Oktober - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Oktober - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Oktober - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ARBEJDERNES<br />
BOLIGSELSKAB<br />
I GLADSAXE BOLIG<br />
BLADET<br />
<strong>Oktober</strong><br />
15. ÅRGANG<br />
Ingen politiker-debat<br />
Mere om dette side 2-5<br />
Selvgroede boligområder<br />
snart kun<br />
historie<br />
Se side 8-10<br />
Langt møde<br />
i kredsudvalget<br />
Side 12
Af Helge Møller<br />
Foto: Geert Mørk<br />
2<br />
Debat<br />
Ingen politiker-debat<br />
Der var på BL's forvaltningskonference lagt op til en politisk<br />
debat om regeringens rapport om salg. De borgerlige politikere<br />
meldte dog fra. I stedet måtte konferencens deltagere ‘nøjes’<br />
med den tekniske del, som blev forelagt af embedsmandsudvalgets<br />
formand, boligdirektør, Mogens Hansen<br />
”Det er noget, vi må se på i det videre arbejde”.<br />
”Det er noget vi må tale med politikerne<br />
om”.<br />
Det var to standardsvar fra boligdirektør<br />
Mogens Hansen på en regn af spørgsmål<br />
om de mere tekniske dele af embedsmandsudvalgets<br />
rapport om salg af almene<br />
boliger fra en flok spørgelystne deltagere<br />
i BL's forvaltningskonference i august<br />
på Hotel Nyborg Strand.<br />
Her stillede Mogens Hansen op sammen<br />
med et medlem af embedsmandsudvalget,<br />
specialkonsulent Per Larsen, for at svare på<br />
de faglige problemer, men ikke de politiske.<br />
Og det holdt deltagerne sig pænt til.<br />
Derimod var der skuffelse i forsamlingen<br />
over, at de borgerlige politikere havde<br />
meldt fra til den paneldebat, der var planlagt<br />
næste dags formiddag, så der ikke blev<br />
mulighed for en politisk debat.<br />
Fagbladet Boligen havde også fået lovning<br />
om et interview med økonomi- og erhvervsminister<br />
Bendt Bendtsen, men trods<br />
fremsendte skriftlige spørgsmål lod ministeren<br />
gennem en af sine pressefolk os<br />
meddele, at man kun ville svare på de<br />
skriftlige spørgsmål, men da Boligen er et<br />
fagblad og kun fem procent af ministerens<br />
tid går med boligområdet, så havde ministeren<br />
ikke tid til at svare på opfølgende<br />
spørgsmål. Det sagde Boligens redaktion<br />
nej tak til.<br />
I stedet må læsere så ‘nøjes’ med formanden<br />
for embedsmandsudvalget om<br />
salg af almene boliger, boligdirektør Mogens<br />
Hansens optræden på forvaltningskonferencen.<br />
Mogens Hansen havde delt sit indlæg<br />
op i fire dele: Nye muligheder for lejerne,<br />
prisdannelse og organisering, salgsprovenu<br />
og den boligsociale opgave. Efter hver del<br />
var der lejlighed til at stille spørgsmål.<br />
Udgangspunktet var rent salg<br />
Mogens Hansen fortalte, at udgangspunktet<br />
for embedsmandsudvalgets arbejde var<br />
regeringens ønske om, at lejerne i almene<br />
boliger skulle have mulighed for at købe<br />
deres bolig. Det viste sig, at det ville indebære<br />
ekspropriation. Derfor arbejdede<br />
man videre med en model, som Kammeradvokaten<br />
og Justitsministeriet siger ikke<br />
er ekspropriation. Det holder man sig så til.<br />
Efter den model kan afdelingerne beslutte,<br />
om der skal sælges lejligheder, og
Mogens Hansen Bent Madsen Per Larsen<br />
det kan boligorganisationen også, hvis der<br />
er flertal. De der ikke ønsker at købe kan<br />
blive boende efter samme præmisser. Nybyggede<br />
almene boliger skal også kunne<br />
sælges, men her er der lagt en karenstid<br />
ind på 10 år, så det kan lade sig gøre at<br />
købe, hvis beboeren vil, uden at der skal<br />
stemmes om det på et afdelingsmøde.<br />
Det skal det videre arbejde vise<br />
Cheføkonom Bent Madsen, BL, pegede på,<br />
at spørgsmålet om der er tale om ekspropriation<br />
kan blive det høje juridiske skoleridt.<br />
Vi mener, der er tale om ekspropriation.<br />
Det mener Kammeradvokat og Justitsministeriet<br />
ikke. Hvordan hænger deres argumentation<br />
sammen med, at lejerne i afdelingen<br />
ikke skal være repræsenteret i<br />
ejerforeningen, men at det er repræsentanter<br />
for organisationen, som skal repræsentere<br />
afdelingens interesser i ejerforeningen?<br />
”Vi tager udgangspunkt i de regler, som<br />
gælder i dag. Derfor er det organisationsbestyrelsen,<br />
der er repræsenteret, men vi<br />
opererer med muligheder for at tage hensyn<br />
til de indsigelser, der er kommet i<br />
høringssvarene”, sagde Mogens Hansen.<br />
Direktør Niels Peter Pedersen, Fællesadministrationen<br />
3B villle høre, hvad der<br />
sker, når det viser sig, at nybyggede boliger<br />
efter 10 år skal sælges, og det viser sig,<br />
at vurderingen er lavere end belåningen,<br />
og hvem, der skal betale for differencen.<br />
”Vi regner med, at der skulle være plads<br />
efter en 10-årig periode, men hvis der er<br />
underskud, så skal der optages lån i Landsbyggefonden”.<br />
- Hvem skal betale det?<br />
”Det skal det videre arbejde vise”.<br />
Ole Maltesen, Viby Andelsboligforeningen,<br />
spurgte, om hvem der skal sætte<br />
spørgsmålet om salg på dagsordenen, og<br />
om der bliver en pligt til at sætte sagen på<br />
dagsordenen.<br />
”I mit hoved, så skal det være frivilligt,<br />
men det skal vi tale med politikerne om”.<br />
Den sidste tager det hele<br />
Tonni Nissen, Ungdomsbo i Esbjerg, ville vide,<br />
hvad der sker med en lejligheds andel af<br />
dispositionsfonden og arbejdskapitalen, når<br />
en bolig sælges, og hvad med de udgifter,<br />
der er til fælles vedligeholdelse? Han ville<br />
også vide, om det er hele afdelingen der vurderes,<br />
eller om det er hver enkelt bolig?<br />
”Man tager ikke pengene med fra dispositionsfonden.<br />
Hver bolig bliver vurderet<br />
for sig, men det er noget vi arbejder videre<br />
med. Det bliver generalforsamlingen i<br />
ejerforeningen, der bestemmer, hvad der<br />
skal betales til fællesudgifter”.<br />
Her brød seniorkonulent Per Larsen ind<br />
og konstaterede, at boligkøberne ikke tager<br />
noget af arbejdskapital og dispositionsfondene<br />
med sig.<br />
– Det vil sige, at den sidste lejer tager<br />
det hele, lød det fra salen.<br />
”Jeg kan høre, at det er noget vi skal se<br />
på”, svarede Mogens Hansen.<br />
Flemming Lind, AKB, spurgte om, hvad<br />
man vil gøre ved problemerne omkring<br />
hjemfaldsklausulerne ved salg?<br />
Per Larsen svarede, at der ikke er taget<br />
stilling til det, men hvis hjemfaldsklausulerne<br />
skal udløses, så bliver prisen på boligen<br />
højere. Så må man formode, at de bliver<br />
afbrudt i forbindelse med salget, så det<br />
skal jeg ikke kunne sige.<br />
Tage Skott, Boligforeningen 1942 i Sønderborg<br />
ville vide, hvad der sker med forbedringslån,<br />
der ikke er tilbagebetalt ved<br />
salg, og hvad med de udamortiserede lån.<br />
