Forord

3.2.1 Den fysiske tilstedeværelse af møllerne
Møllerne vil alene på grund af deres størrelse og antal være et dominerende element i
kystlandskabet ved den sydlige del af Lolland og Falster, ligesom de vil kunne ses fra såvel
Femerns nordkyst som de lokale færgeruter til Tyskland og fra forbipasserende skibe igennem
Femer Bælt. Der er derfor foretaget en landskabsanalyse og en visualisering af parken, som har
givet nogle enkle anbefalinger vedr. parkens udseende, bl.a. at møllerne bør være ensartede og have
samme farve og omløbsretning, samt at transformerplatformen bør udføres med et design der passer
såvel æstetisk som funktionelt til placeringen.
Møllefundamenterne vil påvirke vandbevægelserne både lokalt og i området omkring
havmølleparken. Påvirkningerne er dog forholdsvis begrænsede, idet ændringen af
middelstrømhastigheden vil blive ændret mindre end 15 % i en afstand af 5 meter fra
fundamentskanten, og bølgehøjden vil bag 9 møller efter hinanden være reduceret med maksimalt 4
%. Strømhastighederne i havmølleparken ændres med maksimalt 3-4 %.
Der er foretaget modelberegninger af vandskiftet omkring mølleområdet, med og uden møller.
Havmøllerne vil reducere den akkumulerede nettovandføring med maksimalt 0,5 %, og beregninger
af påvirkningen af vandudskiftningen mellem Femer Bælt og Rødsand Lagunen viser, at
vandudskiftningen efter et 30-års forløb med havmøllerne vil være et par procent bedre, end den vil
være om 30 år uden havmøllerne. I denne beregning indgår også den forventede påvirkning på
udviklingen af revlerne, som uden havmøllerne vil flytte sig ca. 15 meter mod øst hvert år, og som
med havmøllerne kun vil flytte sig ca. 12 meter pr. år. Vandkvaliteten - målt som næringssalte, ilt
mv. - i området omkring mølleområdet, vil med etableringen af havmøllerne ændres med mindre
end 1 promille.
Som følge af at ændringerne i de fysiske forhold er så små, forventes der ikke nogen direkte effekt
på havbundens dyreliv.
For fuglene er der derimod risiko for kollisioner mellem møllevinger og trækkende fugle, ændringer
i fødegrundlaget kan føre til forringelser af levevilkårene i området, og det ikke er afklaret om
møllerne ved deres blotte tilstedeværelse kan hindre visse fuglearter i at raste i området.
Området syd for Rødsand rummer betydelige antal af toppet skallesluger og skarv, ligesom blandt
andet ederfugle i stort tal passerer området forår og efterår.
Målinger af fuglenes trækhøjde ved Gedser Odde viste at ca. 10 % af ederfugle, skarver og måger
trækker i en højde svarende til møllevingerne, men det vides ikke om disse tal umiddelbart kan
overføres til mølleparken. Området syd for Rødsand er af international betydning for toppet
skallesluger, idet ca. 1,3 % af den samlede bestand er registreret rastende her - heraf ca. halvdelen
inden for eller i nærheden af mølleparken.
Undersøgelserne af møllernes betydning for trækkende og rastende fugle fortsætter derfor i
perioden frem til et par år efter at mølleparken er sat i drift.
Der er forventninger om at møllefundamenterne vil fungere som kunstige stenrev, og at der derved
skabes et levested for nye dyre- og plantearter, som i dag ikke har særlig gode betingelser ved
Rødand. Der forventes etableret en betydelig biomasse bestående primært af blåmuslinger, således
9