Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati – fulde rapport

4 patientaspektet
4.1 metode
I dette afsnit redegøres for omfanget af provokeret abort blandt henholdsvis etnisk
danske kvinder og indvandrerkvinder. Dernæst beskrives de etiske problemstillinger,
der kan være knyttet til valget af abort samt indvandrerkvinders motiver for at vælge
denne løsning. Endelig redegøres der kort for indvandrerkvinders holdning til prænatal
undersøgelse for hæmoglobinopati.
Der er til belysning af etikken omkring svangerskabsafbrydelse ikke foretaget en systematisk
litteratursøgning. Denne del af patientaspektet er hovedsagligt skrevet på baggrund
af den gennemgang, som professor, dr.theol. Svend Andersen skrev om det etiske
aspekt i MTV-rapporten Præimplantationsteknik (11).
Med hensyn til motiver for valg af abort er der taget udgangspunkt i rapporten ”Når
der ikke er noget tredje valg” af Vibeke Rasch et al. (12). Denne rapport blev bestilt og
finansieret af Sundhedsstyrelsen, da det i 2000 var blevet påvist, at der blev foretaget
relativt flere aborter blandt indvandrerkvinder sammenlignet med andre kvinder i
Danmark.
Til dette afsnit har vi derudover anvendt data fra Sundhedsstyrelsens abortregister og
fra Statistikbanken under Danmarks Statistik. Endelig har vi foretaget en opgørelse af
registerdata fra laboratorie-informationssystemet og fra journaler til belysning af patientaspektet.
4.2 provokeret abort
4.2.1 Hyppighed
Loven om ”den frie abort” trådte i kraft i 1973 (Lov nr. 350 af 13. juni 1973 om svangerskabsafbrydelse),
og i de første år derefter var antallet af aborter stigende, og det
toppede i 1975 med 28.000 provokerede aborter. De følgende år faldt antallet, og
siden 2000 er der i Danmark blevet udført ca. 15.000 aborter årligt.
Antallet af provokerede aborter opgøres ofte som en abortkvotient. Ved abortkvotienten
angives antal provokerede aborter i et kalenderår divideret med antal kvinder i fertil
alder (15-49 år). I 2005 var abortkvotienten for danske kvinder 10,9, hvorimod abortkvotienten
blandt kvinder fra Iran og Irak var henholdsvis 29,1 og 20,9 samme år
(Statistikbanken under Danmarks Statistik). Der er store forskelle mellem de enkelte
grupper af indvandrere, men generelt er abortkvotienten blandt etnisk danske kvinder
lavere end for kvinder fra for eksempel Vietnam, Pakistan, Iran, Irak og Tyrkiet.
Holdningen til svangerskabsafbrydelse kan dog være meget forskellig i forskellige etniske
grupper (45).
Billedet med en øget abortrate blandt indvandrerkvinder er ligeledes fundet i en norsk
undersøgelse fra 1999, som viste, at der blandt abortsøgende var en overrepræsentation
af indvandrerkvinder (46).
Der er på baggrund af statistikken kun mulighed for at se på hyppigheden og udviklingen
i antallet af provokerede aborter fordelt på oprindelsesland og alder. Statistikken
giver ikke mulighed for at se, hvilken begrundelse kvinderne havde for at få foretaget
aborten.
24 Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati