18. april 2011 - LRØ

18. april 2011 Tema: Svin
2013 til debat
Temagruppe om kommende nye regler
- Hvad skal en 2013-plan
indeholde, skal jeg køre
med reduceret eller uændret
produktion og hvilken
type stier og fodringssystemer
til løsgående søer
skal jeg vælge?
Spørgsmålene er mange, når
det gælder de kommende nye
lovkrav til opstaldning af søer
fra 2013, som er emnet for en
temagruppe i LRØ Svinerådgivning.
To af deltagerne i grup-
pen, Niels Thomsen, Saksild
og Erik Duus, Solbjerg, føler
begge, at de får et godt udbytte
af at deltage.
- Det er godt at snakke
med andre, der er i den
samme situation som én selv.
Vi kommer med vores egne
planer, og vi får et modspil fra
de andre, siger Erik Duus.
- Vi får ny viden på området,
og vi får snakket om
fordele og ulemper ved de
forskellige systemer. Det gør,
at man bliver bedre rustet, når
2013 funktionelle
indretninger
Find løsninger, der passer til din besætning
Af svinekonsulent Jes Klausen,
tlf. tlf. 7658 7555,
e-mail: jek@lro.dk
De fleste, der skal slippe
søerne løse inden 2013,
har ikke mulighed for
at bygge en ny stald til
løsgående søer.
Af chefkonsulent
Per Knudsen, tlf. 7658 7540,
e-mail prk@lro.dk
Actions Cards er en ny
metode til oplæring og
styring af rutinerne i
f.eks. farestalden.
I stedet for lange beskrivelser
på tekst og i tale laves
et antal billeder med de
grænsetilfælde, hvor der skal
tages action på det, man ser.
Derfor er vinkelsliberudgaven
ofte den eneste
aktuelle løsning. Indretning
af stalde til løsgående
drægtige søer i eksisterende
stalde kræver ofte, at flere
muligheder kan diskuteres
på én gang.
Det kræver erfaring med
både staldindretning, adfærd
ved løsgående søer, arbejds-
F.eks. hvornår og hvordan
skal der reguleres foder i en
farestald. Der laves et antal
billeder, der viser hvordan
sokrybben ser ud: - når
soen blot skal følge kurven,
- når soen skal have ekstra
foder, - når soen skal sættes
lidt ned men følge kurven,
- når soen skal have pause
med en eller flere udfodringer,
osv.
Dette er bare et eksempel
på beslutninger, der er
beslutningerne skal træffes,
siger Niels Thomsen.
Besætningsbesøg
Erik Duus har 620 søer, og
han lægger op til ændringer
i bestående bygninger. Niels
Thomsen har 650 søer, hvoraf
de 450 er i et staldsystem,
der ikke lever op til kravene
fra 2013. Han satser også
på ændring i de bestående
bygninger.
Deltagerne i gruppen har
været ude at se andre besæt-
rutiner og lovgivning at
skabe de rigtige løsninger,
der passer til den enkelte
besætning.
Ved at inddrage gangarealer
og udnytte eksisterende
spaltegulv, kan der som
regel findes plads til næsten
samme antal årssøer og
sikres, at gødningen falder
de rigtige steder.
Styr rutiner med
Action Cards
Effektivt hjælpemiddel til ens arbejdsgange
vanskelige at kommunikere
uden billeder.
I besætninger med flere
medarbejdere er actions
cards et effektivt hjælpemiddel
til hurtigt at få
rutinerne ensrettet, så alle
udfører rutinerne ens.
Actions Cards er billeder,
der kan ligge i brystlommen,
så de bruges i stalden
og ikke bare ligger i en
mappe i kontoret.
ninger, så de kunne danne
sig et indtryk af, hvordan
systemerne fungerer.
- Det handler jo om at
foretage nogle ændringer, så
vi kan fortsætte med en lovlig
produktion. Som det ser ud
nu, tør vi ikke tro på, at der
bliver givet en dispensation
for de nye regler, siger de to
svineproducenter.
Nye grupper
Forløbet for gruppen er
introduktion, økonomi, stald-
Sæt ikke grisene ud
Trods svære tider bedst for de fleste at fortsætte
produktionen
Af svinekonsulent
Bjarke Lassesen, tlf. 7658 7554,
e-mail bjl@lro.dk
Så klart er budskabet,
medmindre du har et klart
alternativ og mulighed for
anden tilsvarende indkomst.
Godt nok betyder udefrakommende
forhold som
notering, foderpriser og
produktionsanlæggets alder,
indretning og stand, at det
kan være både surt og koste
ekstra penge i en periode.
Det kan fjerne motivationen
men ændrer ikke ved,
at selv et beskedent positivt
DB1 over min. tre måneder
for slagtesvineproduktion og
seks måneder for sohold gør,
at vi anbefaler at fortsætte
produktionen.
Et eksempel for en sobesætning
med 200 årssøer
viser, at der ”kun” kan spares
udgifter på ca. 1.000 kr/årsso
ved at sætte grisene ud. Til
gengæld skal prisforholdene
være meget dårlige, for at
9
DB1 ikke er mere end 1.000
kr/årsso.
I eksemplet viser det sig,
at plus-minus en gris/årsso
flytter 250 kr., plus-minus 50
øre/FE flytter 1.200 kr/årsso
og 50 øre på noteringen flytter
550 kr/årsso.
Alt i alt kræver beslutningen
om at sætter grisene ud
bare et eller to år ”før tiden”,
at man beregner bedriftens
samlede økonomi.
Grisene er svære at undvære!
Se side 12.
Sektionering af farestald
En oplagt mulighed for at undgå smittespredning
Af svinekonsulent Laust Skov,
tlf. 7658 7547. e-mail las@lro.dk
Der er enighed om, at
stalde til smågrise og
slagtesvin skal være
opdelt i sektioner. Sektioner
forhindrer, at mange
smitsomme sygdomme
kan spredes mellem grise i
forskellige aldersgrupper.
Samme enighed om staldindretningen
af farestalden i
sektioner er af nyere dato,
og derfor er mange fare-
niels Thomsen og erik Duus har gavn af den sparring og de input, de
får i temagruppen.
systemer, ombygninger, besætningsbesøg
og afslutning.
De enkelte deltageres planer
og strategi drøftes løbende.
Gruppen mødes fire gange
i LandbrugetsHus, og der er
stalde indrettet som et stort
staldrum til alle diegivende
søer.
Nye og gamle virussygdomme
kan imidlertid
tage ophold i farestaden og
købende smitte nye grise. En
udvikling, der ikke kan stoppes
uden at adskille aldersgrupperne.
Ældre farestalde
kan deles op i sektioner.
Hvordan opdelingen skal
foretages, er helt forskellig
fra stald til stald, men det er
næsten altid en løsning, som
kan anvendes.
lagt to besætningsbesøg ind.
Nye grupper dannes efter
behov, henvendelse til Helle
Hartvigsen, tlf. 7658 7550,
e-mail heh@lro.dk
(let.)
Sektionering kan ofte
kombineres med holddrift
i soholdet, hvis antallet af
sektioner er svært at tilpasse
til ugedrift.
Omkostningerne til at
sektionere farestalden vil variere
meget, men blot mindre
forbedringer af sundheden
og reduceret medicinforbrug
vil næsten altid være tjent
hjem over en kort årrække.
En aktuel investering, også i
krisetider.