Energiselskabernes energispareaktiviteter - Energistyrelsen

Teknisk bilag
elforbrug i rådgivningsåret. Hverken de grafiske eller økonometriske analyser af statistiske
data kunne spore en effekt. Det betyder ifølge evalueringen ikke, at der ikke er nogen effekt,
men at en eventuel effekt ikke kunne påvises med de forhåndenværende data. Dette kan igen
dels skyldes ’støj’ fra andre påvirkninger af virksomhedernes elforbrug, men resultatet var
også påvirket af dataproblemer og problemer med at repræsentere virksomhedernes økonomiske
vækst.
Elnetselskaberne selv skønnede ifølge evalueringen CO2-skyggeprisen i 2002 ca. 119 kr./ton
over de i 2002 realiserede råds levetid inklusive elvarmekonvertering. Tallet dækker over store
branchemæssige forskelle.
Case-studierne fandt frem til at fire ud af otte virksomheder havde en CO2-skyggepris på under
120 kr./ton. I de sidste to cases kunne økonomien ikke beregnes. Ud fra et virksomhedsperspektiv
var alle realiserede råd rentable og investeringen tjent ind på under et år.
De statistiske analyser kunne ikke beregne en pris, eftersom der ikke kunne påvises nogen
effekt.
Vores vurdering:
De effekter og omkostninger, der opgøres i evalueringen, kan ikke umiddelbart anvendes i
den igangværende evaluering, da disse begrænser sig til el og erhvervsrådgivning, som har
fået andre rammevilkår i mellemtiden. Derimod kan informationen om målgruppens motiver
for realisering af besparelser samt rådgivernes vurdering af den gamle ordning være nyttige.
Fx fremhæver både virksomheder og rådgivere vigtigheden af at kunne tage udgangspunkt i
kundens behov uden skelnen til energiart. Noget som den nye ordning har tilstræbt at give
mulighed for.
Evalueringen er stærk i den forstand, at der er anvendt tre meget forskellige metoder til at
belyse effekt og pris. Forskellen i resultaterne understreger, hvor væsentlig valget af analysemetode
er for udfaldet af en undersøgelse.
Desuden er det tydeligt, at hvis der bruges der tid og penge på løbende at indsamle data til en
database, er det vigtigt, at disse også løbende kvalitetssikres. Nytten af at have disse data
tilgængelige skal nøje afvejes i forhold til hvor meget det koster at tilvejebringe disse.
7 Konklusion
Forpligtelsessystemet inklusive den nye metodefrihed er betydelige ændringer i rammerne
for energiselskabernes spareaktiviteter og er stadig meget nyt. Det vil tage nogen tid, før den
fulde konsekvens bliver synlig, men tendenser kan anes. I vurderingen af egnetheden af den
nye ordning skal der tages højde for, at der naturligvis pga. af at der er tale om et nyt system
vil være områder, der ikke er optimale fra starten og derfor skal justeres i takt med, at der
etableres et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag.
De frie forhold i valg af målgruppe og spareaktiviteter har uden tvivl givet selskaberne mulighed
for at forfølge de selskabsmæssigt mest omkostningseffektive besparelser.
En evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter 21