Flammen og Citronen - historielaboratoriet
Flammen og Citronen - historielaboratoriet
Flammen og Citronen - historielaboratoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
arbejdede med tyskerne, d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så at komme i gang. I starten lavede modstandsfolkene<br />
for det meste blot ildspåsættelser eller hærværk, men efterhånden<br />
begyndte de <strong>og</strong>så at bruge sprængstof.<br />
Modstandsarbejdet<br />
Til at begynde med var der ikke n<strong>og</strong>en egentlig modstandsbevægelse i Danmark.<br />
De første modstandsaktioner blev udført af enkeltpersoner eller små<br />
grupper af venner. Først langsomt begyndte rigtige modstandsgrupper at<br />
vokse frem, men de havde i første omgang ikke kontakt med hinanden på<br />
landsplan <strong>og</strong> kunne derfor ikke samarbejde.<br />
Kommunisterne var de første til at organisere modstandskampen, da de<br />
allerede havde et politisk netværk. Det betød d<strong>og</strong> ikke, at man skulle være<br />
kommunist for at gøre modstand. Modstandsfolk med mange forskellige politiske<br />
holdninger blev hurtigt enige om at samarbejde mod den fælles fjende<br />
– tyskerne.<br />
De danske modstandsfolk fik fra begyndelsen af 1942 <strong>og</strong>så hjælp fra udlandet.<br />
Den britiske hjælpeorganisation SOE (Special Operations Executive)<br />
trænede danskere i at udføre sabotage <strong>og</strong> sendte dem sammen med rådgivere<br />
<strong>og</strong> våben til Danmark. Her blev de kastet ned med faldskærm <strong>og</strong> hjalp<br />
med at gøre modstandsarbejdet mere effektivt.<br />
Bruddet med tyskerne<br />
Modstandskampen <strong>og</strong> de mere effektive sabotageaktionerne betød, at regeringen<br />
havde svært ved at fortsætte det gode forhold til tyskerne. Samtidig<br />
voksede utilfredsheden i hele den danske befolkning. Krigen gik heller ikke<br />
så godt for tyskerne mere. Besættelsesmagten krævede, at den danske regering<br />
fik skabt ro <strong>og</strong> orden i Danmark, men i august 1943 udbrød der strejker<br />
<strong>og</strong> uro i en række danske byer. Det fik tyskerne til at kræve, at regeringen<br />
indførte bl.a. dødsstraf for sabotage. Det ville regeringen ikke gå med til <strong>og</strong><br />
valgte at gå af. Dermed brød samarbejdspolitikken sammen. Under resten af<br />
krigen var det danske embedsmænd, de såkaldte departementschefer, som<br />
styrede Danmark på vegne af den tyske besættelsesmagt.<br />
Kort efter samarbejdspolitikkens sammenbrud sl<strong>og</strong> tyskerne til mod de<br />
danske jøder. Det skete i oktober 1943. Men danske modstandsfolk havde afsløret<br />
aktionen, <strong>og</strong> over hele Danmark arbejdede modstandsgrupperne<br />
sammen med helt almindelige danskere for at redde jøderne ud af landet.<br />
Målet var at få så mange jøder som muligt til Sverige, før tyskerne kunne få<br />
fat i dem. Jødeaktionen blev modstandskampens første store succes. De fleste<br />
jøder blev reddet, <strong>og</strong> samtidig lærte modstandsfolkene for alvor at arbejde<br />
sammen.<br />
7<br />
www.<strong>historielaboratoriet</strong>.dk