Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling “Ad spørgsmål 1 Der henvises til bilag 7, svar til Lind & Cadovius af 8. december 1998. Ad spørgsmål 2 Om man knæler ved ponyen under beskæring/afpudsning, beror på ponyens temperament. Ad spørgsmål 3 og 4 Det kan det meget vel. Lærlinge er på dette tidspunkt halvt igennem uddannelsen, og en normal beskæring af en pony må man forvente, kan løses på dette tidspunkt. Ad spørgsmål 5 A betragtes som “voksenlærling”, og deraf må der forventes en fuld forståelse af arbejdsopgaven, da det er daglig rutine. Ad spørgsmål 6 Det beror på forskellige faktorer: Hestens/ponyens brug, bruges hesten/ponyen meget på vejen, eller går den meget på græs, hvor meget gror hornet? (Voksen hest 5-8 mm/mdr., pony noget mindre). En pony med normal benstilling og almindelige eksteriør kan i almindelighed nøjes med beskæring 3-6 gange om året. Ved hest/pony med sko på vil en beslagperiode være 5-7 uger. Ad spørgsmål 7 Dette beror fuldstændig på, hvordan ponyen gennem disse 6-8 år har været håndteret samt ponyens temperament.” Parterne har været enige om at dokumentere følgende erklæring af 28. juli 2004 fra ponyens ejer C, der har været forhindret i at møde under domsforhandlingen: “... Ponyen var 6-8 år gammel, og den var jævnlig blevet beskåret. Jeg mener endda at jeg præciserede under mødet, at jeg plejede at få mine heste/ponyer beskåret ca. 3 gange indenfor en 2-årig periode. Det er ikke usædvanligt for hobbyrideheste, som går uden sko!! Ponyen havde jeg nok ejet i en ca. 1 1/2-årig periode (købt vinteren 93/94), og i denne periode var den nok blevet beskåret 3 gange. Jeg mener at X Beslagsmedie tidligere har beskåret ponyen, men muligvis første gang af A. Ponyen er naturligvis blevet skåret flere gange før jeg købte den. X 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED Jeg nævnede også, at ponyen altid opførte sig pænt når man rensede hove, men den havde en svaghed, at den havde tendens til at læne sig op ad én når man rensede hovene. Men ponyen var jo meget lille (krydsning mellem Welsh Mountainpony og Shetlandspony), så man kunne næsten bære den. Denne “svaghed” er der mange heste/ponyer der har, og det er kendt for alle beslagssmede!! Jeg har i øvrigt fortalt om episoden til tidligere og efterfølgende ejer, som slet ikke kan forstå, at ponyen ikke har “opført sig pænt”. ...” Endelig har der under anken været fremlagt fotografier af den pony, som sagen angår. Der er i landsretten afgivet fornyet forklaring af A. Endvidere er der afgivet forklaring af chefbeslagsmed Henrik Rolin. A har yderligere bl.a. forklaret, at mester ikke var klar over, om der var noget, som han særligt skulle tage hensyn til ved beskæringen af ponyen, fordi der var tale om en ny kunde. Da han på mesters opfordring gik i gang, selv om der ikke var nogen hjemme på stedet, bandt han ponyen, som vel vejede 120 – 130 kg., til en stolpe, der stod på skrå op ad en anden og sværere stolpe. Han konstaterede, at den skrå stolpe sad fast. Han satte sig ned, så han hvilede på højre knæ, og lagde hoven på sit venstre ben, der bøjet hvilede på foden, og sad på denne måde ved siden af ponyen ved dennes højre forben. Herefter skete skaden. Han er ikke klar over, hvilken rygskade der omtales i lægejournalen ved hans indlæggelse umiddelbart efter tilskadekomsten den 4. januar 1995. Han mener ikke, at han havde problemer med ryggen. Det “knæk” i ryggen, som han senere mærkede, da han i juni 1995 var ude hos en kunde, opstod, da han tog en hests ene ben op. Hesten var stille og rolig, men i det samme mærkede han, at smerterne pludselig blev meget voldsomme. I 2001 fik han et flexjob, som han stadig har, men det overvejes for tiden at ændre hans arbejdstid, fordi han ikke magter at arbejde så meget. Han har taget en “maskinoverbygning” til sin uddannelse som klejnsmed og bruger denne overbygning i sit flexjob. Chefbeslagsmed Henrik Rolin, Klinisk Institut, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, har vedstået sin
