Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Tabel 7 . 2 Metode Princip Anvendelse Fordele Begrænsninger Kapillarvæske Kapillarvæske trække s ind i overfladedefekter ved hårrørsvirkningen . Synlig eller flourescent farve fremkalder fejlene . Magnetpulver- Diskontinuieter forvrænprøvning ger det pålagte magnetiske felt . Ultralyd Fejl reflekterer lydbølger, som sendes ind i materialet . Den medgåede tid før ekkoet registreres udnyttes til at lokalisere fej - len . Overfladerevner, po- Billig, transportabel . Meget røsositeter, laminering følsom. Uafhængig af mate - etc . som ligger i over- rialets magnetiske og elektfladen riske egenskaber . Revner, inklusioner og Billig . Velegnet til store im - andre diskontinuiteter mobile genstande . på eller nær overfladen, idet disse områder tiltrækker jernpulver på overfladen . Revner, laminering, bindefejl og lign . med det primære plan vin - kelret på lydkilden . Viser fejlens dybde i materialet . Inspektion fra en side . Ingen stråling . Øjeblikkelige resultater. Udstyr hvortil der er knyttet en computer ka n producere billeder af fejlen (C-skan) . Radiografi Metallet absorberer rønt- Støbte materialer, Permanente optagelser som genstråling og gammastråling . Fejl og tynd e tværsnit absorbere r mindre, hvorfor mere stråling optages på filmen. Fejl ses som mørk e skygger. komponenter o g svejsninger med store fejl og revner med det primære plan parallelt med strålingen . dokumenterer korrekt fremgangsmåde. Påviser fejl i al - le dybder. Defekterne skal ligge i overfladen . Ikke velegnet til porøse og ru overflader. Væsken skal væde overfladen Følsomheden er stærkt afhængig af fejlenes dybde og eventuel coatning. Det er ofte nødvendigt at udføre prøvningen i flere retninger . Tolkning af resultater kræver erfaring/træning Kan kun udføres af uddannet personale . Fejl som ligger parallelt me d lydkilden kan ikke detekteres. Det er nødvendigt med referencestandarter. Forudsætter uddannede teknikere i prøvningsmetoden og i radioaktiv stråling. De tilstødende områder skal afskærmes mod stråling . Tykkelsen er bestemt af den radioaktive kildes styrke. Kostbart udstyr og gennemførelse. Revner vinkelret på strålin - gen kan være umulige at påvise .
Metode Princi p Hvirvelstrøm En spole introducerer strøm i metallet. Samm e spole detekterer strømme som er bestemt af materialets/konstruktionen s elektriske egenskaber. Akustisk Materialer udsender aku - emission stisk energi ved revnevækst og plastisk deformation . Sensorer registrerer lydene under belastning . Replica Metallografisk metode . Der tages et aftryk af materialetsoverfladestruktur. Endoskopi Visuel inspektion af indre flader ved hjælp af optisk instrument som kan være stift eller fleksibelt . Anvendelse Fordele Begrænsninge r Ledende materialer Meget følsom . Ingen kon- Giver respons på alle ændringer i med konstant tvær- takt med den undersøgte relation til elektrisk og magnetiske snitsareal . F.eks . ved del . Hurtig nok til kontinu- egenskaber. Fejlindikation kan rørinspektion . Kan på- ert on-line inspektion. Me- drukne i disse . vise variationer i metallet behøver ikke nødven - taltype, mikrostruktur digvis at være ferromagne - samt andre typer fejl tisk . Trykbeholdere . Fly- Prøvningen udføres under Plastisk deformation opstået ved konstruktioner. Svejs- drift . Fejl opdages før hava- prøvning er ireversibel, prøven kan vinger. ri . Alle belastede arealer te- derfor ikke gentages . Lydkilden kan stes uafhængigt af sensorer- ikke lokaliseres præcist . nes placering . Materialemikrostruktur Undersøgelser muliggøres Kan kun anvendes på ydre overfla - i overflade, revnetype- på vanskelig tilgængelige der. Fortolkning af replica kræve r bestemmelse. Doku- steder. Mikrostrukturen do- erfaring . mentation af slidspor, kumenteres . topografi, overvalsning, bindingsfejl m .v . Bestemmelse af revne- Inspektionen foretages uden Følsomt udstyr . Tåler ikke høje tem - dannelse, korrosion- ressourcekrævende adskil- peraturer og kraftige mekaniske på - sangreb, forureninger, lelse. Kan foretages under virkninger. mekaniske beskadigel- vand . Enkel at anvende . ser, læsegenstande etc . i afstande op til 30 m . fra inspektionshullet . Tabel 7 .2 fortsættes
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
Materialekendskab - stål generelt
Page 5:
7.8 Brudmekanisk provning 126 7.9 I
Page 8 and 9:
skal der lyde en tak til de mange r
Page 11 and 12:
Historie 1 Kongen havde imidlertid
Page 13 and 14:
Sinter (Malm ) Koks Kalksten Fig .
