Naturlig variation og risikovurdering af planter - LandbrugsInfo

stoffer, herunder naturstoffer. Efterfølgende er de
indholdsstoffer, der giver anledning til resistens,
blevet identificeret. Sideløbende bliver DNA markører
udviklet, hvilket gør det muligt at kortlægge,
hvor på kromosomerne resistensgenerne mod
jordlopper ligger. Det giver mulighed for at identificere
de aktive indholdsstoffer, der er ansvarlige
for resistens mod jordlopper samt de gener, der
styrer dannelsen af disse indholdsstoffer.
Gåsemad, der er genetisk modificeret
til at producere naturstoffet
dhurrin, er resistente mod jordlopper
Durraplanten, Sorghum bicolor, indeholder naturstoffet
dhurrin. Dhurrin er i sig selv ikke giftigt
men frigiver gift HCN/hydrogen cyanid/blåsyre,
når det plantevæv, det findes i, bliver nedbrudt
af f.eks. gnavende insekter. Genteknologien gør
det muligt at overføre gener imellem forskellige
arter, så man f.eks. kan fremstille planter med et
ændret indhold af naturstoffer. Derved kan man
forbigå millioner af gensidige tilpasninger mellem
planterne og deres skadedyr, og ny resistens mod
insekter kan introduceres. På Plantebiokemisk Laboratorium
har vi ved hjælp af genteknologi sat de
Se PowerPoint-show med indlægget på www.plantekongres.dk
Nye metoder til at forstå planternes vækst K3
tre gener fra Durraplanten, CYP79A1, CYP71E1,
UGT85B1, der koder for dannelsen af naturstoffet
dhurrin ind i gåsemadsplanten, Arabidopsis thaliana,
således at den nu kan producere dhurrin. Op
til 5% tørstof fra planten udgøres nu af naturstoffet
dhurrin i de genetisk modificerede gåsemadsplanter.
Disse planter er i stand til at danne og oplagre
det nye naturstof uden synlige tegn på ændret
vækst. De genetisk modificerede gåsemadsplanter
er resistente både mod de voksne jordlopper samt
mod jordloppelarver. I forsøg, hvor jordlopperne
får valget mellem at spise de genetisk modificerede
dhurrin-producerende gåsemadsplanter og ikke
genetisk modificerede gåsemadsplanter, fravælger
jordlopperne de dhurrin-holdige planter. Det vil
sige at tilstedeværelsen af naturstoffet dhurrin virker
som et frastødende middel frem for et giftstof,
der slår jordlopperne ihjel. Ligeledes har vi undersøgt,
hvordan indsættelsen af de tre gener fra Durraplanten
påvirker reguleringen af de ca. 22.000
gener, der naturligt findes i gåsemadsplanten samt
undersøgt hvilken påvirkning, der er på den øvrige
sammensætning af naturstoffer. Dette eksempel
viser, at det er muligt at introducere nye indholdsstoffer
i genetisk modificerede planter uden
morfologiske ændringer eller påvirkning på sammensætningen
af øvrige indholdsstoffer og deres
genregulering; det vil sige disse genmodificerede
planter er næsten ens med ikke genmodificerede
planter og udgør et eksempel på en risikovurdering.
I kontrast hertil ses større ændringer i genregulering
og sammensætningen af indholdsstoffer
imellem økotyper af planter og imellem mutanter.
Litteratur
Kristensen C, Morant M, Olsen CE, Ekstrøm CT,
Galbraith DW, Møller BL & Bak S. 2005. Metabolic
engineering of dhurrin in transgenic Arabidopsis
plants with marginal inadvertent effects on
the metabolome and transcriptome. Proc. Natl.
Acad. Sci. USA 102, 1779-84.
Møller BL & Bak S. 2005. Genetic engineering,
natural variation and substantial equivalence.
Trends in Biotechnology 23: 381-383.
Tattersall DB, Bak S, Jones PR, Olsen CE, Nielsen
JK, Hansen ML, Høj PB & Møller BL. 2001.
Resistance to an Herbivore Through Engineered
Cyanogenic Glucoside Synthesis. Science 293,
1826-8. ■
291