Flammen og Citronen - historielaboratoriet

sempel en voldsom gengældelsesaktion – en såkaldt schalburgtage – hvor en
håndgranat kastes ind i en fyldt sporvogn med mange dødsofre til følge.
Da Flammen på egen hånd går efter Gestapo-chefen Hoffmann, er det som
en åben krigserklæring. De voldsomme handlinger kulminerer, da Flammen
og Citronen på grund af fejlagtige informationer nedskyder uskyldige mennesker
og ikke mindst et barn. Flammen får desuden ordre til at skyde sin elskerinde,
Ketty (Stine Stengade), som ifølge Winther heller ikke har rent mel i
posen. Nu er krigen for alvor også en personlig sag!
Ketty fortæller Flammen, at Winther har ladet en række uskyldige tyskere
rydde af vejen. Der er tale om tidligere forretningsforbindelser, som muligvis
kan kompromittere ham, når krigen engang er slut. Flammen begynder for
alvor at tvivle på sin overordnedes motiver, så da han og Citronen kaldes til
møde i Stockholm, anklager Flammen Winther for forræderi. Anklagen bliver
ikke taget alvorligt, og i stedet diskuterer de, hvordan krigen skal føres i
den afsluttende fase. Politiets efterretningstjeneste og Frihedsrådet giver
Flammen og Citronen ordre til at standse jagten på Hoffmann. De får i stedet
tilbudt militære titler og den opgave at træne frihedskæmpere til det endelige
slag om Danmarks fremtid. Begge afslår.
I dette politiske spil om at vinde freden skaber Flammen og Citronen problemer.
Tyskerne får kendskab til deres hemmelige opholdssteder, og begge
frihedskæmpere kæmper med livet som indsats. Flammen efterlader et brev
til Ketty, der begynder: ”Kan du huske …”
Film og genre
Denne på én gang spændende, uhyggelige og dybt anfægtende historie udspiller
sig for knap og nap syv årtier siden, og filmens manuskript er et resultat
af en grundig research af det tilgængelige materiale. Men der er ikke tale
om en dokumentarisk udredning, som for eksempel er foretaget i Peter Øvig
Knudsens fremragende bog Efter drabet, som siden dannede forlæg for dokumentarfilmen
Med ret til at dræbe, hvor gamle modstandsfolk fortæller, og
hvor likvideringerne er rekonstruerede. Instruktøren Ole Christian Madsen
og forfatteren Lars K. Andersen har ikke ønsket at skildre de ’virkelige’ begivenheder,
som de præcist fandt sted, men derimod sat sig for at fortælle en
rigtig god historie. De tager udgangspunkt i en historisk periode og historiske
begivenheder, men deres filmhistorie hæver sig op over tid og sted og
fortæller en historie, hvis moraler og pointer er evigtgyldige. De vil så at sige
finde en sandhed, der er større end sandheden om Flammen og Citronen. De
vil diskutere mål og midler, loyalitet og svigt, mod og frygt. Og ikke mindst
individets stilling over for autoriteter, hvis bevæggrunde ikke nødvendigvis
altid er lige gennemskuelige.
23
www.historielaboratoriet.dk