Forord

Figur 8.15: Områder hvor der sættes garn (se også figur 7.30).
År Torsk Pighvar Skrubbe Blankål
1997 9,6 t 0,23 t 0,1 t 0,33 t
1998 8,1 t 0,16 t 0 t 0,20 t
1999 11,1 t 0,41 t 0 t 0,68 t
Tabel 8.12 Skønsmæssig opgørelse over den samlede årlige fangst ved garnfiskeri i selve
mølleområdet.
Konklusion
Spildet i forbindelse med anlægsarbejderne vurderes ikke i sig selv at medføre væsentlig
begrænsning af fiskeriet i arbejdsområdet i anlægsperioden.
Anlægsarbejderne vil derimod medføre en væsentlig hindring for fiskeriet i arbejdsområdet, idet
området vil være afspærret af hensyn til skibenes sikkerhed. Der skal derfor optages forhandlinger
med de berørte erhvervsfiskere om erstatning for tab af fiskeri i anlægsperioden.
8.14.2 Permanente effekter
De forventede permanente effekter i forhold til erhvervsfiskeriet består dels i mølleparkens
generelle påvirkning af fiskelivet i området, som beskrevet i afsnit 8.8, og dels i at der vil være
begrænsninger i hvilke fiskemetoder der kan anvendes i området. Kun forhold, som har direkte
betydning for erhvervsfiskeriet er behandlet i det følgende.
Beslaglæggelse af potentielle fangstområder
Som tidligere omtalt vurderes området syd for Rødsand på grundlag af interviewundersøgelsen at
være en vigtig fiskeplads for arter som torsk, pighvar og blankål. Herudover fanges der arter som
skrubbe, ising og stenbider.
Effekten på fiskeriet efter torsk og pighvar afhænger til en vis grad af effekten på mindre fisk som
tobis og kutling. Det må forventes, at alle bundlevende fisk, herunder fladfisk, tobis og kutling, vil
blive berørt af anlæggelsen af vindmøller i området.
Selve møllefundamenternes andel af hele mølleområdets areal vil imidlertid blive meget lille (0,2%
af mølleområdets samlede areal). Beslaglæggelsen i sig selv af en del af bundarealet i mølleområdet
må derfor forventes kun at medføre en marginal forringelse af områdets kapacitet for bundlevende
fisk.
145