Det kan da ikke være rigtigt, at det kun er<br />
3
de nuværende ejere, der skal være med til<br />
at betale.<br />
”Med hensyn til det første, så skal der<br />
gøres rent bord. Lånene skal betales tilbage.<br />
Og de udamortiserede lån tilbagebetales,<br />
hvilket betyder, at der kommer færre<br />
penge i Landsbyggefonden”, svarede Mogens<br />
Hansen.<br />
Kurt Rytter Jensen, KAB, spurgte, om<br />
det ville blive muligt for boligorganisationerne<br />
at tilbagekøbe solgte lejligheder.<br />
Han ville også gerne høre, hvordan de<br />
solgte boliger skal finansieres, og om de<br />
forbedringer beboerne har udført bliver<br />
regnet fra, eller om de kommer til at betale<br />
for dem to gange ved køb.<br />
”Tilbagekøb har vi ikke beskæftiget os<br />
med. Det er noget, der måske kommer ind<br />
i lovgivningen. Hvad der skal ske med individuelle<br />
forbedringer, har vi ikke håndteret<br />
endnu. Men gør man ikke noget ved<br />
det, så kommer man til at betale for dem to<br />
gange”.<br />
Vil diskutere det hensigtsmæssige<br />
Mogens Hansen fortsatte med at fortælle,<br />
at udgangspunktet for prisdannelsen har<br />
været markedsprisen både for andels- og<br />
4<br />
Debat<br />
Mange interesserede var mødt op for at deltage i debatten.<br />
ejerboliger. Og for at få en rimelig andel af<br />
lejere til at købe deres boliger, har man besluttet<br />
at give 30 pct. i rabat i form af et afdrags-<br />
og rentefrit lån, hvorefter det bedste<br />
skøn er, at 60.000 vil være interesserede.<br />
Med hensyn til organiseringen har udvalget<br />
ridset op, hvordan det kan gøres.<br />
Hvis alle muligheder udnyttes, så vil der<br />
være tre ejerformer i en afdeling, og den<br />
eneste måde, man kan få tingene til at fungere<br />
er ved at danne en ejerforening for de<br />
tre ejerformer, men hvordan de endelige<br />
retningslinier skal være, sidder vi og diskuterer<br />
bl.a. med Jer for at gøre det mere<br />
hensigtsmæssigt, sagde han.<br />
Michael Demsitz, Boligkontoret Danmark,<br />
spurgte, om det ikke var en tilsnigelse,<br />
når der i embedsmandsrapporten<br />
står, at lejerne bliver boende under uændrede<br />
vilkår, når lejlighederne i en afdeling<br />
bliver solgt.<br />
I øvrigt ville han vide, om de høringssvar,<br />
der er indkommet har givet embedsmandsudvalget<br />
grund til eftertanke.<br />
”Alle høringssvar giver anledning til eftertanke,<br />
fordi der kommer ting frem, som<br />
vi ikke har været nede i. Jeg ved ikke, om<br />
forslaget giver anledning til, at beboerne<br />
kommer til at bo under uændrede vilkår.<br />
Det at demokratiet ikke vil komme til at virke<br />
som nu, det vidste vi godt. Der kan også<br />
være nogle kanter omkring økonomien<br />
og andre demokratiske muligheder. Det<br />
må vi se på”.<br />
Søren Peter Jensen, FSB, ville vide,<br />
hvordan andelsboligernes situation vil<br />
være, når der skal tages stilling til låneoptagelse.<br />
Der er f.eks. seks boliger i andelsboligforeningen,<br />
tre år efter sælges de, så<br />
skal andelsboligforeningen optage lån.<br />
Når der så sælges nye lejligheder som andelsboliger,<br />
kan de så komme ind i andelsboligforeningen,<br />
når de har forskellig<br />
værdi.<br />
Andelsboligen er en nyskabelse. Der<br />
skal være et vist antal for at kunne lave en<br />
andelsboligforening. Det giver problemer,<br />
at man kommer til at regne med forskellige<br />
andele og forskellige værdier. Det er noget<br />
vi stadig sidder og regner på”.<br />
Salgsprovenuet til nybyggeri<br />
Mogens Hansen sagde, at udgangspunktet<br />
i udvalgsarbejdet har været, at størstedelen<br />
af salgsprovenuet skal gå til nybygge-
i. Men da det kan blive vanskeligt at administrere<br />
for de nye ejerforeninger, så<br />
skal der afsættes 5 pct. af salgsprovenuet<br />
til ejerforeningen, mens størstedelen af<br />
resten går i Nybyggerifonden.<br />
Ministeren har efterfølgende gjort det<br />
klart, at pengene ikke skal gå i Thor Pedersens<br />
kasse. Derfor arbejder vi med, hvordan<br />
der bliver nybyggeri udover det, der i<br />
forvejen bygges.<br />
Når man sælger, er der penge, som ellers<br />
ville være gået i dispositionsfondene. De<br />
går nu i Nybyggerifonden, hvor det bliver<br />
muligt at trække på pengene her til nybyggeri.<br />
Men det er en række tekniske ting,<br />
som skal diskuteres med bl.a. Jer.<br />
Målet er, hvordan vi kan skabe de bedste<br />
muligheder for øget nybyggeri.<br />
Bent Madsen, BL, konstaterede, at som<br />
det ser ud nu, så er der intet som sikrer, at<br />
pengene fra salgsprovenuet går til nybyggeri.<br />
Han spurgte, om hvordan man ville få<br />
merbyggeri i gang. Det er kommunerne,<br />
som bestemmer, hvad der skal bygges, er<br />
tanken, at sænke kommunernes andel af<br />
grundkapitalen?<br />
”Nej. Der er et oplagt svar, nemlig at<br />
staten afholder alle udgifter, men svaret er<br />
et andet, og det er, hvad vi går og overvejer”.<br />
Orla Jensen, Boligforeningen Kolstrup,<br />
spurgte om hvilke overvejelser man havde<br />
haft ved at give 30 pct. i rabat til en helt ny<br />
ejerform. Han mente, at det måtte give afsmitning<br />
på andre grupper?<br />
”De kloge økonomers beregninger siger,<br />
at det ikke vil få afsmittende virkning. Det<br />
vil ikke betyde det store”.<br />
Flemming Lind, AKB, mente, at der bliver<br />
en større administration i boligorganisationerne,<br />
når man skal sørge for salg,<br />
dannelse af ejerboligforening m.m.. Ved et<br />
positivt overskud går pengene til nybyggerifonden,<br />
og der går 5 pct. til ejerforeningen,<br />
men får boligorganisationerne ikke<br />
noget for den meradministration, som<br />
opstår?<br />
”Der bliver ikke noget til meradministration”.<br />
Den sociale anvisning<br />
Både kommunerne og I har focuseret meget<br />
på den boligsociale opgave, sagde Mogens<br />
Hansen, og udgangspunktet er, at<br />
Tage Skott Tonni Nissen<br />
kommunerne fortsat skal kunne løse den.<br />
Der er steder, hvor det kan blive vanskeligt,<br />
idet man har brugt den almene sektor<br />
til at løse de sociale problemer. Derfor skal<br />
salgsprovenuet også gå til nye boliger.<br />
Problemet er ikke let at løse, men langt<br />
størstedelen af kommunerne har ikke problemer.<br />
Dog er der kommuner, hvor der er<br />
problemer, og vi må se på, hvordan man<br />
kan løse den boligsociale opgave her.<br />
Overvejelserne er, hvordan vi kan kombinere<br />
salg og anvisning.<br />
Bent Madsen, BL, fremhævede, at der i<br />
salgsrapporten står, at man regner med, at<br />
der kan sælges 8.000 boliger i København<br />
og på Frederiksberg, men Frederiksberg<br />
har ingen restgrunde at bygge på, skal anvisningsprocenten<br />
så sættes op?<br />
”Vi vil ikke sige noget konkret om, hvad<br />
vi tænker over, men vi overvejer også,<br />
hvordan vi skaffer flere almene boliger også<br />
