Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

Mikrostrukturen perlit blev nøjere beskrevet afsnit 4 .2 .3 . Betegnel -
serne »grov« og »fin« refererer til afstanden mellem strukturens la -
meller. Hos finperlit kan det være vanskeligt at skelne de enkelte la -
meller ved lysoptisk mikroskopi . Dannelsen af finperlit sker ved e n
temperatur meget tæt på »næsen« af kurven i fig . 4 .36 .
Ligesom perlit er bainit dannet ved eutektoid omdannelse fra austenit
. Bainitstrukturer dannes ved temperaturer under 450-500°C og
består af faserne ferrit og cementit i bestemte mønstre, som ikke e r
lameller. Øvre bainit dannes normalt i temperaturintervallet
350-500°C som parallelle stavformede ferritudskillelser og mellem -
liggende pladeformede cementitudskillelser. Strukturen betegne s
som »fjer-lignende« .
Nedre bainit, som har noget større styrke end øvre bainit, danne s
ved temperaturer under ca . 350°C . Cementitudskillelserne har he r
mere form som tynde nåle (eller snarere linseformede i 3-dimensional
forstand) .
Martensit har været omtalt i afsnit 4 .4.10. Denne struktur fremkom -
mer som før nævnt ved diffusionsløs omdannelse i modsætning ti l
perlit- og bainitomdannelserne, der sker ved kimdannelse og diffusion
. Strukturens udseende minder på mange måder om nedre bainit
og kan være vanskelig at skelne herfra .
På TTT-diagrammet i fig. 4.36 er der kun indtegnet en linie
(M s) for starten på martensit-omdannelse, mens der ikke er
nogen tilsvarende linie (M f) for fuld (dvs. 99%) omdannelse .
For hypereutektoide stål ligger M 1-linien under stuetempera -
tur, dvs. at der vil være en mindre andel uomdannet austenit
i strukturen. Denne austenit betegnes restaustenit, og volumenandelen
af denne bestanddel er afhængig af legeringens
kulstofindhold, som det fremgår af fig. 4.37.
Selv hypoeutektoide stål med kulstofindhold ned til ca . 0,3 %
kan have en mindre andel restaustenit, og endvidere vil austenitforekomst
være stabiliseret af høje hærdetemperaturer
(dvs. austenitiseringstemperaturer), langsom afkøling under
M s-temperaturen samt eventuel afbrydelse af afkølingen før
M s-temperaturen (trinhærdning) .
69
Perlit
Øvre baini t
Nedre bainit
Martensit
Uomdannet austenit betegne s
restaustenit
0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 vægt %
Kulstof-ind hol d
Fig . 4 .3 7
Andel restaustenit som funktio n
af kulstofindholdet (Ref 10)