3 Leder: Sådan knækker kommunerne nødden - Servicestyrelsen

Af AnnE gREthE KRogh 1 , mR,
1 Master i Rehabilitering,
fysioterapeut,
afdelingsleder,
Odense Kommune,
Bjerggårdshaven,
Odense.
2 Master i Rehabilitering,
forsknings- og
udviklingsergoterapeut,
Bispebjerg Hospital,
København.
3 PhD, Planning and
Evaluation, County
Council of Halland,
Halmstad, Sweden.
28 ipA
EmmA ghAZiAni 2 , mR,
og cARitA nygREn 3 , phD.
Ny-oversat skema
til måling af deltagelse
i rehabilitering
Spørgeskemaet Impact on Participation
and Autonomy Questionnaire
(IPA eller IPAQ) er nu oversat til dansk
og testet for udvalgte egenskaber i
en dansk sammenhæng. Det særlige
ved skemaet er, at det har fokus på en
persons oplevelse af autonomi (selvbestemmelse
og kontrol i dagliglivet)
og deltagelse frem for afhængighed af
personhjælp.
Rehabiliteringsbegrebet og rehabiliteringsindsatser
er under stadig udvikling i Danmark. Det ultimative
mål for sundhedsvæsenets indsats over for personer
med varige funktionsnedsættelser - herunder personer
med erhvervet hjerneskade - er ikke nødvendigvis
helbredelse, men via rehabilitering at muliggøre en
funktionsevne (A*), som kan sikre den enkelte højst
mulig livskvalitet. I "Rehabilitering i Danmark – Hvidbog
om Rehabiliteringsbegrebet" (B) fremhæves det at:
"formålet med rehabilitering er for den enkelte borger
at kunne fungere som individ og som samfundsborger,
at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger,
og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med
andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet
(selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet)
ud fra egne prioriteringer og beslutninger".
Deltagelse i samfundslivet og personens oplevelse
af at have selvbestemmelse og kontrol i dagliglivet
(dvs. autonomi) på trods af varige funktionsnedsættelser,
betragtes således som vigtige forudsætninger
for livskvalitet. For at sikre og forbedre kvaliteten af
rehabiliteringstilbud i Danmark er det derfor afgørende,
både at kunne identificere rehabiliteringsbehov og
at dokumentere rehabiliteringseffekten ud fra disse
parametre. Dertil bør anvendes valide måleinstru-
menter, som retter sig mod personens subjektive
oplevelse af egne muligheder for at opnå deltagelse
og autonomi i dagliglivet.
1. Identificering af selvoplevede begrænsninger
i deltagelse og autonomi
Spørgeskemaet IPA omfatter 32 spørgsmål opdelt i
fem undergrupper (subscales), som afdækker respondentens
selvoplevede begrænsninger i deltagelse og
autonomi inden for områderne: autonomi indendørs
(syv spørgsmål), familieroller (syv spørgsmål), autonomi
udendørs (fem spørgsmål), sociale relationer
(syv spørgsmål) samt arbejde og uddannelse (seks
spørgsmål). Der er mulighed for at besvare med:
Meget gode, gode, rimelige, dårlige, meget dårlige.
Eksempel: Mine muligheder for at være med til at
passe mit hjem på den måde, jeg vil, er…
Svarmulighederne tildeles scores mellem 0 (meget
gode) og 4 (meget dårlige). Jo højere scoringen
er, desto større begrænsning i deltagelse og autonomi
oplever respondenten.
2. Identificering af ønsker og behov i
forbindelse med rehabilitering
IPA indeholder desuden et spørgsmål i slutningen
af hver undergruppe (dvs. ni spørgsmål i alt), som
afdækker, i hvilken grad de anførte begrænsninger i
deltagelse og autonomi opleves som værende problematiske
for respondenten.
Eksempel: Som følge af dit helbred eller handicap:
I hvilken grad er dine muligheder for at klare
praktiske opgaver i dit hjem et problem for dig?
Spørgsmålene besvares med: intet problem, mindre
problem, stort problem. Svarmulighederne scores
mellem 0 for intet problem og 3 for stort problem.
Høj scoring svarer til et tilsvarende stort problem.
Skemaets opbygning i øvrigt
Spørgeskemaet præsenterer spørgsmålene i en meningsfuld
rækkefølge for respondenten. De følger
derfor ikke det teoretiske tilhørsforhold til undergrup-