Grøn-blå Struktur - Aalborg Kommune

Grøn-blå Struktur

2 

Udgiver: 

Aalborg Kommune 

Park & Natur 

Stigsborgs Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2251 

Mail: parkognatur@aalborg.dk 

Marts 2010 

Tekst og layout 

Niras konsulenterne

IndholdSforteGnelSe 

1. FORORD 4 

2. INDLEDNING 5 

3. GRØN-BLÅ VISION 14 

4. GRØN-BLÅ STRUKTUR – PRINCIPPER OG MÅL 16 

5. PERSPEKTIVERING OG KOBLING TIL KOMMUNEPLAN 20 

6. GRØN-BLÅ STRUKTUR - MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR KILER, BÅND OG FORBINDELSER 22 

- Limfjordskilen 

- Østkystbåndet 

- Lille Vildmosebåndet 

- Lindenborg Åbåndet 

- Poulstrup Søkilen 

- Østeråkilen 

- Drastrupkilen 

- Binderup Åkilen 

- Halkær Åbåndet 

- Lundby Hedebåndet 

- Vadum Skovbåndet 

- Lindholm Åkilen 

- Hammer Bakkerkilen 

Grøn-blå Struktur 3

4 

forord 

Med Kommunalreformen står Aalborg Kommune 

over for et nyt ansvarsområde - at 

skulle planlægge for det åbne land. Det 

er et mål for Park og Natur at virke for en 

helhedsorienteret planlægning af det åbne 

land, en grøn og rekreativ sammenbinding 

af by og land samt en styrkelse af Aalborg 

Kommunes natur, landskaber og den rekreative 

tilgængelighed. 

Vi har derfor i Park & Natur udarbejdet 

Grøn-blå Struktur som et indspil til Aalborg 

Kommunes arbejde med det åbne land, de 

bynære landskaber og det grønne i byerne. 

Under udarbejdelsen af Grøn-blå Struktur 

har vi i Park & Natur afholdt en ekskursion 

til landskabet sydvest for Aalborg med 

deltagelse fra kommunens øvrige relevante 

forvaltninger. Her blev der diskuteret interesser 

i det åbne land, visioner og synergieffekter 

i planlægningen. Efterfølgende har vi 

i Park & Natur fulgt op med en workshop, 

hvor hovedtrækkene i Grøn-blå Struktur er 

blevet debatteret med de øvrige kommunale 

forvaltninger. 

Hovedgrebet i Grøn-blå Struktur er at skabe 

IndlednInG 

en fysisk plan der sammenbinder de vigtigste 

landskaber, herunder også landbrugsarealer 

samt tørre og våde naturområder, kulturmiljøer 

og rekreative stiforbindelser i et sammenhængende 

net af kiler og bånd. En grøn-blå 

rygrad i kommunens landskab, der både 

bygger på de særlige værdier og på udviklingspotentialer 

i det åbne land og sikrer rekreativ 

tilgængelighed og sundhedsfremmende 

aspekter samt understøtter og styrker mange 

af kommunens øvrige målsætninger og ønsker 

til en gunstig udvikling. 

Grøn-blå Struktur favner park, natur og miljøet 

i kommunen og synliggør de grøn-blå interesser 

og værdier i den samlede kommune. Det 

er Park & Naturs ønske at integrere Grøn-blå 

Struktur i kommunens planlægning, ligesom 

dens indhold skal indgå på lige fod med andre 

interesser i den samlede interesseafvejning i 

den daglige sagsbehandling såvel som i projekterne. 

Stadsgartner 

Kirsten Lund Andersen

IndlednInG 

Hvorfor har Aalborg Kommune behov for en synlig 

Grøn-blå Struktur? 

Aalborg Kommune har et spændende varieret landskab og 

et mangfoldigt udbud af naturområder, kulturmiljøer og 

udflugtsmål, nogle lokaliteter endda helt enestående. Samtidig 

er der i Aalborg Kommune et stort pres på de grønne 

områder og naturen, og et sammenfald af – mere eller 

mindre modstridende - interesser mange steder. Dette stiller 

øgede krav til en fælles holdning til, hvor naturen skal være, 

og hvordan den skal udvikle sig. 

Grøn-blå Struktur er et helhedsorienteret indspil til en sammenhængende 

politik og struktur for natur, landskab, miljø 

og friluftsliv, hvor der tænkes på tværs af de traditionelle 

sektorer. Målet er at lægge op til indsatser, hvor resultatet af 

en enkelt indsats kan have et multifunktionelt udbytte. 

Med fokus på helhed, sammenhæng og tilgængelighed, er 

det hensigten at skabe et redskab der, i den videre kommuneplanlægning, 

kan styrke naturen, sammenbindingen 

af eksisterende naturområder samt øge tilgængeligheden. 

Naturens og landskabets eksisterende værdier og de udviklingsmuligheder 

der findes gennem fx skovrejsning, naturpleje, 

naturgenopretning, forbedret rekreativt stinet samt 

udvikling af flere og mere attraktive udflugtsmål. Grøn-blå 

Struktur skal sætte naturen og det rekreative potentiale på 

dagsordenen, og medvirke til at de grøn-blå interesser og 

strukturer understøttes og sikres i konkurrencen med andre 

areal-interesser. Når der prioriteres en indsats inden for 

Grøn-blå Struktur, er det målet, at der opnås flere fordele og 

synergieffekter ved hver indsats for natur, miljø og friluftsliv. 

At tænke i fysisk sammenhængende natur er vigtigt. Både 

den rekreative og den biologiske værdi er væsentlig større, 

hvis natur- og landskabsområderne hænger sammen i større 

enheder og opleves som sammenhængende landskaber. For 

borgerne i Aalborg Kommune er tilgængelighed til grønblå 

kiler og bånd samt adgang til større sammenhængende 

landskaber af stor rekreativ værdi. Ligesom tilstedeværelsen 

af ubrudte naturområder giver dyr og planter større spredningsmuligheder 

og mulighed for at finde føde og egnede 

levesteder. 


Hvis vi ikke passer på naturen forsvinder den! 

I hele Aalborg Kommune er der et stort pres på det 

åbne land, dette er særlig udtalt i de bynære landskaber. 

Kommunen har derfor et stort ansvar, når det åbne 

lands værdier skal beskyttes og benyttes som led i kommunens 

udvikling og befolkningens trivsel. 

Ansvaret kommer dels til udtryk i lovgivningen, som giver 

kommunerne pligt til at varetage interesser i relation 

til bl.a. naturværdier, landskabsværdier, vandmiljø mv. 

Lovgivningen udspringer dels af nationale og internationale 

natur- og miljøinteresser og udmøntes i praksis 

gennem sektorlovgivningen, landzoneadministrationen, 

Natura 2000-planer, Vandplaner mv. Det er således en 

lovbestemt forvaltningsramme, som giver et snævert 

råderum i den kommunale forvaltning. 

En anden del af ansvaret for naturen og det åbne lands 

værdier har Kommunen gennem den kommunale 

planlægning, der er rammen for den fremadrettede 

udvikling i kommunen og forvaltning af kommunens 

værdier. Kommunen har her større lokalpolitisk råderum 

men ikke desto mindre ansvar for en langsigtet planlægning, 

der fremadrettet skal sikre de mange natur- og 

landskabsværdier, der er identitetsskabende og en vigtig 

ressource for Aalborg Kommune, dens borgere og dens 

udvikling. 

6 IndlednInG 

Natura 2000 – Internationalt prioriteret naturnetværk 

hvor kommunen er forpligtiget til at sikre en gunstig 

naturtilstand for arter og naturtyper. Områderne indgår i 

Grøn-blå Struktur. 

Fredninger - Områder, der er omfattet af en fredningskendelse. 

Kommunen har opgaven med at pleje privatejede 

fredede områder. Størstedelen af de fredede områder 

indgår i Grøn-blå Struktur. 

Beskyttede naturtyper - Natur- og halvkulturområder beskyttet 

efter naturbeskyttelsesloven. Områderne spiller en 

vigtig rolle for spredningsmulighederne for dyr og planter 

og er indeholdt i Grøn-blå Struktur.

Grøn-blå Struktur 

- et særligt råstof for Aalborg Kommune 

Aalborg Kommune dækker et areal på 1144 km 2 og 

har ca. 192.350 indbyggere. En både areal- og befolkningsmæssig 

stor kommune, med en samlet by centralt 

placeret. Landskabet, naturen og de rekreative muligheder 

i Grøn-blå Struktur udgør et særligt råstof for 

kommunen. Grøn-blå Struktur spiller sammen med en 

lang række andre interesseområder, aktuelle udviklingstendenser 

og ønsker til udvikling i Aalborg Kommune. 

Grøn-blå Struktur repræsenterer det åbne lands hovedinteresser 

for natur, friluftsliv og landskab. 


Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur består af et net af kiler 

og bånd, hvor kilerne går fra det åbne land og ind i byerne og 

båndene strækker sig på tværs af det åbne land. 

Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, 

yderligere bundet sammen af økologiske og rekreative 

forbindelser, der udgør den grønne rygrad og de 

vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. 

Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de 

eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder 

i det åbne land. Principperne for Grøn-blå 

Struktur samt de økologiske og rekreative forbindelser 

uddybes i kapitel 4. 

0 1. 

900 

3.800 7.600 Meters 


8 

Landskabets former 

Landskabets former og karakteristiske landskabstræk 

har haft stor betydning for, hvordan kommunen har 

udviklet sig i forhold til bosætningsmønstre i byerne og 

på landet, landbrug, råstofindvending og den industri, 

der er afledt heraf. 

Landskabet kan overordnet opdeles i to landskabstyper 

– bak kerne og de lave sletter, herunder også kystområderne. 

Nord for Limfjorden er det lavtliggende sletteland 

dominerende, kun brudt af bakkerne ved Hammer 

Terrænkurver 

5 - 20m 

20 - 40m 

40 - 60m 

60m - 

0 - 5m 

5 - 20m 

0 - 5m 20 - 40m 

40 - 60m 

60m - 

ØKOLOGISK FORBINDELSE 

IndlednInG 

Bakker, Aslund Plantage og videre mod Ulsted. Mod 

syd er det bakkede højland den dominerende landskabsform 

brudt af de store karakteristiske ådalsstrøg 

ved Lindenborg Å, Østerå, Binderup Å og Halkær Å. 

Særligt karaktergivende for hele Kommunens landskab 

er Limfjorden og de flade strandenge, der tilfører kommunen 

et samlet åbent landskabsrum med store vidder 

og udsyn.

