Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen

Teknisk bilag
med de øvrige distributionsomkostninger /§ 1 stk. 3 i kilde 7/. Beløbet afhænger af de faktiske
spareomkostninger og varierer således mellem de enkelte selskaber og kundesegmenter (tariftyper).
Der er ikke defineret konkrete beløb til energispareaktiviteterne, da det er op til de
enkelte selskaber at vælge aktivitet og omkostninger, blot det kan holdes inde for den generelle
indtægtsramme. El- og naturgaskunderne har ikke mulighed for at fravælge dette bidrag
– fx ved at vælge en anden energileverandør – dette også selv om slutbrugeren ikke kan/vil
gøre brug af el- og naturgasdistributionsselskabets energisparetilbud.
Fjernvarmeselskaberne er ikke indtægtsrammeregulerede, men opererer efter hvile-i-sig princippet
og alle omkostninger væltes over på kundetariffen. Selskabsomkostninger til energispareaktiviteter
opkræves derfor over varmeregningen, men fremgår ikke som særskilt postering.
Beløbet varierer ikke for de enkelte kundesegmenter i forbindelse med fjernvarme, men
er indregnet i dels faste bidrag og dels variable priser.
Der foreligger ikke noget krav om, at selskabsomkostningerne til besparelserne skal dokumenteres.
Energitilsynet fører tilsyn med rimeligheden af el-, gas- og fjernvarmeselskabernes omkostninger,
men har ikke specielt fokus på omkostninger til energispareaktiviteter.
Et tilsvarende tilsyn finder ikke sted for olieselskabernes vedkommende, da de aldrig har været
underlagt lovgivning, der administrerer selskabernes mulighed for at opkræve penge i
forbindelse med gennemførelsen af energispareaktiviteter og administrationen af disse hos
slutbrugeren. Olieselskaberne opererer i et frit konkurrencepræget marked. Deres kommercielle
tilbud skal dække spareomkostningerne og kunderne er frie til at fravælge deres energisparetilbud.
Nogle af elnetselskaberne og DONG benytter sig af handelsselskabernes energisparerådgivere,
som samtidig med energisparetilbud har mulighed for at markedsføre kommercielle produkter
og dermed reducere de samlede omkostninger. Således oplyser gasselskaberne, at der
for deres vedkommende findes oplysninger om omkostninger ved outsourcing af energispareaktiviteterne,
men at størstedelen af aktiviteterne er sammenkoblede med andre kommercielle
aktiviteter og ikke konteres adskilt – de associerede omkostninger indgår i de samlede
driftsomkostninger /4/.
De små fjernvarmedistributionsselskaber (”1 kedelmester og en halvdagsansat administrativ
medarbejder”) har ikke samme muligheder for i deres rådgivning at kombinere kommercielle
og ikke-kommercielle aktiviteter som de store energiselskaber, da de typisk ikke sælger andet
end fjernvarmen /2/. Dette giver mindre mulighed for synergi mellem de to (og dermed mindre
synergi mellem omkostningsdækningen af de to), men på den anden side er fjernvarmeselskaberne
typisk forbrugerejede og har en egeninteresse i at realisere økonomisk rentable
besparelser. Den typiske pris på køb af energibesparelser indenfor fjernvarmesektoren er
300-400 kr./MWh. Hvor besparelsesarbejdet tidligere i høj grad blev udført på marginaltid for
de ansatte, er udgifterne i dag næsten alle ’nye’, idet man ikke må være udførende selv
/Dansk Fjernvarme/.
Regeringens handlingsplan 2005 indeholder en opgørelse af omkostningsniveauet fra før forpligtelsessystemet
blev søsat. Eftersom indtægtsrammen er fastholdt på det daværende ni-
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 19