Forord

Systematisk fiskeri i 1999
Fiskeri er foretaget med henblik på, at kortlægge bestande af stationære, vandrende og gydende
fisk. I efteråret har det herudover været formålet at kortlægge forekomsten af fiskeyngel.
I mølleområdet er der, afhængigt af bundtypen, foretaget fiskeri med garn og ruser på fem stationer,
samt foretaget trawlfiskeri på fire transekter, jf. Figur 7.16. Desuden er der som reference foretaget
fiskeri uden for mølleområdet, omfattende fem stationer med garn og ruser samt fire transekter med
trawltræk.
Alle befiskninger med garn og ruser er foretaget som dobbeltbefiskninger, som i foråret er
gennemført henholdsvis 27. og 28. april og i efteråret henholdsvis 14. og 16. september.
Trawlfiskeriet er gennemført hhv. 26.-27. maj og 9. november.
Figur 7.17 Garn og ruser blev håndteret fra en hurtiggående gummibåd, mens trawling er
foretaget med et chartret fiskefartøj.(Foto: Bio/consult).
7.9.1 Fangster
Resultaterne af fiskeriet fremgår af Tabel 7.5og Tabel 7.6.
Derimod er der for to af de arter, der alene fanges i efteråret, tale om betydelige fangster, nemlig for
hvilling med 97 i mølleområdet og 331 i referenceområdet, og for sandkutling med henholdsvis 18
og 81. Det er bemærkelsesværdigt, at der er fanget så få fladfisk og specielt, at der ikke er fanget
rødspætter i undersøgelsen.
Der er på begge årstider fanget flere arter i mølleområdet end i referenceområdet. Der er i alt fanget
flere arter i efteråret end i foråret. Der er for de arter, der kun forekommer i enten mølleområdet
eller referenceområdet, tale om så få individer (oftest 1 eller 2), at fangst eller ikke fangst af arten
med den anvendte fiskeindsats, må anses for tilfældig.
79