Værdier, muligheder og udfordringer 

Identitet og naturværdier 

Landskabet og naturen medvirker til at give Aalborg 

Kommune identitet. Kommunens identitet er stærkt 

knyttet op på de store landskabstræk som kridt- og 

morænebakkerne, ådalene og kystlandskaberne repræsenterer, 

hvor variationerne og kontrasterne i landskabet 

giver mange oplevelser, fantastiske udsigtsmuligheder 

og åbne vidder. Dette underbygges yderligere af de 

særlige naturværdier og naturtyper som kalkholdige 

overdrev, højmoser, rimmedobbelandskaber, enge og 

strandengslandskaber. Her er lokaliteter som Lille Vildmose, 

De Himmerlandske Heder, Østerå, Lindenborg Å, 

Halkær Ådal, Hammer Bakker og fjordlandskabet vest 

for Aalborg af særlig høj værdi. 

Særligt værdifulde landskaber, Regionplan 05, viser 

de større sammenhængende landskaber med stor naturmæssig, 

landskabelig eller kulturhistorisk værdi i Aalborg 

Kommune. 

Skov og skovrejsningsområder, Regionplan 05, viser de 

eksisterende og potentielle skovområder i Aalborg Kommune. 

Overordnet stinet, Regionplan 05, viser de overordnede 

stiforbindelser og Nordsø-stiens forløb langs med Kattegatkysten. 


10 

Tværkommunale samarbejder 

Mange af de karakteristiske landskaber er grænseoverskridende 

og strækker sig ud over kommunegrænsen og 

binder kommunen landskabeligt sammen med de omgivende 

kommuner. Sikring af de værdifulde landskabstræk 

og økologiske forbindelser i den store skala er vigtig for 

at bevare identiteten og naturkvaliteterne, og bør ske i et 

tværgående samarbejde mellem Aalborg og de omkringliggende 

kommuner. 

Pres på naturen 

De identitetsskabende landskaber, naturområder og 

elementer kan være truet af samfundsmæssige udviklingstendenser. 

I en storbykommune som Aalborg er der et 


Kortet viser sammenhængen mellem Grøn-blå Struktur i Aalborg 

Kommune og de omkringliggende kommuners værdifulde 

landskaber og naturområder. 

IndlednInG 

hårdt pres på natur og landskab bl.a. fra byudvikling og 

rekreativ benyttelse. Presset på naturen er navnlig stort 

omkring Aalborg, hvilket kan ses på de mest benyttede 

naturområder i nærhed til byen. I de bynære rekreative 

naturområder sker der nogle steder en form for skjult 

byudvikling, hvor sommerhuse omdannes til attraktive 

helårshuse, hvilket gør at områderne ændrer karakter. Naturgenopretning 

af sommerhusområderne bør overvejes. 

Generelt er det vigtigt at sikre en klar grænse mellem by 

og land, men det er særlig vigtigt i de grøn-blå kiler for at 

sikre naturværdier og sammenhængende strukturer. Både 

i byen og i bynære rekreative områder er naturen mange 

steder hårdt presset af slid fra de mange besøgende. 

Det er Park og Naturs klare målsætning, at befolkningen

skal have adgang til bolig- og bynære rekreative områder, 

og at dette skal ske med kommunens særlige naturværdier 

og identitet i god behold. På trods af en forbedret 

beskyttelse af naturen, er der sket en tilbagegang i 

kvaliteten og sammenhængen af naturområderne. Park 

og Natur mener, at det er vigtigt at bevare og beskytte 

de tilbageværende gode naturområder og at forbedre 

sammenhængen i naturen, så vilde dyr og planter har 

mulighed for at spredes. En planmæssig udfordring, som 

Grøn-blå Struktur skal hjælpe med, er derfor at sikre, at 

kommunens særlige identitetsskabende værdier bevares 

samtidig med, at befolkningen har let adgang til rekreativ 

natur i kraft af eksisterende og nye grønne områder 

og naturområder. 

Natur 

I Grøn-blå Struktur opfattes natur som ”det hele” - dyr 

og planter og de biotoper de danner, landskabet med 

dets former og geologiske materialer samt de spor mennesker 

sætter sig i landskabet. De vigtigste og største 

fredninger, der beskytter naturen, er indeholdt i Grønblå 

Struktur. De mindre fredninger skal sammen med 

økologiske forbindelser, rekreative stier osv bindes sammen 

i den mere detaillerede planlægning, så hovedstrukturens 

målsætning om sammenhæng og tilgængelighed 

også implementeres på det lokale niveau. 

Sundhed og det rekreative 

Ved at sikre tilgængelighed til de grønne områder og 

naturområder åbnes der mulighed for, at landskabet og 

naturen kan anvendes bredt og udgøre et vigtigt led i at 

fremme en sund livsførelse. Tænkes naturen og det rekreative 

ind som et sundhedsfremmende potentiale kan 

naturen bidrage med aktivitetsmuligheder og sanseoplevelser, 

der vil kunne tilgodese nutidens og fremtidens 

behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper 

og på alle niveauer. Dette bl.a. ved at sikre og udvikle 

nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til 

de større sammenhængende landskaber og naturoplevelser. 

Det daglige behov for rekreation i det grønne 

skal opfyldes i gåafstand i højst 5 minutter fra boligen til 

parker og grønne områder. I Aalborg Kommune kunne 

eksempelvis de store råstofområder tænkes ind i den 

fremtidige Grøn-blå Struktur som mulige udviklingsområder, 

hvor ny natur og aktivitetslandskaber kan udvikles 

efter endt udnyttelse af råstof. 

Byudvikling 

Grøn-blå Struktur kan i forbindelse med byudviklingsplaner 

være medvirkende til at strukturere arealudlæg til 

ny by. De vigtige naturområder kan med fordel friholdes 

for by samtidig med, at der for de fremtidige byudvik- 

lingsområder sikres attraktive fritidslandskaber med let 

tilgængelighed og gode rekreative oplevelsesmuligheder. 

Klima 

I ønsket om at klimatilpasse eksisterende byområder, 

landskaber eller nye byudviklingsområder kan kiler og 

bånd i Grøn-blå Struktur udgøre et potentiale. Grønblå 

Struktur er afstemt, så de områder der er truet af 

oversvømmelser er integreret i Grøn-blå Struktur, så de 

kan fungere som bufferarealer for eksisterende og nye 

byområder. 

Rent miljø 

Til Grøn-blå Struktur hører også de miljømæssige 

aspekter. Ved at forbedre naturen bl.a. gennem naturgenopretning 

eller skovrejsning er det muligt at opnå 

miljømæssige fordele såsom forbedret vandkvalitet, 

grundvandssikring eller reduktion af CO2. Miljøindsatsen 

er dog ikke kun relevant inden for Grøn-blå Struktur men 

bør målrettes, så der både sker en aktiv indsats for forebyggelse 

og reduktion af forurening på flere niveauer. 

Synergieffekter 

Initiativer i det åbne land, der styrker naturen og den 

grønne sammenhæng og tilgængeligheden, giver ofte 

positive effekter på flere områder og niveauer på samme 

tid. Yderligere giver de nye naturværdier, der kan skabes i 

kommunen f.eks. i form af øget biodiversitet, forbedrede 

rekreative muligheder og/eller mindsket forurening af 

vandløb og grundvand en gevinst der ikke umiddelbart 

kan måles i kroner og ører, da de ikke har en pris i gængs 

forstand. Denne gevinst kan være vanskelig at vurdere 

størrelsen af. Men flere og bedre naturområder og bedre 

tilgængelighed og større rekreativ oplevelsesværdi har 

dog en stor værdi for borgerne, og bør derfor tælle med 

i kommunens store regnestykke på linie med andre indtægter 

og omkostninger, når det skal besluttes, om det 

ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé 

at skabe nye naturområder. 


12 

Planlægningsmæssige 

udfordringer og muligheder 

Udfordringer: 

• Pres på natur og landskab giver mindre 

natur, mindre variation og større slid 

• Spredt byudvikling svækker natur-, land- 

skabs- og oplevelsesværdierne 

• Samarbejde på tværs af kommungræn- 

serne er vigtigt for at opnå sikring 

af naturværdierne samt grøn sammen- 

hæng og rekreativ tilgængelighed 

• Sikre at der er plads til at naturen kan 

udvikle sig 

Muligheder: 

• Natur og landskab giver identitet og ople- 

velser 

• Natur og landskab øger sundhed, trivsel 

og rekreative muligheder 

• Natur og miljø betaler sig samfundsøkono- 

misk 

• Natur og miljø spiller positivt ind på ny by 

• Natur og miljø kan afbøde konsekvenser 

af klimaforandringer 

• Naturgenopretning kan forbedre miljøet 

IndlednInG 

Planmæssige afsæt og målsætninger 

Grøn-blå Struktur for Aalborg Kommune skal understøtte 

en række eksisterende og kommende planer for det 

åbne land samt bruges aktivt i forbindelse med udarbejdelse 

af kommuneplanen. 

Planloven udgør en overordnet lovramme for den kommunale 

planlægning. Den planmæssige ramme udgøres 

af landsplandirektiver, herunder Regionplan 2005, og 

øvrige statslige og regionale sektorplaner som f.eks. de 

kommende Vandplaner og Natura 2000-planer. 

På kommunalt plan har Aalborg Kommune en række 

planer, der desuden indgår som plan- og forvaltningsgrundlag, 

og som derfor også er implementeret i Grønblå 

Struktur. Det drejer sig om følgende: 

• Grønt Katalog (Aalborg Kommune 1999): Plan 

for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget 

rummer både generelle mål for hele kommunen 

og mere konkrete mål for sammenhængen i de 

grønne kiler og forbindelser. 

• Fjordkataloget (Aalborg Kommune 1999): Plan 

for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og 

udvikling samt nye rekreative områder langs 

fjorden og havnefronten. 

• Helhedsplan for rekreative stier (Aalborg Kom- 

mune 2003): Mål, strategi og handleplan for 

realisering af et rekreativt stinet i attraktive 

bydele og landskaber. 

• Helhedsplan for skove (Aalborg Kommune 

2003): Mål, strategi og handleplan for forøgel- 

se af de samlede skovareal i kommunen samt 

sikring af mere bynær skov til rekreative for 

mål. 

• Natur- og landskabspolitik 2005 (Nordjyllands 

Amt 2005): Mål og visioner for geologi, land- 

skab, natur og kulturmiljøer i Nordjylland, der 

overføres til kommunal skala. 

• Kommuneplan 2009 fra de sammenlagte kommuner: 

Aalborg Kommune, Hals Kommune, Sejlflod 

Kommune og Nibe Kommune. 

• Planstrategi 2007 med visioner, strategi og 

handlingstiltag for Aalborg Kommunes fremti- 

dige udvikling. 