i udbyggede kommuner”.<br />
Tage Skott, Boligforeningen 1942 i Sønderborg<br />
mente, at det kommer til at koste<br />
kommunerne penge. De lejligheder, der sælges,<br />
vil ikke være de dyreste. Kommunerne<br />
skal så bygge nyt, og det er dyrere og det vil<br />
betyde højere udgifter til boligstøtte.<br />
”Jeg tror ikke det kommer til at koste<br />
kommunerne penge. De får deres grundkapital<br />
tilbage ved salg, og normalt får kommunerne<br />
de dyreste boliger til anvisning,<br />
fordi der ikke sker fraflytning fra de billigste,<br />
men det får vi en diskussion med kommunerne<br />
om. Men det er rigtigt, at nye boliger<br />
er dyrere”.<br />
Det var Ole Maltesen, Viby Andelsboligforening<br />
ikke enig i. Han mente, at i hvert<br />
fald Århus Kommune søger de billigste boliger,<br />
og at kommunen ikke anviste til nybyggeriet.<br />
”Jeg ved ikke om det forholder sig sådan<br />
i Århus, men hvis Århus kommune ikke anviser<br />
til nybyggeriet, så må de anvise til de<br />
nye boliger, der bliver bygget for salgspengene,<br />
så er der da plads”.<br />
Orla Jensen, Boligforeningen Kolstrup,<br />
syntes, det lød som om, at uanset, hvad der<br />
kommer af forslag og debatoplæg, så kører<br />
udvalget bare videre. Han ville derfor høre,<br />
om der kommer en anden høringsrunde.<br />
”Det, der ligger tilbage er dels ting, der ikke<br />
er arbejdet i dybden med, og dels noget<br />
vi ikke har været opmærksomme på. Vi arbejder<br />
med et lovforslag, som så kommer<br />
til høring”.<br />
5
www.torveparken.dk<br />
@Stadig flere afdelinger inden for <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong> kommer på Internettet<br />
med oplysninger om stort og<br />
småt om afdelingen og om det sociale liv<br />
blandt beboerne med tilbud om at deltage<br />
i forskellige klubbers aktiviteter. Senest er<br />
Torveparken gået på Internettet med en<br />
hjemmeside, som ganske naturligt bærer<br />
samme navn som afdelingen.<br />
”Det er helt naturligt at gå på Internettet<br />
med oplysninger om Torveparken. Dels<br />
af hensyn til beboerne, dels af hensyn til<br />
eventuelle boligsøgende, som søger oplysninger<br />
om afdelingen”, fortæller Jens Østergaard,<br />
der er formand for afdelingsbestyrelsen<br />
i Torveparken.<br />
Stadig flere oplysninger<br />
Men så langt er Torveparkens hjemmeside<br />
ikke nået endnu. Den er stadig på et jævnt<br />
stade, men beboerne kan allerede nu kontakte<br />
varmemester John Monberg via email,<br />
og den mulighed bliver brugt. Siden<br />
skal udbygges med tegninger af Torveparkens<br />
forskellige typer af lejligheder ligesom<br />
det flotte parkanlæg også skal være at<br />
Eksempel på oplysninger fra Torveparkens hjemmeside<br />
Afdelingsbestyrelsen i Torveparken<br />
Formand:<br />
Jens Østergaard, telefon 44 94 20 68<br />
E-mail jo@svane-data.dk<br />
Bestyrelsesmedlemmer<br />
Henry Simonsen, telefon 44 91 88 25<br />
Aase Schak, telefon 44 94 78 77<br />
Mette H. Larsen, telefon 44 92 34 36<br />
Jan Olsen, telefon 44 84 83 42<br />
6<br />
Det er naturligt, at afdelingen er på Internettet, så beboerne<br />
kan søge oplysninger hele døgnet, siger Jens Østergaard,<br />
der er formand for afdelingsbestyrelsen i Torveparken<br />
finde på hjemmesiden. I dag er der nogle<br />
få fotos fra bebyggelsen.<br />
Ideen til at Torveparken skulle have sin<br />
egen hjemmeside opstod, da Jens Østergaard<br />
gennem Boligbladet blev opmærksom<br />
på det kursus, som <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
i samarbejde med <strong>Gladsaxe</strong> Oplysnings<br />
Forbund tilbød til interesserede afdelinger.<br />
Og den mulighed ville Jens Østergaard<br />
ikke lade gå fra sig.<br />
Intranet også en mulighed<br />
”Vi var interesseret i Torveparken, fordi det<br />
er en god mulighed for også på længere<br />
sigt, at oprettet et Intranet med mulighed<br />
for telefoni. For et års tid siden fik afdelingens<br />
beboerne mulighed for at blive knyttet<br />
til web-speed, og det er mit indtryk, at<br />
omkring 70 procent af vore beboere har adgang<br />
til Internettet”, fortæller Jens Østergaard,<br />
der deltog i kurset for at lære teknikken<br />
bag en hjemmeside. Til hverdag arbejder<br />
Jens Østergaard som smed med cncstyrede<br />
maskiner.<br />
Som mange andre steder, var det også<br />
de yngre beboere, der godt ville i gang med<br />
Suppleanter<br />
Joan Nielsen, telefon 44 91 04 07<br />
Allan Andersen, telefon 44 94 22 91<br />
Varmemester<br />
John Monberg<br />
Telefon 44 94 52 37. Fax: 44 94 52 47<br />
E-mail : vm4722@abg.dk .<br />
Besøg bestyrelsen den første onsdag i hver<br />
måned kl. 18.00-18.30.<br />
en hjemmeside. Derfor har Torveparkens<br />
hjemmeside også en junior web-master.<br />
Det er 13-årige René Simonsen, som i<br />
første omgang sammen med nogle kammerater<br />
brugte siden til forskellige spil.<br />
Klubber på nettet<br />
”Spilleriet har vi stoppet. Men de unge skal<br />
have deres egen side på afdelingens hjemmeside.<br />
Afdelingens beboerne kan allerede<br />
nu søge oplysninger om billardklubben<br />
og fiskeklubben i Torveparken, ligesom der<br />
er links til sportsklubben, som har sin egen<br />
adresse www.torveparkensportsklub.dk”,<br />
fortæller Jens Østergaard. der kan anbefale<br />
andre dels at oprette en hjemmeside for<br />
den lokale afdeling, dels tage med på et<br />
kursus om hjemmesider, hvis <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong> igen udbyder det.<br />
Du kan gå på <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
i <strong>Gladsaxe</strong>´s hjemmeside på adressen<br />
www.abig.dk<br />
Her kan du finde dels oplysninger om<br />
boligselskabet, dels om adresserne på de<br />
afdelinger, som er på Internettet.<br />
God fornøjelse!<br />
Junior web-master: René Simonsen
Anno horribilis<br />
Tekst: Per Helligkilde<br />
2003 vil af Fritidsudvalget – og af mange<br />
beboere – blive husket som året, hvor uheldene<br />
stod i kø for at spolere vore arrangementer.<br />
Måske var det ikke alle deltagerne i årets<br />
AB-fest, der bemærkede, hvad der gik galt<br />
ved festen. Men de deltagere, som kunne<br />
spise mere end én portion, lagde bestemt<br />
mærke til, at ikke alt var som det plejede.<br />
Arrangørerne opdagede til deres rædsel<br />
under udpakning af maden, at der ikke tilnærmelsesvis<br />
var leveret den mængde<br />
mad, der var bestilt. Hvad gør man så, når<br />
man lørdag aften står med for lidt kød, og<br />
leverandøren har lukket? Lader som om, at<br />
alt er i orden og håber på det bedste.<br />
Meldte hus forbi<br />
Festen forløb heldigvis godt og uden yderligere<br />
uheld. Om mandagen tog formanden<br />
for Fritidsudvalget, John Bjarnø Petersen,<br />
At den aflyste tur til Legoland har givet adskillige<br />
