Flammen og Citronen - historielaboratoriet

Talrige danske film har skildret besættelsens fem forbandede år, og man
kan, som Flemming Kaspersen er inde på i sin gennemgang af de væsentligste
værker, tale om en ’subgenre’ i dansk films historie. De første film, som
kom lige efter krigen, lagde vægt på heroiske og næsten nationalromantiske
elementer som ofre og endelig sejr, mens senere film har udforsket mere nuancerede
temaer. Flammen & Citronen er den første danske film, der direkte
peger på, hvor beskidt en undergrundskrig egentlig er. Og hvor menneskeliv
er endog meget billige. Filmen tåler på den led sammenligning med udenlandske
mesterværker som Gillo Pontecorvos Slaget om Algier (La battaglia di
Algeri, Italien 1966) om den franske besættelse af Algier og Jean-Pierre Melvilles
En hær af skygger (L’armée des ombres, Frankrig 1969) om den tyske besættelse
af Frankrig.
Ole Christian Madsen forholder sig til modstandsfilmens traditioner og har
i det visuelle udtryk søgt en stor autenticitet, hvorfor København anno 1944
har måttet genfindes i Prag eller i filmstudier i Tyskland. Men han vælger at
fortælle sin historie som en rendyrket genrefilm, hvilket han også tidlige
gjorde i tv-serien Edderkoppen (2000) om sortbørshandel under besættelsen.
Flammen & Citronen bruger således mange træk fra gangsterfilm, der beskriver
et samfunds underverden med helt egne regler og moralkodeks.
Gangsterfilm som genre er typisk amerikansk og foregår ofte under
1920’ernes og -30’ernes forbudstid og økonomiske nedtur. Her kunne den lille
mand på gaden blive en stor kanon ved at kaste sig ud i en organiseret
kriminalitet, hvor man blandt andet kunne tjene hurtige penge på hasardspil,
kasinoer og spiritussmugling til smugkroer. Sidstnævnte betjente en tørstig
befolkning, da det moralske USA havde indført spiritusforbud. Film som
Howard Hawks’ Scarface (1932), Arthur Penns Bonnie og Clyde (Bonnie and
Clyde, 1967), Francis Ford Coppolas Godfather (1972), Brian De Palmas De
uovervindelige (The Untouchables, 1987) og Martin Scorseses GoodFellas (1990)
er typiske gangsterfilm.
Flammen & Citronen fremstår desuden som en ’film noir’. ’Film noir’ – ’Sort
film’ – er en betegnelse, som franske filmkritikere brugte om især amerikanske
film, der er ”karakteriseret ved en dyster og skæbnetung stemning. Film
noir’ens personer er enten kyniske magtmennesker, som bruger alle andre
for egen vindings skyld, eller personer fanget af en fortid, de aldrig vil kunne
slippe fri af … handlingen har gerne melodramatiske træk og domineres ofte
af en femme fatale, en edderkoppekvinde, der spinder en eller flere mænd
ind i sit net med dødelig udgang for alle … dens nattemørke storbyunivers
domineres af skæve, klaustrofobiske kompositioner og dramatiske skyggevirkninger”
(Filmleksikon, Munksgaard-Rosinante 1995). Billy Wilders Kvinden
uden samvittighed (Double Indemnity, 1944) og Roman Polanskis Chinatown
(1974) er eksempler på klassiske ’sorte film’.
24
www.historielaboratoriet.dk