Forord

Vestlige Rødsand Østlige Rødsand
Tværsnit L1 L3 L4 L5 L6 L10 L11
Orientering 174° 181° 179° 174° 180° 212° 190°
Transport i 1000 m 3
37 37 28 30 48 44 91
Tabel 7.2 Netto-langstransport mod øst på udvalgte tværsnit langs Rødsandformationen.
Vestlige Rødsand
Som det ses af Tabel 7.2 er barrieren stabil mellem tværsnit L1 og L3 - nettotransporten i de to snit
er den samme. Mellem L3 og L4 falder transporten, hvilket indikerer, at der sker en aflejring - og
kystlinien rykker udefter. Mellem L4 og L6 ses transporten igen at stige, hvilket vil medføre, at
kystlinien vil trække sig tilbage - erodere - specielt ud mod spidsen af vestlige Rødsand.
Beregningerne er således i fin overensstemmelse med den aktuelle form, idet vestlige Rødsand
krummer ved dens spids (krumodden).
Beregningerne viser at langstransporten ved vestlige Rødsands østlige spids er tæt på nul. Denne del
af Rødsand må derfor forventes at vokse, svarende til en aflejring af 48.000 m 3 /år som passerer L6.
Forudsættes væksten at foregå over en gennemsnitlig bredde af 500 m og over en dybde af 3 m, vil
den årlige vækst være af størrelsesordenen 25 m/år.
Væksten vil hovedsagelig foregå som en forøgelse af krumodden mod nord og kun meget lidt mod
øst. Denne vækst kan dog ikke fortsætte i det uendelige, idet den efterhånden kommer så langt ind
at den kommer i læ, hvorefter man må forvente at væksten drejer mod øst, måske under dannelse af
en ny krumoddespids. Væksten ud imod Østre Mærker derfor være mindre end de nævnte 25 m/år,
det vurderes at være af størrelsesordenen 15 m/år.
Østlige Rødsand
På østlige Rødsand er nettolangstransporten østgående som på den vestlige del. Transporten på
denne side er i sammenligning med den på den anden side større, hvilket hovedsagelig skyldes at de
fremherskende bølger rammer kysten under en vinkel, som giver maksimum transport, og desuden
spiller kystprofilets form ind på transporten. Forskellen mellem langstransporten i L10 og L11, den
vokser fra 44.000 m 3 /år til 91.000 m 3 /år, indikerer en relativ kraftig tilbagerykning af den del af
østlige Rødsand, som ligger mellem disse to linier.
Langstransporten ved den vestlige spids ud mod Østre Mærker er nul, hvorimod der ses en kraftig
stigende transport langs selve spidsen, hvilket indikerer at denne vil være under tilbagerykning.
Beregningerne viser at tilbagerykningshastigheden vil være af størrelsesordenen 25 m/år, hvilket
stemmer godt overens med østlige Rødsands historiske udviklingsforløb (Figur 7.5).
Konklusion
Vurderet ud fra størrelsen af den tværgående transport må man konkludere, at tværprofilet er næsten
stabilt og det kan forventes, at udviklingen af spidsen af vestlige Rødsand i den nærmeste fremtid
vil ske med tilførsel af sand fra langstransporten, mens østlige Rødsand vil bevare sit volumen, men
deformeres som følge af lokal omfordeling af sand på barriereøen.
Den fortsatte opvækst af vestlige Rødsand er afhængig af tilførsel af sand. De noget større dybder
over vestlige Rødsand ud for Hyllekrog indikerer dog at tilførelsen af sand er lille. Man kan derfor
forvente, at vestlige Rødsand på et tidspunkt løsriver sig helt og udvikler sig til en selvstændig
barriereø (i stil med den østlige). Denne proces vil foregå uanset tilstedeværelsen af
havmølleparken, og den morfologiske tidsskala af denne proces er langt større end levetiden af
havmølleparken.
70