Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

More documents

Recommendations

Info

Denne placering kan være som indskudsatomer mellem basismetallets atomer (ioner). Dette kan kun lade sig gøre for meget små atomer som f.eks . atomer fra kulstof, oxygen (ilt) , hydrogen (brint) og nitrogen (kvælstof), og basismetalgitteret kan kun rumme en meget begrænset andel indskudsatomer. En anden mulig placering er som erstatningsatomer (substitution) for et af basismetallets atomer (ioner) i gitteret . Kulstof opløses som indskuds- Den første type fast opløsning ved hjælp af indskudsatome r atomer kendes fra stål, hvor de små kulstofatomer anbringer sig i jern-krystalgitteret . Der er som nævnt en meget begrænse t opløselighed ved indskudsatomer. Opløseligheden har en grænse, som er afhængig af temperatur og tryk . 4.1 .4 Hvis man ved højere temperatur har en større opløselighed end ve d stuetemperatur, vil en mættet opløsning ved den høje temperatu r blive til en overmættet opløsning ved stuetemperatur . Denne overmættede tilstand er ustabil, men bruges undertiden bevidst som styrkeøgende mekanisme (modningshærdning) . Den anden type fast opløsning ved hjælp af erstatnings - atomer er meget mere almindelig for metallegeringer og ha r ikke den samme meget begrænsede opløselighed . Opløseligheden ved erstatningsatomer er bl .a. afhængig af forskel - len på de forskellige atomers størrelse samt af en evt . forskel på ba - sismetallets og legeringselementets gittertyper. Der kan kun opnås fuld opløselighed, hvis de 2 krystalgitre er a f samme type . Messing og bronze er eksempler på fast opløsning ved erstatningsatomer. Krystalopbygning i tekniske legeringe r Det er nu set, hvorledes legeringen af rene metaller med andre grundstoffer indvirker på krystalgitterets teoretisk set regelmæssige opbygning . Herudover optræder der hos krystalgitrene for virkelighedens metaller en række forskellige gitterfejl, hvorved gittersymmetrien ændres . 30
Man opererer med 3 typer fejl : 3 typer gitterfej l • punktfej l • liniefej l • fladefej l Punktfejl kan være et fremmed indskuds- eller erstatningsatom p å lignende måde som omtalt i forbindelse med legering, men der ka n også være tale om et manglende atom i gitteret, en såkaldt vakance. Liniefejl er gitterfejl, som berører en hel linie med atomer i krystal - gitteret. Liniefejl betegnes dislokationer, og der findes 2 typer af dis - se, nemlig skruedislokationer og kantdislokationer . Den 3 . fejltype berører, som navnet siger, en hel flade i gitteret . Disse fladefejl optræder automatisk i korngrænserne, som er grænse - fladerne mellem 2 eller flere gitterudsnit med forskellig orientering . Disse forskellige typer gitterfejl er vigtige, fordi de spiller e n rolle for de tekniske legeringers egenskaber. Tilstandsdiagrammer og faseomdannelser 4 .2 Et tilstandsdiagram eller et fasediagram, som det også kal - des, er et diagram, der viser tilstandene eller faserne for e t rent stof (f.eks . rent metal) eller for et materiale (f .eks . en metallegering) som funktion af tryk, temperatur og sammensætning . Tilstande/faser og faseomdannelser 4.2 . 1 Begrebet tilstand dækker normalt over de 3 tilstandsformer : fast, flydende og luftformig, mens faser normalt er betegnelsen for de forskellige krystalgitter-typer, som metallet eller legeringen kan optræde i, når det er i fast tilstand . I forbindelse med diagrammerne bruges ordene imidlerti d synonymt som dækkende både den ene og den anden betydning . For at se på en enkel situation først kan man vælge tilstands - diagrammet for rent jern, idet man herved kan udelukke sammensætningen som parameter. Et udsnit af tilstandsdia - grammet for rent jern ses i fig. 4 .4 . Sådanne simple tilstandsdiagrammer betegnes også tryktemperatur diagrammer. Fra dette diagram fremgår det, at jern kan optræde i 3 faser i fast tilstand ved de viste tryk og 31 Tryk-temperatur diagramme r
Page 1 and 2: Efteruddannelse i Materialeteknolog
Page 3 and 4: Materialekendskab - stål generelt
Page 5: 7.8 Brudmekanisk provning 126 7.9 I