Page 15 and 16:
Udstøbning af det flydende stål k
Page 17 and 18:
Anvendelse 2 For stål, højstyrkes
Page 19 and 20:
I højovnen reduceres malmen med ku
Page 21 and 22:
Fig . 3 . 2 Chargering, udtagning a
Page 23 and 24:
Skemetallurgi 3 . 3 Efterbehandling
Page 25 and 26:
Metallurgi 4 Metallernes krystalstr
Page 27 and 28:
All•I ~ , 101W liv Al p-,4' '7 ju
Page 29 and 30:
den struktur kan medføre væsentli
Page 31 and 32:
Man opererer med 3 typer fejl : 3 t
Page 33 and 34:
tryk fast fase A tripelp gasfase G
Page 35 and 36:
10 0 0 8 0 20 6 0 40 40 60 2 0 80 0
Page 37 and 38:
For at opnå ligevægt ved T2 må h
Page 39 and 40:
Ved T 1 er smelten mættet med A, o
Page 41 and 42:
tektiske og peritektiske omdannelse
Page 43 and 44:
° C 180 0 1700 - 1600 A Z 1538° 7
Page 45 and 46:
Den eutektoide blanding af ferrit o
Page 47 and 48:
Over temperaturen T2 på fig. 4.22
Page 49 and 50:
Tabel 4 .2 Klassificering af jern-k
Page 51 and 52:
Legeringselementernes art og betydn
Page 53 and 54:
er mindre skadelige end de jernsulf
Page 55 and 56:
Tabel 4 .4 Forskellige legeringsele
Page 57 and 58:
Styrkeøgning ved legering/opløsni
Page 59 and 60:
H B 40 0 w s a 200 ~ 2 + - grov-per
Page 61 and 62:
Generelt er deformationshærdningen
Page 63 and 64:
Små kornstørrelser kan opnås ved
Page 65 and 66:
Martensit-dannelse er en generel be
Page 67 and 68:
Et andet vigtigt formål med varmeb
Page 69 and 70:
Mikrostrukturen perlit blev nøjere
Page 71 and 72:
TTT-diagrammerne forandrer udseende
Page 73 and 74:
P 900 800 700 600 500 400 300 200 8
Page 75 and 76:
1000 90 0 80 0 70 0 60 0 50 0 40 0
Page 77 and 78:
De fælles elementer for disse varm
Page 79 and 80: ne bortset fra metalbadets temperat
Page 81 and 82: nogen stor betydning . Disse stål
Page 83 and 84: Trinhærdnin g Martensithærdning k
Page 85 and 86: Ved yderligere opvarmning sker der
Page 87 and 88: Processen udføres normalt som en g
Page 89 and 90: Det er klart, at det for en konstru
Page 91 and 92: Rmt R0 , 2 —jl I~ 0,2% tøjning [
Page 93 and 94: Slagpåvirkninger 5 .1 . 1 Ståls e
Page 95 and 96: R N/mm z 500 400 300 20 0 100 10°
Page 97 and 98: overfladen, er overfladekvaliten b
Page 99 and 100: Den termiske udvidelse hænger samm
Page 101 and 102: 6 Legeringstyper For stål, højsty
Page 103 and 104: I kompendierne »Materialekendskab
Page 105 and 106: Prøvningsforskrifter 7 . 2 Nationa
Page 107 and 108: Som eksempler herpå kan nævnes :
Page 109 and 110: stænger vælges oftest en målelæ
Page 111 and 112: 2. Pladematerialers egenthed til fo
Page 113 and 114: Slagsejhedsprøvnin g Slagsejhedspr
Page 115 and 116: Anvendelseseksemple r 1 . Bestemmel
Page 117 and 118: lastning . Denne prøvning er f .ek
Page 119 and 120: I standarderne er prøvningernes pr
Page 121 and 122: Denne definition er ikke alment ane
Page 123 and 124: Hårdhedsværdien fremkommer som fo
Page 125 and 126: Tabel 7 .1 Rockwell-skalaer (ASTM E
Page 127 and 128: COD-prøvning er en forkortelse af
Page 129: Ikke destruktive provningsmetoder 7
Page 133 and 134: Metallografiske provningsmetoder 7
Page 135 and 136: prøveoverfladen . Da det er en »l
Page 137 and 138: Dokumentation (certifikater) 8 For
Page 139 and 140: Kravene kan stamme fra funktionsmil
Page 141 and 142: Ved undersøgelse i scanning elektr
Page 143 and 144: med alvorlige konsekvenser, eksempe
Page 145 and 146: Konstatering af, at et brud skyldes
Page 147 and 148: Forste gevindbund i en udformning s
Page 149 and 150: Sprødhedsformer 9 . 3 En af de mes
Page 151 and 152: Slid 9 . 5 En måde at opdele slid
Page 153 and 154: Pitting er overfladeudmattelse, hvo
Page 155 and 156: Spændingsrækken i havvand er : U
Page 157 and 158: Prisforhold 1 1 For stål, højstyr
Page 159 and 160: Homogenitet 23 Kolddeformationsgrad
Page 161: Ældningstilbøjelighed 5 1 Øvre b
show all

Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?