• Landdistriktspolitik 2007-2009; et redskab til at 

skabe sammenhæng mellem den fysiske plan- 

lægning og fagforvaltningernes politikker i 

landdistrikterne samt erhvervsplan og bæredyg- 

tighedsstrategi.

Helhedsplan for stier, 

2003 

helhedsplan for 

REKREATIVE 

Grønt katalog 

Hovedtillæg 

AALBORG KOMMUNE • DECEMBER 1999 

STIER 

AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 

Teknisk Forvaltning, 

Park & Natur 

AALBORG KOMMUNES FJORDKYSTER 

Fjordkatalog 

Helhedsplan for skove, 

2003 

Planstrategi 2007 

Planstrategi for Aalborg Kommune 

Natur- og 

landskabspolitik 2005 

Geologi ∙ Landskab ∙ Natur ∙ Kulturmiljøer 

April 2007 

Aalborg - Nordjyllands 

hovedstad 

side 4 

Byerne 

side 8 

Livet i byerne 

side 12 

Infrastruktur 

side 16 

helhedsplan for 

SKOVE 

Det åbne land 

side 20 

Vandmiljø 

side 24 

Kommuneplanrevision 

side 28 

 

AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 

Teknisk Forvaltning, 

Park & Natur 

Landdistriktspolitik 

2007-2009 

Mål 

Grøn-blå Struktur skal sikre og videreudvikle: 

En synlig grøn-blå profil 

• Landskabs- og naturkvaliteter og 

vandets værdier skal præge indtrykket af 

Aalborg Kommune 

Grøn-blå sammenhæng 

• Det skal være muligt at færdes i 

et spændende net af grønne områder og 

naturområder og rekreative stiforbindelser 

i hele kommunen, og kommunen skal 

økologisk bindes sammen af grønne og 

blå forbindelser. Den blå sammenhæng 

af Limfjorden, åer og søer skal sikres og 

tydeliggøres 

Grøn-blå oplevelses og aktivitetsmuligheder 

• Naturen, landskabet, vandet og byens 

grønne rum skal rumme rekreative områder 

med varierede aktivitetsmuligheder 

Plads til naturen 

• De eksisterende naturværdier skal sikres 

og nye naturområder skal skabes, således 

at der sikres gode vilkår for plante- og 

dyrelivet både i byerne og i det 

åbne land 


14 

Grøn-blå vISIon 

Det grøn-blå kredsløb 

Grøn-blå Struktur udspringer af en Grøn-blå Vision. 

Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i den nordjyske 

region har et alsidigt udbud af naturlokaliteter og 

rekreative udflugtsmål, der udgør et udviklingspotentiale. 

Betragtes naturen, landskabet og de rekreative 

muligheder i Aalborg Kommune integreret med de 

omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og 

Grøn.blå vISIon 

naturområder, tegner der sig et billede af en Grøn-blå 

vision for Aalborg Kommune. 

Symbolet på den Grøn-blå vision, Det Grøn-blå kredsløb, 

bygger på de eksisterende natur- og landskabskvaliteter 

koblet med de potentialer der på sigt kan komme 

i spil, hvis målet om at skabe større økologisk sammenhæng 

og tilgængelighed i landskabet gennemføres.

Den Grøn-blå vision består af: 

Den ydre ring.. 

Der omgiver og integrerer Aalborg Kommune omfatter 

de store landskaber der udgør vigtige udflugtsmål 

og identitetsskabende landskaber i Nordjylland, herunder: 

Dronninglund Storskov, Jyske Ås, Vesterhavet 

med strande og klitlandskaber, Svinkløv plantage og 

Fosdalen, Limfjorden, De Himmerlandske Heder, Rold 

Skov, Lille Vildmose samt Kattegat med strande og 

strandengslandskaber. Den ydre ring bidrager med et 

sammenhængende net af attraktive større naturområder 

med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg 

Kommune. 

Den indre ring.. 

Der omgiver Aalborg by indeholder de vigtige rekreative 

landskaber og naturområder der spiller en særlig rolle 

som udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i 

Aalborg Kommune, herunder: Hammer Bakker, Limfjorden, 

Drastrup Skov, Østerådal, Poulstrup Sø, Lundby 

Bakker og Lindenborg ådal. Den indre ring bidrager 

med et net af attraktive større bynære rekreative naturområder 

med god formidling og tilgængelighed fra 

Aalborg by. 

Den bynære zone.. 

Der omfatter området mellem den indre ring og Aalborg 

by udgør en særlig restriktiv zone, hvor spredt 

byvækst skal undgås for at sikre de landskabelige og 

bynære rekreative værdier, fastholde det skarpe skel 

mellem by og land samt styrke kilernes naturmæssige 

og rekreative værdier. 

Den grønne sammenhæng.. 

Kilerne, der understreger og formidler overgangen mellem 

by og land, strækker sig fra det åben land og helt 

ind i byerne, og trækker det åbne lands natur og landskab 

helt ind i byerne og forankrer landskabet i byens 

grønne rum og sammenhænge. 

Den blå sammenhæng.. 

Limfjorden, der tilfører kommunen identitet og store 

naturmæssige og rekreative værdier og muligheder, 

strækker sig igennem hele landskabet, udgør kommunens 

mest værdifulde naturelement. Limfjorden er på en 

gang både det mest samlende og adskillende element i 

kommunen, og bidrager med sin volumen og symbolværdi 

til at brande kommunen. 


16 

Grøn-blå Struktur – prIncIpper oG Mål 

Definition af Grøn-blå Struktur 

Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, der 

udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og 

naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur 

tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder 

og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne 

land. For Grøn-blå Struktur, herunder kiler og bånd, 

gælder en række principper: 

VAND 

KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET 

KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET 

BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET 

BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET 


GRØNNE FORBINDELSER 

VAND 






GRØNNE FORBINDELSER 

Principper for Grøn-blå Struktur: 

• Hver kile og bånd i Grøn-blå Struktur udgør et sammenhængende 

landskabsforløb, der tager udgangspunkt 

i et karakteristisk og identitetsgivende landskab 

eller naturområde 

• Grøn-blå Struktur danner et enkel og let 

opfatteligt mønster, der nemt kan kommunike- 

res ud 

• Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur tager 

udgangspunkt i både eksisterende og de poten- 

tielle værdier 

• Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur er på 

mere detaljeret niveau bundet sammen af øko- 

logiske og rekreative forbindelser 

Kiler, bånd og økologiske forbindelser 

Kortet viser karakteren af kiler og bånd, og de økologiske forbindelser i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. 

Limfjordskilen 

Lundby Hedebåndet 

Halkær Åbåndet 

Lindholm Åkilen 

Vadum Skovbåndet 

Drasstrup kilen 

Binderup Åkilen 

Østeråkilen 

Poulstrup Søkilen 

Lindenborg 

Åbåndet 

Grøn/blå Struktur - prIncIpper oG Mål 

Lille Vildmosebåndet 

Hammer Bakkerkilen 

Østkystbåndet

Definition af kile: 

En kile udgør et sammenhængende landskabsforløb, 

der strækker sig fra det åbne land og ind i en større by. 

En kile består af grønne områder og naturområder, der 

kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske 

levn, vandløb, parker grønne byrum, grønne byområder, 

kolonihaver, lystbådehavne mv. I kilerne spiller den rekreative 

anvendelse en stor rolle og afvejningen mellem 

benyttelse og beskyttelse af kilernes naturområder er 

særlig vigtig. 

Definition af bånd: 

Et bånd udgør et sammenhængende landskabsforløb, 

der forløber gennem det åbne land, men som ikke knyt- 

VAND 





EKSISTERENDE STIER 

ØNSKER TIL NYE STIER 

VAND 




EKSISTERENDE STIER 

ØNSKER TIL NYE STIER 

ter sig til en større by. Et bånd består af grønne områder, 

naturområder og vandområder der kan være alt fra 

skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb og 

fjord mv. 

Definition af økologisk/rekreativ forbindelse: 

En økologisk/rekreativ forbindelse, der skaber forbindelser 

mellem kiler og bånd og supplerer Grøn-blå 

Struktur. Forbindelserne udgør ikke nødvendigvis sammenhængende 

landskabsforløb. Nogle steder er der 

udelukkende tale om en stiforbindelse eller en smal 

spredningskorridor, mens forbindelsen andre steder kan 

være sammenhængende naturområder. 

Kiler, bånd og rekreative forbindelser 

Kortet viser kiler og bånd, og de eksisterende og mulige stier i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. 




18 

Principper for kilerne: 

• Kilerne skal sammenbinde byerne og det åbne 

land rekreativt og økologisk 

• Kilernes rekreative indhold er størst tættest på 

bymidten og aftager ud mod det åbne land, 

mens kilernes indhold af uforstyrret natur er 

størst i det åbne land og aftager gradvist mod 

byerne 

• Kilerne skal sikre grønne forbindelser gen- 

nem byerne samt sikre adgang til rekreative 

områder i byerne og til kommunens større na- 

turområder 

• Det grønne i byerne skal forbedres og øges i 

kilerne 

• Kilerne skal i byerne understøtte: Rekreation, 

tilgængelighed, sundhed, aktiviteter for børn, 

det vilde dyre- og planteliv, bløde trafikanters 

færdsel samt visuelle og identitetsgivende vær- 

dier 

Principper for alle kiler og bånd: 

Landskab 

• Aalborg Kommunes karakteristiske landskaber, 

kulturspor og geologiske værdier skal bredt 

indgå i kiler og bånd 

• Kiler og bånd skal understøtte oplevelsen af 

kontrasterne i landskabet 

• I kiler og bånd skal opstilling af tekniske anlæg 

undgås og sanering af tekniske anlæg under- 

støttes 

Natur 

• Kiler og bånd skal være økologiske forbindelser 

• Naturtilstanden og eksisterende naturområder 

i kiler og bånd skal sikres og forbedres, og 

muligheden for at øge naturindholdet skal være 

i fokus 

• Skovrejsning og naturgenopretning skal priori- 

teres højt i kiler og bånd 

Rekreative interesser 

• Alle kiler og bånd skal indeholde mindst en 

gennemgående/sammenbindende rekreativ 

stiforbindelse, der forbinder attraktioner, re- 

kreative støttepunkter og udflugtsmål 

• Øvrigt stinet skal opbygges med stisløjfer der 

tilgodeser varieret brug og flere målgrupper 

• Alle kiler og bånd skal forbindes på tværs via 

grønne stiforbindelser 

• Stiforbindelser i kiler og bånd udformes under 

hensyntagen til sårbar natur 

Grøn/blå Struktur - prIncIpper oG Mål 

Kulturhistoriske interesser 

• Kulturhistoriske interesser og værdier skal syn- 

liggøres, forbindes og formidles i kiler og 

bånd. 

