Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

More documents

Recommendations

Info

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling ler yderligere instruktion fra B’s side ville have ført til, at arbejdsopgaven var blevet grebet anderledes an. Landsretten fandt, at B, der ikke havde noget forhåndskendskab til ponyen eller til forholdene hos kunden, burde have søgt nærmere oplysninger herom, før han sendte A alene ud for at udføre beskæringsopgaven. De nærmere omstændigheder omkring A’s tilskadekomst var uafklarede, men landsretten fandt det sandsynligt, at tilskadekomsten var Dom afsagt af retten i Rønne den 3. juli 2003. (Sag nr. BS 131/1999) Under denne sag, der er anlagt den 24. februar 1999, og hvor dommen i medfør af retsplejelovens § 366a, stk. 2 er affattet uden fuldstændig gengivelse af de i sagen fremlagte bilag, har sagsøgeren, A, ved sin endelige påstand, påstået sagsøgte, X Beslagsmedie v/smedemester B, dømt til at betale sagsøgeren 867.276,00 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente af 806.826,00 fra den 4. januar 1995 til betaling sker og af 60.450,00 kr. fra sagens anlæg til betaling sker. Sagsøgte har principalt påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået af sagsøger. Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar i anledning af sagsøgerens tilskadekomst den 4. januar 1995. Sagsøgeren var på dette tidspunkt i lære som beslagsmed hos sagsøgte. Såfremt sagsøgte anses for erstatningsansvarlig, har sagsøgte bl.a. gjort gældende, at sagsøgeren har udvist en sådan grad af egen skyld, at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at sagsøgeren ikke er berettiget til erstatning for forlængelse af uddannelse samt at sagsøgerens erhvervsevnetab ikke kan overstige 25%. Sagsøgeren har heroverfor bl.a. gjort gældende, at sagsøgeren ikke har udvist egen skyld i en sådan grad at erstatningen bør bortfalde eller nedsættes. Sagsøgeren har endvidere gjort gældende, at sagsøgeren har krav på erstatning for forlængelse af sin uddannelse samt at erhvervsevnetabet i henhold til erstatningsansvarsloven skal fastsættes til mindst 70%. Det fremgår af sagen, at sagsøgeren den 4. januar 1995 kom til skade under udførelse af arbejde hos sagsøgte. Sagsøgeren var ansat hos sagsøgte og havde på daværende tidspunkt stået i lære som beslagsmed siden den 14. juni 1993. II 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED en følge af, at ponyen uventet stejlede under beskæringen. Under disse omstændigheder fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at antage, at A’s tilskadekomst ville have være undgået, såfremt B havde søgt at skaffe sig kendskab til ponyens temperament og forholdene på stedet. Det var herefter ikke godtgjort, at B var erstatningsansvarlig, hvorfor B blev frifundet. Af anmeldelse til Arbejdstilsynet og arbejdsskadeforsikringen af 6. februar 1995 fremgår bl.a., at sagsøgeren på tidspunktet for sin tilskadekomst var i færd med at beskære en hest. Sagsøgeren var sygemeldt i perioden 5. januar 1995 – 6. februar 1995, hvorefter han genoptog arbejdet hos sagsøgte indtil den 6. juni 1995. Fra den 7. juni 1995 -1. april 1996, hvor han kom under revalidering, var han på ny sygemeldt. Fra den 15. juni 1996 var sagsøgeren i lære som kleinsmed, hvilken uddannelse han færdiggjorde den 31. december 1997. Arbejdsskadestyrelsen har den 26. november 2001 i henhold til erstatningsansvarslovens § 10 afgivet en udtalelse om erhvervsevnetabet og stationærtidspunktet. Af udtalelsen fremgår bl.a.: “Vi vurderer erhvervsevnetabet til 25%, jf. erstatningsansvarslovens § 5 og stationærtidspunktet til den 4. april 1995. Sagsfremstilling Det fremgår af sagens akter, at A var udsat for et uheld den 4. januar 1995, og han pådrog sig herved et traume mod nakke og ryg. Vedrørende A’s sociale og erhvervsmæssige situation er det oplyst, at han på tidspunktet for uheldet var i lære som beslagsmed. Efter uheldet blev A revalideret til kleinsmed, og han færdiggjorde denne uddannelse i 1998. A er blevet arbejdsprøvet som pædagog ved ... i perioden fra januar 1998, og efterfølgende blev der etableret arbejdsprøvning som faglærer og som postarbejder, og ved arbejdsprøvningerne måtte han ophøre på grund af smerter i ryggen. Der blev den 1. maj 1999 etableret et fleksjob ved Rønne Kommune, Vej og Park med skånevilkår og med en arbejdstid på 20 timer om ugen, og der blev ydet A løntilskud. Dette fleksjob ophørte i april 2001 på grund af besparelser indenfor Rønne kommune.
