Flammen og Citronen - historielaboratoriet

modangreb. Tyskerne led et stort nederlag og blev nødt til at sende resterne
af deres hær på en vild flugt tilbage mod Tyskland.
Samtidig gik Vestmagterne, først og fremmest USA og Storbritannien, i
land i Normandiet i Frankrig den 6. juni 1944 – dagen, der gik over i historien
som D-dag. Landgangen åbnede en ny front mod Hitler, og det var nu
blot et spørgsmål om tid, før Tyskland ville lide det endelige nederlag. Den
30. april 1945 begik Hitler selvmord i sin bunker under et sønderskudt Berlin.
Europa var atter frit, men forandret for altid.
Et svagt dansk forsvar
Danmark havde i 1940 længe fulgt en såkaldt neutralitetspolitik, der gik ud
på ikke at blande sig, når de store lande i Europa kæmpede mod hinanden.
Politikerne mente, at Danmark alligevel aldrig ville kunne vinde en krig, og
at væbnet modstand blot ville føre til store tab uden at gøre nogen nytte. Derfor
fik militæret ikke de nødvendige midler til at opbygge et stærkt forsvar,
og mens det meste af Europa oprustede i slutningen af 1930’erne, blev den
danske hær stadig svagere.
Generalerne vidste, at de på ingen måde ville kunne forsvare Danmarks
grænser mod et angreb fra det mægtige Tyskland. Det blev derfor mere og
mere vigtigt at holde Danmark neutralt, og efter at krigen mellem Tyskland
og Frankrig og Storbritannien brød ud i september 1939, forsøgte den danske
regering at holde sig på god fod med begge parter.
Men dansk politik fik ingen betydning for den tyske beslutning om at invadere.
Danmark var blot en lille brik i et langt større strategisk og politisk
spil, og den danske neutralitet blev uden tøven tilsidesat af Hitler, i det øjeblik
han så en fordel i at gøre det. Den 9. april 1940 rullede de tyske panserkolonner
ind over grænsen i Sønderjylland, mens soldater blev kastet ned
med faldskærm ved strategisk vigtige punkter eller landsat med skib i København.
Da tyskerne kom
I Sønderjylland kæmpede den danske hær imod de invaderende tropper, og
ved Amalienborg forsvarede Livgarden kongen mod fjenden. Alligevel kunne
de ca. 30.000 tyske tropper rykke frem næsten uden modstand – de danske
styrker var fuldstændig underlegne. I alt blev 13 danske soldater dræbt
under kampene. Samtidig cirklede tyske bombefly over København. Den
trussel fik den danske regering til at bøje sig for overmagten.
Dermed bragte Danmark sig i en helt speciel situation i krigen. Som det
eneste af de lande, tyskerne havde erobret, havde regeringen sagt ja tak til
såkaldt ”beskyttelse” fra tysk side. Det betød, at den danske regering kunne
fortsætte, uden at tyskerne erstattede den med politikere, de selv valgte. Den
3
www.historielaboratoriet.dk