Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

den, når dens slagenergi er kendt . Jo hårdere materialet er,
jo højere er tilbagespringet . Den målte hårdhed er sålede s
afhængig af materialets elasticitet og plasticitet .
De samme egenskaber har indflydelse på resultatet af indtrængningstestene,
hvor Brinell-, Vickers- og Rockwell-meto -
derne er de mest kendte . Alle har de deres særpræg, o g
sammenligning mellem resultater opnået ved de enkelte
prøvninger skal man være varsom med. Der er dog lavet
omsætningstabeller fra en skala til en anden, men disse er
meget afhængige af materialet og må derfor ikke betragte s
som generelle .
For kulstofstål, som jo er overordentligt gennemarbejded e
prøvningsmæssigt, er der efterhånden belæg for at bruge
hårdhedsværdierne, som jo opnås ved en ganske let tilgængelig
metode, som indikation for materialets trækstyrke .
Tommelfingerregelen er at Brinell-hårdhedstallet (angivet i
kplmm2) er 1/3 af trækstyrken (målt i Nlmm2). Hårdhedsmå -
ling bruges således ofte i kvalitetskontrol i stedet for mer e
ressourcekrævende trækprøvninger. Endvidere kan målingerne
udføres »ikke-destruktivt« ved hjælp af transportabel t
udstyr. Omsætning fra målt overfladehårdhed til trækstyrk e
er dog kun relevant, når overfladens hårdhed er repræsentativ
for hele materialet .
De ovennævnte mekaniske egenskaber er udtryk for et materiales
styrke ved kortvarig, statisk belastning. Trækprøvningsforsøget
er dog af natur ikke statisk, men den hastighed,
hvormed materialet strækkes, er dog så lav, at egenskaberne
som måles regnes for stålets statiske egenskaber . Faktisk
har den såkaldte tøjningshastighed nogen betydning for
trækprøvningsresultatet, idet den ovennævnte deformationshærdning
vil blive mere udtalt ved højere træk-hastighed
. Man vil typisk måle større trækstyrke og mindre brudforlængelse
. I det elastiske område er der ingen forskel .
Ved andre belastningstyper end statiske er det nødvendigt at
tage hensyn til andre mekaniske egenskaber. De deformations-
og brudformer, som der her tænkes på er :
• Slagpåvirkninger (kortvarigt, dynamisk)
• Udmattelsespåvirkning (langvarig, skiftende belastning)
• Krybning (langvarig, statisk belastning )
92