Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling dages varighed. Såfremt læreforholdet var fortsat skulle han have været på yderligere to skoleophold. Det lægges endvidere til grund, at sagsøgeren på egen hånd blev sendt ud for at udføre arbejde på de omhandlede heste. Der var tale om en ny kunde og sagsøgte var uden forhåndskendskab til de pågældende heste. Under disse omstændigheder finder retten, at sagsøgte har tilsidesat sin pligt til at sikre, at arbejdet blev udført fuldt ud sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Efter de foreliggende lægelige oplysninger, herunder den af Retslægerådet under sagen afgivne udtalelse finder retten det godtgjort, at de lidelser for hvilke sagsøgeren kræver erstatning, er en følge af ulykken den 4. januar 1995. Sagsøgte har derfor pådraget sig et erstatningsansvar overfor sagsøgeren. Retten finder ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren har udvist egen skyld i et omfang, der kan begrunde bortfald eller nedsættelse af erstatningens størrelse. Ved fastsættelse af erhvervsevnetabsprocenten for en person ansat i et job med offentligt løntilskud, skal der foretages en konkret vurdering af den pågældendes indtjeningsmuligheder såfremt muligheden for et tilskudsjob ikke foreligger. Størrelsen af arbejdsgiverens lønbetaling giver ikke i sig selv et retvisende billede af skadelidtes indtjeningsmuligheder efter skaden. Sagsøgeren har efter ulykken uddannet sig til kleinsmed, og det fremgår at han vil kunne fortsætte i sit nuværende fleksjob med en arbejdstid på 20 timer ugentligt. Retten lægger til grund, at sagsøgeren blev ansat i sit nuværende fleksjob, til hvilket kommunen yder et løntilskud på 2/3, kort før Arbejdsskadestyrelsen udtalelse af 26. november 2001. Arbejdsskadestyrelsen har vurderet sagsøgerens erhvervsevnetab til 25%. Det har efter det oplyste, Rønne Rets dom af 3. juli 2003 (BS 131/1999) er anket af X Beslagsmedie v/smedemester B med påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af indstævnte. Indstævnte, A, der har haft fri proces for landsretten, har principalt – som for byretten – nedlagt påstand om, at appellanten tilpligtes at betale indstævnte 867.276 kr. med en rente svarende til den til enhver tid gældende procesrente af 806.826 kr. fra den 4. januar 1995 og af 60.450 kr. fra sagens anlæg, indtil betaling sker. VIII 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED Østre Landsrets dom dels indgået i denne vurdering, at sagsøgeren vurderede, at hans rygproblemer ikke var jobrelaterede, men skyldtes overvægt, dels at sagsøgeren tidligere havde været ansat i et fleksjob, hvortil kommunen ydede et løntilskud på 50%. Sagsøgeren har under domsforhandlingen forklaret, at hans vægtproblem nu er løst uden at dette har ført til en bedring af rygproblemerne. Efter en samlet vurdering af det foreliggende finder retten, at sagsøgerens erhvervsevnetab skønsmæssigt kan fastsættes til 40%. Da der er enighed om, at erhvervsevnetabserstatningen skal beregnes ud fra en årsløn kr. 190.923,00 kan erstatningen efter den for nærværende sag gældende erstatningsansvarslovs § 5, stk. 3 opgøres til kr. 458.215,20. Da sagsøgeren tilkendes erhvervsevnetabserstatning efter bestemmelserne i erstatningsansvarslovens §§ 5-7, findes der ikke grundlag for tillige at tilkende sagsøgeren erstatning som kompensation for forlængelse af uddannelsesperioden. Herefter, og da sagsøgte ikke i øvrigt har bestridt sagsøgerens erstatningsopgørelse fastsættes den samlede erstatning til kr. 463.615,20. Da hver af parterne i forhold til de nedlagte påstande for en del har tabt og for en del har vundet sagen, findes sagens omkostninger at burde ophæves, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1. Thi kendes for ret: Inden 14 dage betaler sagsøgte, X Beslagsmedie v/smedemester B, til sagsøgeren, A, kr. 463.615,20 med tillæg af sædvanlig procesrente af kr. 463.165,20 fra den 4. januar 1995 til betaling sker, og af kr. 450,00 fra den 24. februar 1999 til betaling sker. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til hinanden eller til statskassen. Subsidiært har indstævnte påstået stadfæstelse. For landsretten er det oplyst, at A’s sag blev genoptaget i Arbejdsskadestyrelsen som følge af en Højesteretsdom af 22. december 2003. Ved styrelsens fornyede afgørelse af 23. september 2004 blev hans erhvervsevnetab fastsat til 25%, og denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen der 29. august 2005. Ved skrivelse af 1. september 1997 besvarede Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole v/chefbeslagsmed Henrik Rolin og professor, dr.med.vet. M. Hesselholt en henvendelse fra A’s advokat således:
