Download som pdf - Ny i Danmark

tEma UngE mEd hårdE oddS
holStEbro vil
nytænkE intEgrationEn
holstebro Kommune var træt af at bruge alt for mange ressourcer
på brandslukning i stedet for forebyggelse. derfor har kommunen
søgt om at indgå partnerskab med Integrationsministeriet.
Det skal bruges som løftestang til at nytænke den samlede
integrationsindsats og undgå marginalisering.
hærværk. Indbrud. Børnehavebørn, der
leger gangstere og kan udpege tyvekoster,
når de er på tur. Man skulle
tro, det var Harlem. Men det er Holstebro.
Gennem det seneste halvandet år har den
jyske provinsby oplevet stigende problemer
med en gruppe marginaliserede unge. Og
nu er de store brødres adfærd begyndt at
smitte af på de mindre søskende. I en grad
så man i en af byens børnehaver har haft
politiet ude til en præventiv snak og har
valgt at gemme selv smørrebrødsknivene
væk.
Det er noget, som kommunen er i fuld
gang med at tage hånd om. Derfor valgte
man også straks at slå til, da Integrationsministeriet
i foråret opfordrede landets
kommuner til at søge om at indgå partnerskab
med ministeriet. Projektet går ud
på, at ministeriet de kommende fire år vil
arbejde tæt sammen med seks udvalgte
kommuner om at bremse marginalisering af
unge. Og Holstebro er en af de kommuner,
der er indgået partnerskab med.
Der har fra start af været stor opbakning
til projektet hele vejen rundt i kommunen:
”Alle klapper i hænderne - lige fra skoleledere
over pædagoger til borgmesterkontor.
I øjeblikket laver vi en masse brandslukning.
Men det er ikke svaret. Svaret er
derimod forebyggelse – og det ved alle. Så
vi glæder os til at smøge ærmerne op og
gå i gang,” siger SSP-koordinator Jon A.
Jørgensen.
Især i Børn- og ungeforvaltningen er
forventningerne store:
”Vi har ikke opfundet de vise sten – og
forventer heller ikke at gøre det. Men vi
tror, at vi gennem samarbejdet kan udvikle
nogle redskaber, vi ikke har i dag. Og gøre
tingene på en måde, som vi slet ikke har
tænkt på i dag,” udtaler børn- og ungedirektør
Bent Østergaard Hansen.
træt af brandslukning
For Holstebro Kommune kan målsætningen
for projektet formuleres ganske kort:
Fremover skal mange sager aldrig ende på
sagsbehandlerens bord, idet de allerede er
taget i opløbet. Som i mange andre kommuner
er det ikke altid sådan i dag – heller
ikke i den jyske provinsby, hvor en stigning
i ungdomskriminaliteten har gjort, at
14
man på det seneste har måttet løbe ekstra
stærkt hos det lokale SSP.
”Hvorfor er der ikke nogen, der har set
disse vrede, unge drenge i vores systemer
før og grebet ind? Der må da have været
nogle professionelle, der har set dem før.
Hvorfor popper de lige pludselig op?” undrer
SSP-koordinator Jon A. Jørgensen, der
er en af de bærende kræfter bag kommunens
ansøgning, sig.
Baggrunden er, at han som SSP-koordinator
gennem det seneste halvandet år har
været vidne til, hvordan en gruppe unge
mellem 16-18 år har bevæget sig længere
og længere ud ad en kriminel løbebane.
Og det gør ham ondt at se – både på det
menneskelige og rent samfundsøkonomiske
plan:
”Vi er efterhånden nået et punkt, hvor
det er blevet meget tungt at arbejde med
disse drenge. Og selv om vi gør en kæmpe
indsats, gør det ondt i mig, når vi kan se,
at vi bare laver brandslukning i stedet for at
hjælpe drengene videre,” siger han.
Samtidig er det frustrerende at kigge på
de mange ressourcer, der går til brandslukning
i stedet for forebyggelse:
”tænk på, hvor mange penge det koster
at anbringe de unge – dem kunne man meget
vel kanalisere over i forebyggelse. Hold
da op, hvor kunne vi lave megen god forebyggelse,
hvis vi kunne få vendt bøtten,”
siger Jon A. Jørgensen.
vil nytænke integrationen
Derfor vil man i Holstebro bruge partnerskabet
til at vende udviklingen - ikke gennem
nye enkeltstående projekter, men som
en løftestang til at nytænke kommunens
samlede integrationsindsats.
Først og fremmest skal der sættes fokus
på organiseringen af indsatsen og styrkelse
af samarbejdet på tværs af forvaltningerne.
Noget der ofte tales om i kommunal sammenhæng,
men som alle kommuner ved, er
den ømme knast i praksis.
I Holstebro er udgangspunktet, at man
vil prøve at gøre det bedre:
”Vi vil gerne blive bedre til at samarbejde
på tværs. Ikke fordi, vi tror, at det
er noget, vi gør meget dårligere, end alle
andre kommuner. Men vi erkender, at det er
et sted, hvor vi kan gøre det bedre,” siger
Bent Østergaard Hansen, direktør for Børn
og unge.
Han får opbakning af Jonna Rud Jensen, der
er to-sprogskonsulent i kommunen:
”Der er ingen tvivl om, at der er rigtig
mange gode ting i gang i kommunen.
Der er rigtig mange, der gør et knaldgodt
stykke arbejde. Men sådan som det ser ud
i dag, er det ikke altid, at alle bliver informeret.
Og man ved ikke altid, hvad der er
gang i, eller hvem man kan trække på. Det
vil vi gerne ændre på.”
vil skabe fælles kultur
Derfor skal alle sejl sættes til, når det gælder
om at styrke koordineringen af indsatsen:
”Som det er i dag, ser vi et barn med
problemer for sig og en familie med problemer
for sig, men det bliver ikke altid tænkt
ind i en sammenhæng. Når en sagsbehandler
får en sag, handler vedkommende på
den enkelte sag i stedet for at anskue hele
familiens situation som en helhed,” siger
Jonna Rud Jensen.
Samtidig skal der skabes en fælles kultur
omkring arbejdet med integration. Det
hænder nemlig, at lærere eller pædagoger
– for at beskytte den unge eller af frygt
for at eskalere konflikten - undlader at involvere
andre. I stedet forsøger de at tage
hånd om problemet selv – med det resultat,
at problemet først opdages for sent. Det
skal nye, fælles retningslinjer ændre på,
så alle ved, hvem der gør hvad, hvorfor og
hvornår:
”Drømmen er, at alle os, der arbejder
med integration, står sammen. At vi ikke er
ti, der gør et eller andet i den samme familie.
At indsatsen bliver koordineret og målrettet,
så vi alle sammen arbejder i samme
retning,” siger to-sprogskonsulenten.
I november blev partnerskabsaftalen
skrevet under. Men tror Holstebro Kommune
selv, at det kan lade sig gøre at løse
problemerne på fire år?
”Alle problemer er ikke løst, men jeg
tror, at vi har fået udviklet nye redskaber
og nye måder at gøre tingene på, som vi
kan blive ved med at bruge. For det her
slutter ikke om fire år. Det, det drejer sig
om, er, at få sat integrationen på dagsordenen
en gang for alle,” siger Jonna Rud
Jensen.