problemer, skal vi ikke lægge skjul<br />
på. Først og fremmest for de tilmeldte deltagere<br />
og de mange børn, der havde store<br />
forventninger til dagens arrangement –<br />
men dernæst, at Fritidsudvalget havde givet<br />
adgang til, at man selv kunne tage af<br />
sted til Legoland og få udgifterne betalt.<br />
Efterfølgende har der i forbindelse med<br />
afregningerne fundet en del drøftelser<br />
sted vedrørende uenighed omkring de<br />
foretagne afregninger.<br />
kontakt til leverandøren, som meldte hus<br />
forbi og ville ikke påtage sig ansvaret for<br />
det skete. Dog erkendte man, at chaufføren,<br />
der kom med maden, måske have<br />
begået en fejl.<br />
Allerede nu kan Fritidsudvalget meddele,<br />
at den næste AB-fest holdes lørdag 13.<br />
marts 2004 samt at maden til den fest bliver<br />
leveret fra en ny leverandør.<br />
Selv om uheldet var ude og festen 2003<br />
blev afviklet til forhåbentlig alles tilfredshed,<br />
så kan man ikke sige det samme om<br />
turen til Legoland.<br />
Alt i orden?<br />
Alt var tilsyneladende i orden, da formanden<br />
for Fritidsudvalget John Bjarnø Petersen<br />
midt i august 2003 en sidste gang ringede<br />
til busselskabet for at sikre sig, at alt<br />
nu også var på plads og i orden.<br />
Det syntes at være tilfældet, og formanden<br />
drog på ferie med god samvittighed.<br />
Da Fritidsudvalget hidtil kun havde gode<br />
Der skal det oplyses, at afregningerne er<br />
foretaget i overensstemmelse med de retningslinier,<br />
der er vedtaget af Fritidsudvalget<br />
således:<br />
1. Tilmeldte, der ikke tog til Legoland, har<br />
fået deltagerafgiften retur.<br />
2. Tilmeldte, der selv forestod transport til<br />
Legoland, har fået refunderet dokumenterede<br />
udgifter til broafgift, P-afgift,<br />
benzin samt eventuel billeje. Endvidere<br />
erfaringer med busselskabet, var det noget<br />
af et chok, da busserne ikke dukkede op<br />
lørdag 30. august 2003. Ingen af arrangørerne<br />
havde forestillet sig den situation.<br />
Derfor var der heller ikke en nødplan ved<br />
hånden.<br />
Her og nu<br />
Det betød, at der skulle træffes nogle her<br />
og nu beslutninger, som ikke alle efterfølgende<br />
faldt i god jord hos <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s<br />
bestyrelse. Nogle af deltagerne<br />
tog deres egen bil og kørte til Legoland,<br />
andre lejede en bil, andre igen tog til Bonbonland,<br />
mens hovedparten tog hjem med<br />
nogle meget skuffede børn.<br />
Det er da en trøst for Fritidsudvalget, at<br />
busselskabet har påtaget sig det fulde ansvar<br />
– om de forgæves fremmødte kan bruge<br />
det til noget, er så en anden sag. Vi<br />
håber dog, at man ikke har ladet sig afskrække<br />
af disse uheld fra at deltage i Fritidsudvalgets<br />
fremtidige arrangementer.<br />
Turen til<br />
Legoland…<br />
endnu en gang<br />
Det skal ikke være nogen hemmelighed…<br />
er refunderet adgangsbillet til Legoland<br />
i det omfang, deltageren selv har betalt<br />
(ikke fået udleveret billetter).<br />
I ovenstående er fratrukket den betalte<br />
deltagerafgift.<br />
Sv.Aa. Hansen<br />
7
8<br />
Alternative boligområder<br />
Selvgroede<br />
boligområder er snart<br />
kun historie<br />
Læs den historiske baggrund<br />
for disse boligområder på side 10
Det er fx Fjordbyen i Aalborg, Klithusene i<br />
Thyborøn og Haveforeningen Kalvebod i<br />
Københavns Sydvestkvarter. Alle er de eksempler<br />
på selvgroede boligområder, der<br />
engang tilbage i tiden er opstået af et<br />
påtrængende og uopfyldt behov for boliger<br />
eller bare et nødtørftigt tag over hovedet.<br />
Boligerne ligger her endnu, der bor stadig<br />
mennesker i dem, og de er glade for at<br />
bo der.<br />
Men måske er det snart slut. Truslen består<br />
i, at det er ved at blive trendy at bo i<br />
de pittoreske områder, og at de kommunale<br />
myndigheder efterhånden begynder at<br />
kræve byggelovgivningen overholdt.<br />
Det fremgår af en ny bog, der er udgivet<br />
af By og Byg (Statens Byggeforskninginstitut).<br />
Bogen gennemgår en række såkaldte<br />
usædvanlige boligområder i Danmark<br />
for at få en bedre forståelse af kvaliteter<br />
og problemer, der kendetegner områderne<br />
og for at bidrage til debatten om<br />
selvbyggeriets vilkår og husning af socialt<br />
udstødte og udsatte grupper.<br />
Bogen er skrevet i samarbejde med Formidlingscentret<br />
Storkøbenhavn for Socialministeriet<br />
samt Erhvervs- og Boligstyrelsen.<br />
Gøgeungeeffekten sniger sig ind<br />
Beboerne i de usædvanlig områder var oprindeligt<br />
ofte personer, der havde svært<br />
ved at finde fodfæste på det ordinære boligmarked,<br />
tit af økonomiske årsager, og<br />
for nogles vedkommende fordi de tilhørte<br />
gruppen af utilpassede eksistenser.<br />
Det er stadig mest mennesker med jævne<br />
indkomster og uden særlig uddannelse,<br />
der bor i områderne. Det gælder især i udlejningsboligerne.<br />
I ejerboligerne er der så småt ved at ske<br />
en udskiftning af de oprindelige småkårs-<br />
beboere ved at husene nu købes af mere<br />
veluddannede og økonomisk stærke beboere.<br />
Det gælder især Finnehusene i Århus. En<br />
gøgeungeeffekt, der også ses andre steder<br />
i landet, hvor arbejderkvarterer, efter en<br />
renovering, overtages af mere velfunderede<br />
beboere.<br />
Af samme grund er prisen på husene i de<br />
usædvanlige boligområder nogle steder<br />
ved at være på niveau med traditionelle<br />
boliger. Nogle af områderne er blevet så attraktive,<br />
at der er oprettet ventelister.<br />
I mange af de usædvanlige boligområder<br />
er de omfattende nybygnings- og ombygningsprojekter<br />
opført uden kommunale<br />
byggetilladelser.<br />
Men nu er kommunerne begyndt at kræve<br />
godkendelser af byggerierne på lige fod<br />
med byggerier i det øvrige samfund. Her<br />
kommer byggeamatørerne ofte til kort på<br />
grund af manglende byggeteknisk indsigt.<br />
Dertil kommer, at mange lokalplaner<br />
stiller sig i vejen for selvbyggeri af mere<br />
primitivt eller eksperimenterende slags.<br />
Sildekassebyggerier og nødboliger<br />
De usædvanlige boligområder ligger som<br />
små oaser i udkanten af byen, pænt gemt<br />
væk fra de trimmede, konforme parcelhusområder.<br />
Nogle af områderne kan man roligt hæfte<br />
betegnelsen Klondike på. De er opstået<br />
uden forudgående plan og har gennem tiden<br />
udviklet sig efter beboernes skiftende<br />
behov og muligheder for at udbygge de oprindelige<br />
sildekassebyggerier. Undervejs<br />
er standarden steget betragteligt, men der<br />
er stadig næsten ingen grænser for, hvordan<br />
og i hvad man kan bo. Her har man udstrakt<br />
frihed til at sætte sit helt personlige<br />
præg på boligen.<br />
Andre områder er mere regulerede. Det<br />