Page 8 and 9: skal der lyde en tak til de mange r
Page 11 and 12: Historie 1 Kongen havde imidlertid
Page 13 and 14: Sinter (Malm ) Koks Kalksten Fig .
Page 15 and 16: Udstøbning af det flydende stål k
Page 17 and 18: Anvendelse 2 For stål, højstyrkes
Page 19 and 20: I højovnen reduceres malmen med ku
Page 21 and 22: Fig . 3 . 2 Chargering, udtagning a
Page 23 and 24: Skemetallurgi 3 . 3 Efterbehandling
Page 25 and 26: Metallurgi 4 Metallernes krystalstr
Page 27 and 28: All•I ~ , 101W liv Al p-,4' '7 ju
Page 29: den struktur kan medføre væsentli
Page 33 and 34: tryk fast fase A tripelp gasfase G
Page 35 and 36: 10 0 0 8 0 20 6 0 40 40 60 2 0 80 0
Page 37 and 38: For at opnå ligevægt ved T2 må h
Page 39 and 40: Ved T 1 er smelten mættet med A, o
Page 41 and 42: tektiske og peritektiske omdannelse
Page 43 and 44: ° C 180 0 1700 - 1600 A Z 1538° 7
Page 45 and 46: Den eutektoide blanding af ferrit o
Page 47 and 48: Over temperaturen T2 på fig. 4.22
Page 49 and 50: Tabel 4 .2 Klassificering af jern-k
Page 51 and 52: Legeringselementernes art og betydn
Page 53 and 54: er mindre skadelige end de jernsulf
Page 55 and 56: Tabel 4 .4 Forskellige legeringsele
Page 57 and 58: Styrkeøgning ved legering/opløsni
Page 59 and 60: H B 40 0 w s a 200 ~ 2 + - grov-per
Page 61 and 62: Generelt er deformationshærdningen
Page 63 and 64: Små kornstørrelser kan opnås ved
Page 65 and 66: Martensit-dannelse er en generel be
Page 67 and 68: Et andet vigtigt formål med varmeb
Page 69 and 70: Mikrostrukturen perlit blev nøjere
Page 71 and 72: TTT-diagrammerne forandrer udseende
Page 73 and 74: P 900 800 700 600 500 400 300 200 8
Page 75 and 76: 1000 90 0 80 0 70 0 60 0 50 0 40 0
Page 77 and 78: De fælles elementer for disse varm
Page 79 and 80: ne bortset fra metalbadets temperat
Page 81 and 82:
nogen stor betydning . Disse stål
Page 83 and 84:
Trinhærdnin g Martensithærdning k
Page 85 and 86:
Ved yderligere opvarmning sker der
Page 87 and 88:
Processen udføres normalt som en g
Page 89 and 90:
Det er klart, at det for en konstru
Page 91 and 92:
Rmt R0 , 2 —jl I~ 0,2% tøjning [
Page 93 and 94:
Slagpåvirkninger 5 .1 . 1 Ståls e
Page 95 and 96:
R N/mm z 500 400 300 20 0 100 10°
Page 97 and 98:
overfladen, er overfladekvaliten b
Page 99 and 100:
Den termiske udvidelse hænger samm
Page 101 and 102:
6 Legeringstyper For stål, højsty
Page 103 and 104:
I kompendierne »Materialekendskab
Page 105 and 106:
Prøvningsforskrifter 7 . 2 Nationa
Page 107 and 108:
Som eksempler herpå kan nævnes :
Page 109 and 110:
stænger vælges oftest en målelæ
Page 111 and 112:
2. Pladematerialers egenthed til fo
Page 113 and 114:
Slagsejhedsprøvnin g Slagsejhedspr
Page 115 and 116:
Anvendelseseksemple r 1 . Bestemmel
Page 117 and 118:
lastning . Denne prøvning er f .ek
Page 119 and 120:
I standarderne er prøvningernes pr
Page 121 and 122:
Denne definition er ikke alment ane
Page 123 and 124:
Hårdhedsværdien fremkommer som fo
Page 125 and 126:
Tabel 7 .1 Rockwell-skalaer (ASTM E
Page 127 and 128:
COD-prøvning er en forkortelse af
Page 129 and 130:
Ikke destruktive provningsmetoder 7
Page 131 and 132:
Metode Princi p Hvirvelstrøm En sp
Page 133 and 134:
Metallografiske provningsmetoder 7
Page 135 and 136:
prøveoverfladen . Da det er en »l
Page 137 and 138:
Dokumentation (certifikater) 8 For
Page 139 and 140:
Kravene kan stamme fra funktionsmil
Page 141 and 142:
Ved undersøgelse i scanning elektr
Page 143 and 144:
med alvorlige konsekvenser, eksempe
Page 145 and 146:
Konstatering af, at et brud skyldes
Page 147 and 148:
Forste gevindbund i en udformning s
Page 149 and 150:
Sprødhedsformer 9 . 3 En af de mes
Page 151 and 152:
Slid 9 . 5 En måde at opdele slid
Page 153 and 154:
Pitting er overfladeudmattelse, hvo
Page 155 and 156:
Spændingsrækken i havvand er : U
Page 157 and 158:
Prisforhold 1 1 For stål, højstyr
Page 159 and 160:
Homogenitet 23 Kolddeformationsgrad
Page 161:
Ældningstilbøjelighed 5 1 Øvre b
show all

Materialekendskab. Stål generelt. - Materials.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?