Hvilken rolle spiller netværk? - Aalborg Kommune

Hvilken rolle spiller netværk?
-nye vilkår, kulturer og tillidsrelationer
Carsten Jahn Hansen
Institut for Planlægning
Aalborg Universitet

Billeddelen med relations-id rId3 blev ikke fundet i filen.

Mulighedsskabende planlægning
Marked for byudvikling
Forme og illustrere forventninger

Gensidig afhængighed
Bruge hinandens ressourcer –
både i form af idéer, viden,
økonomi og handlekraft
Flere ”kunder” til den ønskede
udvikling

“Samarbejde om byudvikling bør ske på tværs af de traditionelle organisatoriske
skel og brugergrupper, hvis videnbyen skal have gode vilkår for at vokse og
blomstre. En god samarbejdsmodel rummer netværkspleje og dialog. Det giver
alle en finger på pulsen og bygger på motivation frem for regler.”

”Kommunens rolle som facilitator for offentlig-private samarbejder, bliver
stadig vigtigere for byens udvikling. Det er Forstadens Tænketank i
Aalborg et godt eksempel på.
Med kommunen som initiativtager har syv store offentlige og private
aktører fundet sammen i et forpligtigende netværk, der skal maksimere
udbyttet af investeringer for knap 10 mia. kr. OG skærpe netværkets
medansvar for en bydels udvikling.
Sammen har aktørerne formuleret og underskrevet et charter, som
beskriver en vision for bydelens udvikling og fire indsatsområder, som
alle forpligtiger sig til at arbejde for.”
(Brian Høj, Projektleder i Aalborg kommune. Fra STRAKKS
projektets debatavis om den samarbejdende by)

(Se også ”Plankultur i en brydningstid”, 2010)

Kulturbaseret tilgang til udvikling og planlægning – en ABC
A) Få skabt et overblik over eksisterende visioner, strategier og planlægning. Både
deres organisering, procedurer og processer, men også produkternes struktur,
instrumenter og eventuelle opdeling i diverse delprodukter. Det handler især om at
få kortlagt, hvem der gør hvad i planlægningen – både formelt og uformelt
samt internt og eksternt.
B) ”Plankultur”: Få undersøgt hvad planlæggerne, politikerne, developerne og
andre nøgleaktører i planlægningen tager for givet i forhold til udviklingen.
Hvilke basale antagelser, værdier og forståelsesmæssige rammer deles, og hvilke
er forskellige mellem eksempelvis afdelinger eller mellem niveauer i forvaltningen?
Det drejer sig om at kortlægge forskellige normer og opfattelser af, hvad
planlægningen skal medvirke til, og hvordan den skal gøre det. Dermed tegnes et
billede af de specifikke planlægningstraditioner og -idéer, der præger
planlægningens praksis og videre udvikling.
C) ”Lokal kultur”: Få skabt et bedre indblik i de mere generelle kulturelle
regler, normer, traditioner og værdier, der præger lokalsamfundet og dets
borgere. Disse påvirker indirekte planlægningen gennem eksempelvis borgenes
fokus og måde at agere på i konkrete inddragelsesprocesser. Det handler ofte om
borgenes opfattelse af ”det gode liv” og af fællesskaber og lokal identitet
(Se også ”Plankultur i en brydningstid”, 2010)

Tillid !
– fordi det er nødvendigt ”cement” i netværksbaseret arbejde
Rationelberegnende
tillid
(gensidigt
udbytte)
Tillid til
ekspertsystemer
Tillid til værdier
og normer
Interpersonlig
tillid

Udvikling af en kultur for opbygning af tillid?
Den ”autoriserede netværker”?
“Agere med
åbenhed,
gennemsigtig
hed og med
ordentlighed”
“Vis og
demonstrér
oprigtig
interesse i
andres
realiteter og
værdier”
Kultur for
“tillidsbygning”
“Kom ud og
væk fra
skrivebordet”
“Vær lidt
ydmyg eller
beskeden og
hold dit ord
og dine
aftaler”

“Lad os ikke begynde med at fastlægge rammer! Lad os begynde
med det som skal indrammes! Lad rammen elastisk følge
udviklingen i denne tilværelses manifestationer, så livet kan
præge rammen, i stedet for at rammen tvinger og former livet.”
Asger Jorn, Arkitekturkongres i Silkeborg, 1947