Vandmiljø 

• Kiler og bånd skal understøtte tiltag til gavn for 

miljøet. 

• Naturgenopretning skal forbedre vandmiljøet i 

ådalene 

• Skovrejsning skal sikre grundvand 

• Miljøvenlig drift af jordbrugsområder skal un- 

derstøtte det ønskede natur- og miljøhensyn i 

kiler og bånd 

Klima 

• Kiler og bånd skal indtænkes som bufferzoner 

for klimaændringer, herunder regnvand og spil- 

devand, ved byudvikling og byomdannelse

Typer og målsætninger 

Der skelnes i Grøn-blå Struktur mellem tre typer af kiler 

og bånd ud fra deres mest markante landskabskarakter 

og funktion. Til kiler og bånd knytter der sig en række 

målsætninger. 

Skovkiler og skovbånd tager udgangspunkt i højlandet 

og knytter sig typisk til det bakkede morænelandskab 

eller landskaber, hvor skov prioriteres højt, som f.eks. 

Drastrupkilen og Hammer Bakkerkilen. 

Målsætninger for skovkiler og skovbånd 

• Det er målet, at kommunens samlede skovare- 

al skal øges fra 7 til 12 % over en trægeneration 

(80 år) 

• Skov skal bruges som redskab til at under- 

strege landskabets former og kontraster. 

• Skov bruges aktivt til grundvandsbeskyttelse, CO 2 - 

reduktion, fremme biologisk mangfoldighed og 

forbedring af bynære rekreative muligheder 

• Adgang til bynær skov er et vigtigt rekreativt 

element. 

• De offentlige skove skal forvaltes naturnært og 

ny skov skal plantes efter principper om 40 % 

lysning og stor variation. 

• Skovrejsningen skal ske på større sammen- 

hængende arealer i kilerne og mindre bynære 

arealer, der kan aflaste eksisterende grønne 

naturområder. 

Ådalskiler og ådalsbånd tager udgangspunkt i lavlandet 

og knytter sig til kommunens markante og flotte 

ådale, der tegner langstrakte strukturer i landskabet som 

f.eks. Østeråkilen og Halkær Åbåndet. 

Målsætninger for ådalskiler og ådalsbånd: 

• I disse områder skal der i planlægning og 

forvaltning lægges vægt på at ådalene udvik- 

les som spændende og dynamiske områder. 

• Ådalene skal forvaltes som overvejende åbne, 

sammenhængende og genkendelige struktu- 

rer. 

• De eksisterende naturværdier skal bevares gennem 

pleje, f.eks. med afgræsning af værdifulde naturtyper. 

• Naturgenopretning skal prioriteres til at under- 

støtte forbedring af vandmiljøet, de rekreative 

værdier og de mange naturværdier, der er ken- 

detegnende for disse områder. 

Kystkiler og kystbånd tager udgangspunkt i lavlandet 

og knytter sig til landskaberne omkring Limfjorden og 

Kattegatkysten. 

Målsætninger for kystkiler og kystbånd: 

• Kystlandskabernes åbne udtryk og store natur 

værdier skal bevares gennem naturpleje og re- 

striktiv planlægning/forvaltning, der friholder 

områderne for uhensigtsmæssig anvendelse. 

• I kystkilerne skal der lægges vægt på at binde 

landskaberne sammen visuelt, økologisk og 

rekreativt. 

• De sammenhængende kystlandskaber skal 

søge at øge naturområderne ind i land, så 

eksempelvis de smalle strækninger med strand- 

enge får mere dybde. 

• I områderne skal etableres rekreative støtte- 

punkter, der knytter sig til kysten og vandet. 

• Den rekreative anvendelse skal tage udgangs- 

punkt i beskyttelse af naturværdierne. 

• Adgang til kyster skal forbedres. 


20 

perSpektIverInG oG koblInG tIl koMMuneplan 

Den grøn-blå vision og struktur skal være en del af 

grundlaget for at skabe målsætninger, der kan sikre en 

bæredygtig udvikling og langtidsholdbare løsninger 

samt prioritere og afveje interesser i både byen og på 

landet. Identiteten omkring Limfjorden og de mange 

grønne, blå og rekreative kiler og bånd i landskabet har 

et potentiale, der i lang højere grad kan komme i spil og 

medvirke til at skabe en planlægningsmæssig og identitetsmæssig 

ramme for en attraktiv kommune. 

I det videre arbejde skal der opstilles konkrete mål for 

at styrke den grønne profil i kommunen, for at øge de 

grøn-blå sammenhænge, for at øge de grønne oplevelsesmuligheder 

og naturens udviklingsmuligheder. Grønblå 

Struktur indgår i arbejdet med kommuneplanen. 

Grøn-blå Struktur skal danne grundlag for helhedsplaner 

for skovrejsning, naturgenopretning og et rekreativt 

stinet. Endelig skal Grøn-blå Struktur være en inspirator 

for udvikling af projekter og indgå i de politiske beslutningsprocesser. 

Grøn-blå Struktur er en sammenfatning af interesser 

især i natur, landskab og friluftsliv, og også med hensyn 

til grundvandsbeskyttelse. Grøn-blå Struktur medvirker 

til at sikre en helhedsorienteret kommuneplan. Grøn-blå 

Struktur udgør et skelet for de udpegninger der laves 

efter planlovens § 11, og indgår som en del af hovedstrukturen 

i kommuneplanen. 

Grøn-blå Struktur kan bruges som prioriteringsnøgle 

for initiativer som naturgenopretning, skovtilplantning, 

etablering af stier og rekreative støttepunkter. På 

den måde vil initiativerne få en gensidig positiv effekt. 

Endelig er det håbet, at Grøn-blå Struktur vil tjene som 

inspiration for andre, der deltager i udviklingen i det 

åbne land. Det være sig ejere, brugere og rådgivere, der 

på forskellig vis kan bidrage til opnåelse af målene om 

sammenhæng og tilgængelighed i det åbne land. Her 

kan Aalborg Kommune gøre en indsats som inspirator, 

iværksætter og rådgiver undervejs for at nå målene. Formidling 

af muligheder for tilskudsordninger kan være en 

vej til at vejlede private lodsejere der ønsker at rejse skov 

eller skabe ny natur på deres ejendom. Ligesom kommunen 

kan gå i dialog med de private lodsejere for at øge 

naturindholdet eller gøre de private naturområder mere 

tilgængelige. 

Når fremtidens nye naturområder og rekreative forbindelser 

planlægges kan det tage udgangspunkt i Grønblå 

Struktur. Herved vil de grønne og blå kvaliteter med 

tiden blive endnu mere synlige og muligheden for at 

fastholde intentionerne for Grøn-blå Struktur vil blive 

stærkere i en positiv spiral, hvor Grøn-blå Struktur styrkes 

og omsættes til en grønnere kommune til glæde for 

borgernes friluftsliv og naturens vilkår. 

Hvis det grønne og blå indtænkes hele vejen fra politisk 

beslutning til udførelse af projekter, hvad enten der er 

tale om nye boligområder, erhvervsområder, grønne 

områder, skovrejsning, naturgenopretning, infrastruktur 

eller byomdannelse vil det være muligt at styrke de 

grønne og blå sammenhænge og den rekreative tilgængelighed 

og derved opnå en samfundsmæssig gevinst 

for kommunen både på kort og lang sigt. Dette vil stille 

Aalborg Kommune yderligere stærkt i konkurrencen om 

at tiltrække og fastholde borgere, det vil gøre Aalborg 

til en attraktiv kommune at gæste samt profilere kommunen 

indadtil og udadtil som en kommune, der giver 

plads til et varieret og unikt dyre- og planteliv. 

Grøn-blå Struktur udtrykker, at der er store rekreative 

og naturmæssige interesser i et område. Størstedelen 

af det åbne land anvendes jordbrugsmæssigt, herunder 

også til gartneri og skovbrug. Ofte vil interesserne kunne 

perSpektIverInG oG koblInG tIl koMMuneplanen

forenes med en planlægning og gensidig hensynstagen. Der 

skal i den konkrete planlægning tages stilling til, hvordan 

dette kan ske med udgangspunkt i kommuneplanen sammenhængen 

og tilgængeligheden i Grøn-blå Struktur, samt 

en analyse af de jordbrugsmæssige forhold. 

Landskabskarakteranalyse 

Før den videre planlægning på det lokale niveau af den 

præcise arealanvendelse, skal der laves en landskabskarakteranalyse 

for det område, der skal planlægges for. 

I det bynære landskab til Aalborg er der planlagt større nye 

vejanlæg, der går på tværs af kiler, bånd og forbindelser. Her 

er der nogle særlige problemstillinger, der skal tages hensyn 

til. I forbindelse med planlægningen af de nye vejanlæg, skal 

der udarbejdes en landskabskarakteranalyse, der skal danne 

grundlag for at sikre sammenhæng og tilgængelighed for 

natur og friluftsliv på tværs af de nye veje. 

Sæt pris på naturen 

- et eksempel på at det grønne har samfundøkonomisk 

værdi 

I forbindelse med skovrejsningsprojektet i Drastrup er der 

foretaget en undersøgelse af huspriserne. Undersøgelsen 

viser, at husene steg med 10 % allerede i opstarts- og 

planlægningsperioden. Efter skovrejsning steg huspriserne 

med over 20 %. Dette betyder, at værdien af Drastrupprojektet 

alene i form af husprisstigninger er 90 mio. kr. Denne 

værdi er brugt i en samlet samfundsøkonomisk analyse af 

Drastrupprojektet, hvor man også har opgjort værdien af 

grundvandsbeskyttelsen og CO 2 -bindingen i projektet. Disse 

værdier er opgjort ved brug af den sparede omkostning til 

at rense drikkevandet for nitrat og pesticider og den sparede 

omkostning ved at reducere CO 2 på anden vis. Sammenholdt 

med omkostningerne ved projektet fås et samlet 

samfundsøkonomisk overskud på 120 mio. kr. 

Når forbedring af natur og landskab prioriteres højt, opnås 

der ofte synergieffekter på andre områder. 

En række af de værdie, der skabes i naturområder f.eks. i 

form af forbedrede rekreative muligheder, øget livs kvalitet 

mindsket forurening af vandløb og grundvand og øget biodiversitet, 

kan ikke umiddelbart måles i kroner og ører, fordi 

de ikke har en pris i gængs forstand. Derfor kan det være 

svært at vurdere størrelsen af dem og sammenholde dem 

med omkostningerne ved gennemførelsen af et projekt. De 

har dog en stor værdi for os og bør derfor tælle med i det 

store regnestykke på linie med andre indtægter og omkostninger, 

når det skal besluttes, om det ud fra en samfundsøkonomisk 

betragtning er en god idé at skabe nye naturområder 

eller øge rekreative muligheder. 



