Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk
Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk
Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Brint (H )<br />
Ilt (0)<br />
Kulstof (C )<br />
Silicium (Si)<br />
Mangan (Mn)<br />
Kvælstof er undertiden et tilsigtet legeringselement f.eks .<br />
ved den såkaldte nitrering, hvor der diffunderes kvælstof<br />
ind i overfladen for at skabe en glat og hård overflade .<br />
Brint (H) : Brint er normalt ikke en urenhed fra fremstillingen,<br />
men kan trænge ind i stålet i forbindelse med svejsning<br />
og visse korrosions- samt overfladebehandlingsprocesser.<br />
Herved kan der fremkomme en skadelig skørhed hos materialet,<br />
den såkaldte brintskørhed .<br />
Ilt (0): Der vil altid være ilt til stede i stålet under fremstil -<br />
lingen. Denne ilt søges bundet som metaloxider ved tilsætning<br />
af f .eks. silicium eller aluminium, hvorved stålet sige s<br />
at være beroliget . Hvis der er en stor mængde metaloxider i<br />
stålet, kan det medføre en forringelse af forskellige mekaniske<br />
egenskaber.<br />
Kulstof (C): Kulstoffet er som tidligere beskrevet det primære<br />
legeringselement i stållegeringer og støbejern . Kulstofindholdet<br />
har en afgørende betydning for en lang række meka -<br />
niske egenskaber, hvor der her blot skal peges på styrken . Jo<br />
større kulstofindhold des større styrke .<br />
En anden vigtig egenskab, svejsbarheden, er også afhængig<br />
af kulstofindholdet, og grænsen for ståls svejsbarhed sætte s<br />
normalt ved et kulstofindhold på ca . 0,22 %<br />
Silicium (Si): Silicium indgår i alt stål i større eller mindre<br />
koncentrationer, eftersom det både er en urenhed fra fremstillingen<br />
og et bevidst tilsat legeringselement .<br />
I beroliget (desoxideret) stål er der 0,1 - 0,5% Si, mens uberoliget<br />
stål indeholder mindre end 0,05% .<br />
Silicium kan også tilsættes i større mængder for at forøge<br />
styrken . Der vil dog samtidig ske et fald i materialets sejhed .<br />
I en række stål vil man således legere med 1-2% Si for at opnå<br />
forbedrede styrkeegenskaber, men svejsbarheden vil<br />
imidlertid herved kunne forringes . Fjederstål er eksempelvis<br />
legeret med op til 2% Si for at hæve flydegrænsen og for at<br />
modvirke tendensen til hærderevner.<br />
Silicium kan indgå i større koncentrationer (op til ca. 12%) i<br />
støbte emner, som skal være ild- og korrosionsbestandige.<br />
Mangan (Mn) : Mangan findes også som urenhed i alle stål ,<br />
men er samtidig et vigtigt legeringselement .<br />
Mangan tilsættes i første omgang for at binde det svovl, som<br />
naturligt findes i stålet . Herved dannes mangansulfider, som<br />
52