Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Det offentlige styringsunivers
gen om en klanbaseret orden byggende på fælles værdier i familiemæssige,
demografiske eller fagprofessionelle netværk. I det følgende beskrives de
enkelte idealtypiske organiseringsformer. Der gøres mest ud af at diskutere
netværksbegrebet, da dette er mindst veldefineret i litteraturen.
Hierarkisk orden indebærer et bevidst forsøg på at etablere et regime af
styringsmekanismer og operationel praksis, som organiserer socioøkonomisk
aktivitet i overensstemmelse med bestemte mål og design. Hierarkier
findes både i den offentlige sektor og i private organisationer. Inden for
rammerne af hierarkiet forudsættes der at være en kæde af beslutningsniveauer
med udspring i et autoritativt centrum, som kan være en demokratisk
valgt forsamling, en udpeget bestyrelse eller en enkeltperson (direktør
eller diktator). Styring i hierarkiske systemer sker via regler og legitim delegeret
autoritet.
Markedsorden kan i modsætning hertil defineres som naturlig eller
spontan, idet resultater skabes via markedsmekanismens ”usynlige hånd” i
mødet mellem uafhængige udbydere og efterspørgere. Det forudsættes i
neoklassisk økonomisk teori, at denne orden skabes uden bevidst intervention
eller styringsmæssigt design, mens institutionelle økonomer og økonomiske
sociologer lægger vægt på udviklingen af markedsregulerende og
understøttende institutioner (Granovetter & Swedberg, 2001; North, 1990).
Klanbaseret orden beskrives af Ouchi (1980) som et effektivt alternativ
til marked og hierarki i de tilfælde, hvor det er vanskeligt for opdragsgivere
at etablere entydige eksterne måle- og kontrolredskaber på grund af informationsmangel,
og hvor der i opgaveudførelsen er behov for tæt samspil og
gensidig tillid baseret på fælles målopfattelse. Typiske eksempler er videnstunge
og ikke standardiserede arbejdsprocesser, som kræver høj grad af
professionel/faglig ekspertise såsom specialistbehandling på sygehuse og
forskning på universiteter eller i virksomheder. Andre eksempler kunne være
specialenheder i militæret eller illegale organisationer. I alle tilfælde er
der tale om gensidig afhængighed og brug for et vist rum til autonom beslutningstagning.
Grundet opgavernes karakter vil det være vanskeligt for
udenforstående at kontrollere opgavevaretagelsen i detaljer. Kontrol sker
derfor primært gennem socialisering til arbejdsfunktionen typisk via langvarig
træning og løbende professionsinterne evalueringsmekanismer (peer
review, kvalitetskontrol). Dermed skabes tværgående koordinationsformer,
som bygger på fælles forståelse, og som opretholdes gennem internt fagligt
baseret kontrol og meritering. Klaner kan internt være organiseret med et
vist mål af hierarki baseret på faglighed, meritering og gensidig anerkendelse
frem for formel position. I forhold til eksterne hierarkiske strukturer,
12