Mål oG IndSatSoMråder for kIler oG bånd 

“Limfjordskilen” 

22 Grøn-blå Struktur Mål oG IndSatSoMråder for kIler oG bånd

Karakteristik 

Limfjordskilen er en kystkile med Limfjorden som et 

væsentligt identitetsgivende element. Kilen rummer 

Limfjordens samlede landskab, dvs. vandet, Egholm, 

de mindre øer og den nærmeste kyststrækning langs 

hele Limfjordskysten inden for Aalborg Kommune. 

Identitet 

Kilens identitet er knyttet til Limfjorden som områdets 

overordnede landskabelige element og attraktion 

og den sammenhængende kile der trækker 

landskabet, naturen og vandet helt ind i Aalborg, 

Hals og Nibe mv.. Udsynet over vandet og vandets 

tilstedeværelse i kommunen er en stor kvalitet. 

Limfjorden har haft stor betydning for udviklingen af 

kommunens bysamfund. 

Særlig værdi 

Limfjorden flyder som kontrast til kommunens 

højtliggende bakkeland gennem hele kommunen og 

sammenbinder og adskiller kommunens nordlige og 

sydlige landskab. De lavtliggende strandenge under- 

streger det store åbne landskabsrum med de vide 

udsigter, der kendetegner Limfjorden. Limfjorden 

binder det åbne land/vand og byen sammen. 

Landskab, natur og rekreative værdier 

Kilen dækker hele Limfjordslandskabet. Den åbne 

vandflade og de åbne kyster giver landskabet en 

særlig værdi i kraft af de udsigter kystområderne indeholder. 

Både kystområdet og vandfladen har stor 

rekreativ værdi, ligesom Egholm er et særligt værdifuldt 

udflugtsmål i kommunen. Strandengsområderne 

langs fjorden og vandfladen, er særlig vigtige 

i forbindelse med Natura 2000 området, der rummer 

nogle af kommunens helt særlige naturværdier. 

Kilens landskab fremstår smukt med vide udsigter 

over fjorden og øerne samt over engarealerne. 

Kystlandskabet og fjorden er meget benyttet til 

rekreative formål, herunder især forskellige formere 

for sejlads og fiskeri. Især langs den sydvestlige kyst 

er der mange vandsportsklubber og havne, men 

generelt langs hele fjorden er der efterspørgsel på 

Grøn-blå Struktur 23 2

støttepunkter som primitive jollepladser mv. På land 

udgør Limfjordsruten en vigtig rekreativ forbindelse 

langs dele af fjorden, bl.a. den nordøstlige kyst. 

Kystlandskabet er flere steder sårbart over for slid og 

ændringer i anvendelsen. Særligt kan fuglelivet være 

sårbart over for forstyrrelser, når mange mennesker 

færdes på deres leve- og opholdssteder. Der vil derfor 

flere steder være behov for en afvejning mellem 

beskyttelses- og benyttelsesinteresser. 

Limfjordskilen fra Nørresundby mod vest. 

Fra Nørresundby og mod vest rummer Limfjordskilen 

de flade engarealer langs Ryå og Limfjorden. 

Kilen har forbindelse helt ind i Aalborg/Nørresundby 

og forbinder byen med ålandskabet mod nordvest. 

Den åbne karakter og vandets tilstedeværelse er 

identitetsgivende for kilen her. I kilen er etableret 

bynære rekreative områder som f.eks. Lindholm 

Strandpark. I mødet med Aalborg/Nørresundby tegner 

Limfjordskilen landskabet neden for kridtbakken, 

hvorpå byen er placeret, og strækker sig helt ind i 

den tætte by. Mod nordvest orienterer kilen sig mod 

Aabybro og videre mod vest. 

Limfjordskilen fra Nørresundby mod øst. 

Det flade fjordlandskab er også her kilens landskabelige 

udgangspunkt med strandengene som en 

vigtig naturtype med et tilknyttet rigt dyreliv. Limfjordskilen 

rummer flere steder på denne strækning 

rekreative muligheder og stiforbindelser i tilknytning 

til kysten. Kilen sammenbinder Aalborg og Hals via 

kystlandskaberne, og passerer Nørresundby og Rærupområdet. 

Limfjordskilen fra Aalborg mod vest. 

Limfjordskilen tager her udgangspunkt i det flade 

fjordlandskab. Landskabet består af hævet havbund. 

Landskabet fremstår smukt. Ved Nørholm hæver 

landskabet sig og byen ligger som en randlandsby på 

kanten af morænebakken. Limfjordskilen forbinder 

kystlandskabet ved Aalborg med Limfjordslandskabet 

langs hele den sydvestlige kyststrækningen til 

Nibe, Halkær Ådal og videre mod vest. Kilen møder 

ved Nibe Binderup Åkilen og ved Halkær Bredning 

Halkær Ådalbåndet og Lundby Hedebåndet. Fjordlandskabet 

og det sammenhængende system af vand 

er her identitetsskabende for kilen. Det er navnlig på 

denne strækning, at området har en intensiv rekreativ 

benyttelse. I kilen findes en række rekreative støttepunkter 

og forbindelser, der kan styrkes. 

Limfjordskilen fra Aalborg mod øst 

Limfjordskilen rummer det flade fjordland fra Aalborg 

mod østkysten. Mod Aalborg følger kilen Limfjorden 

helt ind i Aalborg via strandengslandskabet, herregårdslandskabet 

ved Klarupgård, Hesteskoen, Rørdalshalvøen 

og Signalbakken. Der knytter sig store 

rekreative interesser til mange af kilens elementer. 

Store dele af det kystnære landskab og vandfladen fra 

Aalborg og mod vest er udpeget som Natura 2000 areal. 


Særlige bindinger 

Kystlandskabet og Limfjorden vest for Aalborg er 

udpeget som Natura 2000 område. 

Grænseoverskridende sammenhæng 

Fjorden binder sammen til det øvrige Limfjordslandskab 

mod vest samt Kattegatkysten. Forvaltning af 

det samlede Limfjordslandskab og miljøtilstanden i 

Limfjorden bør ske i et tværkommunalt samarbejde 

mellem Limfjordskommunerne. 

Målsætninger for kilen 

• Forbedre og sikre naturværdierne langs ky- 

sten, på øerne og i vandet. 

• Styrke strandengene som naturtype langs 

fjorden ved at lade arealerne få mere plads ind 

i land. 

• Bevare de åbne flade strandenge med vid 

horisont og ”højt” til loftet 

• Udvikling af friluftsmuligheder og sammen- 

hængende stiforbindelse, der med respekt 

for naturen samler hele kystlandskabet samt 

skaber oplevelsesmuligheder 

• Styrke kilens rekreative forbindelser ud af Aalborg 

med stiforbindelser og støttepunkter og 

adgang til fjord – herunder forbindelser langs 

fjorden og på tværs af en evt. ny 3. Limfjordsforbindelse. 

• Naturpleje/miljøvenlig drift af engarealer til 

fremme af natur- og vandkvaliteten 

• Forvaltning af Egholm som intensivt udnyttet 

rekreativt udflugtsmål. 

Vigtigste indsatsområder 

• Etablering af rekreativ forbindelse forbi lufthavnen 

• Etablering af fjordpark ved Nørre Uttrup 

• Flere og mere sammenhængende stier og 

økologiske forbindelser fra Rærupområdet og 

ind imod Nørresundby 

• Etablering af stiforbindelse langs Limfjorden 

forbi erhvervsområdet Norden 

• Etablering af Fjordpark på Egholm 

• Etablering af rekreativ forbindelse fra Aal- 

borgs østlige havnefront til Hesteskoen 

• Udbygge Hesteskoens rekreative kvaliteter 

• Styrke levesteder for engfugle ved Nørholm 


“Østkystbåndet” 


Karakteristik 

Østkystbåndet strækker sig langs Kattegatkysten fra 

kommunegrænsen i nord til kommunegrænsen i syd 

og medtager de kystnære arealer fra kystvejen og ud 

i vandarealet. 

Identitet 

Det åbne kystlandskab med strandenge er identitetsgivende 

for båndet. Området er kendetegnet ved 

at været fritidslandskab med badestrande og langs 

kysten findes både nord og syd for Limfjordens udmunding 

store sommerhusområder. Den oprindelige 

bebyggelse knytter sig imidlertid til en række gamle 

fiskerlejer i Dokkedal, Hou og fæstningsbyen Hals. 


Østkystbåndet rummer store rekreative værdier 

i form at strandlandskaberne. Gennem båndet 

forløber Nordsø Stien der rekreativt binder kystlandskabet 

sammen. Særligt på kyststrækningen ligger 

Mulbjerge som en ø i det flade kystlandskab. Herfra 

er der storslået udsigt over kystlandet mod øst og 

Lille Vildmose mod vest. Østkystbåndet går på tværs 

af Limfjordens udmunding og omgiver Hals der rummer 

særlige kulturmiljøer. 


Landskabet består af strandvoldsdannelser af forskellig 

alder, der fremstår som en strandengs- og 

lagunekyst. Det flade kystlandskab er båndets landskabelige 

udgangspunkt, og vigtigste naturtype med 

et tilknyttet rigt dyreliv. Båndet rummer flere steder 

rekreative muligheder og stiforbindelser i tilknytning 

til kysten. 


Hele kystlandskabet og store dele af Kattegat er udpeget 

som Natura 2000 område. Særligt er området 

ved Mulbjerge og den sydligste del af kyststrækningen 

er omfattet af en fredning. 


Båndet bør forvaltes i sammenhæng med kystlandskabet 

i Brønderslev og Mariagerfjord Kommune. 


Målsætninger for båndet 

• Styrke naturindholdet i de eksisterende sommerhusområder 

langs kysten og sikre Natura 

2000 området. 

• Sikre, at anvendelsen af kystområderne sker 

under hensyntagen til fuglelivet 

• Styrke strandengene som naturtype langs fjorden 

ved at lade arealerne få mere plads ind i 

land. 

• Forbedre og sikre naturværdierne langs kysten. 

• Bevare det åbne udtryk på stranengsarealerne 

ved vandet. 

• Styrke de rekreative forbindelser og støtte- 

punkter langs kysten med udgangspunkt i 

naturværdierne. 

• Styrke naturområderne og begrænse sliddet 


• Følge op på udpegningen af Natura 2000 området. 