gælder blandt andet huse, der blev opført<br />
som midlertidige nødboliger for at dække<br />
det store boligbehov efter Anden Verdenskrig.<br />
Finnebyen i Århus, Lejren i Valby ved<br />
København og Villabyen i Randers er alle<br />
eksempler på sådanne nødboliger. Også<br />
her florerer selvbyggeraktiviteterne, for på<br />
næsten alle de små huse har beboerne selv<br />
bygget om og til efter bedste evne.<br />
Selvbyggerkulturen er grundlaget<br />
Husenes byggestil, farvevalg og andre<br />
påfund vidner om kreativitet og virkelyst.<br />
Udformningen strækker sig fra det meget<br />
primitive til det meget opfindsomme og til<br />
tider kunstneriske.<br />
På mange måder bryder de konventionen<br />
om, hvordan huse skal se ud. I nogle af<br />
områderne har byggerierne et sådant omfang,<br />
at husene næsten konstant er under<br />
forandring.<br />
Byggeriet er et væsentligt omdrejningspunkt<br />
i dagligdagen og er med til at<br />
øge bokvaliteten. For med selvbyggerkulturen<br />
følger, at beboerne involverer sig i<br />
hinandens byggeprojekter både for at blive<br />
inspireret til egen udfoldelse og for at<br />
give en hjælpende hånd. På den måde får<br />
beboerne fælles interesser og erfaringer,<br />
der er med til at danne og fastholde det sociale<br />
netværk i områderne.<br />
I områderne er der stor rummelighed og<br />
accept af det anderledes, men det er ikke<br />
det rene anarki, der råder. Faktisk har der<br />
gennem årene nogle steder udviklet sig en<br />
høj grad af selvforvaltning med interne<br />
regler og diverse udvalg, der omfatter<br />
mange elementer af områdernes daglige<br />
drift.<br />
Andre steder taler man sig til rette med<br />
de nærmeste beboere, hvis man fx påtænker<br />
et byggeri nærmere skellet end tilladt.<br />
De ligger overalt i landet, men er i de fleste tilfælde meget upåagtede:<br />
Alternativerne til parcelhuset og boligblokken, områderne hvor selvbyggerfolket<br />
kan slå sig løs og få realiseret deres husdrøm for små penge uden alt for megen<br />
skelen til reglementer og godkendelser<br />
9
Fra Klondike til<br />
attraktivt boligområde<br />
Haveforeningen Kalvebod opstod for hundrede<br />
år siden af et påtrængende og uopfyldt<br />
behov for boliger eller bare et nødtørftigt<br />
tag over hovedet blandt byens utilpassede<br />
eksistenser, eksempelvis klunsere<br />
og gøglere. De byggede deres små skure af<br />
sildekasser og andre forhåndenværende<br />
materialer i bedste Klondike-stil. Siden er<br />
husenes standard steget betragteligt, og<br />
området udviklede sig fra at være et fristed<br />
med hus og have for jævne folk, til nu at<br />
være beboet af hovedsageligt veluddannede<br />
og mere økonomisk stærke mennesker,<br />
der ikke føler sig hjemme i hverken de konforme,<br />
veltrimmede parcelhusområder eller<br />
i de monotone boligblokke.<br />
Boligområdet har indtil for ganske få år<br />
siden fået lov til at passe sig selv, myndighederne<br />
har holdt sig væk, og det har betydet<br />
et sandt fyrværkeri af iderigdom,<br />
fantasi og kreativitet i husenes udformning,<br />
farvevalg og dekoration.<br />
Det er selvbyggernes paradis, hvor der<br />
konstant bliver bygget om og til på husene.<br />
Fraværet af myndighedskrav har resulteret<br />
i en høj grad af selvforvaltning i haveforeningen.<br />
Gennem interne regler og<br />
diverse udvalg har beboerne selv sørget for<br />
både administrative og praktiske opgaver,<br />
som i sædvanlige boligområder varetages<br />
af offentlige myndigheder eller boligselskaber.<br />
Selvforvaltningen og ikke mindst selvbyggeraktiviteterne<br />
er med til at fasttømre<br />
tilhørsforholdet til stedet og relationerne<br />
til de andre beboere. Det er bokvaliteter,<br />
som mange tiltrækkes af. Sammenholdet<br />
kommer blandt andet til udtryk ved, at<br />
man i foreningen gennem mange år har<br />
brugt skikken med barselspotte til de fødende<br />
familier. Naboerne laver et varmt<br />
måltid mad til familien hver dag i fjorten<br />
dage efter fødslen.<br />
10<br />
De rejsende fra Valby<br />
bliver bofaste<br />
De små svenske træhuse, som er fundamentet<br />
i Lejren i Valby, blev oprindelig opført<br />
som midlertidige nødboliger af Københavns<br />
Kommune for at afhjælpe den store<br />
boligmangel efter Anden Verdenskrig.<br />
I 1960’erne flyttede et meget stort antal<br />
nye beboere ind: De rejsende, som de<br />
kalder sig, og med rette, for de rejste rundt<br />
i Danmark og ernærede sig som løsarbejdere<br />
ved de mange små omrejsende tivolier<br />
og cirkuser, som gadesælgere og gademusikanter.<br />
Deres vognlejr på Blushøjvej blev lukket<br />
af kommunen, så de blev tvangsflyttet til<br />
Ellebjergvej og blev nu lejere af et fastliggende<br />
hus.<br />
Trods protesterne blev de rejsende glade<br />
for at bo i Lejren, fordi de fik mulighed<br />
for at bevare nogle elementer at deres kultur<br />
som frie fugle, og deres sociale netværk<br />
forblev intakt. Beboerne fik udstrakte rammer<br />
til at indrette sig i området, som de ville.<br />
Det kom til udtryk ved, at der på husene<br />
gennem årene er blevet bygget til og om<br />
i et temmeligt uoverskueligt sammensurium,<br />
og skrammel hobede sig op i form af<br />
gamle bilvrag og udrangerede campingvogne<br />
og cykler.<br />
Friheden hørte op i 1998, hvor området<br />
gik fra at være kommunale lejeboliger til at<br />
blive andelsboliger. Og dermed er husene<br />
og området nu blevet permanente og komfortable<br />
og reguleret på alle leder og kanter.<br />
Det er der selvfølgelig også fordele<br />
ved, men nu spilles der efter systemets<br />
regler.<br />
Halmhuset<br />
flyder på vandet<br />
På kanten af land, vand og by ligger 15<br />
husbåde i Slusehavnen i Københavns Sydhavn.<br />
Bådene er blevet henvist hertil fra<br />
Københavns Havn, hvor bådgruppen oprindeligt<br />
er opstået som et selvgroet flydende<br />
boligområde. Også her florerer selvbyggerkulturen,<br />
når husbådene skal bygges<br />
om og vedligeholdes.<br />
Udvendig er der tale om en samling<br />
gamle, rustne plimsollere, men indvendigt<br />
har beboerne i flere tilfælde forsynet bådene<br />
med moderne bekvemmeligheder<br />
som elektricitet, vand, bad og toilet. En<br />
bådejer har sågar bygget sin beboelsesdel<br />
op som et halmhus.<br />
Beboerne er udpræget individualister,<br />
ikke særligt bemidlede, og tiltrukket af et<br />
uformelt miljø, med mange udfoldelsesmuligheder,<br />
som myndighederne ikke<br />
blander sig i. Og så skal der ikke betales<br />
ejendomsskat.<br />
Men det billige, frie liv i havnen ser ud<br />
til at være forbi nu, for det er ved at blive<br />
mondænt at bo i husbåd.<br />
Priserne er steget markant de senere år,<br />
og der er udsigt til en lov, der blandt andet<br />
stiller krav om sikkerhed og placering i<br />
havnen.