erklæring af 1. september 1997 samt af 8. december 1998 og har forklaret bl.a., at Landbohøjskolen fungerer som teknisk skole for lærlingene i beslagsmedefaget. Skoleforløbet varer 9 uger fordelt på 3 ophold på hver 3 uger. Herunder undervises lærlingene i anatomi og beskæring. Undervisningen går mere i dybden end den oplæring, der sker hos mesteren. Efter 1 1/2 års lærlingetid vil lærlingen, der på dette stadium vil have fuldført halvdelen af lærlingetiden, generelt være i stand til at sko og beskære en hest, i hvert fald når der er tale om en hest, som ikke er urolig. Forevist de fremlagte fotografier af ponyen har vidnet forklaret, at beskæring foretages således, at der begyndes med forreste hov på venstre ben og sluttes med højre forreste hov. En så lille hest som den viste vejer typisk ca. 100-130 kg. og er for lille til, at beskæringen kan gennemføres på den normale måde, hvor smeden står oprejst ved hesten. Ved beskæring af så lille en hest vil det være hensigtsmæssigt at knæle ned, således at man kan holde hoven med den ene hånd og foretage beskæringen med den anden. Ponyen bør ligesom større heste bindes inden beskæringen. Det er vidnets opfattelse, at beskæring af en pony som den viste er en arbejdsopgave, som bør kunne overlades til en lærling at udføre alene, når lærlingen har 1 1/2 års læretid bag sig. Beskæring ved nedknæling er generelt en mere risikofyldt metode end den normale stående fremgangsmåde. Visse ponyer kan være “sære” – meget kommer an på, hvorledes de er blevet håndteret fra små, men når hesten er så lille, som tilfældet er her, kan den faktisk kun beskæres, mens man knæler, uanset hvorledes dens temperament i øvrigt måtte være. Der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt ejeren bør være til stede under arbejdets udførelse, da ejerens tilstedeværelse kan påvirke hesten både i gunstig og i ugunstig retning. Når man ikke kender en hest på forhånd, skal man være i stand til at læse dens kropssprog og signaler – ellers kan man komme gruelig til skade. Parterne har i det væsentlige procederet som for byretten. Landsrettens bemærkninger: A var 26 år og havde gennemført halvdelen af sin lærlingetid, da han den 4. januar 1995 blev sendt ud for at beskære en fjordhest og en pony hos C. Forud herfor havde han i en periode kørt alene ud til kun- Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling der og hos disse selvstændigt udført beskæring af kundernes heste. Efter det oplyste fra Landbohøjskolen må beskæring af en hest anses for en sædvanlig og rutinepræget opgave, som man må forvente, at en lærling, der er halvvejs i uddannelsen til at blive beslagsmed, vil kunne løse, herunder også at foretage normal beskæring af en pony. C’s pony var lille, og det kan efter chefbeslagsmed Peter Rolins forklaring lægges til grund, at det af den grund var mest hensigtsmæssigt at knæle i forbindelse med beskæringen af ponyens hove. A, der af B var blevet instrueret i at anvende denne fremgangsmåde, har i landsretten forklaret nærmere om, hvorledes han knælede i forbindelse med beskæringen, og den beskrevne arbejdsstilling og fremgangsmåde svarer ganske til den, som Henrik Rolin har forklaret må anses for den i situationen mest hensigtsmæssige. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at yderligere instruktion eller et tilsyn fra B’s side ville have ført til, at arbejdsopgaven var blevet grebet anderledes an. Ifølge udtalelsen af 1. september 1997 fra Landbohøjskolen indebærer beskæring af heste altid en sikkerhedsmæssig risiko, og for at minimere denne bør man vurdere forskellige faktorer, hvoraf beslagsmedens hestekendskab, hestens temperament og hestens omgivelser spiller en væsentlig rolle. Det er anført i udtalelsen, at de nævnte forhold i hvert enkelt tilfælde bør vurderes af beslagsmeden ofte i samarbejde med hestens ejer eller en person, der har et godt kendskab til hesten. Henset hertil finder landsretten, at B, der ikke havde noget forhåndskendskab til ponyen eller til forholdene hos C, burde have søgt nærmere oplysninger herom, før han sendte A alene ud for at udføre beskæringsopgaven. De nærmere omstændigheder omkring A’s tilskadekomst i forbindelse med beskæringen af ponyen, der ifølge de foreliggende oplysninger var rolig af temperament og flere gange tidligere var blevet beskåret, er uafklarede, men det er sandsynligt, at tilskadekomsten var en følge af, at ponyen uventet stejlede under beskæringen. Under disse omstændigheder finder landsretten ikke, at der er grundlag for at antage, at A’s tilskadekomst ville være undgået, såfremt B havde søgt at skaffe sig kendskab til ponyens temperament og forholdene på stedet. Det er herefter ikke godtgjort, at X Beslagsmedie v/B er erstatningsansvarlig. Henset til sagens udfald skal A ved statskassen i sagsomkostninger for begge retter til X Beslagsme- 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED XI
Page 1 and 2: Ø.L.D. af 28. juni 2006. Sag: 10.
Page 3 and 4: Det er oplyst, at der med virkning
Page 5 and 6: en skulle tage et par piller og der
Page 7 and 8: har opfyldt sin forpligtelser efter
Page 9: “... Som svar på Deres ovennævn

Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?