“... Som svar på Deres ovennævnte skrivelse, hvori der spørges: “hvorledes en sådan opgave, som min klient er blevet sat til at udføre, skulle udføres for at være sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt”, skal der anføres følgende: Indledningsvis skal det præciseres, at beskæring og beslag af heste altid indebærer en sikkerhedsmæssig risiko. Minimering af denne risiko med henblik på at udføre arbejdet så sikkerhedsmæssigt forsvarligt som muligt, involverer en række faktorer, der må vurderes i det konkrete tilfælde. Følgende faktorer spiller en væsentlig rolle: 1. Beslagsmedens hestekendskab, herunder erfaring i arbejde med heste (“horsemanship”). 2. Hestens temperament. 3. Hestens omgivelser. ad 1. En sikkerhedsmæssigt forsvarlig arbejdsprocedure forudsætter naturligvis, at beslagsmeden har det fornødne kendskab til heste, herunder erfaring i samarbejde med heste således, at han/hun i hvert enkelt tilfælde er i stand til at vurdere hestens temperament og samarbejdsvilje og på grundlag heraf at tilrettelægge arbejdsproceduren. En 2. års lærling kan meget vel besidde det nødvendige hestekendskab. Hvorvidt dette er tilfældet, kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag. ad 2. En vurdering af hestens temperament, herunder om hesten tidligere har været underkastet beskæring og beslag, vil være afgørende for tilrettelæggelse af en så sikker arbejdsprocedure som muligt. Rolige heste kan være opbundet – bedst på en fast væg, således at hesten ikke kan bevæge sig bort fra smeden. Mere urolige heste vil det være forkert at binde, idet de i panik kan sprænge rebet mellem grime /hovedtøj og opbindingspunkt. I disse tilfælde er det nødvendigt, at en hestekyndig medhjælper holder hesten ved hovedet og “taler” med den. I nogle tilfælde er det nødvendigt at anvende tvangsmiddel i form af en næsebrems, i andre tilfælde – især hvis hesten ikke tidligere har været udsat for brug af brems – vil anvendelse af brems forværre situationen i sikkerhedsmæssig henseende. I disse og andre ekstreme tilfælde kan det være nødvendigt, at dyrlægen tilkaldes med henblik på behandling med beroligende medicin. Generelt vil det være mest hensigtsmæssigt at foretage beskæring og beslag udenfor boksen på et plant underlag, hvor det er muligt for beslagsmeden hurtigt at fjerne sig fra hesten. Der kan dog være undtagelser fra denne regel, hvor arbejdet bedst kan udføres i en rimelig stor boks. Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling Ovennævnte forhold bør i hvert tilfælde vurderes af beslagsmeden ofte i samarbejde med hestens ejer eller en person, der har et godt kendskab til hesten. ad 3. Det er af stor betydning, at beskæring og beslag foregår i rolige omgivelser. Det fremgår af ovennævnte, at det ikke er muligt at udstikke enkle retningslinier for en sikkerhedsmæssig forsvarlig arbejdsprocedure. Disse beror på en konkret vurdering fra tilfælde til tilfælde.” Under anken har smedemester B den 19. februar 2004 stillet følgende yderligere spørgsmål til Landbohøjskolen: “1. Hvorledes skal en beslagsmed ved beskæring placere sig i forhold til hesten, når det lægges til grund, at der er tale om en kategori III pony. 2. Under henvisning til A’s beskrivelse af den konkrete beskæring (gengivet i dommen på side 5) og beslagsmed B’s forklaring om, hvorledes beskæring af en pony som den omhandlede bør finde sted (gengivet i dommen på side 7), anmodes De om at oplyse, hvorvidt det er dels sædvanligt, dels forsvarligt at knæle, når man beskærer hoven på en hest/pony af den omhandlede størrelse. 3. Ligger det inden for en 2. års beslagsmedelærlings kompetence selvstændigt at køre ud til kunder og foretage beskæring af hove på heste og/eller ponyer. Det bemærkes, at A på skadetidspunktet havde deltaget i 1. skoleophold af 14 dages varighed; men endnu ikke havde deltaget i 2. skoleophold. 4. Såfremt løsning af en beskæringsopgave på egen hånd kun bør ske under visse forudsætninger, anmodes De om nærmere at angive disse forudsætninger. 5. Giver beskrivelsen af den pågældende arbejdsopgave Dem i øvrigt anledning til bemærkninger? 6. Hvor ofte bør henholdsvis en pony og en hest beskæres? 7. Gør det nogen forskel for vurderingen af, hvorvidt opgaven udførtes sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at den omhandlede pony (6-8 år gammel) efter det oplyste alene var beskåret 3 gange tidligere?” Disse spørgsmål er den 15. marts 2004 blevet besvaret således af Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole v/ afdelingsleder Lone Petersen Theill: 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED IX
Page 1 and 2: Ø.L.D. af 28. juni 2006. Sag: 10.
Page 3 and 4: Det er oplyst, at der med virkning
Page 5 and 6: en skulle tage et par piller og der
Page 7: har opfyldt sin forpligtelser efter
Page 11 and 12: erklæring af 1. september 1997 sam

Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?