Download som pdf - Ny i Danmark

SEt UdEfra XXXXXX
rosa ForoZan FaIZZad
rosa Forozan Faizzad er
23 år og kom til danmark
i 1989 som flygtning fra
afghanistan. hun er for-
mand for og stifter af den
første landsdækkende
forening i Danmark for unge
nydanske kvinder (FUnK),
som oprindeligt startede
som en Facebookgruppe.
ved siden af læser hun til
folkeskolelærer.
jeg prØvede at
sØge på google
på ’Unge nYdansKe
KvInder’, Men de
eneste hIts, jeg FIK,
var artIKler oM
UndertrYKte KvInder
Med tØrKlæde, der
IKKe gad Uddanne
sIg eller arbejde
22
FOtO: NIcOlAI BRIx
I hvert nummer af NyIDANMARK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen.
Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk.
Svært at værE Ung i
Et monokUltUrElt land
Det er svært at vokse op som ung med anden etnisk baggrund
i et monokulturelt land som Danmark. Men hvis man gerne vil
have integration, må man starte med sig selv. det mener rosa
Forozan Faizzad, som tog konsekvensen og startede den første
landsdækkende forening for unge nydanske kvinder.
Danmark er et dejligt land. Men det har
været svært at vokse op i et land, der er så
monokulturelt. Jeg har savnet interkulturelle
kompetencer hos lærere. Og har været
træt af at skulle retfærdiggøre, hvorfor
jeg ikke kunne deltage i bestemte sociale
aktiviteter, fester, udflugter af kulturelle årsager.
Denne manglende forståelse og ikke
mindst indsigt i andre kulturer har gjort, at
jeg ligesom mange andre nydanskere har
fundet på andre ’almindelige’ undskyldninger,
for at dække over, hvorfor jeg ikke
kunne deltage. Det munder ud i social isolering,
da ens manglende deltagelse ofte kan
tolkes som manglende interesse
Sådan var det ikke under et studieophold
i uSA. Der oplevede jeg, hvor åbne,
fordomsfri og interesserede i forskellighed
amerikanerne er. Da jeg kom hjem og bladrede
mine fotoalbums igennem, var de fyldt
med billeder af mennesker med baggrund
i vidt forskellige lande og kulturer. Og det
savner jeg i Danmark. For vi er gode til at
holde os til os selv og vores egne grupper.
Og det er en skam. For man bliver kun klogere
på sig selv og på hinanden, når man
blander sig, taler sammen og lærer af hinandens
kulturer.
efter jeg kom hjem, havde jeg ligesom i
USA lyst til at være med i fællesskaber og
foreninger, men kunne ikke finde nogen.
Jeg prøvede at søge på google på ’unge
nydanske kvinder’, men de eneste hits, jeg
fik, var artikler om undertrykte kvinder med
tørklæde, der ikke gad uddanne sig eller arbejde,
eller om tvangsægteskaber.
er vi virkelig sådan, tænkte jeg. er jeg
virkelig bare en undtagelse?
Så startede jeg Facebookgruppen FuNK for
unge nydanske kvinder. Og fandt hurtigt ud
af, at jeg ikke er alene. til vores første arrangement
i FuNK mødte jeg rigtig mange
piger ligesom mig: De er ikke undertrykte
og uuddannede, men klarer sig godt, har
taget en uddannelse og sidder i gode stillinger.
Og i dag er FuNK vokset til den første
landsdækkende forening for unge nydanske
kvinder med flere hundrede medlemmer.
vil gerne gøre en forskel
Vi er trætte af det stereotype billede, der
bliver tegnet af os i medierne og af visse
politiske partier. Men i stedet for at sidde
passivt tilbage har vi valgt selv at være
aktive og stå frem. For hvis man gerne vil
have integration, må man starte med sig
selv.
Og der er rigtig mange af vores medlemmer,
der gerne vil engagere sig i samfundet
og gøre en forskel, men bare ikke har vidst,
hvordan de skulle gribe det an. Og mange
– inklusiv mig selv - har aldrig været aktive
i foreninger før. Blandt andet fordi de ikke
har kunnet tage med til diverse fester og
arrangementer. Det kan de til gengæld i
FuNK, som er en forening, der tager hensyn
til kulturel forskellighed, hvilket bl.a. vil
sige, at der ikke bliver serveret alkohol til
festerne.
Jeg har valgt at være aktiv og engagere
mig i samfundet - og det er der rigtig
mange andre unge nydanske kvinder, der
også gerne vil – så længe vi giver hinanden
plads til kulturel forskellighed og ser forskellighed
som noget positivt.