I forhold til Landsbyggefondens kvartalsvise<br />
opgørelse af ledige almene lejligheder<br />
den 1. februar 2003 er der ved opgørelsen<br />
pr. 1. maj 2003 sket en stigning i antallet<br />
på 181, så der nu er 645 ledige lejligheder<br />
ud af en samlet boligmasse på 520.436 lejligheder.<br />
Det svarer til en ledighedspromille på<br />
1,2. Sammenligner man opgørelsen i maj<br />
2002 er ledigheden forøget med 335 skriver<br />
<strong>Boligselskab</strong>ernes Landsforenings månedsblad<br />
Boligen.<br />
Langt hovedparten, 91 procent af de ledige<br />
lejligheder er i Jylland, som har haft<br />
en stigning på 162 i forhold til opgørelsen<br />
i februar.<br />
Også i landets øvrige egne er der sket en<br />
mindre stigning i antallet af ledige boliger.<br />
I hovedstadsregionen er der i denne<br />
måling indberettet én ledig lejlighed,<br />
mens der i den foregående måling ikke var<br />
nogen ledige lejligheder.<br />
Ser man på i hvilke amter de ledige boliger<br />
ligger, er der ingen ledige boliger i<br />
Københavns, Frederiksborg og Roskilde<br />
amter, ligesom der ingen ledige boliger er<br />
på Bornholm og i Frederiksberg Kommune.<br />
Derimod er der én ledig lejlighed i Køben-<br />
AB-kalender<br />
Torsdag 23. oktober 2003<br />
Selskabsbestyrelsesmøde.<br />
Mandag 27. oktober 2003<br />
Det årlige møde med Byrådet.<br />
Torsdag 6. november 2003<br />
Mulighed for at møde repræsentanter<br />
for bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen.<br />
Kort og godt<br />
Flere ledige lejligheder<br />
Næsten alle de ledige lejligheder ligger i Jylland<br />
havns Kommune. Der var fem ledige lejligheder<br />
i Storstrøms Amt, syv i Vestsjællands<br />
Amt, 46 i Fyns Amt, 47 i Viborg Amt, 49 i<br />
Vejle Amt, 53 i Ringkøbing Amt, 86 i Ribe<br />
Amt, 87 i Århus Amt, 111 i Sønderjyllands<br />
Amt og 153 i Nordjyllands Amt.<br />
På det kommunale niveau er det værd at<br />
bemærke, at ni kommuner tilsammen har<br />
376 ledige lejligheder, 58 pct. af den samlede<br />
ledighed.<br />
Det drejer sig om Århus med 74 ledige<br />
lejligheder, Esbjerg med 66, Frederikshavn<br />
med 56, Haderslev med 50, Nordborg med<br />
38, Hjørring med 29, Svendborg med 25 og<br />
Ikast med 20.<br />
Særligt bemærkelsesværdigt er antallet<br />
af ledige almene boliger i Århus Kommune,<br />
hvor der i februar blev registreret otte<br />
ledige lejligheder.<br />
Stigningen på 66 lejligheder kan for de<br />
58 lejligheders vedkommende henvises til<br />
et nyopført bofællesskab for seniorer, hvor<br />
der har været problemer med at leje dem<br />
ud. Efterspørgslen efter disse seniorboliger<br />
i Århus er blevet overvurderet, og de<br />
pågældende boliger vil fremover blive udlejet<br />
som familieboliger, så den århusianske<br />
ledighed forventes i de kommende<br />
målinger at falde til sit normale niveau.<br />
Mandag 24. november 2003<br />
Sidste frist for indlæg til Boligbladets decemberudgave.<br />
Torsdag 27. november 2003<br />
Selskabsbestyrelsesmøde.<br />
Torsdag 4. december 2003<br />
Mulighed for at møde repræsentanter for<br />
bestyrelsen. Aftale træffes med administrationen.<br />
Om igen<br />
I Boligbladet for september 2003 var<br />
der en omtale af Torveparkens årlige<br />
parkvandring, hvor alt nyt beundres og<br />
kommenteres, og hvor der nikkes genkendende<br />
til anlæg fra tidligere år. Det<br />
mest markante i år er en skulptur i Torveparken.<br />
I omtalen har redaktionen<br />
udnævnt mig som kunstneren, hvilket<br />
jeg er beæret over, men det ville være<br />
lånte fjer, hvis det ikke bliver rettet.<br />
Kunstneren, der har udført det smukke<br />
arbejde hedder Finn Rune Nielsen.<br />
Skulpturen forestiller et legende<br />
barn på jagt efter sin drage. Jeg havde<br />
fornøjelsen af at holde talen ved afsløringen<br />
af skulpturen, som afslutningen<br />
på den officielle del af en vellykket<br />
eftermiddag.<br />
Doris Clemmensen<br />
Tak<br />
Jeg vil gerne sige mange tak til alle,<br />
som mødte op ved min afgang fredag 5.<br />
september 2003, da jeg gik på efterløn.<br />
En særlig tak retter jeg til mine kolleger<br />
i Mølleparken 1 og Mølleparken 2 for<br />
den gode tid, vi var sammen.<br />
Tirsdag 9. december 2003<br />
Boligbladet udkommer.<br />
Anker Markussen<br />
Torsdag den 18. december 2003<br />
Selskabsbestyrelsesmøde.<br />
11
12<br />
Udvalgsmøde<br />
Langt møde i Kredsudvalget<br />
Renovation, gæstekort til håndværkere, indholdet på<br />
Repræsentantskabets møder, parkering i afdelingerne,<br />
Beboerklagenævnet og en afgørelse i Højesteret var blandt<br />
de mange emner, som var til debat i Kredsudvalget<br />
Tekst: Johnny Lilja Frederiksen,<br />
formand for Kredsudvalget<br />
Ill. Vivi Barsted
Kredsudvalget i <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
holdt tirsdag 16. september 2003 møde i<br />
Selskabslokalet i Vadbro. Det var et af de<br />
længere møder, men der var også mange<br />
emner, udvalget skulle igennem. Blandt<br />
andet var nogle punkter fra forrige møde<br />
flytter med over.<br />
Sekretariatet kunne orientere medlemmerne<br />
om, at der i <strong>Boligselskab</strong>ernes<br />
Landsforening holdes en ekstraordinær<br />
kongres 27. marts 2004, hvor kongressen<br />
blandt andet skal behandle BL´s fremtid.<br />
Der vil blive orienteret nærmere om dette,<br />
når vi når så langt.<br />
Pjece om Beboerklagenævnet<br />
Der er nu udarbejdet en pjece om Beboerklagenævnet,<br />
og den blev uddelt til alle<br />
medlemmer på mødet.<br />
Som selskabets formand, Ryno Scheil,<br />
påpegede, indeholder pjecen god information<br />
til gavn for alle.<br />
På mødet blev der spurgt, hvor ofte Beboerklagenævnet<br />
blev brugt, og direktør<br />
Svend Aa. Hansen kunne svare, at det sker<br />
ret tit, at der forelægges sager for Beboerklagenævnet.<br />
Et forslag om at bringe en orientering i<br />
Boligbladet om de sager, der har været behandlet<br />
i Beboerklagenævnet, blev fremsat.<br />
Det skulle være en orientering om sagernes<br />
antal og udfald. Ingen skulle kunne<br />
genkendes i redegørelsen.<br />
Gebyrsag i Højesteret<br />
Svend Aa. Hansen kunne orientere om en<br />
afgørelse i Højesteret om gebyrer ved genudlejning<br />
for privat byggeri.<br />
Beboerklagenævnet har efterfølgende<br />
meddelt boligselskabet, at nævnet ændrer<br />
praksis og således ikke længere vil godkende<br />
fraflytningsgebyrer. Spørgsmålet<br />
har været drøftet med <strong>Boligselskab</strong>ernes<br />
Landsforening, som mener, at Beboerklagenævnet<br />
er gået for vidt, og at vi skal<br />
fortsætte som hidtil.<br />
Vurderingerne er nu – næsten – faldet<br />
på plads. Der mangler kun Kongshvilepar-<br />
ken, Stengårdsparken og Torveparken. Om<br />
Torveparken er der kommet et brev om tilbagebetaling<br />
for årene 1998, 1999 og<br />
2000. Der kommer snart nye vurderinger,<br />
så vi må se, hvad det indebærer.<br />
Regeringens planer<br />
‘Nyt fra 9. kreds’ handler meget om regeringens<br />
planer om at sælge almene boliger.<br />
Første udspil fandt Kammeradvokaten<br />
var i strid med grundloven. Nu prøver regeringen<br />
at lægge beslutningen om salg<br />
ud til afgørelse blandt lejerne på afdelingsmøder.<br />
Men det kan man heller ikke,<br />
idet lejerne ikke er ejere af boligerne. Det<br />
er kun boligselskabet, der kan købe og<br />
sælge.<br />
Enhedslisten har udsendt et blad ‘Det er<br />
vanvid’ om regeringens planer. Bladet udmærker<br />
sig ved ikke at være politisk farvet.<br />
Det er positivt at se, hvor godt de kommer<br />