Det er oplyst, at der med virkning fra den 9. juli 2001 er etableret arbejdsprøvning ved firmaet ... og fra den 28. september 2001 er A startet i et fleksjob samme sted. Om A’s økonomiske forhold er det oplyst, at han i 1990 havde en A-indkomst på 168.849 kr. i 1992 på 184.802 kr. i 1993 på 149.419 kr. i 1994 på 149.419 kr. og i 1995 på 179.592 kr. I fleksjobbet er lønindkomsten 17.310,83 kr. om måneden, hvilket svarer til en årsindkomst på ca. 208.000 kr. Begrundelse Erhvervsevnetabet: Erstatning for tab af erhvervsevne ydes som kompensation for den varige lønnedgang, der skyldes skaden. Vurderingen skal som udgangspunkt ske ved en sammenligning af det formodede erhvervsforløb uden skaden med en prognose over det fremtidige erhvervsforløb med skaden. Vi har lagt vægt på, at A efter uheldet ophører som beslagsmed, og at han revalideres til kleinsmed. Det er indgået ved vurderingen, at han grundet smerterne i ryggen arbejder 20 timer om ugen og endvidere, at han siden 1. maj 1999 har været ansat i fleksjob. Vi finder at A’s reelle erhvervsevne er nedsat efter uheldet. Ved vurderingen er indgået, at fleksjob kommer i betragtning til personer, hvor kommunen vurderer, at der er varige begrænsninger i erhvervsevnen, og hvor det ikke skønnes muligt, at pågældende kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Det er indgået ved vurderingen, at A den 1. maj 1998 selv har oplyst til kommunen, at han har haft en del sygefravær på grund af rygproblemer, men han mener ikke selv rygsmerterne er jobrelaterede men skyldes hans overvægt. Vi finder på denne baggrund, at As erhvervsevne varigt er nedsat, og vi har skønsmæssigt fastsat hans varige erhvervsevnetab til 25 procent.” Sagsøger er i dag ansat hos ... A/S som servicemedarbejder i et fleksjob. Af bevilling af løntilskud til fleksjob af 22. oktober 2001 fremgår at kommunen yder tilskud med 2/3 af lønnen. Det fremgår endvidere, at arbejdstiden er 20 timer pr. uge. Efter anmodning fra sagsøgte er der i forbindelse med sagen indhentet en udtalelse fra Retslægerådet. Af rådets udtalelse af 19. oktober 2000 fremgår bl.a.: “Med sagens tilbagesendelse skal retslægerådet henvise til foreliggende lægelige og psykologiske udtalelser og Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling udtale, at A havde været psykisk og fysisk rask, indtil han den 04.01.95 pådrog sig en arbejdsskade, idet han blev sparket, da han var ved at sko en pony, som stejlede. Han blev ramt i baghovedet af en bjælke, som hesten var tøjret til. Han var formentlig bevidstløs 1-2 minutter. Han kunne derefter rejse sig og selv køre i sin bil til skadestuen. Han havde flere opkastninger. Der blev konstateret let nedsat kraft i venstre ben, og han var udtalt svimmel. Han blev udskrevet den følgende aften. Han havde i tiden derefter hovedpine og ondt i ryggen. Han blev påny undersøgt på Rønne Centralsygehus den 20.03.95 på grund af lændesmerter udstrålende ned til højre lår. I maj 1995 var der tale om kraftnedsættelse i venstre ben samt føleforstyrrelser i højre ben. I juli 1995 blev han undersøgt på Rigshospitalet, neurologisk afdeling, hvor der også fandtes føleudfald svarende til 3., 4. og 5. lumbale rods område i højre side. Gangen var bredsporet. CT-skanning af cembrum (hjernen) og columna Spinalis (ryghvirvelsøjlen) viste normale forhold. Neurofysiologisk undersøgelse var ligeledes normal. Ved neuropsykologisk undersøgelse i august 1995 klagede A over følger efter ulykken i januar samme år, idet han var belastet af sin manglende arbejdsevne og af de deraf afledte økonomiske og ægteskabelige vanskeligheder, men også af en nær pårørendes død i februar 1995, og af at han efter at være kommet i arbejde igen i juni 1995, atter måtte ophøre. Psykologen fandt ham deprimeret, såvel klinisk som med brug af symptomskema (Becks depression inventory). I oktober 1995 klagede A til sin praktiserende læge blandt andet over dårlig nattesøvn, skyld- og mindreværdsfølelse, håbløshed, manglende livsglæde og angst. Lægen iværksatte behandling med antidepressiv medicin, og 4 måneder senere fandtes ikke tegn på depression, og A skal siden have været psykisk velbefindende. Spørgsmål 1. Har sagsøgerens uheld den 4. januar 1995 været årsag, i overvejende grad årsag eller medvirkende årsag til den depression, som han blev behandlet for i 1995. A er ikke blevet vurderet af speciallæge i psykiatri, og de foreliggende udtalelser er ikke tilstrækkeligt uddybende til, at Retslægerådet vurderer det som ganske sikkert, at han har været lidende af en depression. Det er dertil generelt vanskeligt at udtale sig sikkert om årsager til depression. Det forekommer i det aktuelle tilfælde overvejende sandsynligt, at han har været så psykisk 17. juli 2006 - endnu ikke optrykt i FED III
Page 1: Ø.L.D. af 28. juni 2006. Sag: 10.
Page 5 and 6: en skulle tage et par piller og der
Page 7 and 8: har opfyldt sin forpligtelser efter
Page 9 and 10: “... Som svar på Deres ovennævn
Page 11 and 12: erklæring af 1. september 1997 sam

Ø.LD af 28. juni 2006. Sag: 10. afd., as nr. B-2158-03

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?