Grøn-blå Struktur - Aalborg Kommune

More documents

Recommendations

Info

støttepunkter som primitive jollepladser mv. På land udgør Limfjordsruten en vigtig rekreativ forbindelse langs dele af fjorden, bl.a. den nordøstlige kyst. Kystlandskabet er flere steder sårbart over for slid og ændringer i anvendelsen. Særligt kan fuglelivet være sårbart over for forstyrrelser, når mange mennesker færdes på deres leve- og opholdssteder. Der vil derfor flere steder være behov for en afvejning mellem beskyttelses- og benyttelsesinteresser. Limfjordskilen fra Nørresundby mod vest. Fra Nørresundby og mod vest rummer Limfjordskilen de flade engarealer langs Ryå og Limfjorden. Kilen har forbindelse helt ind i Aalborg/Nørresundby og forbinder byen med ålandskabet mod nordvest. Den åbne karakter og vandets tilstedeværelse er identitetsgivende for kilen her. I kilen er etableret bynære rekreative områder som f.eks. Lindholm Strandpark. I mødet med Aalborg/Nørresundby tegner Limfjordskilen landskabet neden for kridtbakken, hvorpå byen er placeret, og strækker sig helt ind i den tætte by. Mod nordvest orienterer kilen sig mod Aabybro og videre mod vest. Limfjordskilen fra Nørresundby mod øst. Det flade fjordlandskab er også her kilens landskabelige udgangspunkt med strandengene som en vigtig naturtype med et tilknyttet rigt dyreliv. Limfjordskilen rummer flere steder på denne strækning rekreative muligheder og stiforbindelser i tilknytning til kysten. Kilen sammenbinder Aalborg og Hals via kystlandskaberne, og passerer Nørresundby og Rærupområdet. Limfjordskilen fra Aalborg mod vest. Limfjordskilen tager her udgangspunkt i det flade fjordlandskab. Landskabet består af hævet havbund. Landskabet fremstår smukt. Ved Nørholm hæver landskabet sig og byen ligger som en randlandsby på kanten af morænebakken. Limfjordskilen forbinder kystlandskabet ved Aalborg med Limfjordslandskabet langs hele den sydvestlige kyststrækningen til Nibe, Halkær Ådal og videre mod vest. Kilen møder ved Nibe Binderup Åkilen og ved Halkær Bredning Halkær Ådalbåndet og Lundby Hedebåndet. Fjordlandskabet og det sammenhængende system af vand er her identitetsskabende for kilen. Det er navnlig på denne strækning, at området har en intensiv rekreativ benyttelse. I kilen findes en række rekreative støttepunkter og forbindelser, der kan styrkes. Limfjordskilen fra Aalborg mod øst Limfjordskilen rummer det flade fjordland fra Aalborg mod østkysten. Mod Aalborg følger kilen Limfjorden helt ind i Aalborg via strandengslandskabet, herregårdslandskabet ved Klarupgård, Hesteskoen, Rørdalshalvøen og Signalbakken. Der knytter sig store rekreative interesser til mange af kilens elementer. Store dele af det kystnære landskab og vandfladen fra Aalborg og mod vest er udpeget som Natura 2000 areal. 24 Grøn-blå Struktur Mål oG IndSatSoMråder for kIler oG bånd
Særlige bindinger Kystlandskabet og Limfjorden vest for Aalborg er udpeget som Natura 2000 område. Grænseoverskridende sammenhæng Fjorden binder sammen til det øvrige Limfjordslandskab mod vest samt Kattegatkysten. Forvaltning af det samlede Limfjordslandskab og miljøtilstanden i Limfjorden bør ske i et tværkommunalt samarbejde mellem Limfjordskommunerne. Målsætninger for kilen • Forbedre og sikre naturværdierne langs kysten, på øerne og i vandet. • Styrke strandengene som naturtype langs fjorden ved at lade arealerne få mere plads ind i land. • Bevare de åbne flade strandenge med vid horisont og ”højt” til loftet • Udvikling af friluftsmuligheder og sammen- hængende stiforbindelse, der med respekt for naturen samler hele kystlandskabet samt skaber oplevelsesmuligheder • Styrke kilens rekreative forbindelser ud af Aalborg med stiforbindelser og støttepunkter og adgang til fjord – herunder forbindelser langs fjorden og på tværs af en evt. ny 3. Limfjordsforbindelse. • Naturpleje/miljøvenlig drift af engarealer til fremme af natur- og vandkvaliteten • Forvaltning af Egholm som intensivt udnyttet rekreativt udflugtsmål. Vigtigste indsatsområder • Etablering af rekreativ forbindelse forbi lufthavnen • Etablering af fjordpark ved Nørre Uttrup • Flere og mere sammenhængende stier og økologiske forbindelser fra Rærupområdet og ind imod Nørresundby • Etablering af stiforbindelse langs Limfjorden forbi erhvervsområdet Norden • Etablering af Fjordpark på Egholm • Etablering af rekreativ forbindelse fra Aal- borgs østlige havnefront til Hesteskoen • Udbygge Hesteskoens rekreative kvaliteter • Styrke levesteder for engfugle ved Nørholm Grøn-blå Struktur 25
Page 1 and 2: Grøn-blå Struktur
Page 3 and 4: IndholdSforteGnelSe 1. FORORD 4 2.
Page 5 and 6: IndlednInG Hvorfor har Aalborg Komm
Page 7 and 8: Grøn-blå Struktur - et særligt r
Page 9 and 10: Værdier, muligheder og udfordringe
Page 11 and 12: skal have adgang til bolig- og byn
Page 13 and 14: Helhedsplan for stier, 2003 helheds
Page 15 and 16: Den Grøn-blå vision består af: D
Page 17 and 18: Definition af kile: En kile udgør
Page 19 and 20: Typer og målsætninger Der skelnes
Page 21 and 22: forenes med en planlægning og gens
Page 23: Karakteristik Limfjordskilen er en
Page 27 and 28: Karakteristik Østkystbåndet stræ
Page 29 and 30: “Lille Vildmosebåndet” Grøn-b
Page 31 and 32: Særlige bindinger Hele lille Vildm
Page 33 and 34: Karakteristik Ådalsbånd, der str
Page 35 and 36: “Poulstrup Sø Kilen” Grøn-bl
Page 37 and 38: Målsætninger for kilen • Synlig
Page 39 and 40: Karakteristik Ådalskilen udspringe
Page 41 and 42: “Drastrup Kilen” Grøn-blå Str
Page 43 and 44: Særlige bindinger Der er ingen sæ
Page 45 and 46: Karakteristik Ådalskile, der forl
Page 47 and 48: “Halkær Åbåndet” Grøn-blå
Page 49 and 50: Målsætninger for båndet • Sikr
Page 51 and 52: Karakteristik Skov- og hedebånd me
Page 53 and 54: “Vadum Skovbåndet” Grøn-blå
Page 55 and 56: Målsætninger for kilen • Synlig
Page 57 and 58: Karakteristik Lindholm Åkilen er e
Page 59 and 60: “Hammer bakker kilen” Grøn-bl
Page 61 and 62: Særlige bindinger Inden for kilen

Grøn-blå Struktur - Aalborg Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?