Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Metode Princip Anvendelse Fordele Begrænsninger Spektralanalyse! Ved hjælp af en spæn- Kvalitativ og semikva- Med transportabelt udstyr Bestemmelse af stålets kemisk e emission- dingsforsyning trækkes litativ metode til be- som f .eks. Metascopet kan sammensætning sker med større spektroskopi en gnist mellem en wolf- stemmelse af ståls bestemmelsen udføres mo- usikkerhed end de stationære udramelektrode og emnets kemiske sammensæt- bilt uden udtagning af styr. Kulstofbestemmelsen er re t overflade. Udstyret ind- ning . prøver. usikker. stilles på et bølgelængde område, hvor sammenligning med spektrallinier for en kendt referenc e foretages .
Metallografiske provningsmetoder 7 .1 0 Ved metallografiske prøvningsmetoder forstås prøvninger, der giver informationer om metallets metallurgiske tilstand . F.eks. om metallets : • Kornstruktur (kornstørrelse, krystalorientering ) • Mikrostrukturer (art, størrelse, form, fordeling ) • Slaggeindeslutninger (art, størrelse, form, fordeling ) • Overfladebelægning (lagtykkelse, karakterisering ) Metallografiske prøvninger baserer sig enten på undersøgel - se af et metallografisk prøveemne eller på ioniserende strå - ling (primært røntgen-stråling) . De hyppigst anvendte metallografiske prøvningsmetoder e r undersøgelse af et metallografisk prøvernne i mikroskop . Et metallografisk prøveemne (slib) fremstilles ved slibning Fremstilling af sli b og polering af det materiale som ønskes undersøgt . Efter den sidste polering, f .eks. med 1 my diamantpasta, ætse s prøven for at fremkalde metallets mikrostruktur . Til de metallografiske prøvningsmetoder hører f.eks. neden - stående metoder, som alle er standardiseret efter ISO, DIN eller ASTM . Kornstørrelsesmålin g Kornstørrelsesmåling udføres hyppigst efter ASTM E112-88, hvor kornstørrelsen angives som et tal mellem 0 og 14, hvo r 0 svarer til en gennemsnitlig kornstørrelse på 0,51 mm og 1 4 til 2,8 µm . Mikrostrukturbeskrivelse af støbejer n Klassifikation af den udskilte grafits form, størrelse og fordeling. F.eks . efter DS 10602 (01 .70) . Slaggeindeslutninge r Beskrivelse af art, fordeling og mængde . F.eks. DS/ISO 376 3 (02.77) . Bestemmelse af hærdedybd e Bestemmelse af hærdedybden ved flammehærdning og indsatshærdning samt bestemmelse af nitreringsdybden . Metoden baserer sig på hårdhedsmåling HV1 i et tværsnit vinkel - ret på overfladen. Anvendes f .eks . til bestemmelse af opkul - 133 Informationer om metallets metallurgiske tilstan d
Page 1 and 2:
Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4:
Materialekendskab - stål generelt
Page 5:
7.8 Brudmekanisk provning 126 7.9 I
Page 8 and 9:
skal der lyde en tak til de mange r
Page 11 and 12:
Historie 1 Kongen havde imidlertid
Page 13 and 14:
Sinter (Malm ) Koks Kalksten Fig .
