Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Det offentlige styringsunivers
− Vægt på systemeffektivitet (outcome) i tillæg til individuel produktivitet
(output).
− Vægt på passende adfærd og værdier i tillæg til incitamenter.
− Vægt på selvskabt regulering i tillæg til hierarkisk, markedsmæssig eller
klanbaseret regulering.
− Vægt på borgeren som aktivist og medproducent, partner i socialt samarbejde
og politisk forhandling i tillæg til borgeren som klient (det fagprofessionelle
perspektiv), som kunde (det markedsmæssige perspektiv)
eller som vælger og subjekt for styring (det hierarkiske perspektiv).
Præsentation af datamaterialet – dets styrke og dets
svagheder
Styrken i vores datamateriale er indiskutabelt, at det er meget bredt dækkende.
Ledere af offentlige organisationer på alle administrative niveauer og
inden for alle sektorer har deltaget – eksempelvis skatteinspektører, kommunaldirektører,
overbibliotekarer, museumsledere, departementschefer, styrelsesdirektører,
amtskommunaldirektører, rektorer, hospitalsdirektører, politimestre,
AF-chefer etc. etc. Responsraten er generelt ganske pæn (omkring
60 pct. for forvaltningsniveauet, knap 45 pct. for institutionsniveauet
men formentlig noget højere, fordi bortfald har været højere for gråzoneorganisationer,
som ikke er med i analysen i dette skrift), og det betyder, at vi
kan dække alle dele af den offentlige sektor med god repræsentativitet. For
en nærmere beskrivelse af datamaterialet, se appendiks.
Vore data har imidlertid tre svage sider. For det første er de ikke indsamlet
og designet til en omfattende og direkte test af hypoteser om forskydninger
i governance-former. De problemstillinger, der er nævnt i de teoretiske
afsnit, kan naturligvis belyses af vore data, men vi er nødt til at arbejde
indirekte og heuristisk med dem. Derfor er der udarbejdet en konkretisering
af de fire governance-former, som i et vist omfang kan bygge bro mellem
de teoretiske former og de spørgsmål og svarkategorier, der er anvendt i vores
survey, se figur 2.3.
For det andet er det naturligvis en svaghed, at vi søger at belyse en problemstilling,
der i sin essens vedrører forandringer, med synkrone data. Vi
forsøger at håndtere dette problem ved først at se på tilstanden i dag. Her
kan vi få et indtryk af den aktuelle balance mellem governance-formerne.
Derefter ser vi på, hvilke forandringer respondenterne har oplevet inden for
de senere år, hvilke forandringer respondenterne mener, er nødvendige i de
kommende år, hvilke faktorer der er forbundet med udløsningen og form-
26