3 Leder: Sådan knækker kommunerne nødden - Servicestyrelsen

Foto: Lars Jeppesen
Vi kunne sammen hurtigt konstatere, at Andreas
ikke passede til klientellet; hele karréen var beregnet
til ældre personer og handicappede, men en lejlighed
på tredje sal stod ledig. Var det en mulighed?
Et tilbud stykkes sammen
Nordjyllands amt, Frederikshavn og Hjørring kommune
gik nu i gang med at stykke et tilbud sammen.
Andreas skulle have tilknyttet et eget personale, men
for at undgå, at det skulle få karakter af en "gennemgangslejr",
var vores ønske, at personalet fik
et tilhørsforhold til "Buen", så de kunne indgå i et
bredere arbejdsforhold med deraf følgende muligheder
for større faglig dynamik.
Der skulle nu ansættes fire pædagoger, og vi
blev indbudt til at være med i ansættelsessamtalerne,
hvilket alle implicerede havde stor nytte af,
da vi som forældre kunne forklare og udrede alle de
mange spørgsmål, der selvfølgelig opstår i et så specielt
job. Proceduren kan anbefales.
Vi kunne nu til vores glædelige overraskelse ansætte
pædagoger og kompetente personer, som i den
grad følte sig dedikeret til opgaven. Andreas flyttede
sig nærmest med det samme med et kvantespring.
Personalet kom hurtigt på bølgelængde med ham i
de mange "én til én" situationer. Disse situationer,
som han profiterer så meget af, har nu løftet ham
op på et andet socialt niveau. I det hele taget har
dette fase fire tilbud på mange områder "behandlet"
Andreas mere målrettet og kompetent, end vi
havde forestillet os og med resultater, som man kun
forventer i de foregående faser. En stor tilfredsstillelse
er det også at se, at personalet efteruddannes
og hele tiden holder fokus. Pædagogikken ændres, i
takt med at Andreas gør fremskridt, og derfra sættes
der nye målsætninger op.
Fraflytningen fra Østerskoven
Overleveringen fra Østerskoven blev på alle måder
en god oplevelse for os alle. Det nyansatte perso-
ANDREAS
Andreas er 28 år og var 19 år da han blev kørt ned.
Hans diagnose er diffust hjernetraume.
Ved ulykken pådrog han sig et kraniebrud i venstre
tinding og et 'back slash' 2 i højre frontallap.
Hans hjerne svulmede voldsomt op og blokerede
for blodtilførslen til den centrale del af hjernen og
ødelagde dele af hippocampus.
Man valgte derfor at bortoperere to store plader på
hver side af kraniet, så der kunne blive plads, og trykket
formindskes. Pladerne blev senere sat på plads igen.
nale besøgte Andreas på Østerskoven, og personalet
herfra var med de første to dage og kunne guide det
nye personale gennem de problemer, der uvægerligt
opstår under sådan en omstilling. En af os forælder
sov hos ham de første par nætter, og så har det ellers
kørt lige siden.
At Andreas skulle rammes af en helt usandsynlig
og ulykkelig tilfældighed er en ting, som vi i starten
havde svært ved at acceptere. Men fra det sekund
bilen ramte ham, har forløbet været karakteriseret
af mange positive tilfældigheder. Det var et heldigt
tidspunkt ulykken skete (kl. 13:20), den 'rigtige'
mand samlede Andreas op, beredskabet i Frederikshavn
var optimalt, det var de 'rigtige' erfarne Ålborglæger,
der arbejdede den uge af sommerferien,
ulykken skete i Nordjyllands Amt, man startede allerede
den avancerede genoptræning på Notia 1 , han
kom rimeligt hurtigt videre i behandlingssystemet.
Og vi fik dette botilbud søsat, fordi mange engagerede
mennesker så muligheder frem for problemer.
Samarbejde
Hvis man farer rundt som en flue i en flaske, så ryger
man også tilfældigvis gennem flaskehalsen på et
tidspunkt, og vi har da også gennem hele forløbet
været meget opsøgende for at komme igennem de
mange flaskehalse, der selvsagt er i et så langt forløb.
Vores baggrund som pædagog og lærer med årelang
erfaring i at mødes og kommunikere med alle
slags mennesker har absolut været en fordel, men
vi tog også meget tidligt i forløbet den beslutning,
at vi ville være absolut positive, så alle følte at vi
var "medarbejdere", som samarbejdede om et fælles
projekt. Selvfølgelig har vi været enormt frustreret,
fortvivlet og arrige, men samtalerne i bilen på
vej hjem, har nok reduceret diverse overtryk. Vi er
bestemt ikke overmennesker og har lidt de samme
kvaler, som de mange andre, vi har mødt, som også
er kommet ud på en lignende ufrivillig og uforberedt
rejse. n
Han var i starten totalt lam i venstre side, venstre
øje så den gale vej, han havde intet sprog, kunne
intet eller ingen genkende og fik sondemad. Da
sproget vendte tilbage, talte han først engelsk, senere
tysk kaudervælsk. Hans balance var helt ude
af kontrol, og vi måtte surre ham fast til kørestolen,
så han ikke væltede ud af den. Først efter et år var
vi sikre på, at han kunne genkende os forældre på
udseendet.
Han har genvundet sin førlighed,men har dog
stadig balanceproblemer. Han har et fint sprog men
med afatiske kendetegn. Han har ændret personlighed,
men har bevaret sit venlige og rare væsen, som
gør det nemmere at være sammen med ham.
Foto: Lars Jeppesen
1 Neuro-orto-traumeintensivt
afsnit på
Aalborg Sygehus Syd
2 Hjernen drives mod
den modsatte side
ved slaget og rammer
her den modsidige
ueftergivelige
del af kraniet
KnÆK nØDDEn 9