• Fastholde vildokseprojektet i området syd for 

Dokkedal 

• Cykelsti langs kysten 

• Sikre og udbygge offentlighedens adgangsmuligheder 

til vandet 


“Lille Vildmosebåndet” 


Karakteristik 

Lavlands/kystbånd, der rummer østkystens bagland 

med mose, skov, højmose og rimme-dobbe landskaber. 

Båndet strækker sig fra Lille vildmose i syd over 

Høstermark Skov til området ved Egensekloster Skov 

over Limfjorden til Hals Sønderskov og videre til Hals 

Mose og Rimme-dobbe landskabet ved Melholt Rimmer. 

Identitet 

Identiteten knytter sig til det enestående landskab 

og naturområde ved Lille vildmose. Der med den 

udstrakte flade og de smukke skovområder er rigt på 

naturværdier, dyreliv og landskabsoplevelser. 


Lille Vildmoses værdier er knyttet til områdets geologiske, 

naturmæssige, landskabelig og kulturhistoriske 

interesser. Særligt for den store højmoseflade er 

vegetationen præget af spagnum, kæruld og dværgbuske, 

der er medvirkende til det helt specielle åbne 

udtryk. Området indeholder ligeledes en række særlig 

værdifulde søer. 


Båndet tager sit udgangspunkt i Lille Vildmose 

og strækker sig nordpå i det kystnære landskab. 

Særlig interessant er de geologiske processer bag 

landskabets dannelse, her navnlig Lille Vildmose og 

stranvoldslandskaberne. Lille Vildmose indeholder 

meget store naturværdier i selve højmosen, Tofte Sø, 

Tofte Skov mv. De landbrugs- og plantage prægede 

landskaber hvor rimme-dobbe strukturen er mulig 

at erkende er spændende i forhold til de geologiske 

værdier og landskabets dannelseshistorie. Dele med 

udyrkede strandvoldslandskaber og moseområderne 

indeholder store biologiske værdier med vigtige 

levesteder for dyr og planter. Der knytter sig store 

rekreative interesser til mange af båndets elementer. 

Både højmoserne og rimme-dobbelandskaberne er 

sårbare over for påvirkninger, der kan ændre deres 

karakter. Naturtyperne kan på grund af deres 

dannelseshistorie ikke genoprettes, hvis de først er 

ændret. 



Hele lille Vildmose og de nordfor liggende områder 

ved Høstermark Skov er udpeget som Natura 2000 

område og er fredet. 

Grænseoverskridende sammenhæng og sammenhæng 

til Aalborg 

Lille Vildmose båndet hænger mod syd sammen med 

den ydre grønne ring syd om Aalborg Kommune 

og mod nord grænser båndet op til landskabet ved 

Jyske Ås. 


• Sikre Lille Vildmose som nationalpark med et 

særligt dyre- og planteliv og som Natura 2000 

område. 

• Synliggøre og formidle de særlige kvaliteter i 

Lille Vildmose 

• Skovrejsning ved Hals Mose 

• Sikre og udbygge støttepunkter for friluftslivet 

• Sammenhængende, delvis åben og delvis 

skovpræget bånd der karakteriserer kystens 

bagland med Lille Vildmose som markant 

udviklingsparameter og generator for den 

naturmæssige og rekreative udvikling i bån- 

det. 

• Generelt forbedret tilgængelighed til båndets 

naturelementer med respekt for båndets 

særlige og enestående naturværdier. 

• Udvikling af rekreative muligheder i båndet. 


• Følge op på udpegningen af Natura 2000 

området. 

• Naturgenopretning i Lille Vildmose i området 

mellem Høstermark Skov og Tofte Skov 

• Forbedre rundtursmuligheder for cyklende og 

gående. 


“Lindenborg Åbåndet” 


Karakteristik 

Ådalsbånd, der strækker sig fra kommunens sydlige 

grænse ved Østerådals begyndelse til Limfjorden via 

Lindenborg Ådal og Romdrup Ådal. De brede ådale 

skaber ved Aalborg Øst en naturlig grænsedragning 

mellem Aalborg og de mindre byer, samt rummer 

bynære rekreative værdier og potentialer. 

Identitet 

Ådalenes sammenhængende og kontrastfyldte 

landskab, der strækker sig hele vejen fra Østerå til 

Limfjorden. 


Naturområderne i den vestlige del af Lindenborg 

Ådal, der strækker sig videre ud af kommunen mod 

syd, samt de spændende, landskabelige kontraster, 

der bl.a. fremstår mellem ådalene og Sejlflod kridtø 

og Lundby Bakker. 


Båndet tager afsæt fra Lindenborg Ådal og strækker 

sig uden om Aalborg og omkring Sejlflod Kridtø. 

Ådalenes forløb gennem det storbakkede landskab 

fremhæver landskabelige kontraster, der understreger 

den geologiske dannelse. Langs hele båndet er 

der udsigter og visuelle sammenhænge på langs 

og på tværs af ådalene omkring Lindenborg Å og 

Romdrup Å. Desuden forbinder båndet Natura 

2000-området ved Lindenborg Ådal og Limfjordens 

kystlandskab med sammenhængende naturmæssige 

værdifulde lavbundsområder. Der er økologisk 

forbindelse langs Romdrup Å til Limfjorden og langs 

Landbækken til Poulstrup Sø kilen. Båndet er vigtigt i 

forhold til rekreative interesser både omkring byerne 

og i det åbne land. 


Dele af Lindenborg Ådal indgår i et Natura 2000 

område. 



Båndet forsætter ud af kommunen mod syd via 

Lindenborg Ådal til bl.a. Grav-lev og området ved 

Rebild Bakker. Båndet har også forbindelse til naturområderne 

omkring Skibsted Å. 


• Sikre del af området som et Natura 2000 området. 

• Naturgenopretning med forbedring af vandmiljø 

og naturkvalitet i ådalene samt øget 

klimasikring af nye boligområder. 

• Grøn adskillelse af bydele ved byudvikling i 

Aalborg Øst. 

• Etablering af rekreative forbindelseslinier til 

større naturområder. 


• Udbrede naturpleje og naturgenopretning ved 

afgræsning af overdrev, enge og kær 

• Følge op på udpegningen af Natura 2000 området. 

• Forbedre adgangsforholdene for offentligheden. 


“Poulstrup Sø Kilen” 


Karakteristik 

Skovkile, der udspringer ved Lindenborg Åbåndet 

og forbinder Flamsted Mark og Oppelstrup Plantage 

med området omkring Dall Hede med Poulstrup 

Sø samt Lundby Bakker til Aalborg Øst. Gennem 

Aalborg by forbinder kilen bl.a. Eternitgrunden og 

Karolinelund med Limfjorden ved Nordkraft. 

Identitet 

Landskaberne med hede- og skovklædte bakker omkring 

Poulstrup Sø og Lundby Bakker, giver området 

identitet i det åbne land.. 


De sammenhængende og varierede landskaber omkring 

Poulstrup Sø/Dall Hede og Lundby Bakker, der begge 

steder byder på spændende og oplevelsesrige landskaber 

har særlig værdi. En stor del af kilens areal er grundvandsdannende 

opland til vigtige kildepladser.. 


Kilen er flere steder præget af landbrug og småskove, 

men rummer også større skovprægede områder 

og kulturhistoriske spor fra oldtiden. Særligt er landskabet 

omkring Dall Hede og Lundby Bakker meget 

kuperet med udsigtsmuligheder og visuelle sammen- 

hænge. Områderne rummer flere mindre skovområder, 

der især i Dall Hede har store koncentrationer 

af gravhøje. Poulstrup Sø ligger som et dødishul 

omgivet af skov. Der er økologiske forbindelser langs 

Indkildestrømmen til Østerådalskilen og Landbækken 

til Romdrup ådal i Lindenborg Å båndet. Ørnhøj 

Golfbane og det skovprægede sommerhusområde i 

Lundby Bakker indgår ligeledes i økologisk forbindelse. 

Området ved Poulstrup Kalkværk står for at skulle 

omdannes til rekreative formål, hvorved der med 

tiden kan udvikles kalkrige overdrev. 


Poulstrup Sø og Lundby Bakker er fredet som rekreative 

udflugtsmål 


Kilen orienterer sig primært mod Aalborg, hvor den har 

en vigtig funktion som udflugtsmål både i byen og i det 

åbne land. Kilens sydlige ende har forbindelse til Lindenborg 

Åbåndet og syd for kommunen. 



• Synliggøre og forstærke kilens profil som grøn 

struktur og udvikle nye rekreative områder. 

• Genoprette kilen på strækningen mellem Sohngårdsholmparken 

og Gigantium. 

• Sikre tilgængelighed og sammenhængende 

stiforbindelser samt øget økologisk sammenhæng. 

• Skovrejsning, miljøvenlig landbrugsdrift og 

grundvandsbeskyttelse. 


• Stiforbindelse og spredningskorridor fra Sohngårdsholmsparken 

til Østeråkilen. 

• Stiforbindelse mellem Gug øst og Lundby Bakker 

på tværs af Indkildedalen og en evt. ny Egnsplanvej. 

• Økologisk og rekreativ forbindelse mellem Østerådalen 

og Kongshøjskoven på tværs af en ny 

Egnsplanvej. 

• Skovrejsning mellem Kongshøj, Poulstrup og 

Gistrup 

• Omlægning til grundvandsbeskyttende arealanvendelse 

• Stisluse under motorvejen 


“Østeråkilen” 


Karakteristik 

Ådalskilen udspringer fra Lindenborg Ådal og danner 

et samlet ådalsforløb til Aalborg med de ferske enge 

og dalen omkring Østerå. Østerådalen deler landskabet 

syd for Aalborg i det vestlige bakkeland, der 

er den nordlige del af Himmerlands højderyg og det 

østlige bakkelandskab. Østerådalen er karakteristisk 

ved sin store bredde og længde. Området rummer 

en lang række tekniske anlæg: Motorvejen, højspændingsledninger 

og jernbane der påvirker landskabsoplevelsen 

af ådalen. Hvor Kilen møder Aalborg by 

bliver den mere smal. 

Identitet 

Identiteten knytter sig til ådalen, der så markant 

deler landskabet og fører det åbne land helt ind i 

Aalborgs centrum. Østeråkilens sammenhængende 

forløb langs med Østerå, det varierede plante- og 

dyreliv samt den landbrugsmæssige dyrkning helt 

til bygrænsen giver området identitet. Ligesom det 

åbne landskabsrum med mange rekreative stier er et 

vigtigt bindeled mellem by og land. 


