Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 2<br />
Opspil til den empiriske undersøgelse<br />
Empiriske studier af governance i Danmark<br />
Hvad ved vi så om udbredelse af nye governance-former i dansk forvaltning?<br />
Et godt udgangspunkt er Sørensen (2002), som på baggrund af en<br />
række empiriske undersøgelser gør status over netværksstyring i henholdsvis<br />
statslig og kommunal forvaltning. Hun opdeler undersøgelsen af nye<br />
governance-former i studier af forvaltningspolitisk retorik og ”konkrete<br />
ændringer i det politiske systems institutionelle indretning” i de seneste årtier.<br />
Som typologi for nye styringstiltag anvender hun begrebet metastyring,<br />
der omfatter 1) fastlæggelse af institutionelle strukturer og rammer, 2) konstruktion<br />
af mening og identitet, 3) netværksopbygning og netværksunderstøttelse<br />
og 4) deltagelse i netværk.<br />
Med hensyn til ændringer i den forvaltningspolitiske retorik på statsligt<br />
niveau viser en gennemgang af statslige forvaltningsskrifter, at Finansministeriet<br />
især gør sig til talsmand for 1 og 2, mens Erhvervsministeriet, Socialministeriet<br />
og Arbejdsministeriet også lægger vægt på 3 og 4. Til gengæld<br />
fremstår Justitsministeriet som noget mere skeptisk over for netværksbaserede<br />
styreformer. Dette antyder, at gennemslaget af nye styringstanker er<br />
ujævnt fordelt.<br />
Gennemgangen af statslige forvaltningsdokumenter suppleres med resultater<br />
fra ”Det danske ledelsesbarometer 2000”, som viser, at netværksbaserede<br />
ledelsesformer såsom ”dialog og samarbejde”, ”ledelse gennem<br />
formning af holdninger og værdier, motivation og gensidig tillid” i hvert<br />
fald i retorikken står stærkt for offentlige ledere.<br />
Undersøgelsen af retoriske udviklinger på det kommunale niveau bygger<br />
på en gennemgang af skrifter fra KL. Hovedkonklusionen er, at opgøret<br />
med den suveræne styringstænkning er slået igennem i lige så høj grad som<br />
i Finansministeriet, og at der er stor overensstemmelse med Finansministeriets<br />
tænkning omkring muligheder for metastyring gennem kobling af<br />
mål- og rammestyring og forskellige former for menings- og identitetsstyring.<br />
Netværk nævnes nu og da som alternativ, men spiller ellers en marginal<br />
rolle.<br />
Hvordan ser det så ud med ”konkrete ændringer” i det politiske systems<br />
institutionelle indretning?<br />
18
Change language