejde med forskning og formidling.
Gennem de sidste 15 år har Allan Flyvbjerg forsket
i især årsagerne til diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er der blandt andet kommet flere
end 450 videnskabelige artikler og mange bidrag
til både nationale og internationale lærebøger ud
af. Især inden for diabetesforskningen har Allan
Flyvbjerg gjort sig bemærket, og han har desuden
været formand for Diabetesforeningen gennem de
sidste ni år.
Fornem engelsk pris til århusiansk
smerteforsker
Professor, overlæge dr.med. Troels Staehelin
Jensen fra Neurologisk Afdeling F på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus og Dansk
Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet
har modtaget P.D. Wall-prisen i forbindelse med
British Pain Society’s årsmøde 2009.
Troels Staehelin Jensen modtager prisen som
anerkendelse for sin eksperimentelle og kliniske
smerteforskning, således som den i en årrække er
foregået ved Dansk Smerteforskningscenter, hvor
han leder en forskningsgruppe om eksperimentelle
og kliniske smerter.
Især undersøger gruppen de smertetilstande,
der skyldes skader og sygdomme i nervesystemet.
Udover det kliniske arbejde og forskningen
har Troels Staehelin Jensen haft en række
internationale poster. Senest som præsident for
International Association for the Study of Pain,
der er en verdensomspændende organisation med
mere end 7000 medlemmer.
1,5 mio. til forskning i sygdommen ALS
Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til
et forskningsprojekt ledet af Neurofysiologisk
Afdeling på Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus.
ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en hurtigt
fremadskridende neuromuskulær sygdom, der
lammer samtlige muskelgrupper. Sygdommen kan
ikke helbredes, og patienten vil dø inden for få år.
Formålet med projektet er at undersøge, om
sygdommen ikke alene angriber den del af nervesystemet,
der styrer bevægelser, men er mere
udbredt og også angriber nervesystemets følesystem.
Denne viden kan anvendes i udviklingen af
en fremtidig medicin. Desuden vil undersøgelsens
resultater medvirke til, at den korrekte diagnose
kan stilles tidligere.
Dette er den første undersøgelse af ALS-patienter,
hvor en lang række elektrofysiologiske tests af
såvel det motoriske som det sensoriske nervesystem
sammenholdes med MR-scanninger og
andre undersøgelser.
De 1,5 mio. kr. er bevilget over tre år, og skal sammen
med en tidligere bevilling fra Forskningsrådet
for Sundhed og Sygdom bruges til projektet, som
hedder ”Påvirkning af det sensoriske nervesystem
ved ALS. Et prospektivt multi disciplinært studie på
Århus Universitetshospital.” Projektet løber frem til
udgangen af 2013.
Belønnet for dyreetisk forskning
Den århusianske lektor
Thomas Juhl Corydon er
blevet belønnet for ikke
at bruge forsøgsdyr i sin
forskning.
Det er Frøknerne Anna og
Dagny Hjerrilds fond til
afskaffelse af dyreforsøg
i den videnskabelige
forskning, der har uddelt
150.000 kr. til Thomas Juhl Corydon, der er
forsker ved Institut for Human Genetik ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus
Universitet.
Fondens formål er bl.a. at støtte forskning, som
anviser alternative forskningsmetoder, som
kan erstatte brugen af forsøgsdyr, og dette har
Thomas Juhl Corydon arbejdet målrettet med
inden for sine forskningsområder.
Plastikkirurgien vandt Forskningens Dag
Det blev Plastikirurgisk Afdeling Z, der løb med
sejren, da Århus Sygehus holdt Forskningens
Dag 30. september.
Forskningsoverlæge Hanne Birke Sørensen fra
Plastikkirurgisk Afdeling vandt i konkurrence
med seks andre forskere om at præsentere
det bedste foredrag om sit forskningsprojekt.
Hanne Birke Sørensens forskningsprojekt
handler om, hvordan man med mikrodialyse
kan overvåge patienter, der har fået en lap
fra tyndtarmen sat fast på spiserøret efter en
operation for kræft i spiserøret. Resultatet har
stor betydning, da det kan få fatale følger for
patienten, hvis man ikke meget præcist er i
stand til at overvåge funktionen af denne tyndtarmslap.
På Forskningens Dag blev der både konkurreret
om præmier for bedste foredrag og bedste
videnskabelige postere.
udforsk · 43
Fotos: Klaus Holsting, Bjarke Ørsted, Michael Harder, Søren Braad Andersen m.fl.

”Da jeg begyndte, blev forskning
betragtet som en fritidsinteresse
på hospitalet. Men den holdning
har ændret sig betydeligt, især
gennem de seneste år.”
Af Vibeke Uldall Harder Foto Helene Bagger
Ebba Nexø har forsket størstedelen af sit liv.
Allerede i løbet af studietiden – sidst i 1960’erne – fik hun
smag for forskningens verden.
– Jeg startede med at forske, ganske enkelt fordi jeg var nysgerrig,
fortæller Ebba Nexø, der som noget af det første kastede
sig over spørgsmålet, hvorfor varmt vand kun føles varmt, lige
når man stikker fingeren ned i det.
Efter studietiden var hendes primære forskningsområde vitamin
B12. Det er her, hun skrev sin disputats, her, hun vejleder
ph.d.-studerende og her, hun stadig selv forsker.
– Inden for B12-området har jeg arbejdet både med basalvidenskab
og praktisk klinisk forskning. Senest har vi lavet en
ny absorptionstest for B12, som netop er indført i rutinen. I dag
arbejder mange grupper i Århus med B12, og tilsammen er vi
internationalt førende på området, fortæller hun.
Et andet stort forskningsområde hentede Ebba Nexø til
Danmark i forbindelse med et studieophold i USA i slutningen
af 1970’erne. Det omhandler vækstfaktoren EGF. Hun begyndte
med grundvidenskabelige studier uden umiddelbar klinisk
betydning, men i dag er fokus et stort klinisk projekt, hvis mål
er at finde en metode, så man kan forudsige, hvilke lungekræft-
Ebba Nexø
• født i 1943
• medicinsk embedseksamen fra
Københavns Universitet i 1971
• dr.med. i 1978
• speciallæge i klinisk biokemi i 1981
• professor i klinisk biokemi siden 1991
• overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling
ved Århus Universitetshospital, Århus
Sygehus siden 1991
Portræt af en forsker
patienter, der har gavn af behandling med medicin rettet mod
EGF-receptoren.
Ebba Nexø interesserer sig også for rammebetingelserne
for forskning. Hun har været medlem af en række nationale
og internationale udvalg og råd. Blandt andet har hun været
formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, og hun er
næstformand i Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Igennem sine mange år med forskning har Ebba Nexø
bemærket store ændringer omkring arbejdspladsens og andre
lægers holdning til forskning.
– Da jeg begyndte, blev forskning betragtet som en fritidsinteresse
på hospitalet. Men den holdning har ændret sig betydeligt,
især gennem de seneste år, fortæller Ebba Nexø.
– I dag er forskning en naturlig del af lægearbejdet. Især når
man er ansat på et universitetshospital, hvor man jo forventes
at forske. Og det, synes jeg, er en meget positiv, men også nødvendig
udvikling.
Ifølge Ebba Nexø har forskning endnu ikke helt den status
på hospitalerne, som den fortjener.
– Men den er godt på vej, siger hun.
Tema næste nummer: Forskning uden grænser