Kilen har særlig værdi som bynært naturområde. Der 

er god tilgængelighed til området og et imponerende 

fugle-, dyre- og planteliv ved den snoede å og 

de mindre søer. Kilen har en stor potentiel værdi i en 

mulig stor sammenhængende økologisk og rekreativ 

forbindelse fra Limfjorden og Aalborg centrum ved 

Musikkens hus og helt ud i det åbne land. 


Østeråkilen fremstår som et spændende og sammenhængende 

landskab. Det landskabelige udtryk 

der dog er stærkt præget af tekniske anlæg. Kilen 

rummer både kulturhistoriske og store biologiske 

interesser, der fremmes gennem naturgenopretning. 

Nærmest Aalborg har kilen desuden stor rekreativ 

værdi. I kilen et det rekreative indhold størst tættest 

på bymidten og aftager ud mod det åbne land, 

mens kilens indhold af natur er størst i det åbne land 

og aftager gradvist ind mod byen. 



Det naturgenoprettede område der strækker sig fra 

Over Kæret mod syd til Indkilevej er fredet. 


Kilen skaber forbindelse mod syd til Lindenborg Ådal, 

Rold Skov og den ydre grønne ring. 


• Sikre det sammenhængende lavbundslandskab. 

• Bruge kilen som bufferareal for klimaforandringer 

• Forbedre naturkvaliteten ved fortsat naturgenopretning 

mod syd, omlægning til miljøvenlig 

drift af landbrugsarealer, målrettet 

naturpleje mv.. 

• Sikre økologiske og rekreative forbindelser fra 

byens centrum til det åbne land langs Østerå 

og på tværs af en evt. ny Vestforbindelse, ny vej 

ved Mariendals Mølle og Ny Dallvej. 

• Sanering af tekniske anlæg/nedgravning af 

kabler. 


• Sikre et rekreativt og grønt strøg gennem 

godsbanearealet 

• Gøre kilens forløb langs Østerå gennem Aalborg 

mere grøn og blå – Limfjorden, Musikkens 

hus, Nordkraft, Ågade, Ågadetorvet, Mølle 

Plads, Skipper Clementsgade og Boulevarden 

• Skabe en økologisk og rekreativ forbindelse 

fra kilen til Guldbækken 

• Åbne Østerå gennem østbyen fra Østre Allé 

• Placere støttepunkter for nye ønsker og 

behov for friluftslivet 

• Naturgenopretning i Østerådalen Syd – 

etape 2 


“Drastrup Kilen” 


Karakteristik 

Skovkile med et varieret og kontrastfyldt udtryk, der i 

syd er rig på kulturspor. Drastrupkilen tager udgangspunkt 

i det markante morænelandskab og strækker 

sig helt ind i Aalborg centrum via Kildeparken, Mølleparken 

og Sorthøj. Ved Svendstrup og Tostrup møder 

kilen ådalene ved Guldbækken og Hasseris Å. 

Identitet 

De landskabelige kontraster, understreget af skov, 

er identitetsskabende for kilen. Kilen sammenbinder 

den højtliggende skov og hede fra Sønderholm Plantage 

og Houhede til Skovbakken og tegner en grøn 

linie gennem det åbne land og helt ind i Aalborg 

centrum. Drastrupkilen er mest kendt for sit skovrejsningsprojekt 

der også har givet kilen en særlig 

identitet. 


Området har en særlig værdi som forgangsområde 

for sikring af grundvandet i Aalborg Kommune. I 

undergrunden ved Drastrup ligger et vigtigt grundvandsreservoir. 

Det er uden naturlig beskyttelse, 

og grundvandet er derfor meget sårbart over for 

forurening. På den baggrund er der gennemført et 

skovrejsningsprojekt og andre grundvandsbeskyttelse 

foranstaltninger, som har været banebrydende. 

Ved en samfundsøkonomisk analyse er der yderligere 

blevet dokumenteret at indsatsen for natur , miljø og 

rekreation i et bynært landskab har givet et økonomisk 

afkast som følge af stigende huspriser i området, 

da skovrejsningsområdet repræsentere en stor 

herlighedsværdi. 


Drastrupkilen har et rigt og varieret indhold af både 

naturinteresser og kulturspor. Skov bruges til at 

binde naturområder sammen, understrege landskabskarakterer 

og skabe bynære rekreative muligheder. 

Skov bruges også målrettet til grundvandsbeskyttelse. 

I det åbne land dyrkes dele af kilen som 

landbrugsjord. 



Der er ingen særlige bindinger i kilen 


Kilen er primært orienteret mod Aalborg som vigtig 

grøn struktur. Den har et knudepunkt mellem 

Drastrup, Frejlev og Svenstrup, hvorfra den også orienterer 

sig ud af kommunen og fortsætter mod syd 

via Hovhede og sydvest via Sønderholm Plantage. 

Der er økologisk forbindelse mellem Rebild Kommune 

til Bindrup Å kilen ligesom der er økologisk 

forbindelse på lavbundsarealerne nord for Ny Nibevej 

og langs Guldbækken til Rebild Kommune. 


• Styrke kilens skovkarakter ved skovrejsningsprojekter 

dels til sikring af grundvandet og 

dels som ny bynær skov til rekreative formål. 

• Sikre sammenhængende stiforbindelser mellem 

byerne og på tværs af en evt. ny vestforbindelse. 

• Synliggøre og formidle vigtige natur- og kulturværdier. 


• Etablere adgang til Bræstrup Skoven, f.eks. 

med en sti mellem Skalborg stien og Drastrupområdet 

• Etablere grøn forbindelse over Sorthøj 

• Synliggøre og formidle Godthåb Hammerværk 

og Guldbækken som udflugtsmål. 

• Genslynge Guldbækken 

• Etablere stier langs Guldbækken 

• Etablere primitiv rasteplads og hundeskov i 

Drastrup Skov 

• Fortsat omlægning til grundvandsbeskyttende 

arealanvendelse 


“Binderup Åkilen” 


Karakteristik 

Ådalskile, der forløber igennem det kuperede bagland 

mellem Nibe og Vokslev. Kilen rummer enestående 

natur- og geologiske værdier og danner basis for Nibes 

bag-lands grønne struktur omkring byen. 

Identitet 

Kilens identitet knytter sig til Binderup Å og det varierede 

landskab der knytter sig til åens forløb. Binderup 

Å er et af Himmerlands mest spændende vandløb. 

Åen er næsten ureguleret på store strækninger. 


I den nordvestlige skrænt ved Binderup Å findes en 

erosionsskrænt hvor kridt og kalk er blottet og viser 

Kridt- og Tertiærgrænsen. Her ses Kridttidens bløde 

skrivekridt, der overvejende har været anvendt til 

bygningskalk og Tertiærtidens hårde bryozokalk, som 

også kunne saves ud som bygningssten. Området 

rummer geologiske værdier af international betydning. 


Ådalen slynger sig i et kuperet morænelandskab, der 

flere steder præges af overdrev og enge. Fra ådalen 

har kilen fingre ind mod Nibe over morænebakkerne, 

der giver kilen store landskabelige kontraster. Områdets 

spændende dannelseshistorie kan flere steder 

aflæses på skrænter og landskabets former. Området 

rummer desuden spændende natur- og kulturværdier 

knyttet til de gamle overdrev og de gamle vandmøller, 

der har haft betydning for området. 


Området har ingen særlige bindinger 


Ådalen omkring Binderup Å har et langstrakt forløb, 

der strækker sig mod syd. Omkring Nibe er kilen dog 

også orienteret mod Nibe over bakkedrag og naturlige 

lavninger. Kilen har forbindelse til Limfjordskilen 

mod nord og vest. Fra Binderup Å kilen er der økologisk 

forbindelse gennem Rebild Kommune til Drastrup 

kilen 



• Markere kilen som grøn struktur i Nibes bagland. 

• Sikre sammenhængende landskaber og 

rekreative forbindelser mellem byerne og ud i 

landskabet. 

• Synliggøre og formidle af områdets spændende 

geologi, vigtige kulturspor og naturværdier. 


• Styrke naturindholdet og de rekreative muligheder 

i det bynære landskab ved Nibe 

• Naturgenopretning ved Huul Mølle og Vokslev 

• Bynær skovrejsning ved Nibe 


“Halkær Åbåndet” 


Karakteristik 

Ådalsbånd der forbinder Limfjordens kystlandskab 

ved Halkær Bredning med den store Halkær Ådal. 

Halkær Ådal er en bred ådal med vidstrakte eng- og 

mosearealer omkring den regulerede å. Her findes 

også den nyetablerede Halkær Sø, som er områdets 

største ferskvandssø. 

Identitet 

Ådalens sammenhængende landskab er identitetsgivende 

for båndet. 


Tunneldalen ved Halkær ådal er med sin udstrækning 

en særlig oplevelse og et særligt landskab. 

Ådalen fremstår bred og mægtig og er op til 300 m 

i bunden, hvor den er bredest. Yderligere indeholder 

området store fuglebeskyttelsesinteresser og et 

rigt fugleliv, der især er knyttet til engene omkring 

Halkær Bredning. 


Halkær Ådals båndet rummer værdifulde naturområder 

og kulturlandskaber, der knytter sig til ådalens 

lavbundsområder og kystlandskabets åbne naturtyper. 

Både kystlandskabet og ådalen er omfattet af 

Natura 2000. I båndet findes en række rekreative 

støttepunkter og forbindelser, der kan styrkes. 


Området indgår som en del af det udpegede Natura 

2000 område. 


Halkær ådal båndet har forbindelse til den ydre 

grønne ring syd for kommunegrænsen med Rold 

Skov og Lille Vildmose. 



• Sikre del af området som Natura 2000 området. 

• Naturgenopretning og naturpleje for fortsat at 

fremme naturkvaliteten i båndet og forbedre 

vandkvaliteten i Halkær Å og Halkær Bredning. 

• Styrke netværket af forbundne støttepunkter 

i ådalslandskabet med respekt for de særlige 

naturværdier. 

• Udnytte gamle banespor som rekreative forbindelser. 

• Understøtte den rekreative brug af området i 

respekt for naturværdier og dyreliv. 

• Formidling af natur- og kulturværdier. 


• Afgrænsning af engarealer som naturpleje 

• Følge op på udpegningen af Natura 2000 

området. 


“Lundby Hedebåndet” 


Karakteristik 

Skov- og hedebånd med udgangspunkt ved Halkær 

Bredning. Lundby Hedebåndet rummer et kuperet 

landskab præget af skov og hede. 

Identitet 

Lundby Hede er båndets identitetsskabende element. 


