Flammen og Citronen - historielaboratoriet

arbejdede med tyskerne, dog også at komme i gang. I starten lavede modstandsfolkene
for det meste blot ildspåsættelser eller hærværk, men efterhånden
begyndte de også at bruge sprængstof.
Modstandsarbejdet
Til at begynde med var der ikke nogen egentlig modstandsbevægelse i Danmark.
De første modstandsaktioner blev udført af enkeltpersoner eller små
grupper af venner. Først langsomt begyndte rigtige modstandsgrupper at
vokse frem, men de havde i første omgang ikke kontakt med hinanden på
landsplan og kunne derfor ikke samarbejde.
Kommunisterne var de første til at organisere modstandskampen, da de
allerede havde et politisk netværk. Det betød dog ikke, at man skulle være
kommunist for at gøre modstand. Modstandsfolk med mange forskellige politiske
holdninger blev hurtigt enige om at samarbejde mod den fælles fjende
– tyskerne.
De danske modstandsfolk fik fra begyndelsen af 1942 også hjælp fra udlandet.
Den britiske hjælpeorganisation SOE (Special Operations Executive)
trænede danskere i at udføre sabotage og sendte dem sammen med rådgivere
og våben til Danmark. Her blev de kastet ned med faldskærm og hjalp
med at gøre modstandsarbejdet mere effektivt.
Bruddet med tyskerne
Modstandskampen og de mere effektive sabotageaktionerne betød, at regeringen
havde svært ved at fortsætte det gode forhold til tyskerne. Samtidig
voksede utilfredsheden i hele den danske befolkning. Krigen gik heller ikke
så godt for tyskerne mere. Besættelsesmagten krævede, at den danske regering
fik skabt ro og orden i Danmark, men i august 1943 udbrød der strejker
og uro i en række danske byer. Det fik tyskerne til at kræve, at regeringen
indførte bl.a. dødsstraf for sabotage. Det ville regeringen ikke gå med til og
valgte at gå af. Dermed brød samarbejdspolitikken sammen. Under resten af
krigen var det danske embedsmænd, de såkaldte departementschefer, som
styrede Danmark på vegne af den tyske besættelsesmagt.
Kort efter samarbejdspolitikkens sammenbrud slog tyskerne til mod de
danske jøder. Det skete i oktober 1943. Men danske modstandsfolk havde afsløret
aktionen, og over hele Danmark arbejdede modstandsgrupperne
sammen med helt almindelige danskere for at redde jøderne ud af landet.
Målet var at få så mange jøder som muligt til Sverige, før tyskerne kunne få
fat i dem. Jødeaktionen blev modstandskampens første store succes. De fleste
jøder blev reddet, og samtidig lærte modstandsfolkene for alvor at arbejde
sammen.
7
www.historielaboratoriet.dk