07.09.2013 Views

Flammen og Citronen - historielaboratoriet

Flammen og Citronen - historielaboratoriet

Flammen og Citronen - historielaboratoriet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

arbejdede med tyskerne, d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så at komme i gang. I starten lavede modstandsfolkene<br />

for det meste blot ildspåsættelser eller hærværk, men efterhånden<br />

begyndte de <strong>og</strong>så at bruge sprængstof.<br />

Modstandsarbejdet<br />

Til at begynde med var der ikke n<strong>og</strong>en egentlig modstandsbevægelse i Danmark.<br />

De første modstandsaktioner blev udført af enkeltpersoner eller små<br />

grupper af venner. Først langsomt begyndte rigtige modstandsgrupper at<br />

vokse frem, men de havde i første omgang ikke kontakt med hinanden på<br />

landsplan <strong>og</strong> kunne derfor ikke samarbejde.<br />

Kommunisterne var de første til at organisere modstandskampen, da de<br />

allerede havde et politisk netværk. Det betød d<strong>og</strong> ikke, at man skulle være<br />

kommunist for at gøre modstand. Modstandsfolk med mange forskellige politiske<br />

holdninger blev hurtigt enige om at samarbejde mod den fælles fjende<br />

– tyskerne.<br />

De danske modstandsfolk fik fra begyndelsen af 1942 <strong>og</strong>så hjælp fra udlandet.<br />

Den britiske hjælpeorganisation SOE (Special Operations Executive)<br />

trænede danskere i at udføre sabotage <strong>og</strong> sendte dem sammen med rådgivere<br />

<strong>og</strong> våben til Danmark. Her blev de kastet ned med faldskærm <strong>og</strong> hjalp<br />

med at gøre modstandsarbejdet mere effektivt.<br />

Bruddet med tyskerne<br />

Modstandskampen <strong>og</strong> de mere effektive sabotageaktionerne betød, at regeringen<br />

havde svært ved at fortsætte det gode forhold til tyskerne. Samtidig<br />

voksede utilfredsheden i hele den danske befolkning. Krigen gik heller ikke<br />

så godt for tyskerne mere. Besættelsesmagten krævede, at den danske regering<br />

fik skabt ro <strong>og</strong> orden i Danmark, men i august 1943 udbrød der strejker<br />

<strong>og</strong> uro i en række danske byer. Det fik tyskerne til at kræve, at regeringen<br />

indførte bl.a. dødsstraf for sabotage. Det ville regeringen ikke gå med til <strong>og</strong><br />

valgte at gå af. Dermed brød samarbejdspolitikken sammen. Under resten af<br />

krigen var det danske embedsmænd, de såkaldte departementschefer, som<br />

styrede Danmark på vegne af den tyske besættelsesmagt.<br />

Kort efter samarbejdspolitikkens sammenbrud sl<strong>og</strong> tyskerne til mod de<br />

danske jøder. Det skete i oktober 1943. Men danske modstandsfolk havde afsløret<br />

aktionen, <strong>og</strong> over hele Danmark arbejdede modstandsgrupperne<br />

sammen med helt almindelige danskere for at redde jøderne ud af landet.<br />

Målet var at få så mange jøder som muligt til Sverige, før tyskerne kunne få<br />

fat i dem. Jødeaktionen blev modstandskampens første store succes. De fleste<br />

jøder blev reddet, <strong>og</strong> samtidig lærte modstandsfolkene for alvor at arbejde<br />

sammen.<br />

7<br />

www.<strong>historielaboratoriet</strong>.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!