Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Det offentlige styringsunivers
konflikthåndtering, påvirkning af selvforståelse og samspilsforståelse
(kultur og information).
− Thompsons tilgang til en nærmere definition af netværksbegrebet er at
fokusere på netværksattributter i form af adfærdsmæssige grundlag for
kontinuerlig koordination såsom moralske normer, vanemæssig gensidighed,
fælles erfaringsgrundlag, tillid, pligt, sympati mv. Begreber som
tillid, solidaritet, altruisme og loyalitet er dermed centrale for forståelsen
af netværks funktionsmåde. Ud fra en politologisk vinkel må disse elementer
betragtes som supplerende adfærdsparametre til aktørernes relativt
rationelle interessevaretagelse i netværk. Følger vi Scharpf (1997),
kan vi dermed opfatte disse adfærdselementer som bidrag til skabelsen
af aktørernes handlingsstrategier i gentagne spilsituationer, hvor netværk
udgør den institutionelle ramme om spillene.
− Van Kersbergen og Van Waarden (2004: 152) fastslår i deres oversigtsartikel,
at netværkstanken er central i de fleste definitioner af governance,
og at dette kan dække over både intra- og interorganisatoriske
konstruktioner, som organiserer relationer mellem relativt autonome,
men interdependente aktører (eksempelvis private virksomheder, offentlige
og private organisationer eller EU medlemslande). I sådanne netværk
er hierarki og monokratisk lederskab af mindre betydning eller
helt fraværende. Formelle magthavere (fx regeringen og centrale ministerier)
kan være involveret, men er i givet fald kun én aktør blandt flere,
omend en aktør med særlige beføjelser og muligheder.
− I dansk sammenhæng finder vi anvendelse af governance- og netværksperspektiver
hos fx Bogason (2000) og Sørensen (2002). Sørensen tager
udgangspunkt i forestillingerne om udvikling af selvstyrende sociopolitiske
netværk på tværs af grænsen mellem offentligt og privat hos
bl.a. Kooiman (1993; 2003), Jessop (1998) og Rhodes (1997) (jf. Sørensen,
2002: 52). Selvstyrende netværk er ifølge Sørensen (og Jessop)
blevet en nødvendighed i takt med at samfundet er blevet mere komplekst,
forskelligartet og dynamisk. De indebærer ”kimen til en ny form
for samfundsstyring, der udgør et spændende alternativ til såvel markedsstyring
som statsstyring” (Sørensen, 2002: 53 med reference til Jessop,
1998).
Konklusionen er, at netværkslitteraturen rummer en række forskellige definitioner
og tilgange, hvilket afspejler netværksbegrebets status som en relativ
fleksibel (og vanskelig) residual mellem de mere traditionelle idealtypiske
koordinationsformer (hierarki, marked, klan). I valget af vores definiti-
14