Page 15 and 16:
Udstøbning af det flydende stål k
Page 17 and 18:
Anvendelse 2 For stål, højstyrkes
Page 19 and 20:
I højovnen reduceres malmen med ku
Page 21 and 22:
Fig . 3 . 2 Chargering, udtagning a
Page 23 and 24:
Skemetallurgi 3 . 3 Efterbehandling
Page 25 and 26:
Metallurgi 4 Metallernes krystalstr
Page 27 and 28:
All•I ~ , 101W liv Al p-,4' '7 ju
Page 29 and 30:
den struktur kan medføre væsentli
Page 31 and 32:
Man opererer med 3 typer fejl : 3 t
Page 33 and 34:
tryk fast fase A tripelp gasfase G
Page 35 and 36:
10 0 0 8 0 20 6 0 40 40 60 2 0 80 0
Page 37 and 38:
For at opnå ligevægt ved T2 må h
Page 39 and 40:
Ved T 1 er smelten mættet med A, o
Page 41 and 42:
tektiske og peritektiske omdannelse
Page 43 and 44:
° C 180 0 1700 - 1600 A Z 1538° 7
Page 45 and 46:
Den eutektoide blanding af ferrit o
Page 47 and 48:
Over temperaturen T2 på fig. 4.22
Page 49 and 50:
Tabel 4 .2 Klassificering af jern-k
Page 51 and 52:
Legeringselementernes art og betydn
Page 53 and 54:
er mindre skadelige end de jernsulf
Page 55 and 56:
Tabel 4 .4 Forskellige legeringsele
Page 57 and 58:
Styrkeøgning ved legering/opløsni
Page 59 and 60:
H B 40 0 w s a 200 ~ 2 + - grov-per
Page 61 and 62:
Generelt er deformationshærdningen
Page 63 and 64:
Små kornstørrelser kan opnås ved
Page 65 and 66:
Martensit-dannelse er en generel be
Page 67 and 68:
Et andet vigtigt formål med varmeb
Page 69 and 70:
Mikrostrukturen perlit blev nøjere
Page 71 and 72:
TTT-diagrammerne forandrer udseende
Page 73 and 74:
P 900 800 700 600 500 400 300 200 8
Page 75 and 76:
1000 90 0 80 0 70 0 60 0 50 0 40 0
Page 77 and 78:
De fælles elementer for disse varm
Page 79 and 80:
ne bortset fra metalbadets temperat
Page 81 and 82: nogen stor betydning . Disse stål
Page 83 and 84: Trinhærdnin g Martensithærdning k
Page 85 and 86: Ved yderligere opvarmning sker der
Page 87 and 88: Processen udføres normalt som en g
Page 89 and 90: Det er klart, at det for en konstru
Page 91 and 92: Rmt R0 , 2 —jl I~ 0,2% tøjning [
Page 93 and 94: Slagpåvirkninger 5 .1 . 1 Ståls e
Page 95 and 96: R N/mm z 500 400 300 20 0 100 10°
Page 97 and 98: overfladen, er overfladekvaliten b
Page 99 and 100: Den termiske udvidelse hænger samm
Page 101 and 102: 6 Legeringstyper For stål, højsty
Page 103 and 104: I kompendierne »Materialekendskab
Page 105 and 106: Prøvningsforskrifter 7 . 2 Nationa
Page 107 and 108: Som eksempler herpå kan nævnes :
Page 109 and 110: stænger vælges oftest en målelæ
Page 111 and 112: 2. Pladematerialers egenthed til fo
Page 113 and 114: Slagsejhedsprøvnin g Slagsejhedspr
Page 115 and 116: Anvendelseseksemple r 1 . Bestemmel
Page 117 and 118: lastning . Denne prøvning er f .ek
Page 119 and 120: I standarderne er prøvningernes pr
Page 121 and 122: Denne definition er ikke alment ane
Page 123 and 124: Hårdhedsværdien fremkommer som fo
Page 125 and 126: Tabel 7 .1 Rockwell-skalaer (ASTM E
Page 127 and 128: COD-prøvning er en forkortelse af
Page 129 and 130: Ikke destruktive provningsmetoder 7
Page 131: Metode Princi p Hvirvelstrøm En sp
Page 135 and 136: prøveoverfladen . Da det er en »l
Page 137 and 138: Dokumentation (certifikater) 8 For
Page 139 and 140: Kravene kan stamme fra funktionsmil
Page 141 and 142: Ved undersøgelse i scanning elektr
Page 143 and 144: med alvorlige konsekvenser, eksempe
Page 145 and 146: Konstatering af, at et brud skyldes
Page 147 and 148: Forste gevindbund i en udformning s
Page 149 and 150: Sprødhedsformer 9 . 3 En af de mes
Page 151 and 152: Slid 9 . 5 En måde at opdele slid
Page 153 and 154: Pitting er overfladeudmattelse, hvo
Page 155 and 156: Spændingsrækken i havvand er : U
Page 157 and 158: Prisforhold 1 1 For stål, højstyr
Page 159 and 160: Homogenitet 23 Kolddeformationsgrad
Page 161: Ældningstilbøjelighed 5 1 Øvre b
show all

Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?