rundt om emnet.<br />
Der har været holdt forvaltningskonference<br />
på Nyborg Strand, hvor man var enige<br />
om, at regeringen med sine planer om<br />
salg af de almene boliger havde en rigtig<br />
dårlig sag. Se mere om dette her i Boligbladet.<br />
Kommunernes Landsforening og regeringens<br />
embedsmænd taler om kvoter og<br />
vetoret for kommunerne. Her kender vi<br />
holdningen i <strong>Gladsaxe</strong> Kommune, der klart<br />
afviser salg.<br />
Samler spørgsmål<br />
Kommuneudvalget har samlet spørgsmål<br />
til det årlige møde med byrådet, som finder<br />
sted mandag 27. oktober 2003. Specielt<br />
er der mange spørgsmål omkring renovationen.<br />
Der vil også blive efterlyst en helhedsplan<br />
for vedligeholdelse af veje, fortove og cykelstier.<br />
Mange steder er kørebaner og fortove<br />
dårligt vedligeholdt.<br />
Et andet problem, som gav en stor debat<br />
på kredsmødet, var parkeringsforholdene i<br />
boligselskabets afdelinger. Der er generelt<br />
vanskeligheder med parkeringsforholde-<br />
ne, hvor der er problemer med gæstebiler,<br />
håndværkerbiler på gule plader, ligesom<br />
stadig flere husstande har flere køretøjer.<br />
Det giver mangel på parkeringspladser.<br />
Problemet forsøges løst på forskellig vis,<br />
blandt andet via husordenen.<br />
Repræsentanter fra flere afdelinger fortalte<br />
om, hvordan de havde løst problemerne<br />
med parkering. Johnny Lilja Frederiksen<br />
foreslog, at emnet blev behandlet i<br />
Boligbladet. Også reglerne for biler på gule<br />
plader skulle omtales i artiklen.<br />
Opretter idebank<br />
Sekretariatet foreslog et nyt punkt på dagordenen<br />
– en idebank - hvis der var nye<br />
emner eller ideer udvalget ønskede at behandle.<br />
Som et emne foreslog Johnny Lilja Frederiksen,<br />
at boligselskabets repræsentantskab<br />
trængte til nye tiltag. Repræsentantskabet<br />
er boligselskabets øverste<br />
myndighed, men når mange ikke møder<br />
frem til det årlige møde i repræsentantskabet,<br />
må der gøres noget, der kan få alle<br />
til at møde frem. Det blev foreslået, at holde<br />
område- eller temamøder for ad den vej<br />
at skabe en dialog om aktuelle emner.<br />
Torveparken foreslog, at håndværkere i<br />
afdelingerne af varmemestrene fik udleveret<br />
skilte i størrelse med dankort, når<br />
håndværkerne skulle på servicebesøg i boligerne.<br />
<strong>Boligselskab</strong>ets flytning fra 9. sal til 2.<br />
og 3. sal i punkthuset gik godt, og alt fungerede<br />
fra første dag i de nye lokaler, selv<br />
om der endnu mangler nogle småting. Der<br />
var brandsyn i de nye lokaler 18. september<br />
2003, og en rundvisning for medlemmer<br />
af afdelingsbestyrelserne er under<br />
planlægning.<br />
Henning Grønhøj meddelte på mødet,<br />
at han ønskede at trække sig fra Kredsudvalget<br />
af helbredsmæssige årsager. Herfra<br />
skal lyde en tak til Henning for det store<br />
arbejde i Kredsudvalget.<br />
Næste møde i Kredsudvalget er 16. december<br />
2003.<br />
13
Antallet af fejl<br />
i bygningsrenovering kan halveres<br />
”Der bruges årligt omkring 80 mia. kroner på bygningsrenovering.<br />
Om fem år bør dette beløb være mindsket med<br />
mindst fem mia. kroner”, siger seniorforsker Niels Haldor<br />
Bertelsen fra By og Byg (Statens Byggeforskningsinstitut).<br />
Besparelsen skal ske ved at nedbringe antallet<br />
af fejl på byggepladsen, ved at mindske<br />
omfanget af ændringer i forhold til det<br />
oprindelige projekt, samt ved at øge industrialiseringen<br />
af byggeprocesserne. Det<br />
fremgår af en ny rapport som Niels Haldor<br />
Bertelsen har udarbejdet for Erhvervs- og<br />
Boligstyrelsen som en del af Projekt Renovering.<br />
"Alene fejl og mangler rummer et stort<br />
potentiale for at øge produktiviteten i renoveringssager".<br />
"Antallet af fejl og mangler kan meget<br />
let halveres", vurderer Niels Haldor Bertelsen.<br />
I rapporten påpeger han at både bygherrer,<br />
rådgivere og udførende bør tage<br />
14<br />
Hvordan kan vi hindre at flere bygninger<br />
kollapser?<br />
Siden januar har der været tre tilfælde<br />
hvor større bygningsdele pludselig<br />
er styrtet sammen på steder hvor der til<br />
daglig færdes mange mennesker. Ondag<br />
12. november 2003 holder By og<br />
Byg derfor, i samarbejde med Dansk<br />
Byggeri, Teknologisk Institut og Foreningen<br />
af Rådgivende Ingeniører, en<br />
debatdag om sikkerhed i byggeriet.<br />
Et grundlæggende krav til ethvert<br />
byggeri er at det skal være sikkert at opholde<br />
sig i. Det er velkendt at byggepladsen<br />
kan rumme arbejdsmiljømæssige<br />
risici, men når først bygningen står<br />
færdig, må man - måske lige undtagen<br />
ved brand - kunne forvente at den ikke<br />
kollapser.<br />
Imidlertid har der i løbet af 2003<br />
været flere markante eksempler på at<br />
dette grundlæggende krav ikke nødvendigvis<br />
er opfyldt.<br />
Taget over Siemens Arena i Ballerup kollapsede<br />
som følge af en projekteringsfejl.<br />
Taget over skolebiblioteket på Skovvangsskolen<br />
i Allerød brast som følge af en forkert<br />
anvendelse af materialer.<br />
Skalmuren fra nabobygningen til børnehaven<br />
Sundby Asyl på Amager styrtede ned<br />
på legepladsen som følge af en mangel der<br />
burde have været opdaget ved det periodiske<br />
eftersyn. Og for få år siden, i 1999, oplevede<br />
vi landet over at en lang række bygninger<br />
ikke kunne stå for en vinterstorm -<br />
alle som følge af mangelfuld projektering,<br />
fejl begået i udførelsen, forkert anvendelse<br />
af materialer, eller utilstrækkeligt tilsyn.På<br />
debatdagen rejses spørgsmålet om<br />
byggeriets konstruktive sikkerhed er tilstrækkelig:<br />
Hvad gør myndighederne og byggeriets<br />
parter for at opnå en betryggende sikkerhed?<br />
Er der behov for at stramme op? Og -<br />
i givet fald - hvilke tiltag vil have størst<br />
virkning?<br />
ansvar for udviklingen. Og vel at mærke<br />
ikke blot hvert deres ansvar, men også et<br />
fælles ansvar.<br />
Bedre dokumentation<br />
"For eksempel nytter det ikke noget, at den<br />
udførende gennemfører en fejl efter rådgiverens<br />
anvisning, i forventning om at det<br />
juridiske ansvar bagefter kan placeres hos<br />
rådgiveren", bemærker Niels Haldor Bertelsen.<br />
Tilsvarende bør rådgiverne forbedre dokumentationen<br />
gennem hele sagsforløbet,<br />
med henblik på at synliggøre produktivitet<br />
og kvalitet for alle sagens parter.<br />
Og det samme gælder bygherrerne, som<br />
skal blive bedre til at beskrive deres ønsker<br />
til pris, kvalitet og udførelse af de enkelte<br />
bygningsdele, igen for at afstemme de<br />
gensidige forventninger mellem parterne.<br />
"Lykkes det i løbet af de kommende fem<br />
år at realisere bare halvdelen af de foreslåede<br />
forandringer, vil der kunne spares<br />
fem mia. kroner", vurderer Niels Haldor<br />
Bertelsen.<br />
Debat om sikkerhed i byggeriet<br />
Debatdagen er åben for offentligheden<br />
og henvender sig bredt til alle de<br />
parter i byggesektoren som interesserer<br />
sig for sikkerhed i byggeriet, f.eks.<br />
myndigheder, branche- og interesseorganisationer,<br />
videncentre, norm- og<br />
standardiseringsudvalg, samt rådgivere<br />
og udførende.<br />
Debatdagen<br />
onsdag 12. november<br />
kl. 13.00 til 18.30<br />
foregår hos By og Byg,<br />
Dr. Neergaards Vej 15,<br />
2970 Hørsholm.<br />
Program vil snarest blive tilgængeligt<br />
på<br />
www.by-og-byg.dk/arrangementer/<br />
hvor man også kan læse mere om tilmelding<br />
m.v.