Lundby Hede båndet knytter sig til ”De himmerlandske 

Heder” der er mellem Nordjyllands største bevarede 

rester af de vidtstrakte hedeområder. De himmerlandske 

Heder ligger på sandede morænebakker 

og udgør et samlet bånd af indlandsklitter, der gør 

hederne landskabeligt meget varierede. 


Båndet ligger i et bakket terræn, hvor skov og hede 

er dominerende naturtyper. Hederne rummer spændende 

natur- og kulturværdier. Fra Lundby Hede- 

båndet er der økologiske forbindelser mod nord til 

Limfjordskilen langs Dybvad Å, kystskrænterne samt 

en forbindelse fra Kyø, over Vår Å til Limfjorden. 

Båndet er med til at knytte et sammenhængende 

bånd af hede- og naturarealer ind i Aalborg Kommune 

og dermed sikrer de økologiske og rekreative 

forbindelseslinier. 


Hederne er udpeget til Natura 2000 område. Størstedelen 

af De Himmerlandske Heder er fredet og er 

derfor omfattet af plejeplaner på de fleste arealer. 


Båndet tager afsæt ved Limfjordskilen og Halkær 

Åbåndet og orienterer sig derfra mod sydvest over 

De Himmerlandske Heder. Båndet har dermed både 

forbindelse til Aalborg langs kysten og visionens 

ydre grønne ring med Halkær Ådal, Rold Skov og 

Lille Vildmose mod øst og de Himmerlandske Heder 

og Vildsted Sø mod vest. 



• Sikre del af området som Natura 2000 område. 

• Sikre båndets naturværdier med naturpleje. 

• Styrke sammenhængende rekreative forbindelser 

fra Aalborg og Nibe, og til hedelandskabet 

med støttepunkter og formidling. 


• Følge op på kravene til et Natura 2000 område. 

• Øge naturindholdet og de rekreative værdier 

på Lundby og Ajstrup hede. 


“Vadum Skovbåndet” 


Karakteristik 

Skovbånd, der tager afsæt ved Lindholm Åkilen omkring 

Vadum og orienterer sig mod nordvest. Vadum 

Skovbåndet tager udgangspunkt i ønsket om at 

styrke natur og landskabet og er mere en fremtidsvision. 

Båndet omfatter det regionale skovrejsningsområde 

og banestien. 

Identitet 

Båndets skovkarakter skal på lang sigt være identitetsskabende 

og understøtte den Grøn-blå Vision og 

binde Aalborg Kommunes natur og landskab sammen 

med de store sammenhængende landskaber 

uden for kommunen. 


Båndets særlige potentielle værdi ligger i etablering 

af et samlet rekreativt stiforløb hele vejen fra Nørresundby 

til Rødhus ved Vesterhavet. Herved kan 

der skabes en økologisk og rekreativ ledelinie fra 

Aalborgs bynære rekreative landskaber og helt til 

Vestkysten. 


Vadum Skovbåndet har sit forløb gennem det flade 

slettelandskab og er i dag nærmest usynligt. Skovbåndet 

er en vision om øget variation i landskabet, 

forbedring af naturindholdet, rekreative interesser 

og grundvandsbeskyttelse. 


Der er ingen særlig bindinger i området. 


Båndet har potentialet til at udvikle sig som en vigtig 

grøn struktur, der i sammenhæng med bl.a. Lindholm 

Åkilen kan sammenkæde Aalborg/Nørresundby 

med vestkystområdet. 



• Synliggøre båndet med en tydelig skovkarakter. 

• Skabe øget variation i landskabet, sikre grundvandet, 

styrke biodiversiteten og sikre nye 

bynære udflugtsmål med skovrejsning. 

• Sikre rekreative forbindelser med udgangspunkt 

i eksisterende strukturer, f.eks. gamle 

banelinier. 


• Etablere banestien mellem Nørresundby og 

Åbybro 


norvest for Vadum 


“Lindholm Åkilen” 


Karakteristik 

Lindholm Åkilen er en ådalskile der strækker sig fra 

det flade slettelandskab ved Nørresundby der består 

af gammel hævet havbund. Lindholm Å binder landskabet 

sammen over Vrå Mose til Store Vildmose. 

Hvor kilen nærmer sig Aalborg/Nørresundby sætter 

cementproduktionen sit præg på landskabet i form af 

tidligere lergravningsarealer, Voerbjerg Kær. 

Identitet 

Kilen tager udgangspunkt i Lindholm Å, men knytter 

sig også identitetsmæssigt til det store højmoseområde 

ved Store Vildmose samt det åbne herregårdslandskab 

ved Vrå Hovedgård og Vang Hovedgård. 


Kilen rummer en særlig potentiel værdi som rekreativ 

stiforbindelse fra det åbne land langs med Lindholm 

Å og helt ind i byen. En attraktiv færdselsmulighed 

først og fremmest på grund af åens naturkvaliteter, 

men også som en rekreativ ledelinie mellem Voerbjerg 

Kær, kolonihaveområderne, Lindholm kirke og 

åens udløb i Limfjorden ved Lindholm Fjordpark. 


Lindhold Åkilen er et åbent herregårdlandskab med 

opdyrkede mosearealer og bevaringsværdier knyttet til 

hovedgårdene: Gl. Vrå Hovedgård, Vang Hoved-gård og 

Bjørnum Hovedgård. Kilens vigtigste naturområder knytter 

sig til Lindholm Å der bevæger sig gennem kilen. Der 

er økologisk forbindelse langs de øvre dele af Lindholm 

til de øvre dele af Gerå i Hammer Bakker. 


Der er ingen særlige bindinger i kilen 


Kilen danner overgang til Store vildmose men er 

primært orienteret mod Aalborg. 



• Sikre sammenhængende rekreative og økologiske 

forbindelser fra Store Vildmose, Voerbjerg 

Kær, Nørresundby til Limfjorden og på 

tværs af evt. ny Limfjordsforbindelse. 

• Udnytte gamle banelinier til stiforbindelser. 

• Udbygge kilens rekreative områder, synliggøre 

landskabets kulturhistoriske spor og fremhæve 

Lindholm Å’s særlige naturkvaliteter. 

• Bevare den vidtstrakte åbne slettekarakter. 


• Etablere et sammenhængende stiforløb fra 

Voerbjerg Kær og ind i Aalborg/Nørresundby 

• Etablere en sti forbi Vang Skov (i stiforløbet 

fra Store vildmose til Voerbjerg Kær) 


nord for Nørresundby. 


“Hammer bakker kilen” 


Karakteristik 

Hammer Bakkerkilen er en skovkile med Hammer Bakker 

som identitetsskabende element. Kilen strækker sig 

fra Limfjordskilens flade sletter over bakkelandskabet 

ved Hammer Bakker, videre østover via de højtliggende 

morænebakker og nordpå mod det lavt liggende område 

ved Bolle Enge og Ajstrup Mose. 

Identitet 

Kilens identitet knytter sig til Hammer Bakker. De varierede 

bakkeformationer i Hammer Bakker er skubbet 

sammen af istidens gletschere og er senere fuget 

og slebet af regnvand og blæst. Der er både markante 

højdedrag med vide udsigter over sletterne og 

skarpskårne regnvandskløfter, søer, moser og hede. 

Hammer Bakker tegner sig markant i det flade limfjordslandskab 

og giver egnen indentitet. Det flade 

forland bør friholdes for bebyggelse og skovrejsning 

for at fastholde de flotte kontraster. Bakkerne er rige 

på kulturminder i form af gravhøj og hulveje, der 

fortæller egnens historie. 


Hammer Bakkerkilen indeholder særlige vigtige 

rekreative områder og udflugtsmål for borgere i 

Aalborg Kommune. Kilen rummer store rekreative 

områder og støttepunkter knyttet til Hammer bakker 

med mange landskabelige kvaliteter og udsigter. 

Hammer Bakker er yderligere et vigtigt areal for 

indvinding af drikkevand. 


Kilen har stor landskabelig variation og rummer forskellige 

naturtyper med værdifuld natur og spændende 

kulturspor. Kilen rummer markante højdedrag, vide udsigter 

over sletterne, regnvandskløfter, søer, moser, hede 

og skov. Der er økologisk forbindelse langs Gerå både 

de øvre dele mod Lindholm Å og de store flader ved 

Bredeng og Tueeng mod udløbet i Kattegat i Brønderslev 

Kommune. Der er i kilen og navnlig i Hammer Bakker 

mange stiforbindelser. I kraft af områdets store udstrækning 

ved Hammer Bakker kan det klare en relativ stor 

belastning uden at virke nedslidt. Ud over Hammer Bakker 

har Aslund Skov betydning som udflugtsområde og 

bynært rekreativt område for Vester Hassings beboere. 



Inden for kilen findes i Hammer Bakker et ca. 400 ha 

stort fredet område. Der er yderligere et område på 

ca. 100 ha udpeget som habitatområde og Natura 

2000 område. 


Kilen samler skovområderne og morænebakkerne 

i kommunens nordøstlige hjørne, hvorfra der er 

sammenhæng til Bolle Enge, Geråforbindelsen med 

Ajstrup mose og landskabet ved Jyske Ås 


• Sikre del af området som Natura 2000 område. 

• Kilen skal styrkes som spredningskorridor mellem 

Limfjordskilen og Hammer Bakker 

• Kilen skal sikre og styrke de grønne rekreative 

forbindelser mellem de mindre byer og naturområder 

• De økologiske forbindelser fra kilen til Gerå 

forbindelsen, Ajstrup Mose og Jyske Ås skal 

styrkes og synliggøres 

• Hammer bakker skal bevares som et af kommunens 

vigtigste naturudflugtsmål 

• Hammer Bakker opleves som en markant skovklædt 

bakke i det flade Limfjordslandskab Det 

frie udsyn til bakkerne skal bevares 

• Grundvandsinteresserne skal sikres med skovrejsning 

i kilen 


• Følge op på udpegningen til Natura 2000 område. 

• Styrke kilen som spredningskorridor mellem 

Limfjordskilen og Hammer Bakker 

• Styrke stiforbindelsen mellem Nørresundby og 

Hammer Bakker og videre mod øst til Aslund 

Skoven 

• Styrke formidlingen af Hammer Bakker gennem 

udarbejdelse af turfolder og afmærkning 

af stier 

• Fortsat pleje af hedearealerne i Hammer Bakker 

• Omlægning til grundvandsbeskyttende arealanvendelse. 


Teknik- og Miljøforvaltningen 

Stigsborg Brygge 5 

9400 Nørresundby 

Tlf. 9931 2000 

Fax 9931 2009 

www.aalborgkommune.dk 

teknik.miljoe@aalborg.dk 2010

Grøn-blå Struktur - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?