Hvem vil bytte?<br />
Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis<br />
kan annoncere, at du er på udkig efter en anden<br />
bolig. Bemærk at tilbudet kun gælder for boliger<br />
inden for <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>s afdelinger.<br />
Annoncerne gentages ikke, men skal<br />
indsendes igen. Annoncer under billetmærke<br />
optages ikke. Ønsker du at få din annonce med,<br />
skal du sende den til:<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>,<br />
Høje <strong>Gladsaxe</strong> Torv 2 B, 2.,<br />
2860 Søborg.<br />
Sådan er reglerne ved bytning<br />
Bor du til leje, har du ret til at bytte din bolig med<br />
andre, der også bor til leje.<br />
Det er blevet nemmere at bytte. For du kan nu<br />
bytte bolig uden særlige krav til din husstands<br />
størrelse eller sammensætning. Det gælder<br />
også, hvis du ønsker at bytte med en familie i<br />
en privat lejebolig. Derimod kan du ikke bytte<br />
med ejere af en privat andelsbolig eller en ejerlejlighed.<br />
Bor du i <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong>,<br />
skal du have boet der i mindst to år for at bytte.<br />
Har du boet i din bolig i mindre en to år, så kan<br />
boligorganisationen modsætte sig, at du bytter.<br />
Den kan også modsætte sig det, hvis bytningen<br />
betyder, at der kommer til at bo flere end<br />
én person i boligen pr. beboelsesrum. Indgår<br />
der en ungdomsbolig eller en ældrebolig i bytningen,<br />
så kan man normalt kun bytte med nogen,<br />
der er berettiget til sådan en bolig.<br />
Ved bytte skal begge boliger opsiges, og reglerne<br />
om istandsættelse ved fraflytning er de<br />
samme som ved almindelige fraflytninger.<br />
Har du spørgsmål om bytte eller andre lejeforhold,<br />
er du velkommen til at kontakte <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong>s udlejningsafdeling.<br />
Haves<br />
3 værelses lejlighed i Pileparken 4 med stor<br />
solrig altan ud til grønne områder.<br />
Dejligt nyere badeværelse og nye vinduer. I<br />
køkkenet nyt komfur med glaskeramiske plader<br />
og varmluftovn/traditionel ovn. Moderne<br />
vaskeri. Motionsrum til fri afbenyttelse. På den<br />
ene af de stor græsplæner er der indrettet grillplads<br />
med borde og bænke, hvor der også er<br />
anlagt en petanquebane.<br />
Husleje 3.800 kroner incl. varme.<br />
Ønskes<br />
Rækkehus eller 4-5 værelses lejlighed. Alt har<br />
interesse.<br />
Henvendelse på telefon 26 84 79 80<br />
Haves<br />
3-rums bolig på 70,9 m2 på Novembervej i<br />
Mørkhøj. Lys og venlig lejlighed. Butikstorv og<br />
gratis vaskeri tilknyttet. Ligger i grønne områder.<br />
Børnevenligt område. Leje pr. måned<br />
3.277 kroner incl. varme og antennebidrag. 10<br />
minutters gang til Husum Torv<br />
Ønskes<br />
Lejlighed eller rækkehus på 50-80 m2. Leje per<br />
måned max. 5.000 kroner incl. varme. Gode<br />
transportmuligheder. For eksempel Mølleparken<br />
1 og 2, Lyngparken 1 og 2 og Borreparken.<br />
Alt tæt på Lyngby har stor interesse.<br />
Henvendelse på telefon 44 91 33 88 eller 28 11<br />
83 88.<br />
Haves<br />
Et plans 3-rums rækkehus på 80 m2 i Skoleparken<br />
1. Leje per måned 5.090 kr. incl. varme.<br />
Ønskes<br />
Rækkehus i Kongshvileparken, Torveparken<br />
eller Lyngparken 1. Henvendelse på telefon 28<br />
50 69 43.<br />
Haves<br />
2 værelses på 58,8 m 2 i Pileparken 7 (Mørkhøj).<br />
Stille lejlighed da den ligger i bageste blok<br />
fra vejen. Månedlig husleje 3.500 kr. incl. varme<br />
og garage.<br />
Ønskes<br />
3-4 værelses på mindst 85 m 2 . Ingen max.pris.<br />
Ring eller sms på mobil 20 61 96 98.<br />
Haves<br />
2 værelses lejlighed i Lykkeparken.<br />
Ønskes<br />
Større lejlighed i Lykkeparken. Henvendelse<br />
på telefon 39 56 23 34. Bedst efter kl. 19.00.<br />
For de billardinteresserede:<br />
Sælges<br />
Søren Søndergaard billardbord meget flot i<br />
mahogni. Mål 133 x 264 x 86. Printtavle, køer,<br />
kegler, poolballer m.m. Pris 12.000 kr. Henvendelse<br />
på telefon 44 98 57 03.<br />
BOLIGBLADET udgives af <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong> i <strong>Gladsaxe</strong>, Høje <strong>Gladsaxe</strong> Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55<br />
abg@abg.dk - www.abg.dk<br />
REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Johnny Frederiksen, Stengårdsparken. Dan S. Rasmussen, Stengårdsparken.<br />
Birthe Bagger, Pileparken 4. Birgitte F. Schultz, selskabsbestyrelsen. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.)<br />
Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets<br />
mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, april,<br />
juni, september, oktober og december. Næste nummer udkommer 9. december 2003. Indlæg og annoncer til december-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest<br />
24. november 2003.<br />
Design, prepress og tryk: Hafnia Tryk A/S, Albertslund<br />
15
Varmemålere<br />
er igen et varmt emne<br />
Varmemålere er igen ved at være et varmt<br />
emne. Det er snart fem år siden <strong>Arbejdernes</strong><br />
<strong>Boligselskab</strong> i 1999 søgte dispensation<br />
hos <strong>Gladsaxe</strong> Kommune for montering<br />
af varmemålere. Den gang fik de fleste afdelinger<br />
en midlertidig dispensation på<br />
fem år fra den dag, hvor ansøgningen blev<br />
godkendt.<br />
I løbet af 2004 vil dispensationerne<br />
bortfalde.<br />
Den første bortfalder 18. februar 2004<br />
og den sidste 17. september 2004, hvilket<br />
er midt i et varmeregnskabsår. Da det er<br />
uhensigtsmæssigt at aflæse målerne midt<br />
16<br />
Dispensationen for ikke at sætte varmemålere op<br />
udløber 1. januar 2005. Men beboerne i de berørte afdelinger<br />
skal påny tage stilling til spørgsmålet<br />
i varmeregnskabsåret, har <strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong><br />
tidligere på året søgt om en generel<br />
udsættelse for de afdelinger, der tidligere<br />
har fået en midlertidig dispensation<br />
for opsættelse af varmemålere, indtil udgangen<br />
af et varmeregnskabsår. Det vil<br />
sige indtil den 1. januar 2005.<br />
Tale om en mindre udsættelse<br />
<strong>Gladsaxe</strong> Kommune har - da der er tale om<br />
en mindre udsættelse af dispensationen –<br />
forlænget dispensationerne indtil den 1.<br />
januar 2005, men det sker på den betingelse,<br />
at kommunen senest den 1. januar<br />
2004 får en bindende tidsplan for udførelsen.<br />
Indtil nu har otte afdelinger på beboermøderne<br />
i foråret 2003 vedtaget, at der<br />
igen skal ansøges om en ny forlænget<br />
dispensation for opsætning af varmemålere.<br />
Hvis der er andre afdelinger inden for<br />
<strong>Arbejdernes</strong> <strong>Boligselskab</strong>, som vil søge<br />
dispensation udover 1. januar 2004, skal<br />
det godkendes af beboerne.<br />
Det skal ske enten ved en urafstemning<br />
eller besluttes på et ekstraordinært afdelingsmøde.<br />
Kommunen vil – som det var<br />
gældende i 1999 – ikke behandle en eventuel<br />
ansøgning, uden at dette er godkendt<br />
af beboerne.<br />
Konsekvensberegningerne etc. vil vi lade<br />
udarbejde af varmekonsulenten AI-<br />
Gruppen Teknik.<br />
Samme retningslinjer<br />
Udgangspunktet for en ansøgning om<br />
dispensation må være de samme retningslinier,<br />
som var gældende i 1999, samt at<br />
den årlige udgift til varmemålere skal være<br />
større end den forventede besparelse på<br />
varmen for at kunne opnå en eventuel forlænget<br />
dispensation.<br />
Ifølge det daværende Boligministeriums<br />
retningslinier måtte man forvente en<br />
besparelse på 10 procent vedrørende rumopvarmningen<br />
ved opsætning af varmefordelingsmålere.<br />
Andre forudsætninger<br />
Da priserne på ‘varmekilden’ på målerne og<br />
på udarbejdelsen af varmeregnskabet har<br />
ændret sig meget inden for de seneste fire<br />
år, kan resultatet i dag være stærkt afvigende<br />
i forhold til beregningen i 1999.<br />
Men det er klart, at beregningerne skal vise<br />
en merudgift i forhold til besparelsen,<br />
for at der er grundlag for at sende en<br />
ansøgning til kommunen For god ordens<br />
skyld skal det oplyses, at vi ikke kan sige<br />
noget om de tekniske og politiske muligheder<br />
for at få en yderligere dispensation<br />
ud over den 1. januar 2005.<br />
Foto: Søren Jacobsen